Legislator Case Law & Legislation
W20221024925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0880

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10249 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0880

KEN#LOKDOK23 2022 10249 Valid

Kritik af Frihedens Stemme for omtale af straffesag

Frihedens Stemme bragte i juli måned tre artikler, der indeholdt en række beskyldninger mod Redox.

Artiklerne henviste blandt andet til en artikel fra 2011 fra et andet medie, der omtalte en straffesag, hvor Redox var sigtet for overtrædelse af terrorlovgivningen.

Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt krænkende beskyldninger, der ikke var blevet forelagt, og at Frihedens Stemme ikke havde oplyst i artiklerne, at der i den omtalte straffesag ikke blev rejst tiltale for overtrædelse af terrorlovgivningen.

Pressenævnet fandt, at beskyldningerne skulle have været forelagt for Redox, og at den manglende omtale af straffesagens afslutning var en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet udtalte kritik.

KEN#LOKDOK23 2022 10249 Valid

Researchkollektivet Redox har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ", " Terror og vold: [Person 1] fra [Universitet A] deler venstreradikal propaganda ", og " Terror og vold: [Medie 2] omfavner venstreekstremister ", bragt henholdsvis den 8., 9., og 12. juli 2022 på Frihedensstemme.dk, idet Researchkollektivet Redox mener, at god presseskik er tilsidesat.

Researchkollektivet Redox har klaget over, at artiklerne indeholder grove beskyldninger, som Researchkollektivet Redox ikke er blevet forelagt, og at artiklerne omtaler en straffesag uden at omtale udfaldet af denne.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

- Artiklen ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ”

Frihedens Stemme bragte den 8. juli 2022 artiklen ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ”.

Under artiklens overskrift er indsat et maleri af en person med et jagtgevær.

Det fremgår nederst i artiklen, at det er et maleri af gerningsmanden ved skyderiet i Fields den 3. juli 2022.

Af artiklen fremgår følgende

”De seneste dage har mange – også fra højrefløjen – delt opslag fra organisationen Redox.

Pas på!

Der er tale om en venstreradikal gruppering, der er knyttet til terror, grov vold og ulovlig overvågning.

Mange højreorienterede herunder [debattør og skribent på medie 1] – [Person 2] – har delt Researchkollektivet Redox’ opslag.

Læs mere om Redox på Uriasposten.

Der er i artiklen indsat et skærmprint af [Person 2]s opslag.

Af opslaget fremgår følgende

”Selv Redox afviser at have kendskab til ham som medlem.

Rygtebørsen har været virkelig slem de sidste 24 timer.

Iveren i visse miljøer over endelig at få et højreekstremt terrorangreb i Danmark tog lige overhånd.

”

[Person 2] har med opslaget delt et Facebook-opslag fra Researchkollektivet Redox, hvoraf fremgår

”VEDR.

ANGREBET I FIELDS

Siden det forfærdelige skudangreb i Fields i går søndag, har vi modtaget en lang række spørgsmål vedr.

den formodede gerningsmands eventuelle motiv.

I den forbindelse kan vi meddele

Redox har ikke været bekendt med gerningsmanden før i går.

Han er indtil videre ikke dukket op i vores research af den yderste højrefløj herhjemme.

Vi kan heller ikke bekræfte rygtet om at han er medlem af Stram Kurs og vi har ikke observeret ham i forbindelse med partiets aktiviteter, som vi generelt har et meget detaljeret indblik i.

Det seneste døgn har vi researchet grundigt, og dette er altså den foreløbige konklusion.

Vi melder dette ud for at undgå unødig rygtedannelse.

Der er ifølge PET’s seneste terroranalyse en alvorlig terrorrisiko fra det yderste højre.

Vi deler den konklusion og vi følger selvfølgelig sagen tæt på, lige som vi er opmærksomme på, at der kan komme oplysninger frem senere, der ændrer billedet.

I så fald melder vi selvfølgelig ud igen.

Vi opfordrer alle til at undgå rygtespredning.

”

Under skærmprintet er indsat en pil til et skærmprint af en nyhed fra DR med et uddrag fra artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR.

På billedet er artiklens underrubrik gengivet: ”Venstrefløjsgruppen Redox er selv sigtet for ulovlig overvågning og grov vold [teksten ”grov vold” er markeret med gult, Pressenævnet ].

” På billedet er ud over overskriften og underrubrikken herefter gengivet følgende tekst fra nyheden på DR

”Sagen rummer også sigtelser om grov vold, og PET mener, at overvågningen er blevet brugt til at planlægge overfald på højreaktivister, skriver Politiken [teksten ”overfald på højreaktivister” er markeret med gult, Pressenævnet ].

Mistanken om politisk motiveret vold har ført til sigtelsen efter den milde terrorparagraf, 114f [teksten ”politisk motiveret vold” og ”den milde terrorparagraf” er markeret med gult, Pressenævnet ].

Den giver op til seks års fængsel.

Men terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold [teksten ”flere gange har brugt vold” er markeret med gult, Pressenævnet ].

- Artiklen ” Terror og vold: [Person 1] fra [Universitet A] deler venstreradikal propaganda ”

Frihedens Stemme bragte den 9. juli 2022 artiklen ” Terror og vold: [Person 1] fra [Universitet A] deler venstreradikal propaganda ”.

Under artiklens overskrift er indsat et skærmprint af artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR, som er gengivet ovenfor.

Af artiklen fremgår følgende

”Det er chokerende at se [forskeren] [Person 1] fra [Universitet A] dele opslag fra den venstreekstreme bevægelse Redox.

Redox-gruppen er knyttet til terror og politisk vold.

Også debattøren [Person 2] har delt Redox’ opslag om den formodede gerningsmand bag skyderiet i indkøbscentret Field’s [ordet ”opslag” er markeret som et link til artiklen ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ”, som er gengivet ovenfor, Pressenævnet ].

Læs mere om [Person 1] her [ordet ”her” er markeret som et link til artiklen ” Journalist [Person 3] advarer om Facebookgruppen Fri Debat ” bragt af Frihedens Stemme den 12. marts 2021, Pressenævnet ].

Der er i artiklen indsat et skærmprint af [Person 1]s profil på [Universitet A]s hjemmeside, hvor det fremgår, at han er [titel], samt teksten: ”Jeg er [forskningstitel] og forsker i det moderne [Land X]s historie”.

Endvidere fremgår [Person 1]s mailadresse og telefonnummer.

Fra skærmprintet er indsat en pil til et opslag fra Researchkollektivet Redox, som [Person 1] har delt.

Af opslaget, som er delvist gengivet, fremgår

”Statement vedr.

rygterne om den mistænkte gerningsmand fra Fields’ politiske baggrund.

(…)

Gerningsmands eventuelle motiv.

I den forbindelse kan vi meddele: Redox har ikke været bekendt med”

Fra skærmprintet er indsat en pil til et skærmprint af artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR, som er gengivet ovenfor.

- Artiklen ”Terror og vold: [Medie 2] omfavner venstreekstremister”

Frihedens Stemme bragte den 12. juli 2022 artiklen ” Terror og vold: [Medie 2] omfavner venstreekstremister ”.

Under artiklens overskrift er indsat et skærmprint af artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR, som er gengivet ovenfor.

Af artiklen fremgår følgende

”[Medie 2]s politiske redaktør, [Person 4], deler et opslag fra den venstreradikale gruppe Redox, der er knyttet til terror og politisk vold.

Hvad bliver det næste?

At [Person 4] og [Medie 2] deler materiale fra voldelige nazister?

Det er journalisten [Person 5], der er grundlægger af [Medie 2].

[Person 5] har en fortid på Politiken, der er kendt for sit juridiske forlig med efterkommerne til den islamiske profet Muhammed.

Politiken giver i 2010 de mange muslimer en undskyldning for de satiriske Muhammedtegninger.

[Person 5] bor på [Højskolen] sammen med højskolelederen [Person 6], som hun danner par med.

[Person 6] bruger sin hustru som underviser på den islamglade institution.

Desuden findes flere journalister med mangeårig baggrund fra Danmarks Radio på højskolens medarbejderliste.

Som altid er det de danske skatteydere, der får regningen, når den venstreorienterede elite spreder sin propaganda.

Danske folkehøjskoler modtager enorme økonomiske tilskud fra staten.

I 2020 beløb det sig til cirka 600 millioner kroner.

”

I artiklen er indsat et skærmprint af [Person 4]s side på [Medie 2], hvor hans mailadresse og telefonnummer fremgår.

Fra skærmprintet er indsat en pil til et skærmprint af [Person 4]s opslag, hvor han deler et opslag fra Researchkollektivet Redox, som er gengivet ovenfor.

Af [Person 4]s opslag fremgår følgende

”Det selverklærede venstreorienterede og antifascistiske researchkollektiv Redox var de første til at afsløre, at den ene af drabsmændene fra Bornholm sympatiserede med Stram Kurs.

Selv de afviser rygterne om, at angrebet i Field’s skulle have forbindelser til partiet.

”

Fra skærmprintet er indsat en pil til et skærmprint af artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR, som er gengivet ovenfor.

Researchkollektivet Redox’ [herefter benævnt Redox, Pressenævnet ] klage er modtaget i Pressenævnet den 13. juli 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 Redox’ synspunkter

God presseskik

Forelæggelse og omtale af straffesag

Redox har anført, at artiklerne indeholder grove og krænkende beskyldninger, der blandt andet knytter Redox til terror og politisk vold.

Redox har henvist til følgende uddrag fra artiklen ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ”, hvor det fremgår, at Redox er

”[…] en venstreradikal gruppering, der er knyttet til terror, grov vold og ulovlig overvågning”.

Redox har herudover henvist til et uddrag fra artiklerne " Terror og vold: [Person 1] fra [Universitet A] deler venstreradikal propaganda ", og " Terror og vold: [Medie 2] omfavner venstreekstremister ", hvoraf det fremgår, at Redox

"[…] er knyttet til terror og politisk vold".

Redox har endvidere anført, at mediet ikke er blevet kontaktet forud for publiceringen af artiklerne, og at Redox således ikke har fået forelagt de grove beskyldninger eller fået lejlighed til at kommentere på disse.

Herudover har Redox anført, at artiklerne er i strid med de presseetiske regler for retsreportage, punkt C.

3 og C.

5.

Artiklerne henviser til en straffesag, der blev påbegyndt i 2010 og afsluttet i 2014.

I de tre artikler, som Frihedens Stemme har bragt, omtales det alene, at Redox er ”knyttet til terror”.

Det omtales ikke, at anklagemyndigheden undlod at rejse tiltale for terrorparagraffen, og at der dermed ikke var nogen, der blev dømt for terror, samt at de sigtede i sagen i øvrigt nægtede sig skyldige i overtrædelse af terrorparagraffen.

2.2 Frihedens Stemmes synspunkter

God presseskik

Forelæggelse og omtale af straffesag

Frihedens Stemme har indledningsvist henvist til en artikel på DRs hjemmeside fra den 31. august 2011, hvoraf det blandt andet fremgår, at Redox er mistænkt for ulovlig overvågning af politiske modstandere og grov vold i et omfang, som har ført til sigtelser efter den milde terrorparagraf.

På den baggrund er det Frihedens Stemmes opfattelse, at det er rimeligt, at andre medier ligeledes knytter Redox til terror og grov vold.

Herudover har Frihedens Stemme anført, at mindst et medlem af Redox er dømt for medvirken i et groft overfald mod højreorienterede i København.

Derfor er det også rimeligt at forbinde Redox med vold.

Frihedens Stemme har i den forbindelse henvist til et uddrag fra mediet Kontrast, hvor det er omtalt, at et medlem af Redox i 2010 blev idømt en fængselsstraf for blandt andet politisk motiveret vold.

Frihedens Stemme har herudover henvist til 14 eksempler fra en række andre medier, hvor Redox’ aktiviteter, herunder overvågning af politiske modstandere og anklager om vold samt sigtelsen efter en bestemmelse om terror i straffeloven, er omtalt.

Redox’ aktiviteter er således også omtalt andre steder, og det er derfor rimeligt, at Frihedens Stemme også omtaler, at Redox er knyttet til terror og vold, da mindst et medlem af Redox er dømt for vold, og fordi sagen i første omgang blev efterforsket som en terrorsag.

At sagen i sidste ende ikke blev ført som en terrorsag, skyldtes en teknikalitet.

Frihedens Stemme har herudover henvist til, at årsagen til, at Redox’ aktiviteter ikke er bredere dækket i offentligheden, sandsynligvis skyldes, at Redox samarbejder med flere traditionelle medier, hvilket vil sige ekstremt venstreorienterede medier.

Frihedens Stemme har i den forbindelse henvist til tre artikler fra henholdsvis DR, avisen.dk og Politiken fra august 2011, hvor det er omtalt, at Redox er knyttet til vold og terror.

Frihedens Stemme har anført, at der ikke er tale om en retsreportage eller om oplysninger, der skal forelægges, men at der derimod er tale om en perspektivering af, hvad der foregår i sfæren omkring Redox.

Redox er ikke dømte terrorister, men Redox har været sat i sammenhæng med terrorisme fra både medier og myndigheders side.

At politiet dropper sagen, ændrer ikke på, at Redox er blevet knyttet til terror, og at det har været beskrevet i medierne.

Frihedens Stemme har herudover anført, at mediet ikke har nævnt navne eller beskrivelser af de involverede i terrorsagen i artiklerne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

Forelæggelse og omtale af straffesag

Redox har klaget over, at artiklerne indeholder grove beskyldninger, som ikke er blevet forelagt for Redox, og at artiklerne omtaler en straffesag uden at omtale udfaldet af sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Dette gælder også for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Det følger videre af de presseetiske regler, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.

3 og C.

5.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at de påklagede artikler indeholder en delvis gengivelse af en nyhed, der har været bragt på DR, ændrer således ikke Frihedens Stemmes ansvar for at overholde god presseskik.

Frihedens Stemme skal således stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

I de tre påklagede artikler er der indsat et skærmbillede af en nyhed fra DR med et uddrag fra artiklen ” Redox knyttes til terror og grov vold ” bragt af DR.

På billedet er artiklens underrubrik gengivet: ”Venstrefløjsgruppen Redox er selv sigtet for ulovlig overvågning og grov vold [teksten ”grov vold” er markeret med gult, Pressenævnet ].

” På billedet er ud over overskriften og underrubrikken herefter gengivet følgende tekst fra nyheden på DR

”Sagen rummer også sigtelser om grov vold, og PET mener, at overvågningen er blevet brugt til at planlægge overfald på højreaktivister, skriver Politiken [teksten ”overfald på højreaktivister” er markeret med gult, Pressenævnet ].

Mistanken om politisk motiveret vold har ført til sigtelsen efter den milde terrorparagraf, 114f [teksten ”politisk motiveret vold” og ”den milde terrorparagraf” er markeret med gult, Pressenævnet ].

Den giver op til seks års fængsel.

Men terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold [teksten ”flere gange har brugt vold” er markeret med gult, Pressenævnet ].

Af artiklen ” Stop med at dele propaganda: Redox er knyttet til politisk vold ” fremgår følgende

”De seneste dage har mange – også fra højrefløjen – delt opslag fra organisationen Redox.

Pas på!

Der er tale om en venstreradikal gruppering, der er knyttet til terror, grov vold og ulovlig overvågning.

”

Af artiklen " Terror og vold: [Person 1] fra [Universitet A] deler venstreradikal propaganda " fremgår følgende

”Det er chokerende at se [forskeren] [Person 1] fra [Universitet A] dele opslag fra den venstreekstreme bevægelse Redox.

Redox-gruppen er knyttet til terror og politisk vold.

”

Af artiklen " Terror og vold: [Medie 2] omfavner venstreekstremister" fremgår det at

”[Medie 2]s politiske redaktør, [Person 4], deler et opslag fra den venstreradikale gruppe Redox, der er knyttet til terror og politisk vold”

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at Redox har været omtalt i en række medier i forbindelse med efterforskningen af sager om blandt andet overvågning, vold og terror.

Nævnet lægger endvidere til grund, at der i den sag, hvor der var rejst sigtelse efter terrorlovgivningen, som Frihedens Stemme har omtalt ved at gengive uddrag fra en nyhed fra DR fra 2011, ikke blev rejst tiltale efter terrorbestemmelsen.

Pressenævnet finder, at Frihedens Stemmes omtale af Redox som en gruppe, der er knyttet til terror, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for Redox.

Oplysningen burde derfor have været forelagt for Redox forud for offentliggørelsen af artiklerne, således at Redox havde haft mulighed for at kommentere beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat.

Nævnet udtaler kritik for manglende forelæggelse.

I forhold til Frihedens Stemmes gengivelse af omtalen fra DR fra 2011 finder Pressenævnet, at offentliggørelsen heraf udgør en tilsidesættelse af de presseetiske regler.

Pressenævnet har lagt vægt på, at Frihedens Stemme ikke omtaler sagens afslutning, herunder at der ikke blev rejst tiltale efter terrorlovgivningen.

Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik af Frihedens Stemme.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme

[underrubrik]

Omtale af en afsluttet straffesag og manglende forelæggelse var kritisabel

[tekst]

Frihedens Stemme omtalte i juli måned en straffesag fra 2011 og gengav i den forbindelse dele af en nyhed, der tidligere havde været publiceret på DR.

Frihedens Stemme omtalte i den forbindelse ikke, at en sigtelse efter terrorbestemmelserne var frafaldet.

Omtalen fik det derfor til at fremstå som om personer med tilknytning til Redox også havde været anklaget eller dømt for terror.

Frihedens Stemme bragte oplysningerne uden at forelægge disse for Redox.

Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for ikke at forelægge beskyldningerne om terror for Redox forud for offentliggørelsen af artiklen og for at undlade at oplyse, hvad resultatet af den omtalte straffesag blev.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 15. november 2022

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →