Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0854

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0854

TV 2 får kritik for brug af konfrontationsoptagelse

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning.

Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet.

I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham.

Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt.

Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag.

Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.

[Klager] ved advokat Henriette Gernaa og advokat Jacob Skude Rasmussen har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Operation X: Den store skattejagt” , som blev bragt den 10. februar 2022 på TV 2, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over TV 2s anvendelse af konfrontation som journalistisk metode, og at udsendelsen indeholder en række fejlagtige og bevidst vildledende udtalelser om ham.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

TV 2 bragte den 10. februar 2022 kl.

20:00 udsendelsen ”Operation X: Den store skattejagt” på TV 2.

Udsendelsen, som varer ca. 44 minutter, er fortsat tilgængelig på platformen play.tv2.dk med følgende omtale

”[Programværten] går på skattejagt og afslører en dunkel fortid hos én af dansk erhvervslivs topchefer.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 02:22-02:53]

Der vises uddrag fra en nyhedsudsendelse fra TV 2s arkiv

” Studieværten : På en usædvanlig dramatisk generalforsamling i TDC i dag lykkedes det fem udenlandske kapitalfonde at sætte sig på magten i selskabet.

[Programværten], speak voiceover : TDCs tidligere ejere, fem kapitalfonde, overførte i 2011 mere end en milliard til skattely.

[Der klippes til to nyhedsudsendelser fra TV 2s arkiv]

Studieværten : De fem udenlandske kapitalfonde gør nu klar til at malke TDC for et stort milliardbeløb.

Studieværten : Via et fælles selskab – [Konsortiet].

[Programværten], speak voiceover : Nu var der faldet dom for, at [Konsortiet], som ejede TDC, havde lavet skattemisbrug.

”

[Tidskode 08:19-09:50]

Der vises optagelser af fem store hunde af racen dobermann, som repræsenterer de fem kapitalfonde

” [Programværten], speak voiceover : Lad os lige bruge et øjeblik på at forstå, hvordan de fem kapitalfonde ifølge landsretten brugte gennemstrømningsselskaber til at føre penge i skattely.

[På skærmen vises nu en pølse.

Hen over pølsen fremgår teksten ”4,5 milliarder”]

[Programværten], speak voiceover : Forestil jer, at denne pølse er det kapitalfondene tjente på TDC.

Den har en værdi på over 4,5 mia. kroner.

[På skærmen vises nu [Programværten] med pølsen i hånden foran en mellemstor hund, Buster, af racen labrador retriever, som repræsenterer den danske stat]

[Programværten], speak voiceover : Buster her er det danske skattevæsen.

[Programværten]: Vil du have pølsen?

[[Programværten] tager pølsen ned til hunden Busters mund, men uden Buster kan nå den]

[Programværten], speak voiceover : Selv om Buster altid er sulten, så er der ingen pølse til ham.

[På skærmen vises nu de fem store hunde]

[Programværten], speak voiceover : De fem kapitalfonde skulle under normale omstændigheder aflevere en god bid – cirka en femtedel – til SKAT.

Men kapitalfondene ville ikke af med så meget.

Buster fik ingenting.

Fidusen var at lade pengene strømme gennem et selskab i Luxembourg, hvor skattemyndighederne slet ikke var så sulte som de danske.

De kunne sagtens nøjes med et lille stykke.

Faktisk mindre end en procent.

[[Programværten] skærer et lille stykke af pølsen, som han giver til en lille hund af racen chihuahua, som repræsenterer skattemyndighederne i Luxembourg]

[Programværten]: Der var ikke mere, nej.

[[Programværten] skærer resten af pølsen i mindre bidder ned i en skål]

[Programværten], speak voiceover : Nu kunne kapitalfondene føre pengene videre, uden at de danske myndigheder vidste noget, til hemmelige selskaber på blandt andet Caymanøerne, hvor der slet ikke skulle betales skat.

Og så behøvede de ikke at dele med nogen.

[De fem store hunde løber hen til skålen og spiser alle pølsebidderne]

[Programværten] : Jamen, så værsgo da.

Så kom da.

Så kom da.

Er I sultne.

[Programværten], speak voiceover : Smart?

Ja, måske.

Men bestemt ikke i orden.

”

[Tidskode 09:51-10:02]

Der vises optagelser af [Programværten] og graverjournalist [Journalisten]

” [Programværten], speak voiceover : De fem kapitalfonde havde anket sagen til Højesteret, men ifølge landsretten var metoden skattemisbrug.

Og de fem kapitalfonde skulle betale over en milliard skattekroner tilbage.

”

[Tidskode 25:12-27:40]

Der vises optagelser af [Programværten] og [Journalisten] på en café i Frankrig

” [Programværten], speak voiceover : Vi skulle møde en mand, som vidste en hel del om, hvordan TDCs tidligere ejere havde undgået at betale skat.

[Journalisten] : Jeg er spændt på at høre, hvad han siger.

Han er jo lidt sådan en legende inden for whistleblowere.

[Programværten] : Han er en af de store.

[[Whistlebloweren] ankommer til caféen]

[Programværten], speak voiceover : [Whistlebloweren] var nyansat revisor og lavest i hierarkiet i revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet]s afdeling i Luxembourg.

Men i 2014 blev hans navn kendt i hele Europa.

[Der vises arkivoptagelser af [Whistlebloweren]]

[Programværten], speak voiceover : Han stod nemlig bag et omfattende læk af dokumenter, som skabte den vel nok største skatteskandale i EU nogensinde.

[Der klippes tilbage til optagelser af [Programværten], [Journalisten] og [Whistlebloweren] på caféen]

[Programværten] : So, you didn’t realize at the time the consequences of your actions?

[Whistlebloweren] : No, I could not imagine it.

[Der klippes til en dramatisering af følgende hændelsesforløb]

[Programværten], speak voiceover : [Whistlebloweren] havde fundet en mappe med flere hundrede lyssky skatteaftaler hos sin arbejdsgiver [Revisionsfirmaet].

[Whistlebloweren] : I knew that it was very important information.

[Programværten], speak voiceover : Skatteaftalerne havde [Revisionsfirmaet] indgået på vegne af multinationale koncerner og skattemyndighederne i Luxembourg, så de stort set kunne slippe for at betale skat.

[Whistlebloweren] besluttede sig for at sige sit job op og afsløre det hele.

[Der klippes til optagelser af [Programværten], [Journalisten] og [Whistlebloweren] på caféen]

[Whistlebloweren] : I crossed the red line.

I decided to make a copy of all the folder.

It was my last working day and I had finished all my work and said goodbye to my colleagues.

I waited in an open space not to get attention.

I would have been in big trouble to explain what I was doing.

[Programværten], speak voiceover : Det lykkedes [Whistlebloweren] at få de hemmelige skatteaftaler med sig ud af kontoret og lække dem til en journalist.

[Der klippes til en nyhedsudsendelse fra TV 2s arkiv]

Studieværten : Ifølge de lækkede dokumenter er det blandt andet gået ud over den danske statskasse.

[Programværten], speak voiceover : Den undselige franske revisor havde lavet rav i den.

Studieværten : Afsløringer har skabt ramaskrig over hele verden.

Jeppe Kofoed : Det er en grotesk og meget alvorlig sag.

[Programværten], speak voiceover : Nu stod det klart, at Luxembourg og en række koncerner tilsyneladende havde snydt de andre EU-lande for milliarder i skatteindtægter.

[Der klippes til optagelser af [Programværten], [Journalisten] og [Whistlebloweren] på caféen]

[Whistlebloweren] : I did it as a citizen.

And as a citizen, my conviction was that the tax rules were not appropriate because they allowed multinationals to avoid tax in Europe.

”

[Tidskode 27:43-28:42]

Der vises en dramatisering af følgende hændelsesforløb

” [Programværten], speak voiceover : En af de skatteaftaler, [Whistlebloweren] lækkede, hed Project Mermaid: Havfrue-projektet.

Og der var tydelige spor til Danmark.

Revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet] havde udarbejdet den hemmelige aftale om kun at betale en minimal skatteprocent.

Aftalen var indgået mellem skattemyndighederne i Luxembourg og de fem kapitalfonde, som ejede TDC.

Med den i hånden kunne de fem kapitalfonde føre TDC-milliarderne til skattely via et selskab i Luxembourg, som de kaldte [Konsortiet], [Konsortiet].

Og her blev det rigtig interessant.

For i aftalen kunne vi læse navnene på direktørerne i [Konsortiet].

En af direktørerne var en dansker ved navn [Klager].

Det kunne være hvem som helst.

Men det var det ikke.

I det lækkede dokument stod nemlig også hans fødselsdato og fødeby, så vi kunne regne ud, hvem han var.

”

[Tidskode 28:50-29:43]

Der vises optagelser af et interview fra 2018 med [Erhvervslederen]

” [Programværten], speak voiceover : [Erhvervslederen].

Datter af [Skibsrederen].

I et sjældent tv-interview i 2018 præsenterede hun en helt ny bestyrelse i [Pengeinstituttet] efter hvidvaskskandalen.

[Erhvervslederen] : Jeg tror, at banken behøver en formand med et dybt samfundsengagement og i kombination med en næstformand.

[På skærmen vises nu uddrag af artiklen ”Mærsk-familien forstår danskernes vrede: [Pengeinstituttet] skal opføre sig ordentligt” bragt af TV 2.

[Programværten] læser op fra artiklen]

[Programværten], speak voiceover : En næstformand, som [Erhvervslederen] synes er ”meget skarp på det finansielle, men samtidig med en god etik”.

[Der klippes til en optagelse af blandt andre [Klager]]

[Programværten], speak voiceover : Bingo.

Vi havde fundet en hemmelighed, som trængte til at blive fortalt.

[Pengeinstituttet]s nye næstformand var den [Klager], der havde været direktør i [Konsortiet] i Luxembourg, som ifølge landsretten begik skattemisbrug for over en milliard.

”

[Tidskode 30:20-30:32]

Der vises optagelser af [Programværten] ved [Revisionsfirmaet]

” [Programværten], speak voiceover : Vi må tale med den skattepartner hos [Revisionsfirmaet], [Partneren], som havde indgået aftalen på vegne af [Klager] og de fem kapitalfonde.

Måske kunne han fortælle os mere om [Klager]s rolle.

”

[Tidskode 31:42-32:22]

Der vises optagelser af [Programværten] og [Journalisten], som kører i bil

”[Programværten], speak voiceover : Det var tydeligvis vanskeligt at få de ansvarlige i tale.

Men hvad med [Klager] selv?

Næstformanden i [Pengeinstituttet].

Han var en respekteret mand i dansk erhvervsliv.

I hvert fald hvis man læste aviserne.

[På skærmen vises nu uddrag fra artiklen ”A.

P.

Møllers mand til [Pengeinstituttet]s bestyrelse: »Kvik i pæren« og »et ordentligt menneske«” bragt af Berlingske.

[Programværten] læser op fra artiklen]

[Programværten], speak voiceover : Kvik i pæren.

Et ordentligt menneske.

Og så havde han isblå øjne.

[På skærmen vises et billede af [Klager] efterfulgt af [Klager]s CV]

[Programværten], speak voiceover : Men det var ikke alle detaljer, der stod i aviserne.

[Klager] havde glemt at tilføje en vigtig stilling på sit ellers imponerende CV.

En stilling, vi nu kunne tilføje.

[På skærmen tilføjes nu stillingen ”2006-2011: [Konsortiet] ([Konsortiet]), Luxembourg, Direktør” til [Klager]s CV]

[Programværten], speak voiceover : Posten som direktør i det selskab i Luxembourg, der ifølge landsretten var involveret i skattemisbrug for mere end en milliard.

”

[Tidskode 32:42-33:54]

Der vises optagelser af [Programværten] og [Journalisten], som kører i bil bagved [Klager] på vej til [Pengeinstituttet]s hovedsæde i København

” [Programværten], speak voiceover : Vi havde set [Klager] køre i sin bil mod [Pengeinstituttet]s hovedkvarter i København.

[Programværten] : Nu kører han ind i parkeringshuset der.

[Journalisten] : Okay.

Hvad gør vi?

[Programværten] : Vi bliver nødt til at holde her.

[[Programværten] og [Journalisten] er gået ud af bilen og venter på [Klager]]

[Programværten] : Du må lige give ”go” på, om det er ham, eller om det ikke er ham.

[Journalisten] : Ja.

[[Klager] kommer gående]

[Journalisten] : Det er ham.

Yes, den er god.

[[Programværten] og [Journalisten] går imod [Klager]]

[Programværten] : Hej [Klager].

[[Programværten] og [Journalisten] følger efter [Klager], som ikke svarer dem.

Kameraet følger [Klager] gennem den følgende sekvens]

[Programværten], speak voiceover : [Klager] vil ikke svare på vores spørgsmål.

I en efterfølgende mail benægtede han først, at han overhovedet havde været direktør i [Konsortiet] i Luxembourg, men efter vi viste ham dokumentation for, at han rent faktisk var direktør, så skrev han tilbage, at han på det kraftigste tager afstand fra skatteunddragelse, og at han tager det som en selvfølge, at kapitelfondene vil betale pengene tilbage, hvis de taber sagen i Højesteret.

Den hemmelige aftale med myndighederne i Luxembourg ville næstformanden ikke forholde til sig.

[[Programværten] og [Journalisten] går tilbage til bilen]

[Programværten] : Han bliver nødt til at svare på, om han synes, det var helt okay, eller om han tager afstand fra det.

[På skærmen vises et billede af [Klager]]

[Programværten], speak voiceover : [Klager] gav os aldrig et svar på spørgsmålet.

”

[Tidskode 43:38-43:50]

Udsendelsen afsluttes med en tekst, hvor sætningerne én for én vises på en sort skærm med hvid skrift.

Af teksten fremgår følgende

”TDCS TIDLIGERE EJERE – DE FEM KAPITALFONDE – VIL STADIG IKKE BETALE SKAT AF DERES OVERFØRSLER OG HAR ANKET LANDSRETSDOMMEN TIL HØJESTERET.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af Østre Landsrets dom afsagt den 3. maj 2021 i sagen Skatteministeriet mod TDC/AS samt Østre Landsrets dom afsagt den 25. november 2021 i sagen [Konsortiet] mod Skatteministeriet.

[Klager] klagede den 14. marts 2022 til TV 2, som den 6. april 2022 afviste klagen.

[Klager]s klage over TV 2s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 27. april 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Konfrontationsoptagelse

[Klager] har anført, at TV 2 i forbindelse med udsendelsen valgte at konfrontere ham på åben gade uden forudgående varsel, herunder uden forinden at have anmodet om et interview.

TV 2 konfronterede [Klager], mens han gik fra sin bil på vej til et møde.

Konfrontationen indebar, at TV 2 filmede [Klager] og stillede en række spørgsmål, som han ikke havde mulighed for at svare på, da han var optaget af et telefonopkald.

TV 2 havde ikke forinden rettet henvendelse til [Klager] i forbindelse med udsendelsen, endsige anmodet om et interview.

Konfrontationen er således i strid med reglerne om god presseskik såvel som TV 2s egne etiske retningslinjer.

Først efter konfrontationen rettede TV 2/Operation X henvendelse til [Klager] om et interview, og først herefter var der en korrespondance med journalist [Journalisten] om sagen.

Det fremgår af TV 2s etiske retningslinjer, at TV 2 kun i særlige tilfælde må bruge konfrontation – forstået som uanmeldt interview – som journalistisk metode, og at dette udelukkende bør anvendes, hvis der er en begrundet formodning for, at den relevante person ikke vil medvirke til et almindeligt interview.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det følger af Pressenævnets praksis, at det som udgangspunkt er betænkeligt at bringe optagelser, der er indhentet ved konfrontation eller skjult kamera, uden efterfølgende samtykke.

En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Der skal altså være særlige grunde til at anvende konfrontation, herunder skal der i sagens omstændigheder være en begrundet formodning for, at den relevante person vil afvise et interview.

I forhold til [Klager], der er en offentlig erhvervsperson, er der ikke forhold, der tilsiger anvendelse af konfrontation.

Tværtimod har [Klager] tidligere deltaget i interviews på TV 2, ligesom han i forbindelse med sin tiltræden som CIO i [Holdingselskabet] og indtrædelsen i [Pengeinstituttet]s bestyrelse i 2018 deltog i interviews, der blandt andet omhandlede hans rolle i TDC.

Hertil kommer, at [Klager]s tidligere ansættelse i [Kapitalfonden] såvel som skattesagerne vedrørende TDC/[Konsortiet] er offentlig kendt.

[Klager] har henvist til Berlingskes artikel ”»Kvik i pæren« og et »ordentligt menneske«: Han er Mærsk-familiens nye forlængede arm i [Pengeinstituttet]” bragt den 12. november 2018 på netavisen berlingske.dk.

Det er ubestridt, at der forinden konfrontationen ikke havde været kontakt imellem TV 2 og [Klager], ligesom [Klager] ikke har givet samtykke til, at optagelserne kunne bringes.

Ifølge Pressenævnets praksis skal det tillægges vægt, om mediet og den person, der konfronteres, forinden har været i kontakt på en måde, der gør det klart, at oplysninger ikke kan fremskaffes på anden måde, og om personen faktisk vælger at svare på spørgsmålene, jf. blandt andet Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00766, der også vedrørte Operation X.

Eftersom TV 2 i forhold til [Klager] fravalgte at rette henvendelse til ham, påhviler det

TV 2 at godtgøre, at der forelå ganske særlige grunde, som kunne begrunde en krænkelse af privatlivets fred og den beskyttelse af sin personlige anseelse, som [Klager] har ret til.

Disse omstændigheder må begrundes i objektive forhold og ikke [Klager]s konkrete stillingtagen til et tilbud om interview, der blev fremsat efter konfrontationen og dermed efter krænkelsen.

TV 2 har i svaret til Pressenævnet peget på seks individuelle forhold, der angiveligt skulle have været overvejet forud for konfrontationen, og som skulle berettige brugen af konfrontation.

Ud af de seks grunde, som TV 2 har peget på, er det kun de to første grunde vedrørende 1) [Klager]s CV på [Pengeinstituttet]s hjemmeside og 2) [Klager]s tidligere udtalelser, der konkret drejer sig om forhold vedrørende [Klager].

De resterende fire grunde drejer sig ikke om konkrete forhold vedrørende [Klager], men derimod om 3) de øvrige ledelsesmedlemmer i [Konsortiet]s udtalelser, 4) kendskabet til [Konsortiet] i offentligheden, 5) offentliggørelsen af skatteaftalen imellem [Konsortiet] og Luxembourg og 6) [Pengeinstituttet]s skattepolitik.

De to første grunde, som TV 2 har peget på, kan ikke begrunde en konfrontation.

De CV, der er offentliggjort på [Pengeinstituttet]s hjemmeside af bestyrelsesmedlemmernes baggrund, skal ikke beskrive alle [Klager]s hverv, men er i stedet tænkt som en oversigtspræget information til [Pengeinstituttet]s kunder og samarbejdspartnere.

Det er under alle omstændigheder helt naturligt, at tidligere bestyrelseshverv og lignende poster ikke medtages i et kort CV, og det er [Pengeinstituttet] – og ikke [Klager] – der har offentliggjort det pågældende CV.

Det kan heller ikke begrunde en konfrontation, at [Klager] ikke tidligere har udtalt sig om [Konsortiet].

Der har aldrig tidligere været anledning for [Klager] til at udtale sig om [Konsortiet].

[Klager] har dog aldrig tidligere nægtet at udtale sig eller svare på spørgsmål fra pressen, og det har derfor også formodningen imod sig, at [Klager] ikke ville deltage i udsendelsen, hvis han var blevet spurgt forinden.

Den formodning bestyrkes yderligere af, at [Klager] tidligere har medvirket til artikler, der blandt andet omtalte hans rolle i TDC (som hænger uløseligt sammen med [Konsortiet]s ejerskab af TDC).

[Klager] er endvidere bosat i Danmark, og det havde fortsat været muligt at gennemføre en konfrontation, hvis en eventuel forudgående korrespondance sandsynliggjorde, at han ikke ville deltage i et interview og forholdene i øvrigt talte herfor.

TV 2 fravalgte denne fremgangsmåde til fordel for konfrontation.

De øvrige grunde, TV 2 har peget på, har som allerede nævnt ikke direkte og konkret sammenhæng med vurderingen af, om en konfrontation af [Klager] var berettiget.

Det hører dog med til billedet, at de fem kapitalfonde, der ejede TDC, var aktive i den offentlige debat i perioden, hvor de jævnligt stillede op til interviews.

TV 2 har endvidere søgt at retfærdiggøre konfrontationen med, at [Klager] efterfølgende ikke ønskede at stille op til et interview.

Som allerede nævnt havde [Klager] på det tidspunkt mistet tilliden til, at TV 2 ville give ham en rimelig behandling i forbindelse med den konkrete sag, og [Klager]s reaktion efter konfrontationen kan selvsagt ikke begrunde den forudgående beslutning herom.

TV 2 har således ikke været i stand til at pege på sådanne objektive forhold, der kan begrunde konfrontationen, hvilket yderligere understreger, at konfrontationen var unødvendig og disproportional.

Tværtimod viser tidligere nyhedsomtale, at [Klager] stiller op til interviews, herunder også om hans involvering i TDC.

TV 2 har i svaret til Pressenævnet anført, at [Klager] ikke ønskede at udtale sig til Politiken.

Politiken henvendte sig imidlertid først ca. to uger før Operation X-udsendelsen skulle bringes (og dermed efter konfrontationen).

Politiken oplyste i sin henvendelse, at forespørgslen om interview skete som led i et samarbejde med TV 2 om nyhedsdækningen i forbindelse med Operation X-udsendelsen.

Der var altså en direkte forbindelse imellem konfrontationen og Politikens henvendelse.

[Klager]s svar til TV 2 kan dermed ikke bruges som forklaring på i) hvorfor TV 2 fravalgte at rette henvendelse til [Klager] forud for konfrontationen, ligesom det ii) ikke kan bruges som bevis på, at [Klager] ville have afvist et tilbud om interview, hvis dette var fremsat inden konfrontationen.

Det er [Klager]s opfattelse, at TV 2 har valgt at tilrettelægge udsendelsen sådan, at den skaber et billede af, at [Klager] har søgt at skjule sin tidligere ansættelse i kapitalfonden [Kapitalfonden] og involvering i [Konsortiet]/TDC, herunder ved at anvende konfrontationen af [Klager] som journalistisk metode for at give udsendelsen et sensationelt præg.

Der er ingen objektive forhold, der støtter TV 2s vinkling eller berettiger anvendelse af konfrontation i forhold til [Klager].

TV 2 har da heller ikke kunnet redegøre sagligt for, hvorfor konfrontationen skulle være nødvendig, herunder hvorfor TV 2 ikke forinden kunne have anmodet om et interview.

[Klager] har bemærket, at det er en skærpende omstændighed, at TV 2 via hans advokaters breve af henholdsvis 20. januar 2022 og 4. februar 2022 blev gjort opmærksom på, at der var tale om en krænkelse.

TV 2 havde derfor mulighed for at fjerne optagelserne fra udsendelsen og undgå den yderligere krænkelse, der følger af offentliggørelsen.

TV 2 har i svaret på [Klager]s klage ikke forholdt sig til klagepunktet, men blot henvist til korrespondancen, som altså relaterer sig til perioden før udsendelsen blev bragt.

[Klager] har afslutningsvis bestridt, at krænkelsen skulle være mindre væsentlig, fordi lydsiden blev fjernet fra udsendelsen og erstattet af en speak.

Krænkelsen bestod, dels i selve konfrontationen, dels i at optagelserne heraf blev bragt.

Der var i øvrigt ikke meget lyd at bortredigere, da [Klager], i modsætning til det, som TV 2 har anført, rent faktisk fortsatte sin telefonsamtale under hele konfrontationen.

Korrekt information

- [Klager]s rolle i [Konsortiet]

[Klager] har anført, at TV 2 i udsendelsen har omtalt ham på en måde, der skal give seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i [Konsortiet] og i de verserende skattesager, hvilket er i strid med faktum.

Udsendelsen indeholder faktuelle forkerte oplysninger, der medvirker til at tegne et urigtigt billede af [Klager]s rolle i forbindelse med skattesagerne.

Det er skærpende, at journalisterne på Operation X ved flere lejligheder har delt og refererer til dokumenter, der indeholder korrekt faktum.

Det er blandt andet forkert, at [Klager] konsekvent omtales som tidligere direktør for [Konsortiet].

I en dansk kontekst forbindes et selskabs direktør med den daglige ledelse, hvilket er misvisende i forhold til [Klager]s rolle i [Konsortiet].

[Klager] var sammen med ni andre registreret som manager/gérant/Geschäftsführer i selskaberne, og disse udgjorde samlet den tegningsberettigede ledelse.

Der var altså ikke tale om, at [Klager] var direktør, og han havde ikke den styrende rolle, som en direktør forbindes med i en dansk kontekst.

TV 2s grafiske manipulation med [Klager]s CV er dermed også misvisende og bidrager til at skabe et fejlagtigt billede af [Klager]s rolle.

Dette var TV 2 velvidende om, idet [Journalisten] den 30. september 2021, altså forud for udsendelsen, i en mail til [Klager] vedhæftede udskrifter fra selskabsregistret i Luxembourg, hvoraf dette fremgår.

TV 2 valgte at oversætte manager/gérant/Geschäftsführer til direktør for at give seerne indtryk af, at [Klager] indtog en bestemmende eller styrende rolle i selskabet.

Hvis TV 2 havde spurgt [Klager], hvad rollen indebar, ville han havde fortalt dem, at den ikke indebar dagligt ledelsesansvar, men at han og de ni andre managers alene deltog i seks til otte møder i selskabet om året.

Hvis stillingen overhovedet skal oversættes, så kan den derfor bedst sidestilles med en bestyrelsesrolle.

TV 2 har i stedet søgt at give et fejlagtigt indtryk af, at [Klager] havde en aktiv rolle og ledelsesansvar i forbindelse med indgåelsen af en skatteaftale.

TV 2 har alene valgt denne formulering for at bygge bro til udtalelserne om ”skattemisbrug”.

Formålet hermed er at gøre [Klager] personligt ansvarlig for de fejlagtige oplysninger i udsendelsen om, at [Konsortiet] skulle

have begået ”skattemisbrug”.

Når TV 2 mod bedrevidende omtaler [Klager] som direktør, er det med til at skabe et billede af, at [Klager] havde en styrende og operativ rolle i [Konsortiet].

Det er ikke korrekt, og er desuden bevidst vildledende.

Som eksempel på TV 2s vildledende omtale af [Klager]s rolle lyder det i udsendelsen

”Vi måtte tale med den skattepartner hos [Revisionsfirmaet], [Partneren], som havde indgået aftalen på vegne af [Klager] og de fem kapitalfonde.

”

TV 2 har i svaret til Pressenævnet henvist til, at udtalelsen ligger inden for mediets redigeringsfrihed.

[Klager] har bestridt dette, dels fordi udtalelsen er faktuel forkert, dels fordi den skal ses i sammenhæng med udsendelsen i øvrigt, hvor der tegnes et misvisende billede af, at [Konsortiet] skulle have begået ”skattemisbrug”.

[Klager] var imidlertid ikke juridisk part i den aftale, der omtales, ligesom den ikke er indgået på hans vegne.

Eftersom TV 2 er i besiddelse af den omtalte aftale, er det ikke undskyldeligt, at der refereres forkert til aftalen og formålet må derfor udelukkende være bevidst vildledning med det formål at give [Klager] en rolle i forhold til aftaleindgåelsen.

TV 2 har i svaret på [Klager]s klage begrundet omtalen af ham med, at ”han er dansker og næstformand i Danmarks største bank”.

De forhold, som TV 2 har peget på, kan imidlertid ikke retfærdiggøre den misvisende omtale og det ensidige fokus på [Klager], der tegner et bevidst vildledende billede af hans rolle i forbindelse med skattesagerne.

- ”Skattemisbrug”

[Klager] har anført, at [Konsortiet]s skattesag konsekvent omtales som ”skattemisbrug”, og udsendelsen efterlader seerne med det indtryk, at [Konsortiet] ikke har betalt skat, hvilket er faktuelt forkert.

Det er bærende for hele udsendelsen at tegne et billede af, at kapitalfondene ikke har betalt skat.

Dette søges blandt andet illustrereret med et filmklip, hvor fem store hunde, der skal symbolisere kapitalfondene, spiser al maden, således at der ikke er noget tilbage til den mindre hund, der skal symbolisere det danske skattevæsen.

Ordet ”skattemisbrug” må i sammenhængen forstås som skatteunddragelse, hvilket er særligt tydeligt i de klip i udsendelsen, hvor Operation X anvender hunden Buster som billede på det danske skattevæsen, der ikke har modtaget skat.

Det er imidlertid helt fejlagtigt, at [Konsortiet] ikke har betalt skat.

Retssagerne er anlagt af [Konsortiet] mod Skatteministeriet på et tidspunkt, hvor SKATs krav var blevet indbetalt.

Der er således tale om, at [Konsortiet] har svaret samtlige krav fra SKAT, men at [Konsortiet] har besluttet at søge domstolens vurdering af rigtigheden af disse krav.

På intet tidspunkt i udsendelsen gør TV 2 opmærksom på dette helt centrale faktum, der klart og tydeligt fremgår af de offentligt tilgængelige dokumenter fra domstolene.

TV 2 har i svaret på [Klager]s klage blot anført, at TV 2 ikke ”går i detaljer med betalinger af skatten” .

Det er imidlertid ikke korrekt, da hele udsendelsen drejer sig om skattebetalinger, og da en bærende præmis for udsendelsen er, at den danske stat er unddraget skat.

Det er endvidere ikke undskyldeligt at betragte en oplysning, der er så central og væsentlig for hele udsendelsens vinkel, som en detalje.

Det er endvidere kritisabelt, at TV 2 på intet tidspunkt nævner, at [Klager] havde forladt [Konsortiet] og stoppet al involvering med [Konsortiet] og TDC, inden de omtalte sager om skattebetaling blev anlagt ved domstolene.

På tidspunktet for [Klager]s udtrædelse var der intet udestående med SKAT, hverken i form af ubetalte krav eller retssager, hvilket også fremgår af offentlige dokumenter, som TV 2 kunne have gjort sig bekendt med.

Hunden Buster bruges til at illustrere, at der ikke er betalt skat to gange i udsendelsen.

TV 2 har imidlertid i svaret til Pressenævnet erkendt, at dette ikke er i overensstemmelse med sandheden, idet TV 2 tilsyneladende er klar over, at [Konsortiet] har betalt udbytteskat.

TV 2 har også i udsendelsen flere gange anvendt udtrykket ”skattemisbrug”, og der er flere referencer til, at [Konsortiet] har udført og er blevet dømt for ”skattemisbrug”.

TV 2 har i svaret på [Klager]s klage anerkendt, at Østre Landsret i sin dom ikke anvender ordet skattemisbrug, men derimod ordet ”retsmisbrug”.

[Klager] har bestridt, at de to udtryk kan sidestilles, da ”skattemisbrug” giver et bevidst fejlagtigt indtryk af, at der ikke er betalt skat.

”Retsmisbrug” er imidlertid noget ganske andet end ”skattemisbrug”, særlig når begrebet ”skattemisbrug” i sammenhængen bruges til at betegne skattesvindel, jf. blandt andet følgende udtalelser i udsendelsen

Dette er faktuelt forkert.

[Konsortiet] har som aktionær modtaget udbytte fra TDC, efter der var betalt skat af udbyttet.

[Konsortiet] modtog i august 2011 ca. 1 mia. kr. i udbytte fra TDC.

Dette var et ordinært udbytte, der blev betalt til samtlige aktionærer i TDC.

TDC havde forinden betalt dansk kildeskat af udbyttet på ca. 250 mio. kr. [Klager] har henvist til beskrivelsen i domsudskriftet fra sag B-1980-12, Østre Landsrets dom af 3. maj 2021 i sagen anlagt af Skatteministeriet mod blandt andre TDC A/S.

Dette er faktuelt forkert, jf. ovenfor.

TV 2 har i svaret til Pressenævnet refereret til en samtale med [Konsortiet]s advokat [Advokaten] som bliver blandet sammen med andre kilder, der har spekuleret i [Konsortiet]s motiver for netop at betale skat.

Når TV 2 har denne information om [Konsortiet]s faktiske skattebetalinger, forekommer det endnu mere uforklarligt, hvorfor TV 2 i udsendelsen anfører, at [Konsortiet] ikke har betalt SKATs krav.

Sammenfattende giver udsendelsen et misvisende billede af de verserende skattesager og [Klager]s rolle i forbindelse med [Konsortiet]s skattebetalinger, som samlet set skal bibringe seerne det misvisende og faktuelt forkerte indtryk, at [Klager] har unddraget skattevæsenet 1 mia. kr. og dermed begået eller medvirket til skattemisbrug.

Dette er bevidst vildledende og dermed en klar overtrædelse af de presseetiske regler, som kun forværres af, at [Klager] reelt er den eneste person, der portrætteres og nævnes i forbindelse med [Konsortiet]/TDC-sagen i udsendelsen.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge TV 2 at fjerne udsendelsen i sin nuværende form fra alle sine platforme og berigtige de urigtige oplysninger på en måde, der opfylder medieansvarslovens krav.

Berigtigelsen bør bringes både på TV 2 og på TV 2s internetside og klart angive, at der ikke er

grundlag for at anføre, at [Klager] har været involveret i ”skattemisbrug”.

2.2 TV 2s synspunkter

Konfrontationsoptagelse

TV 2 har indledningsvis oplyst, at der allerede tilbage i 2007 var politisk debat om kapitalfondes metoder til at undgå skattebetalinger, hvilket førte til en lovændring, der skulle forsøge at hindre nogle af kapitalfondenes metoder til at undgå/minimere skattebetalinger.

Ifølge et lækket dokument i den såkaldte Lux-leaks sag fik det to selskaber, som [Klager] var direktør i, til i juli 2008 at gå til skattemyndighederne i Luxembourg for at få en ny hemmelig skatteaftale, der skulle sikre, at skattebetalingerne blev minimale på trods af den nye lovgivning i Danmark.

Forløbet er nærmere beskrevet i Politikens artikler ”TDC’s hovedaktionær bad Luxembourg om hjælp til at slippe for skat i Danmark” og ”[Pengeinstituttet]s næstformand var med i hemmelige skatteaftaler” bragt henholdsvis den 6. november 2014 og den 9. februar 2022 på netavisen politiken.dk.

Udsendelsens overordnede kritikpunkter i forhold til [Klager] handler netop om indholdet af de hemmelige aftaler, som de selskaber, han var direktør for, indgik med skattemyndighederne i Luxembourg samt selskabsstrukturen, som Østre Landsret anser for at være gennemstrømningsselskaber.

Landsretten anfører

”Formålet med transaktionerne i den nye selskabsstruktur ses ikke at have haft nogen forretningsmæssig begrundelse, men alene til formål at undgå beskatning.

”

TV 2 har anført, at såvel optagelsen af konfrontationen samt publiceringen heraf i udsendelsen er berettiget og strider ikke mod hverken TV 2s etiske retningslinjer eller de presseetiske regler.

Det er korrekt – som anført af [Klager] – at TV 2 ikke forud for konfrontationen kontaktede ham.

De presseetiske regler indeholder ikke specifikke regler angående konfrontation.

Det vil derfor være den generelle bestemmelse i punkt B.

1, der er relevant for vurderingen.

Der står følgende i TV 2s etiske retningslinjer om konfrontation

”TV 2 bruger i særlige tilfælde konfrontation – her forstået som uanmeldt interview og forelæggelse – som journalistisk metode, når man har en begrundet formodning om, at ansvarlige personer ikke vil medvirke til et almindeligt interview.

Konfrontation bruges i sager af samfundsmæssig betydning og i forhold til (hoved-) ansvarlige personer.

De konfronterede skal have tilbud om i stedet at give et almindeligt interview inden offentliggørelsen.

Hvis den pågældende vælger at stille op til et almindeligt interview, bruger TV 2 som udgangspunkt ikke konfrontationen.

Det er TV 2s opfattelse, at beskrivelsen af, hvornår en konfrontation er berettiget, er i overensstemmelse med de presseetiske regler, således gør TV 2 gældende, at konfrontation som journalistisk metode er berettiget, såfremt der er tale om et emne af samfundsmæssig betydning, og der er en begrundet formodning for, at ansvarlige personer ikke vil medvirke ved almindeligt interview.

TV 2 vurderede forud for konfrontationen, at [Klager] ikke ønskede at medvirke i et almindeligt interview om sit arbejde i [Konsortiet].

Vurderingen blev foretaget helt konkret, og der blev lagt vægt på følgende

Formodningen for, at [Klager] ikke ønskede at medvirke i et tv-interview, er bestyrket i den efterfølgende korrespondance mellem [Klager] og TV 2s journalist.

For det første bestrider [Klager] i første omgang, at han var direktør.

For det andet ønsker [Klager] ikke at svare på, hvordan han forholder sig til indholdet af den skatteaftale, som hans navn står på.

[Klager] har i øvrigt fortsat ikke svaret herpå.

[Klager] skrev i mail af 11. januar 2022 stilet til administrerende direktør i TV 2 [Direktøren]

”Havde Operation X rettet henvendelse efter normale journalistiske måder, havde jeg muligvis valgt at deltage i deres arbejde.

Jeg har nu selvsagt ikke meget tillid til Operation X efter den uberettigede konfrontation, og jeg har derfor ikke ønsket at medvirke til et interview.

”

TV 2 tilbød som svar herpå i mail af 14. januar 2022 derfor, at [Klager] kunne medvirke i et interview foretaget af TV 2 NYHEDERNE i stedet for Operation X-redaktionen.

Tilbuddet har [Klager] ikke besvaret.

[Klager] har heller ikke ønsket at udtale sig til Politikens artikel ”[Pengeinstituttet]s næstformand var med i hemmelige skatteaftaler” bragt den 9. februar 2022 på netavisen politiken.dk, der modsat TV 2 ikke konfronterede [Klager].

[Klager]s hensigt om at medvirke i et interview kan ikke anses for dokumenteret, heller ikke ved omtalen i Berlingskes artikel ”»Kvik i pæren« og et »ordentligt menneske«: Han er Mærsk-familiens nye forlængede arm i [Pengeinstituttet]” , der ikke vedrører [Konsortiet].

TV 2 er således uenig i, at det havde formodningen imod sig, at [Klager] ikke ville deltage i udsendelsen, hvis han var blevet spurgt forinden.

[Klager]s udtalelser til pressen om hans rolle i andre selskaber end [Konsortiet] har ingen betydning i denne sammenhæng.

Faktum er, at [Klager] aldrig tidligere har udtalt sig om sin rolle i det luxembourgske selskab [Konsortiet], og at han fortsat ikke har besvaret TV 2s spørgsmål herom, ligesom der også var flere spørgsmål herom på [Pengeinstituttet]s generalforsamling i marts 2022, som han ikke besvarede.

TV 2 har henvist til artiklen ”[Pengeinstituttet]s næstformand er tavs om hemmelig skatteaftale i Luxembourg” bragt den 8. maj 2022 på netavisen nyheder.tv2.dk.

Endelig har [Klager] heller ikke ønsket at stille op til interview i Politiken.

Det kan endvidere tillægges vægt i vurderingen af konfrontationens berettigelse, at [Klager] i den grad har ”gyldne kæder”.

Han er i toppen af dansk erhvervsliv som næstformand i [Pengeinstituttet]s bestyrelse.

Bestyrelsesmedlemmer i danske banker skal godkendes af Finanstilsynet, herunder i medfør af ”fit and proper”-regler, som blandt andet fordrer til, at man har et godt omdømme og udviser hæderlighed og integritet.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00766.

TV 2 har bemærket, at kendelsen ikke kan tages til indtægt for, at et medie forinden konfrontationen skal have været i kontakt med klager.

TV 2 har afvist, at der var en direkte forbindelse mellem TV 2s konfrontation og Politikens henvendelse til [Klager].

Politiken har ikke omtalt konfrontationen og var ikke involveret heri.

TV 2 har supplerende oplyst, at selve konfrontationen forløb helt udramatisk på et offentligt tilgængeligt sted, mens [Klager] var på vej på arbejde.

Det er ikke korrekt, som anført i klagen til Pressenævnet, at [Klager] ikke havde mulighed for at svare på [Programværten]s spørgsmål, fordi han var optaget af et telefonopkald.

Faktum er, at han hurtigt sluttede sin samtale, efter [Programværten] hilste på ham, hvilket også fremgår af optagelsen.

Billedsiden af konfrontationsoptagelsen er publiceret i udsendelsen samtidig med, at TV 2 speaker [Klager]s skriftlige svar til TV 2 [tidskode 33:07].

Det er væsentligt, at billedsiden indgår i udsendelsen, idet den dokumenterer, at TV 2 har kontaktet [Klager], forsøgt at få hans kommentarer til sagen og givet ham mulighed for at udtale sig om kritikken rejst mod ham i udsendelsen.

Der er intet konfrontatorisk over publiceringen, idet lydsiden fra konfrontationsoptagelsen ikke indgår.

Krænkelsen i forhold til [Klager] er af ganske beskeden karakter.

Man ser ham blot gå stille og roligt på offentlig vej på vej på arbejde.

Publiceringen af konfrontationen kan i relation til krænkelsesmomentet sammenlignes med stillbilleder af [Klager] og kan i øvrigt ikke overstige, hvad en erhvervsperson og næstformand i [Pengeinstituttet] – udpeget af [Erhvervslederen] til at have en ”god etik” – må tåle i forbindelse med omtale af et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Korrekt information

- [Klager]s rolle i [Konsortiet]

TV 2 har anført, at det fremstår tydeligt i udsendelsen, at det er [Klager]s rolle som direktør i [Konsortiet], der problematiseres.

TV 2 har i udsendelsen ikke lagt skjul på, at der var flere direktører i [Konsortiet].

For eksempel speakes [tidskode 28:21]

”For i aftalen kunne vi læse navnene på direktørerne i [Konsortiet].

”

Billedsiden til speaken udgør uddrag af Project Mermaid-aftalen, hvor man kan se en række navne på direktører.

Når TV 2 i udsendelsen fokuserer på [Klager], er det selvfølgelig, fordi han er dansker, fordi han er næstformand i Danmarks største bank, der har en erklæret skattepolitik om ikke at medvirke til ”aggressiv skatteplanlægning”, og fordi han som en del af bankens bestyrelse er underlagt såkaldte ”fit and proper”-regler, som anført ovenfor.

I [Konsortiet] var [Klager] anmeldt som en ud af 10 direktører (managers) (samlet Board of Managers), og de 10 direktører havde samlet tegningsretten i [Konsortiet].

Dermed har [Konsortiet] ikke kunne træffe beslutninger uden hver af de 10 direktørers samtykke.

Desuden var der anmeldt fem bestyrelsesmedlemmer (Supervisory Board), der ikke havde tegningsret.

[Klager] nævnte i sin mail af 27. september 2021 til journalist [Journalisten], at han ikke var direktør, men i stedet bestyrelsesmedlem.

[Journalisten] sendte et svar til [Klager] den 30. september 2021, hvori [Journalisten] medsendte udskrifter fra [Konsortiet]s dokumenter.

[Journalisten] skrev afslutningsvis

”Derfor vil det fremgå af programmet, at du var én af direktørerne i selskabet, da skatteaftalen med myndighederne i Luxembourg blev indgået.

”

[Klager] svarede ikke på [Journalisten]s mail af 30. september 2021.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet nævnt, at ”han havde ikke den styrende rolle, som en direktør forbindes med i en dansk kontekst”.

Hvad der er ”direktør i dansk kontekst” er et vidt begreb og afhænger af, hvilket selskab der er tale om.

I et selskab med drift vil en direktør have ansvaret herfor (eventuelt med andre).

[Konsortiet] havde ingen drift, men det ændrer ikke på, at [Klager] var direktør.

TV 2 bestrider således fortsat, at TV 2s brug af ordet ”direktør” er forkert, herunder at TV 2s grafik vedrørende [Klager]s CV [tidskode 32:15] er misvisende.

I [Klager]s klage til Pressenævnet nævnes et eksempel fra udsendelsen på TV 2s vildledende omtale

”Vi måtte tale med den skattepartner hos [Revisionsfirmaet] [Partneren], som havde indgået aftalen på vegne af [Klager] og de fem kapitalfonde.

”

Det er korrekt, at [Revisionsfirmaet] ikke indgik aftalen på vegne af [Klager] personligt, men sådan skal/kan ovenstående speak fra udsendelsen heller ikke forstås.

I og med udsendelsen fokuserer på [Klager], har redaktionen tilladt sig at formulere speaken mere mundret.

Denne formulering ligger inden for mediets redigeringsfrihed, idet der ikke i udsendelsen i øvrigt antydes, at [Klager] var involveret som andet end direktør for [Konsortiet].

Forud for speaken indgår følgende speak og citat fra whistlebloweren [Whistlebloweren] i udsendelsen [tidskode 26:00]

”[Whistlebloweren] havde fundet en mappe med flere hundrede lyssky skatteaftaler hos sin arbejdsgiver [Revisionsfirmaet].

- I knew that is was a very important information.

Skatteaftalerne havde [Revisionsfirmaet] indgået på vegne af multinationale koncerner og skattemyndighederne i Luxembourg, så de stort set kunne slippe for at betale skat.

”

Lidt senere i udsendelsen [tidskode 27:55] fremgår følgende speak om Project Mermaid

”Revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet] havde udarbejdet den hemmelige aftale om kun at betale en minimal skatteprocent.

Aftalen var indgået mellem skattemyndighederne i Luxembourg og de fem kapitalfonde, som ejede TDC.

Med den i hånden kunne de fem kapitalfonde føre TDC-milliarderne til skattely via et selskab i Luxembourg, som de kaldte [Konsortiet] – [Konsortiet].

Og her blev det rigtig interessant.

For i aftalen kunne vi læse navnene på direktørerne i [Konsortiet].

Én af direktørerne var en dansker ved navn: [Klager].

”

- ”Skattemisbrug”

TV 2 har anført, at Østre Landsret i dommene af 3. maj 2021 og 25. november 2021 nævner, at der var tale om et ”retsmisbrug” for at ”undgå beskatning”.

TV 2 har henvist til Østre Landsrets præmisser

”Formålet med transaktionerne i den nye selskabsstruktur ses ikke at have haft nogen forretningsmæssig begrundelse, men alene til formål at undgå beskatning.

Selskaberne [Selskab A] og [Selskab B] har således i relation til de omhandlede renter på gælden alene fungeret som gennemstrømningsselskaber.

Landsretten finder herefter, at der foreligger retsmisbrug.

”

I formidlingen til seerne benyttede TV 2 ordet ”skattemisbrug”, hvilket ifølge TV 2 er dækkende for ”retsmisbrug for at undgå beskatning”, men blot et kortere og mere mundret ordvalg.

TV 2 konsulterede i researchen en skattejuridisk ekspert, der over for TV 2 har godkendt ordvalget ”skattemisbrug” i forhold til sagen.

TV 2 har bemærket, at [Klager] i forelæggelsesmailen af 17. december 2021 fra [Journalisten] blev gjort opmærksom på TV 2s ordvalg vedrørende ”skattemisbrug”, og [Klager] kommenterede ikke over for TV 2 på dette før klagen den 14. marts 2022.

Udsendelsen handler om selve konstruktionen af selskabet (som [Klager] var direktør for), der ifølge Østre Landsret alene havde til formål at undgå skattebetalinger til Danmark.

TV 2 er derfor ikke gået i detaljer omkring hvilke betalinger, der er gået frem og tilbage mellem selskaberne.

Redaktionen har dog haft kontakt med [Konsortiet]s advokat, [Advokaten], der bekræfter, at skatten i udbyttesagen på et tidspunkt blev betalt til SKAT, men at den på et senere tidspunkt blev tilbageført til [Konsortiet].

Betalingerne til SKAT har ifølge redaktionens kilder haft til hensigt at undgå rentekrav og har ikke været udtryk for anerkendelse af kravet bag betalingerne.

I forlængelse af [Pengeinstituttet]s seneste generalforsamling har TV 2 publiceret en artikel, der overordnet set handler om kritiske spørgsmål vedrørende [Klager]s involvering i skattesagen mellem [Konsortiet] og skattemyndighederne i Luxembourg, som blev stillet til [Klager] på [Pengeinstituttet]s generalforsamling.

TV 2 har henvist til artiklen ”[Pengeinstituttet]s næstformand er tavs om hemmelig skatteaftale i Luxembourg” bragt den 8. maj 2022 på netavisen nyheder.tv2.dk.

[Klager] anførte på generalforsamlingen flere af de samme synspunkter, som han gør gældende i nærværende sag.

[Klager] anførte blandt andet, at der på tidspunktet for hans udtræden ikke eksisterede et udestående med SKAT.

I SKATs endelige redegørelse af 18. marts 2011 står der imidlertid, at

”Selskabet har ikke indeholdt renteskatten.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet hæfter for den ikke indeholdte renteskat i medfør af kildeskattelovens § 69, idet selskabet har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde kildeskatten.

”

[Klager] er i maj 2011 registreret udtrådt som direktør med tilbagevirkende kraft til 14. marts 2011.

Skatteretssagerne blev anlagt den 17. september 2012.

Det er således korrekt – som anført af [Klager] – at han havde forladt [Konsortiet], inden retssagerne om skattebetalingerne blev anlagt ved domstolene.

Tidspunktet for retssagernes begyndelse og [Klager]s præcise fratrædelsesdato er imidlertid ikke væsentlige oplysninger for udsendelsen, og det ligger inden for TV 2s redigeringsfrihed at udelade disse detaljerede oplysninger.

TV 2 har bemærket, at TV 2 i udsendelsen [tidskode 32:14] oplyser, at [Klager] var direktør i [Konsortiet] fra 2006-2011.

Udgangspunktet for retssagerne var imidlertid en skattesag, som eksisterede, mens [Klager] var direktør.

Der er dækning for TV 2s omtale af [Klager]s involvering i skattesagen, fordi

”Det fremgår videre af SKATs afgørelse af 18. marts 2011, at selskabet i november 2010 klagede over SKATs foreløbige afgørelse af 28. april 2010 og redegjorde nærmere for sagen, men at dette ikke gav SKAT anledning til at ændre den foreløbige afgørelse.

”

”Landsretten bemærker indledningsvist, at SKAT ikke under sagsbehandlingen op til eller i forbindelse med afgørelsen truffet den 18. marts 2011 kan anses for at have givet tilsagn om skattenedsættelse (til [Konsortiet], red.).

”

TV 2 har gentagne gange forsøgt at få [Klager]s svar på, hvordan han forholder sig til skatteaftalen.

[Klager] har endnu ikke besvaret spørgsmålet – hverken over for Operation X, Politiken eller over for de kritiske aktionærer i [Pengeinstituttet].

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført, at følgende speak i programmet [tidskode 02:33] er faktuel forkert

”TDCs tidligere ejere, fem kapitalfonde, overførte i 2011 mere end 1 mia. til skattely.

”

TV 2 har medgivet, at indholdet af speaken ikke er helt korrekt.

Der burde have stået ”TDCs tidligere ejere, fem kapitalfonde, overførte i perioden 2011 til 2012 mere end 1 mia. til skattely”.

Udvidelsen af perioden fra 2011 til 2011-2012 er efter TV 2s opfattelse en for seere uvæsentlig oplysning, og af den grund mener TV 2, at det ikke er nødvendigt at berigtige oplysningen.

TV 2 har i den forbindelse oplyst, at [Konsortiet]s advokat [Advokaten] har oplyst til redaktionen, at de 250 mio. kr. (for [Konsortiet]s kildeskat) i 2012 blev overført til Luxembourg.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om TV 2s egne etiske retningslinjer er overholdt.

Det ligger endvidere uden for Pressenævnets kompetence at vurdere de selskabs- og skatteretlige spørgsmål i sagen.

God presseskik

Konfrontationsoptagelse

[Klager] har klaget over, at TV 2 i forbindelse med udsendelsen valgte at konfrontere ham på åben gade uden forudgående varsel, herunder uden forinden at have anmodet om et interview.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et medie sædvanligvis bør acceptere, hvis en person afviser at medvirke ved en tv-optagelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at programvært [Programværten], graverjournalist [Journalisten] og TV 2s kameramænd indfandt sig ved [Pengeinstituttet]s hovedsæde i København uden forudgående aftale med [Klager].

[Programværten] gav sig til kende over for [Klager].

I den forbindelse optog TV 2 billedmateriale af [Klager], som indgår i udsendelsen.

De offentliggjorte optagelser af [Klager] er af cirka 38 sekunders varighed og viser [Klager] komme gående fra [Pengeinstituttet]s parkeringshus til hovedindgangen til [Pengeinstituttet], mens [Programværten] og [Journalisten] følger efter ham.

[Klager] ses at have AirPods i ørene, mens han ser på sin mobiltelefon.

Lydsporet fra konfrontationen kan ikke høres i udsendelsen.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at TV 2 inden konfrontation af [Klager] ikke havde kontaktet ham, ligesom [Klager] ikke på forhånd havde givet tilsagn om medvirken eller samtykke til, at optagelserne kunne bringes.

Ved vurderingen af, hvorvidt TV 2 var berettiget til at bringe optagelserne af [Klager], må det tillægges betydning, at udsendelsen med fokus på kapitalfondes metoder til at undgå beskatning har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser af [Klager] har ingen nyheds- og informationsværdi.

Uanset at optagelserne af [Klager] vises kortvarigt, at han ikke vises i en privat situation, og at optagelserne blev foretaget på en vej uden for [Pengeinstituttet]s hovedsæde, som må anses for at været et frit tilgængeligt sted og en neutral lokalitet, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering grundlag for at udtale kritik af TV 2 for at have anvendt konfrontation i den konkrete sag og for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre optagelserne.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke fremkommer nye oplysninger eller 0plysninger i øvrigt på optagelserne, som belyser den konkrete sag.

Hertil kommer, at lydsporet fra konfrontationen er fjernet, hvor [Klager]s skriftlige svar på TV 2s efterfølgende henvendelse bliver gengivet i speak.

Konfrontationen tjener således efter nævnets opfattelse ikke et reelt formål.

Nævnet har navnlig lagt betydelig vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte [Klager] med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen.

Pressenævnet finder således, at den manglende almene interesse og nyhedsværdi i de konkrete optagelser af [Klager] betyder, at hensynet til [Klager]s krav på beskyttelse vejer tungest.

Korrekt information

- [Klager]s rolle i [Konsortiet]

[Klager] har klaget over, at TV 2 i udsendelsen har omtalt ham på en måde, der skal give seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i [Konsortiet] og i de verserende skattesager, hvilket ikke er korrekt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 27:43-28:42]

Der vises en dramatisering af følgende hændelsesforløb

” [Programværten], speak voiceover : En af de skatteaftaler, [Whistlebloweren] lækkede, hed Project Mermaid: Havfrue-projektet.

Og der var tydelige spor til Danmark.

Revisionsfirmaet [Revisionsfirmaet] havde udarbejdet den hemmelige aftale om kun at betale en minimal skatteprocent.

Aftalen var indgået mellem skattemyndighederne i Luxembourg og de fem kapitalfonde, som ejede TDC.

Med den i hånden kunne de fem kapitalfonde føre TDC-milliarderne til skattely via et selskab i Luxembourg, som de kaldte [Konsortiet], [Konsortiet].

Og her blev det rigtig interessant.

For i aftalen kunne vi læse navnene på direktørerne i [Konsortiet].

En af direktørerne var en dansker ved navn [Klager].

Det kunne være hvem som helst.

Men det var det ikke.

I det lækkede dokument stod nemlig også hans fødselsdato og fødeby, så vi kunne regne ud, hvem han var.

”

[Tidskode 29:29-29:43]

Der vises optagelser af et interview fra 2018 med [Erhvervslederen]

” [Programværten], speak voiceover : Vi havde fundet en hemmelighed, som trængte til at blive fortalt.

[Pengeinstituttet]s nye næstformand var den [Klager], der havde været direktør i [Konsortiet] i Luxembourg, som ifølge landsretten begik skattemisbrug for over en milliard.

”

[Klager] har henvist til, at det blandt andet er forkert, at han omtales som tidligere direktør for [Konsortiet], idet et selskabs direktør i en dansk kontekst forbindes med den daglige ledelse, hvilket er misvisende i forhold til [Klager]s rolle i [Konsortiet].

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at han sammen med ni andre var registreret som manager/gérant/Geschäftsführer i selskaberne, at disse samlet udgjorde den tegningsberettigede ledelse, og at hans rolle ikke indebar dagligt ledelsesansvar, men at han og de ni andre managers alene deltog i seks til otte møder i selskabet om året.

TV 2 har henvist til, at der i udsendelsen ikke er lagt skjul på, at der var flere direktører i [Konsortiet] og har bestridt, at TV 2s brug af ordet direktør er forkert.

[Klager] var anmeldt som en ud af 10 direktører (managers) (samlet Board of Managers), og de 10 direktører havde samlet tegningsretten i [Konsortiet].

Dermed har [Konsortiet] ikke kunne træffe beslutninger uden hver af de 10 direktørers samtykke.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i perioden fra 2006 til 2011 var manager i flere selskaber under konsortiet [Konsortiet], som var hovedaktionær i TDC.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] var registreret som manager sammen med ni andre personer, og at disse tilsammen udgjorde den tegningsberettigede ledelse i Board of Managers, som kunne handle på vegne af selskabet.

Pressenævnet finder, at TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen ”direktør” må anses for unøjagtig i forhold til [Klager]s tidligere stilling som ”manager” i [Konsortiet], idet det, når omtalen i overvejende grad fokuserer på [Klager], efterlader et ukorrekt indtryk af, at han havde ansvaret for den daglige ledelse af selskabets samlede virksomhed.

Da dette ikke er dokumenteret af TV 2, udtaler nævnet kritik.

- ”Skattemisbrug”

[Klager] har klaget over, at [Konsortiet]s skattesag omtales som ”skattemisbrug”, og at udsendelsen efterlader seerne med det indtryk, at [Konsortiet] ikke har betalt skat, hvilket ikke er korrekt.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 02:22-02:53]

Der vises uddrag fra en nyhedsudsendelse fra TV 2s arkiv

” Studieværten : På en usædvanlig dramatisk generalforsamling i TDC i dag lykkedes det fem udenlandske kapitalfonde at sætte sig på magten i selskabet.

[Programværten], speak voiceover : TDCs tidligere ejere, fem kapitalfonde, overførte i 2011 mere end en milliard til skattely.

[Der klippes til to nyhedsudsendelser fra TV 2s arkiv]

Studieværten : De fem udenlandske kapitalfonde gør nu klar til at malke TDC for et stort milliardbeløb.

Studieværten : Via et fælles selskab – [Konsortiet].

[Programværten], speak voiceover : Nu var der faldet dom for, at [Konsortiet], som ejede TDC, havde lavet skattemisbrug.

”

[Tidskode 09:51-10:02]

Der vises optagelser af [Programværten] og graverjournalist [Journalisten]

” [Programværten], speak voiceover : De fem kapitalfonde havde anket sagen til Højesteret, men ifølge landsretten var metoden skattemisbrug.

Og de fem kapitalfonde skulle betale over en milliard skattekroner tilbage.

”

[Klager] har henvist til, at ordet ”skattemisbrug” i sammenhængen må forstås som skatteunddragelse.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at [Konsortiet] har svaret samtlige krav fra SKAT, og at retssagerne er anlagt af [Konsortiet] mod Skatteministeriet på et tidspunkt, hvor SKATs krav således var blevet indbetalt, med henblik på at efterprøve Skatteministeriets fortolkning af skattelovgivningen.

TV 2 har henvist til, at Østre Landsret i dommene af 3. maj 2021 og 25. november 2021 nævner, at der var tale om et ”retsmisbrug” for at ”undgå beskatning”.

TV 2 benyttede ordet ”skattemisbrug” i formidlingen til seerne, hvilket ifølge TV 2 er dækkende for ”retsmisbrug for at undgå beskatning”.

TV 2 konsulterede i researchen en skattejuridisk ekspert, der over for TV 2 har godkendt ordvalget ”skattemisbrug” i forhold til sagen.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at [Konsortiet] som hovedaktionær i TDC hyrede [Revisionsfirmaet] til at varetage den omtalte skatteaftale i Luxembourg.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Østre Landsret den 25. november 2021 afsagde ankedom i sagen [Konsortiet] mod Skatteministeriet, som er en del af det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks.

Landsretten fandt, at [Konsortiet] skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med rentebetalinger på koncerninterne lån, og at de således hæfter for skatten.

Landsretten fandt, at selskabskonstruktionen var etableret som led i ét samlet og på forhånd tilrettelagt arrangement uden forretningsmæssig begrundelse, men alene til formål at undgå beskatning, og at der derved forelå retsmisbrug.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af ordet ”skattemisbrug” fremstår som TV 2s sammenfatning af Østre Landsrets resultat i den omtalte kildeskattesag, som har dækning i de faktiske forhold, herunder at landsretten fandt, at der var tale om retsmisbrug for at undgå beskatning.

Nævnet finder herefter, at formuleringen i det konkrete tilfælde ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer.

Nævnet bemærker, at det fremgår af udsendelsen, at dommen er anket til Højesteret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af TV 2 at offentliggøre nævnets kendelse på tv-kanalen TV 2 i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og i følgende udformning

En speaker oplyser til et stillbillede af Pressenævnets logo

”Pressenævnet har udtalt kritik af Operation X-udsendelsen ” Den store skattejagt ” sendt på TV 2 i februar 2022.

”

Billedet skifter til stillbilleder eller levende billeder fra den kritiserede udsendelse, der hjælper seerne med at identificere, hvad det er for en udsendelse, der kritiseres, hvad der klages over, og hvori Pressenævnets kritik består.

Billederne må ikke indebære en krænkelse af klageren eller af andres rettigheder.

Under visningen af billederne oplæses

”Udsendelsen handlede om retssagerne mod TDCs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning.

Udsendelsen fokuserede særligt på erhvervspersonen [Klager] og hans rolle i konsortiet [Konsortiet] ([Konsortiet]), som var hovedaktionær i TDC.

I udsendelsen blev [Klager] omtalt som tidligere direktør for [Konsortiet], og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med [Klager].

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen.

Han mener, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i [Konsortiet] og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt.

Pressenævnet er enig med [Klager] i, at konfrontationen var uberettiget og ikke tjente et reelt formål.

Pressenævnet er også enig med [Klager] i, at udsendelsen efterlod et ukorrekt indtryk af, at han havde ansvaret for den daglige ledelse af selskabets samlede virksomhed.

”

Indslaget slutter med oplæsning af følgende til et billede af Pressenævnets logo

”Pressenævnet har derfor udtalt kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen og brug af den forkerte stillingsbetegnelse.

”

Herefter oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”

Den sidste sætning understøttes af en grafik med Pressenævnets webadresse til illustration af Pressenævnets logo.

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig.

Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have set indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik.

Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.

Hvis udsendelsen er tilgængelig via en on-demand audiovisuel medietjeneste, skal der alternativt indsættes en URL ved udsendelsen.

Afgjort den 15. november 2022

-

Det fremgår af udsendelsen [tidskode 02:33], at: ”TDCs tidligere ejere, fem kapitalfonde, overførte i 2011 mere end 1 mia. til skattely”.

-

Det fremgår videre af udsendelsen [tidskode 02:47], at: ”nu var der faldet dom for at [Konsortiet], der ejede TDC, havde lavet skattemisbrug”.

-

Det anføres igen i udsendelsen [tidskode 09:50], at der skulle være tale om ”skattemisbrug”, hvilket som nævnt ikke har støtte i dommen fra Østre Landsret.

Herudover anføres det igen, at ”de fem kapitalfonde skulle betale mere end 1 mia. skattekroner tilbage”, hvilket som nævnt er forkert og vildledende, da beløbet blev betalt længe inden retssagen, hvilken oplysning udelades.

-

Det er af ovennævnte grunde også forkert og vildledende, når det i udsendelsen [tidskode 29:32] anføres, at ”[Pengeinstituttet]s nye næstformand var den [Klager], der havde været direktør I [Konsortiet] i Luxembourg, som ifølge landsretten begik skattemisbrug for mere end 1 mia.”

-

[Klager] har været direktør i [Konsortiet] i perioden fra 2006-2011, men på hans CV (der er offentligt tilgængeligt på [Pengeinstituttet]s hjemmeside) fremgår direktørposten ikke.

-

[Klager] har aldrig udtalt sig offentligt om [Konsortiet].

-

De øvrige medlemmer af direktionen har (ifølge redaktionens research) heller aldrig udtalt sig offentligt om [Konsortiet].

-

[Konsortiet] er generelt kendetegnet ved manglende transparens.

-

Det er kun på grund af et læk (Lux-leaks i 2014), at skatteaftalen mellem [Konsortiet] og myndighederne i Luxembourg kommer til offentlighedens kendskab.

På skatteaftalen fremgår ikke [Klager]s fulde navn [Klager], men alene [Klager] og en fødselsdato.

Redaktionen har via research koblet navnet [Klager] og fødselsdatoen og fundet frem til, at det var [Klager].

-

[Pengeinstituttet]s skattepolitik fastslår, at banken ikke medvirker i ”aggressiv skatteplanlægning”, hvilket står i åbenlys modsætning til konstruktionen af konsortiet [Konsortiet].

-

[Klager] var direktør i [Konsortiet], da skattaftalen blev indgået.

-

SKAT statuerede allerede i april 2010 (mens [Klager] var direktør i [Konsortiet]) i sin foreløbige afgørelse, at selskaberne skulle indeholde skat af udbytte- og rentebetalingerne.

-

[Konsortiet] klagede over SKATs foreløbige afgørelse, mens [Klager] var direktør i [Konsortiet].

-

SKAT havde i den endelige afgørelse samme opfattelse som i den foreløbige afgørelse.

Det fremgår af Østre Landsrets dom af 3. maj 2021

-

Østre Landsrets præmisser flugter med SKATs foreløbige og endelige afgørelse.

-

SKAT har fra start haft samme synspunkt, nemlig at selskaberne skulle indeholde skat af renterne og udbytterne.

TV 2 har som eksempel henvist til følgende uddrag fra præmisserne i Østre Landsrets dom af 25. november 2021