Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0861
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0861
Ekstra Bladet får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed.
Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen.
Nævnet fandt grundlag for at udtale kritik.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet og virksomheden havde indgået en aftale om udsættelse af svarfristen for tre konkrete supplerende spørgsmål, og at artiklen blev offentliggjort med omtale af disse to dage før udløbet af svarfristen, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra virksomheden på de supplerende spørgsmål.
[Klager] ved [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kæmpe drama om tech-dronningens regnskab ”, som blev bragt den 14. maj 2022 på netavisen ekstrabladet.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke gav virksomheden rimelig tid til at besvare avisens forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Pressenævnet har fra parterne modtaget kopi af en skriftlig korrespondance, som fandt sted mellem direktør i [Klager] [Herefter [Klager], Pressenævnet ] [Direktøren] og journalisterne bag artiklen forud for offentliggørelsen.
Den 26. april 2022 kl.
14:01 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist A] følgende mail til [Klager]
”Kære [Direktøren] & [Bestyrelsesmedlemmet] (cc.
[Advokaten])
Ekstra Bladet vil gerne anmode om et interview med adm.
direktør i [Klager] [Direktøren] vedrørende en række forhold om oplysninger, som I har indgivet til offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger og tildelinger af offentlig støtte, samt oplysninger [Direktøren] har redegjort for om ansættelsesforhold og udgifter i forbindelse med UnFold-projektet.
Se vedhæftede dokument med spørgsmål til [Direktøren].
Såfremt [Direktøren] eller [Klager]s ledelse ikke ønsker at stille op til interview og vil svare på skrift, så skal vi have svar på spørgsmålene i vedhæftede dokument inden i morgen kl.
14.05.
”
Til mailen var vedhæftet følgende dokument
”Kære [Direktøren]
Som adm.
direktør i [Klager] vil Ekstra Bladet gerne anmode om et interview med dig vedrørende en række forhold om oplysninger, som I har indgivet til offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger og tildelinger af offentlig støtte, samt oplysninger du har redegjort for om ansættelsesforhold og udgifter i forbindelse med UnFold-projektet.
Såfremt du ikke ønsker at stille op til interview og vil svare på skrift, så skal vi have svar på følgende spørgsmål inden i morgen kl.
14.
Som du og din advokat er bekendt med, så har vi fået fuld aktindsigt i en ansøgning fra 2018, hvor I fik EU-støtte via et af Erhvervsstyrelsens væksthuse.
Det kan være, som både du og din advokat sikkert er opmærksomme på, en overtrædelse af straffeloven at indgive urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder i forbindelse med offentlig støtte.
I ansøgningen i forbindelse med EU-støtte via Digitaliserings-Boost har du og [Klager] angivet en række oplysninger om bl.a. virksomhedens nøgletal, som ikke flugter med virkeligheden, eller oplysninger som I har indgivet til andre myndigheder.
- Hvis ja, hvorfor gjorde du så ikke (evt.
efterfølgende) opmærksom på, at din
forskningsafhandling var blevet afvist, herunder særlig det der handler om det, din virksomhed tilbyder, nemlig elæring?
10) Hvad vil du sige til de skatteydere, der mistænker dig og [Klager] for bevidst at give urigtige oplysninger for at få skattekroner til din virksomhed?
11) Og er der en sammenhæng mellem det faktum, at du har indgivet oplysninger, der ikke flugter med virkeligheden også, at du så hårdnakket har kæmpet for, at vi ikke skulle have lov til at bruge de oplysninger?
Vedrørende oplysninger givet til Innovationsfonden
1) I en ansøgning til Innovationsfonden i forbindelse med et Innoboster-programmet, skriver I, at I har indgået en aftale med XXXX (undtaget vores aktindsigt) om, at jeres platform skulle bruges til afholde sprogkurser en million flygtninge og migranter i Sverige.
Vi har været i kontakt med en række relevante myndigheder i Sverige.
De afviser alle, at der er lavet en sådan aftale.
I har tidligere deltaget i et pilotprojekt med Järfälla Kommun, Samsung og Telia om undervisning af 20 ingeniører.
Men hvem indgik I aftalen om sprogundervisning af en million personer med?
2) Hvor stor en omsætning sikrede aftalen [Klager], og vil I fremsende dokumentation på, at I har indgået en sådan en aftale?
3) I flere ansøgninger til Innovationsfonden, hvor I dog ikke har fået støtte, fremgår det urigtigt, at du har en ph.d. Du har hidtil fastholdt, at når du i videoer har sagt, at du havde en ph.d. i online-læring, så var det en fortalelse, og at det var en misforståelse, at det fremgik flere steder.
Men som vi tidligere har kunnet fortælle, så fremgik det også på jeres hjemmeside.
Hvordan vil du forklare, at den vildfarelse, at du skulle have en ph.d. ikke bare er nået offentligheden via.
Omtale på hjemmeside, videoer og andre steder, men også når I har ansøgt om offentlig støtte?
4)I ansøgninger i forbindelse med UnFold-projektet fremgår det, at du underviser i kunstig intelligens på NASA Ames Research Center.
Vi har spurgt [Universitetet], om det er rigtigt.
De siger, at de ikke har noget dokumentation for det og henviser til [Klager].
- Hvor mange gange har du undervist der?
- Hvem har du undervist for?
- Kan du fremsende dokumentation på, at du har et ansættelsesforhold til NASA?
- Hvornår har du sidst undervist der?
UnFold-projekt, udgifter til konsulentydelser, ansættelsesforhold og juridiske enheder
1) Vi har fået aktindsigt i en lang række forhold omkring UnFold-projektet herunder mails mellem dig, [Universitetet] og Innovationsfonden.
Her bliver I bedt om at redegøre for, hvorfor I har brugt langt flere penge end planlagt på konsulentydelser/external services.
Her skriver du
”Projektet er blevet forankret mere bredt i [Klager], for at undgå sårbarhed”.
Derfor mødes [Person A], [Person B] og [Person C] hver uge og samarbejder med vores ansatte i Vietnam, Danmark, Colombia og Peru.
I henhold til reglerne, bogføres de andre juridiske enheder end vores A/S som external services, også når det er en [Klager] ansat.
”
- Hvilke andre juridiske enheder har I bogført omkostninger fra til UnFold-projektet?
- Har I bogført via nogle af følgende virksomheder [Klagers datterselskab] og [Bestyrelsesmedlemmets selskab]?
Senere skriver du: [Klager] has relied more on external services, in the sense that it is employees from other offices that have also joined the project, as they do not get their salaries from the A/S it is listed as external services.
2) Fra hvilken virksomhed får de så deres løn, og hvor er jeres udenlandske medarbejdere herunder jeres vietnamesiske medarbejdere så formelt ansat?
[Der er herefter i dokumentet indsat et skema over ”Personer tilknyttet projektet (Direkte finansieret af projektet)”, Pressenævnet ].
”
Den 28. april 2022 kl.
10.09 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist B] følgende mail til [Klager]
”Kære [Direktøren] og [Bestyrelsesmedlemmet]
Jeg videresender her den mail, som min kollega [Journalist A] sendte til jer tirsdag den 26/04, hvor vi anmoder om et interview med [Direktøren].
Vi har stadig ikke modtaget svar på nogen spørgsmål på trods af, at vi skrev, at deadline var i går kl.
14.05.
Hvis I alligevel har tænkt jer at svare på vores spørgsmål, så skal vi have disse inden kl.
14.00 i dag.
Vi vil desuden gerne igen anmode om et interview med [Direktøren].
”
I umiddelbar forlængelse heraf svarede [Bestyrelsesmedlemmet] følgende til Ekstra Bladet
”Hej [Journalist B],
Jeg har allerede svaret at jeg vil se på den i morgen fredag.
I mellemtiden vil jeg indskærpe overfor jer, at vi tager den direkte i Pressenævnet, hver gang I lyver.
Her mener jeg eksempelvis vores dialog og/eller forhandlinger med Egmont, Arla og EY.
Vi er i besiddelse af mails fra dem alle, hvor de fortæller os nøjagtigt, hvad de har sagt til jer.
”
Herefter svarede Ekstra Bladets journalist [Journalist B]
”Kære [Bestyrelsesmedlemmet]
Mange tak for din mail.
Vi imødeser eventuelle klager til Pressenævnet med sindsro og ser frem til at svare på dem, hvis det kommer så vidt.
Vi har nu siden tirsdag forsøgt at få svar på en lang række spørgsmål, hvor I har valgt at ignorere den deadline, som vi har oplyst.
Derfor er vi både presseetisk og juridisk i vores gode ret til at bringe vores historier, da I er blevet forelagt oplysningerne, men har valgt ikke at svare på spørgsmålene.
Vi mener dog, at det er særligt vigtigt på grund af sagens alvorlige karakter at få svar på de konkrete spørgsmål, der kredser om, hvordan I i flere tilfælde har givet urigtige og/eller vildledende oplysninger i forbindelse med, at I har ansøgt og fået offentlig støtte.
Derfor er vi også villige til at strække os langt for at få jeres forklaring på de forhold, som vi har redegjort for tirsdag og gentaget igen i dag.
Af hensyn til redaktionel planlægning skal vi dog have svar på vores spørgsmål i morgen fredag, 28.04 [red.
29.04, Pressenævnet ], senest kl.
12:30.
Såfremt vi ikke modtager noget svar inden ovenstående tidspunkt, vil de kommende historier være uden jeres kommentar.
Afslutningsvis vil jeg tilføje, at vi naturligvis vil bringe citater fra de nævnte virksomheder, som I har påstået har efterspurgt jeres løsning samt været i forhandling med.
”
Den 29. april 2022 kl.
12.21 svarede [Bestyrelsesmedlemmet]
”Hej [Journalist B],
Jeg har besvaret dine spørgsmål som du finder her: [Link 1]”
I forlængelse heraf sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist B] samme dag kl.
14.56 følgende mail til [Bestyrelsesmedlemmet]
”Kære [Bestyrelsesmedlemmet]
Tak for din mail.
Vi har læst, hvad der står på jeres hjemmeside og tak for svarene.
Der er imidlertid flere spørgsmål, som I ikke besvarer, og nogle af jeres svar giver anledning til opfølgende spørgsmål, som vi skal have besvaret inden mandag den 2. maj kl.
12:00.
1) Til spørgsmålet om, at I har indgået en aftale om, at jeres platform skal bruges af op imod en million flygtninge og migranter i Sverige, svarer I, at I ikke har tænkt jer at dele nogen kontrakt med os.
De relevante myndigheder i Sverige afviser alle at kende til en sådan en aftale.
Men I har altså indgået en kontrakt, må vi forstå.
2) I skriver, at det er helt normalt, at forventningerne til den årlige omsætning og egenkapital ikke bliver realiseret.
I ansøgningen fra oktober 2018 står der, at I er godt på vej til en omsætning på 7,5 millioner kroner.
Alligevel endte den på under to millioner kroner.
Derfor kan man lægge til grund, at når I skrev, at I var godt på vej til 7,5 millioner kroners omsætning i oktober 2018, så var det altså i hvert fald under to millioner kroner på daværende tidspunkt.
3) I svarer ikke på, hvilke juridiske enheder der er blevet bogført i forbindelse med UnFold-projektet.
Den 10. maj 2022 kl.
11.41 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist A] følgende mail til [Klager]
”Til [Klager]
Vi vil gerne bede om et interview med [Direktøren] vedrørende regnskabet for UnFold.
Hvordan ligger det med et interview i eftermiddag eller i morgen, fx klokken 16?
Hvis ikke det er muligt, hvornår passer det så?
Vi kan af sagsakterne se, at [Direktøren] ikke afleverede revisor-erklæring med underskrevet projektregnskab til tiden – og at [Institutlederen] måtte rykke for det.
Da regnskabet blev modtaget, var det fejlbehæftet, og der blev sat en ny deadline, som også blev overskredet.
Vi vil også gerne spørge til det forhold, at [Klager]s CTO [Bestyrelsesmedlemmet] har arbejdet 75 % af sin arbejdstid på UnFold og dermed faktureret 75 % af sin arbejdstid på UnFold-projektet.
I håb om hurtig svar.
”
I forlængelse af ovenstående sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist A] kl.
18.56 følgende mail til [Klager]
”I har muligvis ikke set denne her?
Skal jeg tolke jeres manglende reaktion, som et nej tak til interview?
”
Den 11. maj 2022 kl.
12.22 sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist A] følgende mail til [Klager]
”Hej
Kan jeg forvente et svar i dag?
I forlængelse af nedenstående vedr.
regnskabet, så vil jeg også godt spørge jer til UnFold-parternes manglende tillid til oplysningerne fra [Klager].
Eksempelvis
'Jeg har tidligere tilkendegivet, at [Uddannelsesinstitutionen] ikke på det foreliggende materiale kan godkende rapporten .
.
.
De efterfølgende sendte anmærkninger og de kommentarer, der er kommet i forlængelse heraf, har desværre kun gjort mig mindre tryg.
[Uddannelsesinstitutionen] kan derfor ikke godkende årsrapporten,' skrev uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen] i en mail 30. marts.
'Vi har behov for yderligere information i forhold til årsrapporten.
Jeg har nu fået læst op på korrespondancen og snakket med [Klager], [Universitetet] og [Uddannelsesinstitutionen].
Jeg må desværre erkende, at jeg ikke er blevet mere afklaret og de informationer, som jeg har fået, stikker i forskellige retninger .
.
.
Jeg bliver derfor nødt til at undlade at godkende årsrapporten, som den foreligger,' skrev udviklingschef i [Erhvervshavnen], [Udviklingschefen] samme dag.
Mistilliden handler blandt andet om sammenhæng mellem timeforbrug og brug af eksterne konsulentydelser, [Klager]s budget, hvad [Klager]s ansatte i Vietnam egentlig har lavet, hvorfor softwareudviklingen ikke skrider frem, hvor de nævnte personer reelt er ansat i juridisk forstand, at [Bestyrelsesmedlemmet] pludselig dukker op på lønningslisten, hvilke juridiske enheder [Klager] egentlig har osv.
Svar gerne hvis I har brug for mere info.
”
Samme dag kl.
21.04 svarede [Klager]
”Kære [Journalist A],
Der er ikke nogen deadline i din mail.
Da du er blevet politianmeldt kommer du aldrig til at have kontakt med en medarbejder fra [Klager]”
I forlængelse heraf sendte Ekstra Bladets journalist [Journalist A] kl.
21.39 følgende mail til [Klager] og virksomhedens presserådgiver
”Kære [Klager] (cc [Rådgiveren])
Tak.
Det er ikke ulovligt at svare, selvom der ikke er deadline i en mail.
De fleste kilder stiller gerne op til interview.
Uden at kræve alle spørgsmålene tilsendt på forhånd.
Apropos deadline.
[Klager] havde jo ikke det største held med at overholde de indbyggede deadlines i UnFold-projektet.
Jeg har lavet et uddybende interview med [Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen], som jeg gerne vil lave et interview med [Direktøren] om.
Han uddyber overfor Ekstra Bladet sin skepsis, som han udtrykte i forbindelse med ”godkendelsen” af UnFold-årsrapporten.
Blandt andet undrer han sig over de mange [Klager]-ansatte, som angiveligt har arbejdet fuld tid på UnFold.
Uden rigtig at udvikle noget software af betydning.
Ingen af parterne forstår åbenbart, hvad flertallet af de helt eller delvist 23 aflønnede [Klager]-ansatte har bidraget med.
Han har ikke kendskab til jeres andre juridiske enheder, som åbenbart fakturerer til projektet, og som [Direktøren] hævder at findes.
Ekstra Bladet har tidligere spurgt [Klager], hvilke juridiske enheder det drejer sig om.
Uden at få svar.
[Uddannelsesdirektøren] har aldrig oplevet noget lignende i sin tid som uddannelseschef.
Hans utryghed ved samarbejdet med [Klager] gælder både økonomiske og faglige forhold i projektet.
Jeg forestiller mig, at interviewet med [Direktøren] – ud over ovenstående - skal have temaer a la
Kan [Klager] be- eller afkræfte, at I har opfundet ansatte i forbindelse med projektet?
Fx i Vietnam?
Eller kan der være sket en fejl i papir-arbejdet, så der reelt ikke er tale om ansatte i [Klager] – men om nuværende eller tidligere ansatte i en underleverandør til [Klager]?
Hvad har [Bestyrelsesmedlemmet]s rolle været, og hvordan kan det lade sig gøre, at [Klager]s CTO har arbejdet og været lønnet 75 procent af fuld på projektet 2020/2021 – uden at parterne har bemærket ham?
I øvrigt, hvorfor hævdede [Klager] følgende overfor Innovationsfonden
[Der er her indsat skærmprint af et uddrag fra et dokument, hvor noget af teksten ikke fremgår: ”[Bestyrelsesmedlemmet] and [Direktøren] from [tekst mangler, Pressenævnet ] teaches AI and education at the NASA Ames Res [tekst mangler, Pressenævnet ] two highly skilled data engineers [[Direktøren] er under [tekst mangler, Pressenævnet ] permission”, så NASA Ames Research Center ska [tekst mangler, Pressenævnet ] tab]”]
Det med det økonomiske tab og tavshedsklausulen overfor Nasa må da været usandt, når [Direktøren] aldrig har været ansat på Nasa?
Og hvorfor fik I [Klager]s advokat i et anerkendt advokatfirma til at fremsende en sådan falsk oplysning til Innovationsfonden i forbindelse med høring om aktindsigt?
Hvis ikke I selv senest kl.
12 i morgen vender tilbage med forslag til et interview-tidspunkt, så må jeg – historikken taget i betragtning – gå ud fra, at I ikke har kommentarer.
Tilbuddet om, at EB kommer forbi [Bynavn], er stadig gældende.
Jeg var ikke klar over, at jeg er blevet politianmeldt.
Troede det var Ekstra Bladet.
Kan I sende en kopi af anmeldelsen?
”
Den 12. maj 2022 kl.
11.23 svarede [Klager]
”Kære [Journalist A],
Send venligst dine spørgsmål på skrift.
