Legislator Case Law & Legislation
W20221032325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

J.nr. 22-20520

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over et fitnesscenter.

Han mente, at fitnesscentret havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at centret havde afholdt et arrangement kun for kvinder.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af blandt andet ligestillingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt.

Nævnet vurderede, at det afholdte arrangement for kvinder faldt ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelsen, idet der foregik træningsaktiviteter under arrangementet.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede fitnesscenter afholdt et arrangement kun for kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at det indklagede fitnesscenter afholdt et arrangement kun for kvinder.

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, har oplyst, at han betalte en månedlig pris på 199 kroner for at være medlem af det indklagede fitnesscenter.

Klager modtog den 27. april 2022 en mail fra indklagede om, at indklagede den 4. maj 2022 afholdt et arrangement for kvinder.

Af mailen fremgår

”Onsdag d. 4. maj 2022 genopliver vi den tidligere succes

LADIES NIGHT i [indklagede fitnesscenter] kl.

18.00-21.00!

Vi åbner huset for alle kvindelige medlemmer, men også for alle de kvinder udefra der er nysgerrige på hvad vi har at byde på i [indklagede].

Der vil være anderledes og fede aktiviteter i løbet af aftenen, give-aways, pop-in muligheder til Personlig Træning, mocktails

og meget mere.

En aften bare for kvinder!

Program: (følgende aktiviteter kræver pga begrænsede pladser tilmelding […])

Kl.

18.15 -19.00 : Foredrag om Kropsidealer m/ personlig træner […] (mænd må gerne deltage til foredraget)

KLOKKEN 19.00-21.00 LUKKER CENTRET FOR MÆND

Kl.

19.15 – 20.00: Dance in Heels […].

Kom og prøv kræfter med dans i høje hæle – for sjov, for lækkerhed og

for god trænings skyld (Medbring egne hæle – eller tag den højt på tå)

Kl.

20.15-21.00: STRIPFITNESS Try Out […].

En session hvor der smides hæmninger, men ikke tøj.

Oplev en anderledes time med fokus på sensualitet, god træning, fed musik og en anderledes måde at bevæge dig på.

I tidsrummet 18.00-21.00 er centret åbent for ALLE kvinder, medlem eller ej.

…

!

BEMÆRK: For vores mandlige medlemmer, betyder det at der ikke kan trænes i [indklagede] i tidsrummet 19.00-21.00.

Står man tilbage med spørgsmålet: kommer en Men’s Night Only?

.

.

.

Det er slet ikke udelukket?

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. april 2022.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Klager er medlem af det indklagede fitnesscenter.

Indklagede afholdt den 4. maj 2022 et arrangement fra kl.

19:00-21:00, hvor kun kvinder var velkomne.

Klager modtog en mail, som indklagede havde sendt til alle medlemmer, hvoraf fremgik, at mænd ikke måtte være til stede i fitnesscenteret i det tidsrum, hvor arrangementet blev afholdt, og at det alene var kvinder, der var velkomne.

Dette er problematisk, når man tager i betragtning, at alle medlemmer, uanset køn, betaler et fast månedlig abonnementsbeløb for at træne i det pågældende center.

Denne adgang, som man betaler for, begrænses dog i det pågældende tilfælde - alene med henvisning til ens køn.

Arrangementet er derfor klart i strid med ligebehandlingslovens regler om forskelsbehandling på baggrund af køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af blandt andet ligestillingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt.

Det fremgår af oplysningerne om det arrangement, der blev afholdt af indklagede, at der i tidsrummet fra kl.

19 til kl.

21 foregik træningsaktiviteter.

Nævnet vurderer på den baggrund, at det af indklagede afholdte arrangement for kvinder falder ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelsen.

Henset hertil og til det oplyste om indklagedes udbud af træningsmuligheder for begge køn, finder nævnet det ikke i strid med ligestillingsloven, at alle medlemmer af fitnesscentret blev opkrævet samme kontingent for medlemskab.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har handlet i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

2, stk. 4, om delt bevisbyrde

•

§ 3 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

KEN#LOKDOK23 2022 10323 Historic

•

§ 6 om hold og undervisning mv. for det ene køn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →