Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - chikane - sport - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - chikane - sport - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-26037

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en episode i den indklagede svømmehal, som han besøgte sammen med sine døtre på to og fem år.

Klager oplyste, at personalet i omklædningsrummet bad klager og hans døtre om at vaske sig ordentligt og uden tøj på.

Personalet gav i den forbindelse udtryk for, at udlændinge og ”sådan nogen som dem” var beskidte og ikke badede ordentligt.

Klager og hans døtre blev til sidst bedt om at forlade svømmehallen.

Indklagede oplyste heroverfor, at personalet tilbød klager og hans døtre at anvende svømmehallens lukkede handicapområde, hvor de kunne bade alene.

De bestred klagers beskrivelse af hændelsesforløbet, som personalet ikke kunne genkende.

Der var herefter afgørende tvivl om hændelsesforløbet, der alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en episode i den indklagede svømmehal.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race og etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, besøgte den 16. april 2022 den indklagede svømmehal sammen med sine to døtre.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. juni 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager besøgte svømmehallen sammen med sine to døtre på to og fem år.

I omklædningsrummet gav klager sin ældste datter en badedragt på, mens den yngste datter fik badeble og badedragt på.

Klager selv tog badeshorts på.

De gik herefter hen til bruserne med shampoo og håndklæder i hånden.

De passerede en livredder eller vagt, som sagde til klager, at de skulle huske at vaske sig ordentligt.

Klager svarede: ”Ja, selvfølgelig bader vi”, og rystede lidt på hovedet over livredderens kommentar.

Klagers ældste datter gik herefter i gang med at tage sin badedragt af, mens klager gjorde klar til at tage den yngste datters badedragt og ble af for at bade hende.

Livredderen kom hen til dem og sagde til klager, at de skulle vaske sig ordentligt og uden tøj på.

Klager bad ham om at stoppe, da de var i gang med at gøre klar til badet.

Klager havde stadig sine badeshorts på, da han sad på hug for at bade sin yngste datter i et badekar og følte, at det var upassende at sidde på hug foran andre uden bukser på.

I svømmehallen starter klager altid med at bade døtrene, og når de er færdige, bader han selv.

Livredderen udtalte, at ”sådan nogen som jer er beskidte og bader ikke ordentligt”.

Da klager spurgte, hvad han mente med ”sådan nogen som jer”, svarede livredderen, at ”udlændinge som jer bader ikke ordentligt”.

Klager var i chok og bad livredderen om at gå.

To minutter efter kom livredderen tilbage med en kollega.

Kollegaen sagde til klager, at hvis de ikke kunne finde ud af at bade, skulle de gå, da svømmehallen havde dårlige erfaringer med, at udlændinge ikke badede ordentligt.

Klager svarede, at de var i færd med at bade.

Klager forsøgte at forklare livredderens kollega, hvad der var sket.

Kollegaen bad dem om at gå, fordi ”sådan nogen som dem” aldrig badede, og gav udtryk for, at de ikke var velkomne.

Klagers børn var blevet utrygge og begyndte at græde.

Klager og hans døtre klædte herefter om og forlod svømmehallen.

På vej derfra blev klager opsøgt af en anden far med hans børn.

Faderen havde set det hele og sagde til klager, at det, der var sket, ikke var okay.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Indklagede er forundrede over klagen.

Svømmehallen er et sted, hvor der er plads til alle, og indklagede arbejder hele tiden på at være så mangfoldige som muligt.

Klagers familie er flittige brugere af svømmehallen og har altid været velkomne gæster.

Under klagers besøg i svømmehallen den 16. april 2022 var der en ansat og en frivillig i svømmehallen tilstede.

Den ansatte har arbejdet i svømmehallen i 25 år uden en eneste klage.

Han er vant til at håndtere situationer med svømmehallens kunder og er meget vellidt.

Han er meget chokeret over klagers opfattelse af episoden, som han bestemt ikke erindrer på samme måde.

Han tilbød klager at bruge svømmehallens lukkede handicapområde, så han og hans døtre kunne være alene under badet.

Den ansatte ønsker ikke at gentage, hvad klager kaldte ham ved episoden.

Den frivillige, som også var til stede, har forklaret tilsvarende.

Klagers påstand om det passerede kan således ikke genkendes af nogen af de øvrige involverede parter.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed blandt andet for så vidt angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har oplyst, at personalet i den indklagede svømmehal bad klager og hans døtre om at vaske sig ordentligt og uden tøj på.

Personalet gav i den forbindelse udtryk for, at udlændinge og ”sådan nogen som dem” var beskidte og ikke badede ordentligt.

Ved episoden blev klager og hans døtre til sidst bedt om at forlade svømmehallen.

Indklagede har oplyst, at svømmehallens personale ved episoden tilbød klager at bruge svømmehallens lukkede handicapområde, så klager og hans døtre kunne være alene under badet.

Indklagede har bestridt klagers beskrivelse af hændelsesforløbet, som personalet ikke kan genkende.

Der er herefter for nævnet afgørende tvivl om hændelsesforløbet.

Forløbet af episoden kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde