Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0897

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0897

DR får ikke kritik for omtale af ankesag

DR bragte i april 2022 en artikel med omtale af DRs lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag med et resumé af sagen.

Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om sagens status.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var korrekt gengivet, at brugeren fik delvist medhold i sin klage for så vidt angår DRs klagehåndtering, ligesom det fremgik, at den omtalte DR-analyse efter brugerens opfattelse var mangelfuld, partisk og uærlig.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kritik af DR-artikel ikke dokumenteret eller sandsynliggjort: Men DR var for længe om at svare” , som blev bragt af DR den 4. april 2022 på netavisen dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at DR har udeladt væsentlige oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

DR bragte den 4. april 2022 artiklen ”Kritik af DR-artikel ikke dokumenteret eller sandsynliggjort: Men DR var for længe om at svare” på netavisen dr.dk.

Artiklen blev bragt under bjælken ”BRUGERNES REDAKTØR”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En bruger mente, at en DR-analyse af den amerikanske præsident Joe Bidens første år var mangelfuld og i strid med DR’s etik.

Kritikken afvises af lytternes og seernes redaktør, der til gengæld påpeger fejl i DR’s klagehåndtering.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Mangelfuld, partisk og uærlig.

Det mente en bruger var kendetegnende for DR’s USA-korrespondent [Korrespondenten]s analyse af den amerikanske præsident Joe Bidens første år.

Brugeren skrev til DR og påpegede en række begivenheder, som brugeren mente burde med og kunne udlægges anderledes, end det var sket i analysen.

Men den kritik afvises af lytternes og seernes redaktør [Lytternes og seernes redaktør], der har behandlet henvendelsen.

[Lytternes og seernes redaktør] skriver, at DR i henhold til DR’s etiske retningslinjer vælger kilderne og står for de redaktionelle valg.

- Det er min vurdering, at der grundlæggende er tale om en kommentar fra Klager, hvor Klager lægger vægten andre steder end DR og ønsker andre pointer og vinkler end DR.

Men Klager har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket overtrædelser af DR’s etiske retningslinjer, skriver [Lytternes og seernes redaktør].

DR for længe om at svare

[Lytternes og seernes redaktør] giver til gengæld brugeren ret i kritikken af DR’s lange svartid og dermed håndteringen af brugerens henvendelsen.

- Klager har anført, at det er et brud på DR’s etiske retningslinjer, at det har taget to måneder at besvare klagen.

Det får Klager medhold i, skriver [Lytternes og seernes redaktør] og påpeger, at klagen burde have været afvist som en kommentar, som DR ikke svarer på.

- Men når DR vælger at behandle henvendelsen fra Klager som en klage, burde DR have svaret inden for fire uger, konkluderer lytternes og seernes redaktør.

Du kan læse hele sagen her.

”

Til artiklen er indsat to tekstbokse.

Af den ene tekstboks fremgår følgende

”KONTAKT

Du kan kontakte lytternes og seernes redaktør [Lytternes og seernes redaktør] på [Mailadressen] eller ringe på [Telefonnummer].

”

Af den anden tekstboks fremgår følgende

”LYTTERNES OG SEERNES REDAKTØR (LSR)

LSR er brugernes uafhængige øjne og ører på DR's etik.

LSR skal på baggrund af henvendelser og klager vurdere om DR’s indhold lever op til en høj programetisk og journalistisk standard.

LSR skal fremme bedre klagebehandling, svarkultur og dialog med DR’s brugere.

”

Til artiklen er endvidere indsat link til afgørelsen i den omtalte ankesag truffet af [Lytternes og seernes redaktør] den 30. marts 2022.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 23. august 2022 i sag nr. 2022-80-0862 grundlag for at realitetsbehandle [Klager]s klage over DR.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at sagen hos lytternes og seernes redaktør er afsluttet (afvist), da han har gjort indsigelser mod sagsbehandlingen og påklaget den forvaltningsretlige del af sagen til Folketingets Ombudsmand.

[Klager] har endvidere anført, at DR har udeladt væsentlige oplysninger om sagens status, herunder at sagsbehandlingen er påklaget til DR, og at han har indgivet en forvaltningsretlig klage over den beskrevne sagsbehandling, som omhandler lytternes og seernes redaktørs processuelle vurdering af klagens udformning.

Den 30. marts 2022 fremsatte [Klager] indsigelser mod den processuelle del af behandlingen af sin klage ved lytternes og seernes redaktør til DR.

Den 4. april 2022 klagede [Klager] til DR over, at DR havde udeladt oplysninger om sagens status i artiklen.

Da [Klager] ikke modtog noget svar fra DR, påklagede han den 10. april 2022 den forvaltningsretlige del af sagen til Folketingets Ombudsmand, hvor han også indsendte klagen til Pressenævnet.

[Klager] har oplyst, at den forvaltningsretlige klage omhandler, at lytternes og seernes redaktør burde have kontaktet ham, da der opstod tvivl om klagens udformning, især fordi det fremgår tydeligt af klagen, at denne var en etisk klage over overtrædelse af DRs public service-kontrakt og ikke en kommentar til det pågældende indhold.

DR valgte således at udelade væsentlige oplysninger i artiklen om sagens status på trods af, at DR var opmærksom på, at sagsbehandlingen var blevet påklaget til DR.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at en klagesag naturligvis ikke er afsluttet eller afvist, som det fremgår af artiklen, når den bliver påklaget med forvaltningsretlige indvendinger til sagsbehandlingen.

Sagen bliver sat i ”limbo”, indtil den forvaltningsretlige klage bliver afgjort hos forvaltningsmyndigheden, gennem Folketingets Ombudsmand og eventuelt gennem retssystemet, så det kan fastslås, om der er foregået fejl i sagsbehandlingen, og om sagen skal gå om.

Det er [Klager]s opfattelse, at DR og lytternes og seernes redaktør bevidst har udnyttet positionen som nationalt medie til at krænke hans retssikkerhed.

Hertil kommer, at DR på intet tidspunkt har forsøgt at rette artiklen eller bringe en opfølgning, hvori de faktiske oplysninger om sagens status indgår.

Det er efter [Klager]s opfattelse en skærpende omstændighed, at lytternes og seernes redaktør selv er part i den pågældende klagesag.

DR burde derfor have været ekstra agtpågivende og have sørget for, at artiklen indeholdt de korrekte oplysninger om sagens status og omstændigheder.

[Klager] har bemærket, at det fremgår af Folketingets Ombudsmands afgørelse (FOB 2014-10), at en forvaltningsretlig afgørelse defineres som en beslutning, der ensidigt fastlægger, hvad der er eller skal være ret i forhold til en borger.

Der adskilles hertil mellem forvaltningsretlige afgørelser og processuelle beslutninger, som sker i led med sagsbehandlingen.

Det fremgår også af § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om vedtægt for DR, at lytternes og seernes redaktør som led i sin virksomhed kan fremsætte kritik, afgive henstillinger eller i øvrigt fremsætte sin opfattelse af konkrete sager eller redaktionel praksis.

Der er således tale om afgørelser, der påvirker den redaktionelle praksis efter de presseetiske regler og DRs eget etiske regelsæt.

Bortset fra, at partskravet er fjernet, er lytternes og seernes redaktørs afgørelser derved nærmest identiske med Pressenævnets afgørelser.

Det fremgår ingen steder i bekendtgørelse om vedtægt for DR, at lytternes og seernes redaktørs afgørelser udelukkende er ”meningstilkendegivelser” som anført af DR i svaret til Pressenævnet.

Da DR er en offentlig institution, der udøver forvaltningsvirksomhed, er det uomtvisteligt, at a) DRs vurdering er uhjemlet, og (b) at lytternes og seernes redaktørs afgørelser er forvaltningsretlige afgørelser, og derfor kan påklages både til DR og Folketingets Ombudsmand.

2.2 DRs synspunkter

Korrekt information

DR har afvist, at det påklagede resumé indeholder ukorrekte oplysninger om sagens status som påstået af [Klager].

DR har henvist til, at den pågældende sag, som er refereret i resuméet, blev afsluttet den 30. marts 2022, hvor lytternes og seernes redaktør offentliggjorde sin udtalelse i sagen på DRs hjemmeside.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis modtog [Klager] samme dag en skrivelse af 30. marts 2022 fra DRs generaldirektør, hvoraf lytternes og seernes redaktørs indstilling i sagen fremgår.

DR har generelt bemærket, at lytternes og seernes redaktørs opfattelse af konkrete sager samt indstillinger til generaldirektøren ikke udgør retlige beslutninger eller afgørelser, men meningstilkendelser.

Lytternes og seernes redaktørs indstillinger og opfattelser kan derfor ikke påklages, og der er hverken klageadgang til DR eller anden myndighed.

Det er således ikke korrekt, at den pågældende sag ikke er afsluttet, som [Klager] har påstået er tilfældet.

Det forhold, at [Klager] har angivet, at han har klaget til Folketingets Ombudsmand over lytternes og seernes redaktørs konkrete sagsbehandling, ændrer ikke herpå.

DR har bemærket, at det falder uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til den del af klagen, som angår forvaltningsretlige forhold.

DR har endvidere afvist at have handlet i strid med de presseetiske regler ved at have undladt at medtage [Klager]s opfattelse af sagens status.

DR har i den forbindelse bemærket, at det ligger inden for DRs redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Dette er fast antaget i Pressenævnets praksis.

Samlet er det således DRs opfattelse, at resuméet er i overensstemmelse med god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at sagen hos lytternes og seernes redaktør er afsluttet (afvist), da han har gjort indsigelser mod sagsbehandlingen og påklaget den forvaltningsretlige del af sagen til Folketingets Ombudsmand.

[Klager] har endvidere klaget over, at DR har udeladt væsentlige oplysninger om sagens status, herunder at sagsbehandlingen er påklaget til DR, og at han har indgivet en forvaltningsretlig klage over den beskrevne sagsbehandling, som omhandler lytternes og seernes redaktørs processuelle vurdering af klagens udformning.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DRs lytternes og seernes redaktør den 30. marts 2022 traf afgørelse i [Klager]s ankesag.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] samme dag fremsatte indsigelser mod den processuelle del af behandlingen af sin klage ved lytternes og seernes redaktør til DR.

Nævnet lægger herudover til grund, at [Klager] den 4. april 2022 klagede til DR over, at DR havde udeladt oplysninger om sagens status i artiklen ”Kritik af DR-artikel ikke dokumenteret eller sandsynliggjort: Men DR var for længe om at svare” , og at han den 10. april 2022 indgav en klage over DR til Folketingets Ombudsmand.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af ordet ”afvises” har dækning i de faktiske forhold, herunder at lytternes og seernes redaktør fandt, at [Klager] i sin klage ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket overtrædelser af DRs etiske retningslinjer, og at [Klager]s kritik derfor blev afvist af lytternes og seernes redaktør.

Pressenævnet finder endvidere, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at det i omtalen korrekt er gengivet, at [Klager] fik delvist medhold i sin klage for så vidt angår DRs klagehåndtering, ligesom det fremgår, at den omtalte DR-analyse af den amerikanske præsident Joe Bidens første år efter [Klager]s opfattelse af mangelfuld, partisk og uærlig.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at artiklen om lytternes og seernes redaktørs udtalelse om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer samlet set ikke giver et retvisende billede af den rejste kritik af DR i [Klager]s ankesag.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 15. november 2022