”
I forlængelse heraf kl.
13.40 samme dag svarede Ekstra Bladets journalist [Journalist A]
”Jeg er nødt til at vide, hvem jeg skriver med.
I er blevet forelagt de kritikpunkter, som vi gerne vil have besvaret i et interview, men det kan vi forstå, at I ikke ønsker.
Så må vi skrive, at [Klager] ikke ønsker at give interview.
Jeg forstår også, at I har brugt min henvendelse til kilde-intimidering.
Det er i sig selv dybt problematisk.
Hvis I mod forventning har kommentarer til de forhold, som jeg allerede har skitseret herunder de kritiske udtalelser fra [Uddannelsesdirektøren] skal jeg have svar på det senest kl.
17.00.
Blandt mange ting, som I stadig ikke har besvaret, så vil vi endnu engang gerne opfordre jer til at svare på, præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder, som [Klager] ejer, jeres ansatte i udlandet herunder Vietnam har fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet.
Hvilke juridiske enheder har [Klager] – ud over [Klagers datterselskab]?
Det kan da ikke være så svært at svare på for et aktieselskab.
Hvis I vil svare på disse to helt enkle spørgsmål vil meget være opnået.
I en evt.
artikel refererer vi naturligvis også fra [Direktøren]s skriftlige svar til styregruppen i forbindelse med drøftelserne af årsrapporten.
”
Kl.
14.08 svarede [Klager]
”Kære [Journalist A],
Vil du godt sende alle dine konkrete spørgsmål, formuleret som spørgsmål?
Ellers skal vi forstå det således at du nægter at stille konkrete spørgsmål?
Hvis du vil have os til at kommentere på eventuelle udsagn fra kilder, bliver du også nødt til at sende os citaterne, og ikke en overfladisk gengivelse af en evt.
snak du har haft med nogen.
Ift.
vidneintimidering er vi uforstående overfor din anklage, vi har blot videresendt din mail og spurgt om han kan genkende det du skriver.
Det er desværre nødvendigt, da flere kilder ikke kan genkende det de har sagt kontra din udlægning.
”
Kl.
14.29 svarede Ekstra Bladets journalist [Journalist A]
”Jeg ved stadig ikke, hvem jeg skriver med.
Men som jeg skrev nedenfor.
Så vil vi gerne have svar på disse to spørgsmål
*Præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder - som [Klager] ejer – har [Klager]-ansatte i udlandet, herunder Vietnam, fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet?
*Hvilke juridiske enheder er ejet via [Klager] (evt.
via datterselskaber i ind- og udland)?
Og for en sikkerhedsskyld kan jeg godt formulere et 3. spørgsmål.
I dette link nævnes en investering fra bl.a. Sparkmind.
[Link 2]
*Hvilke virksomheder/juridiske enheder i Danmark og udlandet har Sparkmind - og de øvrige [Klager]investorer – fået ejerandele i med den nævnte investeringsrunde?
Vi holder os til disse simple spørgsmål.
Hvis I vil svare på dem, så vil meget være opnået.
”
Kl.
14.35 svarede [Klager]
”Hej [Journalist A],
Så du har ikke nogle spørgsmål alligevel til UnFold ?
Med en svarfrist på 24 timer så hører du fra os på Mandag, da ingen er på arbejde i morgen eller i weekenden.
”
Kl.
14.51 svarede Ekstra Bladets journalist [Journalist A]
”EB skriver, at næstformanden i [Netværket] [Direktøren] ikke vil give interview om den kritik, som bliver rejst i forbindelse med årsrapporten for UnFold.
I har haft mulighed for at foreslå et tidspunkt for interview.
Så nu må EB, hvor det giver mening, referere de svar [Direktøren] allerede har givet til styregruppen.
Ifølge de presseetiske regler er medier forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte.
EB har kontrolleret, at oplysningerne er 100 % korrekte.
Det som mangler, er [Direktøren]s eventuelle uddybende forklaringer på de forhold, som UnFold-parterne er utrygge ved – og som samarbejdsparterne [Universitetet], [Erhvervshavnen] og [Uddannelsesinstitutionen] forgæves forsøgte at få gode forklaringer på.
Og hvorfor hun ikke gav parterne de oplysninger, som kunne gøre dem trygge.
Men jeg laver gerne en opfølgende artikel hurtigst muligt.
”
Kl.
14.58 svarede [Klager]
”Hej [Journalist A],
Jamen det er jo ikke korrekt.
Vi har netop sagt at vi imødeser en frist på mandag.
Så at skrive andet er jo løgn.
Du tilsidesætter vel ikke regler for god presseskik igen?
Go’ forlænget weekend”
Kl.
15.41 svarede Ekstra Bladets journalist [Journalist A]
”Vi ser frem til at få jeres svar på de konkrete spørgsmål om [Klager]s dattervirskomheder/juridiske enheder på mandag [den 16. maj 2022, red., Pressenævnet ].
God weekend.
”
Den påklagede artikel
Ekstra Bladet bragte lørdag den 14. maj 2022 artiklen ” Kæmpe drama om tech-dronningens regnskab ” på netavisen ekstrabladet.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Nægtede at godkende årsrapport: Mistillid og mystiske forhold fik parterne til at flygte fra [Klager]-stifter [Direktøren] og projektet om kunstig intelligens, som fik tildelt 14,5 mio. skattekroner”
Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Direktøren] ledsaget af billedteksten
”Næstformanden i [Netværket] [Direktøren] - her udstyret med en falsk forsker-titel - underviser også i kunstig intelligens på Nasa i Silicon Valley, hævdede hun i ansøgningen.
”
Af artiklen fremgår følgende
”Alarmklokkerne bimlede, da næstformand i [Netværket] og [Klager]-stifter [Direktøren] i marts skulle redegøre for sit selskabs forbrug af 4,2 millioner kroner i et statsstøttet udviklingsprojekt.
To ud af tre parter i projektet nægtede at godkende årsrapporten, da de med otte dages forsinkelse modtog [Klager]s regnskab.
Det rejste mange spørgsmål - og [Direktøren]s svar gjorde kun parterne mere utrygge.
En uge senere valgte [Universitetet], [Uddannelsesinstitutionen] og [Erhvervshavnen] at trække sig helt fra samarbejdet [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Million-projekt smuldrer: Flygter fra tech-dronning ” bragt af Ekstra Bladet den 1. april 2022] på grund af mistillid til en række oplysninger fra [Direktøren], der i årevis er blevet fremstillet som en succesfuld iværksætter.
Det afslører en aktindsigt fra Innovationsfonden, som har tildelt projektet ’UnFold’ 14,5 millioner kroner.
– Vi var meget opmærksomme på at reagere på de advarselslamper, som vi synes, der var.
Efter en helhedsvurdering af sagen, så trak vi os fra projektet, forklarer uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen] til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet .
.
.
”
I artiklen er indsat et billede af uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren] ledsaget af billedteksten
”- Der dukkede nogle navne op, som vi ikke havde hørt om før.
Jeg kan ikke vurdere, hvilken karakter det har, siger uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren].
”
Artiklen fortsætter
”Fejl i revisor-erklæring
Sagsakterne viser, at [Direktøren] først efter en rykker – og med otte dages forsinkelse – kunne fremlægge et underskrevet projektregnskab med revisor-erklæring.
Men da regnskabet endelig blev modtaget, var det misvisende - og der blev sat en ny deadline, som også blev overskredet.
'Der er fejl i det udsendte regnskab .
.
.
revisor lovede at sende nyt regnskab kl.
11.
Dette er nu kl.
12.26 ikke modtaget.
Ydermere mangler der et budget, der stemmer med regnskabet fra [Klager], skrev institutleder [Institutlederen] fra [Universitetet] i en mail 23. marts i år.
Artiklen fortsætter under dokumentet .
.
.
”
Der er i artiklen indsat skærmprint af [Institutlederen]s mail
”@[Direktøren]: Jeg kan se vi ikke har modtaget en revisor-erklæring med underskrevet regnskab fra [Klager].
Dette skulle have været fremsendt d. 15 marts.
Det bedes fremsendes senest onsdag d. 23 marts kl.
10, så styregruppen kan nå at tage stilling til det inden mødet.
Modtages det ikke, kan styregruppen ikke tage stilling til årsrapporten og mødet må således aflyses.
Jeg ser mig nødsaget til at aflyse det ekstraordinære styringsgruppemøde i dag, med den begrundelse at der er fejl i det udsendte regnskab.
Revisor har været i dialog med vores økonomipartner her til formiddag og revisor lovede at sende nyt regnskab kl.
11.
Dette er nu kl.
12.26 ikke modtaget.
Ydermere mangler der et budget, der stemmer med regnskabet fra [Klager].
”
Artiklen fortsætter
”Som formand i projektets styregruppe aflyste institutlederen derfor et planlagt møde samme dag.
Parterne var nu pressede.
Projektets årsrapport skulle godkendes og indsendes til Innovationsfonden senest 31. marts.
Alvorlig mistro
Projektets formål er at udvikle kunstig intelligens til [Klager]s digitale undervisningsplatform.
Ifølge [Direktøren] er målet, at [Klager] skal være 'det nye Google' og hele 6,5 milliarder kroner værd om få år.
Men sagsakterne viser, at hendes samarbejdspartnere havde alvorlig mistro til både [Klager]s økonomiske oplysninger og evne til at programmere software.
Og det lykkedes ikke for [Direktøren] at berolige de øvrige parter i millionprojektet.
Artiklen fortsætter under boksen .
.
.
”
Der er i artiklen indsat en boks med blå baggrund og overskriften ”Direktør: ’Advarselslamperne blinkede’” ledsaget af teksten
”– Vi så nogle advarselslamper, der blinkede, da vi behandlede regnskabet for 2021 og budgettet.
Derfor stillede vi nogle spørgsmål.
Men jeg blev ikke mere tryg af at læse svarene fra [Klager], forklarer uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren] om årsagen til, at [Uddannelsesinstitutionen] afsluttede samarbejdet med næstformanden i [Netværket], [Direktøren].
Han blev utryg ved økonomien, fremdriften og det faglige indhold i projektet - og nægtede som den første at godkende årsrapporten.
– Kom det bag på jer, hvor mange personer [Klager] egentlig lønnede via projektet?
– Ja.
Det var et af de spørgsmål, der rejste sig.
Der dukkede nogle navne op, som vi ikke havde hørt om før.
Jeg kan ikke vurdere, hvilken karakter det har.
– Det bliver konstateret, at softwareudviklingen ikke er nået særlig langt.
At der faktisk ikke er lavet noget programmering i projektet.
Samtidig har man et stort hold fuldt lønnet af projektet tilsyneladende.
Hvad tænkte du om det?
– Jamen det var jo noget af det, som vi undrede os over.
Vi undrede os over fremdriften, leverancerne og økonomien.
Men jeg ønsker ikke at gå nærmere ned i detaljerne, fordi det er en verserende sag hos Innovationsfonden.
– Var der problemer med at få oplysninger?
– Ja.
Vi forsøgte jo i styregruppen at rejse spørgsmålene og undersøge sagerne.
Men det var ikke noget, der betryggede mig særligt meget.
Overfor projektparterne oplyser [Direktøren], at lønnen til nogle [Klager]-ansatte bogføres som eksterne konsulentydelser via ’de andre juridiske enheder.
’
– Ved du hvilke juridiske enheder?
– Jeg er ikke bekendt med, om der er andre juridiske enheder.
Jeg kan godt bekræfte, at der dukkede nogle navne op i forbindelse med årsregnskabet, som vi ikke har hørt om før.
Jeg ved ikke noget om, hvor de er ansat, eller hvordan de indgår i projektet.
– Det var blandt [Klager]s såkaldte ansatte?
– Ja, det var det.
Men det var en puslebrik i det store puslespil, som vi undrede os over, forklarer [Uddannelsesdirektøren].
”
Artiklen fortsætter
”[Uddannelsesinstitutionen] og [Erhvervshavnen] nægtede at godkende årsrapporten.
Efter pres fra [Klager] og virksomhedens repræsentant i styregruppen valgte [Universitetet] dog at godkende.
Dog med en note om, at Innovationsfonden kunne indhente ’mere dokumentation eller regnskabsmæssige uddybninger’.
”
Der er i artiklen indsat en boks med blå baggrund og overskriften ”[Organisationen]-næstformand underviser på Nasa” ledsaget af teksten
”36-årige [Direktøren] blev i januar udpeget til Obama-fondens program for Europas fremtidige ledere og repræsenterer som næstformand i [Netværket] 530 danske danske it-, tele-, og elektronikvirksomheder [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” [Organisationen]-medlemmer raser: 'Det bør give sparket' ” bragt af Ekstra Bladet den 20. februar 2022] hos [Organisationen].
En branche som omsatte for 324 milliarder kroner og beskæftigede 120.000 personer sidste år.
[Direktøren] har pyntet sig med en falsk ph.d.-grad og underviser ifølge et svar til Innovationsfonden i kunstig intelligens på Nasa Ames Research Center i Silicon Valley.
Men til Frihedsbrevet har [Klager] forklaret, at [Direktøren] i virkeligheden har undervist for det private selskab Singularity University, som har lejet lokaler på Nasas område.
'Der står tydeligt, at hun har undervist på Nasa Ames og ikke for Nasa Ames,' lyder svaret fra [Klager] til Frihedsbrevet.
”
Artiklen fortsætter
”Skrider fra [Klager]
Dermed stod den 2-2 – og ved stemmelighed var formand [Institutlederen]s stemme udslagsgivende.
Herefter trak både [Uddannelsesinstitutionen] og [Erhvervshavnen] sig fra projektet, der har et samlet budget på 22 millioner kroner.
Kort efter traf [Universitetet] dog samme beslutning.
Allerede i efteråret var Arla stoppet som partner i projektet, fordi mejerigiganten havde mistet troen på enhver fremdrift.
Hverken [Klager], [Universitetet] eller Innovationsfonden vil give interview til denne artikel.
Trods 12 it-specialister: [Klager] udviklede ingen software”
Der er i artiklen indsat et billede af [Direktøren] ledsaget af billedteksten
”Jo flere svar fra [Direktøren] - jo mindre tryg blev parterne.
Ud af Innovationsfondens samlede bevilling på 14,5 millioner til projektet var de 6,7 millioner øremærket [Klager]”
Artiklen fortsætter
”Inden parterne trak sig fra samarbejdet med [Klager] blev [Direktøren] krydsforhørt på mail vedrørende dispositionerne med de millioner skattekroner, som projektet er blevet støttet med.
Blandt andet undrede parterne sig over, at hvad mange af de 23 [Klager]-ansatte - som ifølge papirerne blev aflønnet via det statsstøttede projekt - egentlig havde lavet i regnskabsperioden 2020-2021.
Eksempelvis har [Direktøren]s ægtefælle og teknisk direktør i [Klager], [Bestyrelsesmedlemmet], fået løn for 75 procent af sin arbejdstid fra projektet, der skulle udvikle software til kunstig intelligens.
Men projekt-parterne konstaterer, at der stort set ikke blevet udviklet noget software, selvom [Klager] angiveligt har 'tilknyttet 10 softwareudviklere/tekniske specialister og en teknisk projektleder, som skulle have arbejdet 100 procent af fuld arbejdstid i projektet i 2020/2021'.
Ifølge årsrapporten var der faktisk hele 12 it-specialister i Vietnam på fuld tid.
Derudover en vietnamesisk chef, som fik 70 procent af sin løn fra UnFold-projektet.
Men for parterne fremgår det altså ikke tilfredsstillende af årsrapporten, hvilken software de har udviklet eller er i færd med at udvikle.
”
Der er i artiklen indsat skærmprint, hvoraf følgende fremgår
”Jeg har tidligere tilkendegivet, at [Uddannelsesinstitutionen] ikke på det foreliggende materiale kan godkende rapporten.
I tidligere korrespondance foreslår [Institutlederen], at vi alle godkender rapporten med anmærkninger.
De efterfølgende sendte anmærkninger og de kommentarer, der er kommet i forlængelse heraf, har desværre kun gjort mig mindre tryg.
[Uddannelsesinstitutionen] kan derfor ikke godkende årsrapporten.
”
Under skærmprintet fremgår
”[Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen] blev faktisk blot mindre tryg, da han så svarene fra [Klager].
”
Der er i artiklen indsat en video af to minutters varighed.
Af videoen fremgår
”[Der vises en video af [Direktøren]]
[Direktøren] : We raised three million dollars to totally take [Klager] to the next level.
Speaker : [Direktøren], Obamas danske darling, foregav, at hendes selskab [Klager] havde fået 18 millioner kroner i ny kapital, men mindst halvdelen var gamle penge.
[På skærmen vises nu udskrift af et dokument med overskriften ” [Klager] Secures $3 Million Investment round led by Sparkmind.vc ”]
Speaker : De påstod blandt andet, at Vækstfonden har ydet dem et meget attraktivt låneprodukt, der hedder ’venture debt’.
Forskellen på det og et almindeligt lån fra Vækstfonden er, at venture debt kommer med en blåstempling af virksomheden og viser, at man har overbevist en professionel investor om sin forretningsmodel.
Over for Ekstra Bladet afviser Vækstfonden at have givet [Klager] et sådant lån.
[Der klippes tilbage til videoen af [Direktøren]]
[Direktøren] : We actually never met them in person, but trust me, we know all about each other.
[På skærmen vises nu et billede af [Direktøren]]
Speaker : Så når direktør og medstifter af ’det nye Google’ [Direktøren] i internationale pressemeddelelser og videoklip siger: ’Vi rejste tre millioner dollars i investeringsrunden’, er det en noget kreativ udlægning.
[På skærmen vises nu udskrift af artiklen ” Dansk edtech-selskab rejser millioner og gør klar til større investeringsrunde ” bragt af IT Watch]
Speaker : Da mediet IT Watch efter investeringsrunden interviewede [Direktøren], blev hun spurgt, hvorfor firmaet blot havde rejst 18 millioner kroner, når de nu var spået stort potentiale.
I stedet for at korrigere journalistens misforståelse, svarede [Direktøren] med en usandhed.
[På skærmen vises nu [Direktøren]s citat fra artiklen, som speakeren læser op: ”Vi har ikke haft et ønske om at rejse flere penge.
Vi har også lige modtaget et legat fra Innovationsfonden på 14 mio. kr., så vi havde lige fået frisk kapital ind.
”]
Speaker : Men [Klager]s såkaldte legat fra Innovationsfonden var ikke på 14 millioner kroner, og [Klager]s andel af legatet på 6,7 millioner kroner var allerede medregnet i de 18 millioner.
[På skærmen vises nu en tekst på en blå skærm med hvid skrift.
Af teksten fremgår: ”Pengene fra Innovationsfonden var blevet tildelt selskabet langt tidligere”.
[Der klippes til en video af [Direktøren]]
Speaker : Reelt set var der ikke tale om, at Obamas danske darling havde rejst 18 millioner kroner, men blot 8,3 millioner kroner.
”
Artiklen fortsætter
”Mystiske konsulentydelser
Projektets parter fik tilsyneladende heller ikke en tilfredsstillende forklaring på, at [Klager] i projektets første 14 måneder har fordoblet omkostningerne til eksterne konsulentydelser.
Ifølge det forsinkede regnskab havde [Klager] brugt 1,35 millioner på løn og hele 2,83 millioner kroner på ’eksterne serviceydelser’.
[Direktøren] forklarer det med, at [Klager] har tilknyttet medarbejdere fra virksomhedens kontorer i blandt andet Vietnam, og at de høje konsulentydelser skyldes, at de pågældende medarbejdere formelt får løn fra en af [Klager]s andre juridiske enheder - altså datterselskaber.
Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få [Klager] til at svare på, hvilke juridiske enheder der her henvises til.
[Universitetet] oplyser i et skriftligt svar, at man ikke har kendskab til de selskaber, der måtte være en del af [Klager]s koncernstruktur.
Ifølge CVR-registeret ejer [Klager] ikke noget datterselskab i Vietnam, hvor de mange vietnamesiske softwareudviklere potentielt kunne være ansat.
Selskabet ejer dog det danske selskab [Klagers datterselskab], men det var fra august til oktober - under projektperioden - sendt til tvangsopløsning, fordi der ikke var blevet indleveret årsregnskab.
”
Der er i artiklen indsat skærmprint, hvoraf følgende fremgår
”Som jeg skrev i mandags er [Erhvervshavnen] helt på linje med [Uddannelsesinstitutionen] og vi har behov for yderligere information i forhold til årsrapporten.
Jeg har nu fået læst op på korrespondancen og snakket med [Klager], [Universitetet] og [Uddannelsesinstitutionen].
Jeg må desværre erkende, at jeg ikke er blevet mere afklaret og de informationer, som jeg har fået, stikker i forskellige retninger.
”
Under skærmprintet fremgår
”Udviklingschef [Udviklingschefen] fra [Erhvervshavnen] blev heller ikke klogere efter [Klager]s forklaringer.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2022.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
God presseskik
Forelæggelse – rimelig tid
[Klager] har anført, at Ekstra Bladet har handlet i strid med de vejledende regler for god presseskik ved ikke at have givet [Klager] rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at der var indgået en aftale mellem [Klager] og en journalist fra Ekstra Bladet om svarfrist mandag den 16. maj 2022, men Ekstra Bladet publicerede artiklen den 14. maj 2022.
[Klager] har samtidig anført, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet.
Hertil kommer, at artiklen ikke knytter sig til elementer af breaking news, der kan retfærdiggøre, at Ekstra Bladet publicerede artiklen før svarfristens udløb.
[Klager] har udarbejdet følgende redegørelse for forløbet over korrespondancen mellem [Klager] og Ekstra Bladet [De omtalte mails er gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]
Den 10. maj 2022 kl.
11:41 modtog [Klager] en mail fra Ekstra Bladets journalist [Journalist A], som ønskede at lave et interview med [Direktøren].
Ved mail af samme dag kl.
18:56 spurgte journalisten igen, om der var nogen, som havde set mailen, og den 11. maj 2022 kl.
12:22 spurgte journalisten ved mail, om han kunne forvente svar samme dag.
Ved mail af samme dag kl.
21:04 svarede [Klager], at der ikke er en deadline anført i mailen, og eftersom [Klager] har politianmeldt journalisten og Ekstra Bladet, og så længe der kører en politisag, ville journalisten ikke komme til at have kontakt med medarbejdere hos [Klager].
Samme dag kl.
21:39 listede journalisten i en mail de emner op, som han gerne ville tale om og tilføjede
”Hvis ikke I selv senest kl.
12 i morgen vender tilbage med forslag til et interview-tidspunkt, så må jeg – historikken taget i betragtning – gå ud fra, at I ikke har kommentarer.
Tilbuddet om, at EB kommer forbi [Bynavn], er stadig gældende”.
Den 12. maj 2022 kl.
11:23 svarede [Klager], at journalisten ikke har krav på live/personligt interview, og at han måtte sende sine spørgsmål på skrift.
Herefter sendte journalisten en mail, hvor han nægtede at sende de konkrete spørgsmål og svarede, at [Klager] var blevet forelagt de kritikpunkter, som Ekstra Bladet gerne vil have besvaret i et interview, men at avisen forstår det sådan, at [Klager] ikke ønsker dette, hvorfor Ekstra Bladet må skrive i artiklen, at ”[Klager] ikke ønsker at give interview”.
I umiddelbar forlængelse heraf afviste [Klager] i en mail, at virksomheden har sagt nej til at svare på skrift og bad igen om at få spørgsmålene på skrift.
[Klager] har henvist til følgende fra [Klager] sendt kl.
14.08
”Vil du godt sende alle dine konkrete spørgsmål, formuleret som spørgsmål?
Ellers skal vi forstå det således at du nægter at stille konkrete spørgsmål?
Hvis du vil have os til at kommenterer på eventuelle udsagn fra kilder, bliver du også nød til at sende os citaterne, og ikke en overfladisk gengivelse af en evt.
snak du har haft med nogen.
”
Herefter indvilligede journalisten i at sende spørgsmålene på skrift.
[Klager] har henvist til følgende mail fra journalisten sendt kl.
14.29
”*Præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder - som [Klager] ejer – har [Klager]-ansatte i udlandet, herunder Vietnam, fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet?
*Hvilke juridiske enheder er ejet via [Klager] (evt.
via datterselskaber i ind- og udland)?
Og for en sikkerhedsskyld kan jeg godt formulere et 3. spørgsmål.
I dette link nævnes en investering fra bl.a. Sparkmind.
[Link 2]
*Hvilke virksomheder/juridiske enheder i Danmark og udlandet har Sparkmind - og de øvrige [Klager]investorer – fået ejerandele i med den nævnte investeringsrunde?
Vi holder os til disse simple spørgsmål.
Hvis I vil svare på dem, så vil meget være opnået.
”
Kort efter svarede [Klager] i en mail, at der vil komme svar efter helligdag og weekend, da der blot var to og en halv time tilbage, inden det var helligdag.
[Klager] spurgte samtidig undrende til, hvorfor spørgsmålene om ressourceforbrug i det omtalte projekt ikke var med på listen over spørgsmål, Ekstra Bladet ønskede besvaret.
[Klager] har henvist til følgende mail
”Så du har ikke nogle spørgsmål alligevel til UnFold?
Med en svarfrist på 24 timer så hører du fra os på mandag, da ingen er på arbejde i morgen eller i weekenden”.
Hertil svarede journalisten i en mail, at han ikke ville vente på svaret, og dermed ville skrive, at [Klager]s direktør ikke vil give et interview.
[Klager] pointerede herefter i en mail, at virksomheden lige var blevet forelagt spørgsmålene få timer inden, hvorfor det er usandt at sige, at [Klager] ikke ønsker at svare og i strid med de presseetiske regler.
[Klager] svarede således følgende
”Jamen det er jo ukorrekt.
Vi har netop sagt, at vi imødeser en frist på mandag.
Så at skrive andet er jo løgn.
Du tilsidesætter vel ikke regler for god presseskik?
”
Hertil svarede journalisten i en mail
”Vi ser frem til at få jeres svar på de konkrete spørgsmål om [Klager]s dattervirksomheder/juridiske enheder på mandag”.
I forlængelse heraf har [Klager] anført, at artiklen udgives inden den aftalte deadline.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at alle parter var bekendt med, hvornår den aftale deadline var.
[Klager] har endvidere anført, at Ekstra Bladet gentagende gange fremsendte en anmodning om et interview, herunder nogle af de emner, avisen gerne vil berøre i interviewet, hvortil [Klager] tilkendegiver et ønske om at svare på skrift.
Hertil kommer, at Ekstra Bladets journalist bliver ved med at sende en liste med spørgsmål og overordnede emner, hvortil [Klager] anmoder om en liste med de konkrete spørgsmål samt en deadline for skriftligt svar.
Det er en forudsætning for forelæggelse, at konkrete spørgsmål fremsendes, og ikke en liste/brainstorm over emner, man ønsker belyst.
Journalisten vil ikke fremsende de konkrete spørgsmål eller give en deadline, hvilket der bruges meget unødig tid på at korrespondere frem og tilbage omkring.
Det er således efter [Klager]s opfattelse sagen uvedkommende, at Ekstra Bladet dagene inden anmoder om et interview.
Reglerne om forelæggelse er således ikke er overholdt, og det gør ikke nogen forskel, at Ekstra Bladet har tilbudt at skrive endnu en artikel.
2.2 Ekstra Bladets synspunkter
God presseskik
Forelæggelse – rimelig tid
Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.
Indledningsvist har Ekstra Bladet henvist til en redegørelse over forløbet, som journalisten bag artiklen har skrevet til brug for Pressenævnssagen med tilhørende bilag, herunder korrespondance med [Klager].
I den forbindelse har Ekstra Bladet anført, at [Klager] ikke har fremsendt den fulde korrespondance mellem [Klager] og Ekstra Bladet, idet der i klagen alene henvises til korrespondance i perioden fra den 10. maj 2022 til den 12. maj 2022.
Ekstra Bladet har hertil anført, at korrespondancen begyndte den 26. april 2022.
Ved Ekstra Bladets mail af 26. april 2022 anmodede Ekstra Bladets journalist [Journalist A] således om et interview med direktør [Direktøren] vedrørende
”En række forhold om oplysninger, som I har indgivet til offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger og tildeling af offentlig støtte samt oplysninger, som [Direktøren] har redegjort for om ansættelsesforhold og udgifter i forbindelse med UnFold-projektet”.
Ved samme mail blev der samtidig vedhæftet et dokument på tre sider med spørgsmål til [Direktøren], som indeholdt en lang række spørgsmål vedrørende [Klager]s nøgletal og regnskabsforhold samt spørgsmål vedrørende oplysninger, som var blevet givet til Innovationsfonden i forbindelse med, at [Klager] havde ansøgt Innovationsfonden om støtte.
Samtidig blev der stillet en række spørgsmål om UnFold-projektet [En kopi af det vedhæftede dokument er indsat under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].
Den 28. april 2022 konstaterede avisens journalist [Journalist B], at Ekstra Bladet ikke havde modtaget svar på spørgsmålene, som journalist [Journalist A] havde fremsendt den 26. april 2022.
[Journalist B] anmodede derfor [Klager] om at svare på spørgsmålene, og i samme mail blev det meddelt, at hvis Ekstra Bladet ikke modtog svar, ville Ekstra Bladet i givet fald skrive kommende artikler uden [Klager]s eventuelle kommentarer.
I samme mail genfremsendte [Journalist B] mailen af 26. april 2022.
Ved mail af 29. april 2022 blev der fremsendt yderligere 15 spørgsmål til [Klager] vedrørende virksomhedens påstand om, at der var en aftale om, at [Klager]s platform skulle bruges af op imod en million flygtninge og migranter i Sverige.
Der var endvidere en række spørgsmål vedrørende klagers regnskab, hvilket var foranlediget af de oplysninger, som [Klager] havde meddelt i oktober 2018 i en ansøgning om EU-støtte til et projekt under Erhvervsstyrelsen om, at virksomheden var godt på vej til en omsætning på 7,5 millioner kroner.
Ekstra Bladet har henvist til følgende uddrag af mailen af 29. april 2022
”I svarer ikke på, hvilke juridiske enheder der er blevet bogført i forbindelse med UnFold-projektet.
Ved mail af 10. maj 2022 bad journalist [Journalist A] igen om et interview med [Direktøren] vedrørende regnskabet for UnFold.
Der blev desuden spurgt ind til det forhold, at [Klager]s CTO [Bestyrelsesmedlemmet] havde anvendt 75 % af sin arbejdstid på UnFold-projektet og faktureret 75 % af sin arbejdstid herpå.
Den 11. maj 2022 spurgte journalist [Journalist A], om han kunne forvente et svar fra [Klager].
I samme mail meddelte han virksomheden, at han ligeledes ville spørge til ”UnFold-parternes manglende tillid til oplysningerne fra [Klager]”.
I den forbindelse blev der henvist til en skrivelse fra uddannelsesdirektør [Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen], som i en mail af 30. marts 2022 havde oplyst, at han ikke kunne godkende [Klager]s årsrapport, og at de anmærkninger, der var kommet, kun havde gjort ham ”mindre tryg”.
Ved samme mail af 11. maj 2022 henviste Ekstra Bladet til en mail fra udviklingschef i [Erhvervshavnen], [Udviklingschefen], som meddelte, at han havde behov for yderligere informationer vedrørende årsrapporten, og at ”de informationer, som jeg har fået, stikker i forskellige retninger… Jeg bliver derfor nødt til at undlade at godkende årsrapporten, som den foreligger”.
Ekstra Bladet har endvidere anført, at det i mailen af 11. maj 2022 blev uddybet til [Klager], at mistilliden blandt andet handlede om virksomhedens budget og sammenhængen mellem timeforbrug og [Klager]s brug af eksterne konsulentydelser.
Endvidere fremgik det, at mistilliden angik spørgsmålet om, hvilket arbejde [Klager]s ansatte i Vietnam egentlig havde udført og spørgsmålet om, hvorfor ”softwareudviklingen ikke skrider frem”.
Endelig var der spørgsmålet om, hvorfor [Bestyrelsesmedlemmet] pludselig dukkede op på lønningslisten og – igen – spørgsmålet om, hvilke juridiske enheder [Klager] egentlig havde.
Ekstra Bladet har oplyst, at journalist [Journalist A] ved en yderligere mail den 11. maj 2022 på ny bad om et interview med [Klager].
I den forbindelse oplyste han, at der nu forelå et uddybende interview med [Uddannelsesdirektøren] fra [Uddannelsesinstitutionen].
Ekstra Bladet har henvist til, at der i mailen blev anført, at [Uddannelsesdirektøren] havde tilkendegivet følgende
”Han uddyber overfor Ekstra Bladet sin skepsis, som han udtrykte i forbindelse med ”godkendelsen” af UnFold-årsrapporten.
Blandt andet undrer han sig over de mange [Klager]-ansatte, som angiveligt har arbejdet fuld tid på UnFold.
Uden rigtig at ud-vikle noget software af betydning.
Ingen af parterne forstår åbenbart, hvad flertallet af de helt eller delvist 23 aflønnede [Klager]-ansatte har bidraget med.
Han har ikke kendskab til jeres andre juridiske enheder, som åbenbart fakturerer til projektet, og som [Direktøren] hævder at findes.
Ekstra Bladet har tidligere spurgt [Klager], hvilke juridiske enheder det drejer sig om.
Uden at få svar.
”
Hertil anførte journalist [Journalist A] i mailen
”Jeg forestiller mig, at interviewet med [Direktøren] – ud over ovenstående - skal have temaer a la
Kan [Klager] be- eller afkræfte, at I har opfundet ansatte i forbindelse med projektet?
Fx i Vietnam?
Eller kan der være sket en fejl i papirarbejdet, så der reelt ikke er tale om ansatte i [Klager] – men om nuværende eller tidligere ansatte i en underleverandør til [Klager]?
”,
samt
”Hvis ikke I selv senest kl.
12 i morgen vender tilbage med forslag til et interview-tidspunkt, så må jeg – historikken taget i betragtning – gå ud fra, at I ikke har kommentarer.
Tilbuddet om, at EB kommer forbi [Bynavn], er stadig gældende.
”
Den 12. maj 2022 bad [Klager] Ekstra Bladets journalist om at sende sine spørgsmål på skrift, hvortil journalisten samme dag korrekt konstaterede, at [Klager] var blevet ” forelagt de kritikpunkter, som vi gerne vil have besvaret i et interview, men det kan vi forstå, at I ikke ønsker.
Så må vi skrive, at [Klager] ikke ønsker at give interview ”.
Ekstra Bladet har henvist til følgende uddrag af avisens mail af 12. maj 2022
”Hvis I mod forventning har kommentarer til de forhold, som jeg allerede har skitseret herunder de kritiske udtalelser fra [Uddannelsesdirektøren] skal jeg have svar på det senest kl.
17.00.
Blandt mange ting, som I stadig ikke har besvaret, så vil vi endnu engang gerne opfordre jer til at svare på, præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder, som [Klager] ejer, jeres ansatte i udlandet herunder Vietnam har fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet.
Hvilke juridiske enheder har [Klager] – ud over [Klagers datterselskab]?
Det kan da ikke være så svært at svare på for et aktieselskab.
Hvis I vil svare på disse to helt enkle spørgsmål vil meget være opnået.
I en evt.
artikel refererer vi naturligvis også fra [Direktøren]s skriftlige svar til styregruppen i forbindelse med drøftelserne af årsrapporten.
”
I forlængelse heraf, og efter Ekstra Bladet havde sendt en lang række spørgsmål og en lang række emner og temaer, som [Klager] var blevet forelagt, svarede [Klager] den 12. maj 2022
”Vil du godt sende alle dine konkrete spørgsmål, formuleret som spørgsmål?
Ellers skal vi forstå det således at du nægter at stille konkrete spørgsmål?
”
Ekstra Bladet har hertil anført, at [Klager] besvarede Ekstra Bladets spørgsmål ved at anmode om at få tilsendt de spørgsmål, som Ekstra Bladet siden den 26. april 2022 i flere omgange igen og igen havde fremsendt og forgæves havde bedt [Klager] om at besvare.
Herefter har Ekstra Bladet henvist til avisens svar på ovenstående i mail af 12. maj 2022, hvor Ekstra Bladets journalist på ny meddelte, hvilke spørgsmål han ønskede svar på
”*Præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder - som [Klager] ejer – har [Klager]-ansatte i udlandet, herunder Vietnam, fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet?
*Hvilke juridiske enheder er ejet via [Klager] (evt.
via datterselskaber i ind- og udland)?
”
Derudover tilføjede Ekstra Bladets journalist følgende spørgsmål i mailen
”*Hvilke virksomheder/juridiske enheder i Danmark og udlandet har Sparkmind - og de øvrige [Klager]investorer – fået ejerandele i med den nævnte investeringsrunde?
”
Ekstra Bladet har anført, at efter [Klager] har modtaget spørgsmål på spørgsmål om UnFold-projektet i perioden fra den 26. april 2022 til den 11. maj 2022, tillod [Klager] sig – hvilket ifølge Ekstra Bladet taler for sig selv – at svare følgende
”Så du har ikke nogle spørgsmål alligevel til UnFold?
”
Ekstra Bladet har oplyst, at journalisten herefter den 12. maj 2022 kl.
13.40 meddelte [Klager], at Ekstra Bladet ville skrive artiklen på det foreliggende grundlag.
Ekstra Bladet har i forlængelse heraf anført, at det, som det fremgår af ovenstående, er notorisk urigtigt, når [Klager] anfører, at Ekstra Bladet har ”valgt at publicere artiklen, uden at [Klager] har haft muligheder for at besvare spørgsmål”.
Det er endvidere ukorrekt, at der skulle være indgået en aftale om svarfrist til mandag den 16. maj 2022, eller at Ekstra Bladet skulle vente på klagers svar.
Ekstra Bladet har henvist til, at journalisten den 12. maj 2022 flere gange meddelte, at Ekstra Bladet ville skrive artiklen baseret på de foreliggende oplysninger, da [Klager] ikke ønskede at medvirke i et interview og heller ikke svarede på spørgsmål vedrørende sagen.
Journalisten meddelte endvidere, at han var indstillet på at skrive en opfølgende artikel, såfremt [Klager] alligevel havde bemærkninger til sagen.
Det forhold, at Ekstra Bladet meddelte, at avisen ”ser frem til at få jeres svar på de konkrete spørgsmål om [Klagers]s dattervirksomheder/juridiske enheder på mandag”, er ikke en tilkendegivelse om, at Ekstra Bladet ville vente med artiklens offentliggørelse.
Det er således ikke udtryk for andet, end at Ekstra Bladet altid er interesseret i at få svar på de spørgsmål, der stilles.
Ekstra Bladet har anført, at [Klager] fortsat ikke har besvaret spørgsmål vedrørende sagen, ikke har deltaget i et interview eller udtrykt ønske om en opfølgende artikel baseret på de svar eller de kommentarer, som [Klager] måtte have til sagen.
Ekstra Bladet har til orientering vedhæftet uddrag af sagsakter vedrørende UnFold-projektet, og har i den forbindelse anført, at projektparterne [Universitetet], [Uddannelsesinstitutionen] og [Erhvervshavnen] via deres medlemmer i styregruppen havde stillet mange spørgsmål til [Klager].
Spørgsmålene vedrørte blandt andet større afvigelser i forhold til eksterne konsulentydelser/services.
Ekstra Bladet har henvist til følgende uddrag
”Det fremgår ikke af årsrapporten, hvad de eksterne konsulentydelser dækker over i den foregående projektperiode, eller hvorfor der vurderes at være markant øget behov for eksterne konsulentydelser fremadrettet i projektet”,
hvortil [Direktøren] svarede
”Projektet er blevet forankret mere bredt i [Klager] for at undgå sårbarhed.
Derfor mødes [Person A], [Person B] og [Person C] hver uge og samarbejder med vores ansatte i Vietnam, Danmark, Columbia og Peru.
I henhold til reglerne, bogføres de andre juridiske enheder i vores A/S som eksterne services, også når det er en [Klager]-ansat”.
Ekstra Bladet har desuden henvist til, at [Direktøren] fremsendte en opdateret tekst til årsrapporten, hvor følgende blandt andet fremgik
”[Klager] has relied more on external services, in the sense that it is employees from other offices that have also joined the project, as they do not get the salaries from the A/S it is listed as external services”.
Ekstra Bladet har anført, at ovenstående er baggrunden for, at avisen siden den 26. april 2022 i adskillige mails gang på gang spurgte [Klager] om, hvilke juridiske enheder og datterselskaber virksomheden havde, og hvilke juridiske enheder/virksomheder, der havde udbetalt løn til ansatte i forbindelse med UnFold-projektet.
Spørgsmålene blev stillet allerede den 26. april 2022 og blev gentaget i adskillige efterfølgende mails.
Det er ikke sædvanligt, at en virksomhed hævder at have kontorer/andre juridiske enheder i Vietnam, USA og Columbia, hvorfra ansatte medvirker i et statsstøttet projekt, UnFold-projektet, og ikke vil oplyse noget om disse forhold.
Idet Ekstra Bladet konstaterede, at det ikke var muligt at få svar på spørgsmål fra [Klager], og [Klager] heller ikke ønskede at deltage i et interview, offentliggjorde Ekstra Bladet herefter den påklagede artikel.
Ekstra Bladet har endvidere henvist til [Klager]s regnskab, hvoraf det fremgår, at [Klager] ikke har andre datterselskaber end [Klagers datterselskab], ligesom den historiske stamdata fra CVR-registreret viser, at [Klagers datterselskab] under projektperioden fra 24. august 2021 til 8. oktober 2021 var sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen.
Hertil har Ekstra Bladet anført, at medier ikke er forpligtet til at forelægge oplysninger, der fremgår af officielle myndighedsregistre, herunder Erhvervsstyrelsen, da disse oplysninger uden videre kan lægges til grund.
Hertil kommer, at oplysningerne i Ekstra Bladet om datterselskaber mv. er korrekte.
Ekstra Bladet har oplyst, at avisen generelt grundigt har efterprøvet alle de i artiklen bragte oplysninger, der alle er faktuelt korrekte, og at der ikke er bragt oplysninger om [Klager], som kan være ”skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende”.
Idet oplysningerne er korrekte, og da Ekstra Bladet har efterprøvet de anførte oplysninger, herunder ved forelæggelse for klager, er der ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet.
Medier skal ikke kritiseres, når de bringer korrekte oplysninger, som i øvrigt er blevet forelagt gennem næsten tre uger.
Sammenfattende har Ekstra Bladet konstateret, at avisen i perioden fra den 26. april 2022 og indtil artiklens offentliggørelse havde forsøgt at få kommentarer til forskellige temaer og kritikpunkter fra [Klager], og at Ekstra Bladet endvidere havde fremsendt en lang række spørgsmål, som aldrig blev besvaret.
Ekstra Bladet har desuden gentagne gange anmodet om et interview, hvilket [Klager] har afslået.
Ekstra Bladet afviser således den indgivne klage, idet Ekstra Bladet har gennemført en langvarig og grundig journalistisk research, herunder med forelæggelse for [Klager].
Ekstra Bladet har endelig anført, at såfremt Pressenævnet måtte finde, at Ekstra Bladet burde have afventet [Klager]s eventuelle svar til mandag den 16. maj 2022 på spørgsmålet om [Klager]s juridiske enheder mv. – spørgsmål som vel at mærke havde været stillet siden den 26. april 2022 – er det Ekstra Bladets opfattelse, at der i givet fald er tale om en mindre fejl i en meget langvarig, omfattende og detaljeret forelæggelse for [Klager], som efter sin karakter måske kan påtales som uheldig, men som ikke bør give anledning til egentlig kritik af Ekstra Bladet.
Hertil kommer, at forholdet har været uden betydning for sagens substans, og at journalisten har tilbudt [Klager] at skrive en opfølgende artikel, hvis virksomheden skulle have relevante bemærkninger til sagen, som [Klager] indtil videre ikke har haft.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Mads Sandemann, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.
God presseskik
Forelæggelse – rimelig tid
[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke gav virksomheden rimelig tid til at besvare avisens forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for nogen skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.
3.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ekstra Bladet i perioden fra den 26. april 2022 til den 12. maj 2022 fremsendte en række forelæggelsesspørgsmål til [Klager].
Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Ekstra Bladet torsdag den 12. maj 2022 kl.
14.29 sendte følgende mail til [Klager]
”[…] Så vil vi gerne have svar på disse to spørgsmål
*Præcis hvilke virksomheder/juridiske enheder - som [Klager] ejer – har [Klager]-ansatte i udlandet, herunder Vietnam, fået løn fra i forbindelse med UnFold-projektet?
*Hvilke juridiske enheder er ejet via [Klager] (evt.
via datterselskaber i ind- og udland)?
Og for en sikkerhedsskyld kan jeg godt formulere et 3. spørgsmål.
I dette link nævnes en investering fra bl.a. Sparkmind.
[Link 2]
*Hvilke virksomheder/juridiske enheder i Danmark og udlandet har Sparkmind - og de øvrige [Klager]investorer – fået ejerandele i med den nævnte investeringsrunde?
Vi holder os til disse simple spørgsmål.
Hvis I vil svare på dem, så vil meget være opnået.
”
I forlængelse heraf svarede [Klager] kl.
14.35
”Hej [Journalist A],
Så du har ikke nogle spørgsmål alligevel til UnFold ?
Med en svarfrist på 24 timer så hører du fra os på Mandag, da ingen er på arbejde i morgen eller i weekenden.
”
Kl.
14.51 svarede Ekstra Bladet
”EB skriver, at næstformanden i [Netværket] [Direktøren] ikke vil give interview om den kritik, som bliver rejst i forbindelse med årsrapporten for UnFold.
I har haft mulighed for at foreslå et tidspunkt for interview.
Så nu må EB, hvor det giver mening, referere de svar [Direktøren] allerede har givet til styregruppen.
Ifølge de presseetiske regler er medier forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte.
EB har kontrolleret, at oplysningerne er 100 % korrekte.
Det som mangler, er [Direktøren]s eventuelle uddybende forklaringer på de forhold, som UnFold-parterne er utrygge ved – og som samarbejdsparterne [Universitetet], [Erhvervshavnen] og [Uddannelsesinstitutionen] forgæves forsøgte at få gode forklaringer på.
Og hvorfor hun ikke gav parterne de oplysninger, som kunne gøre dem trygge.
Men jeg laver gerne en opfølgende artikel hurtigst muligt.
”
Kl.
14.58 svarede [Klager]
”Hej [Journalist A],
Jamen det er jo ikke korrekt.
Vi har netop sagt at vi imødeser en frist på mandag.
Så at skrive andet er jo løgn.
Du tilsidesætter vel ikke regler for god presseskik igen?
Go’ forlænget weekend”
Kl.
15.41 svarede Ekstra Bladet
”Vi ser frem til at få jeres svar på de konkrete spørgsmål om [Klager]s dattervirskomheder/juridiske enheder på mandag.
God weekend.
”
Pressenævnet finder på den baggrund, at det må lægges til grund, at Ekstra Bladet og [Klager] indgik en aftale om, at [Klager] havde frist til mandag den 16. maj 2022 til at svare avisen på de tre konkrete spørgsmål fremsendt i Ekstra Bladets mail af 12. maj 2022 kl.
14.29.
Ekstra Bladet bragte lørdag den 14. maj 2022 artiklen ” Kæmpe drama om tech-dronningens regnskab ” på netavisen ekstrabladet.dk, uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra [Klager] på de tre konkrete spørgsmål.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[…]
Hverken [Klager], [Universitetet] eller Innovationsfonden vil give interview til denne artikel.
[…]
Ifølge det forsinkede regnskab havde [Klager] brugt 1,35 millioner på løn og hele 2,83 millioner kroner på ’eksterne serviceydelser’.
[Direktøren] forklarer det med, at [Klager] har tilknyttet medarbejdere fra virksomhedens kontorer i blandt andet Vietnam, og at de høje konsulentydelser skyldes, at de pågældende medarbejdere formelt får løn fra en af [Klager]s andre juridiske enheder - altså datterselskaber.
Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få [Klager] til at svare på, hvilke juridiske enheder der her henvises til.
[Universitetet] oplyser i et skriftligt svar, at man ikke har kendskab til de selskaber, der måtte være en del af [Klager]s koncernstruktur.
Ifølge CVR-registeret ejer [Klager] ikke noget datterselskab i Vietnam, hvor de mange vietnamesiske softwareudviklere potentielt kunne være ansat.
Selskabet ejer dog det danske selskab [Klagers datterselskab], men det var fra august til oktober - under projektperioden - sendt til tvangsopløsning, fordi der ikke var blevet indleveret årsregnskab.
”
Ekstra Bladet forelagde i perioden fra den 26. april 2022 til den 12. maj 2022 flere gange [Klager] kritikpunkterne i artiklen, så de i flere omgange havde mulighed for at kommentere disse.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe artiklen.
Nævnet finder imidlertid i forhold til artiklens konkrete omtale af, hvilke juridiske enheder [Klager] er ejer af, at disse oplysninger ikke har en sådan aktuel nyhedsværdi, at Ekstra Bladet var berettiget til at offentliggøre disse konkrete oplysninger inden den aftalte svarfrists udløb mandag den 16. maj 2022 for så vidt angår de konkrete spørgsmål fremsendt ved mail af 12. maj 2022.
Nævnet finder således, at Ekstra Bladet ved at have accepteret den forlængede svarfrist har givet [Klager] en berettiget forventning om at kunne kommentere de konkrete tillægsspørgsmål i forbindelse med omtalen.
Nævnet har derudover lagt vægt på, at Ekstra Bladet, selv om offentliggørelsen skete to dage før udløbet af svarfristen, har angivet i omtalen, at Ekstra Bladet flere gange har forsøgt at få [Klager] til at svare på spørgsmålene.
Nævnet udtaler kritik for utilstrækkelig forelæggelse.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet
[underrubrik]
Ekstra Bladet får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
[tekst]
Ekstra Bladet bragte i maj måned en artikel om virksomheden [Klager].
[Klager] klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke gav virksomheden rimelig tid til at besvare avisens forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen.
Ekstra Bladet havde i en periode på ca. to uger flere gange givet [Klager] mulighed for at kommentere på artiklens kritikpunkter.
Ekstra Bladet og [Klager] havde imidlertid indgået en aftale om udsættelse af fristen for besvarelse af blandt andet et spørgsmål om selskabsforhold.
Ekstra Bladets artikel indeholdt også omtale af disse selskabsforhold, selv om artiklen blev offentliggjort to dage før udløbet af svarfristen, og uden at Ekstra Bladet havde modtaget svar fra [Klager] på de konkrete spørgsmål.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for utilstrækkelig forelæggelse ved at have offentliggjort de konkrete oplysninger om selskabsforhold før svarfristens udløb.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse på netavisen
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 15. november 2022
1)
I oktober 2018 oplyser I, at I forventer en årlig omsætning i det indeværende år på 7,5 millioner kroner.
Det er få måneder før, at regnskabsåret afsluttes.
Alligevel viser en anden ansøgning denne gang til Innovationsfonden, at I oplyser, at I havde en omsætning på under to millioner kroner i 2018.
Hvorfor har I indgivet omsætningstal, der er så langt fra virkeligheden?
2)
På hvilken baggrund vurderede I blot få måneder før regnskabsåret sluttede, at I ville ende på 7,5 millioner kroner, når virkeligheden var, at den endte på under to millioner kroner?
3)
Har I efterfølgende korrigeret oplysningerne og gjort myndigheder opmærksomme på, at det var et meget stort fejlskud?
4)
I samme ombæring oplyser I, at I forventer at få en egenkapital i 2018 på 12 millioner kroner.
Også dette er meget langt fra virkeligheden.
Jeres egenkapital i 2018 var blot lidt over to millioner kroner.
Hvordan vil du forklare, at I også her indgivet et økonomisk nøgletal – central for en virksomheds soliditet -, der på ingen måde stemmer overens med virkeligheden?
5)
På hvilken baggrund vurderede I, at I ville ende med en egenkapital på 12 millioner kroner.
Det ville være en imponerende udvikling at seksdoble egenkapitalen i et regnskabsår?
6)
Hvad skete der siden egenkapitalen ikke endte på 12 millioner kroner?
7)
I skriver også, at virksomheden har rejst 16,5 millioner kroner.
Dette er også meget langt fra virkeligheden.
Hvorfor har I også her givet urigtige oplysninger?
8)
I skriver også, at der er efterspørgsel fra en række store, navngivne virksomheder, som I alle er i dialog og forhandling med.
Egmont, Arla og EY afviser nogensinde at have været i forhandlinger med [Klager].
Hvorfor oplyser I så det?
9)
I oplyser også, at jeres løsning bygger på fem års forskning og forskningsresultater, som jeres konkurrenter ikke har adgang til.
Er det din, [Direktøren], forskning, der henvises til her?
-
Har I indgået en sådan aftale?
Ja eller nej.
-
Hvis ja: Hvordan vil I forklare, at alle relevante myndigheder afviser, at der skulle have været en sådan aftale, om at hvad der svarer til 10 procent af den svenske befolkning skulle undervises gennem jeres platform, når I fastholder, at I har indgået en kontrakt?
-
Hvor stor en omsætning sikrede aftalen [Klager]?
-
Hvad var omstændighederne omkring kontraktforhandlingerne – hvor og hvordan blev den kontrakten forhandlet på plads?
-
I har i dag og tidligere fremlagt mails etc. om bl.a. [Direktøren]s korrespondance med EY.
Hvorfor kan I ikke på samme måde fremsende noget dokumentation – også gerne i anonymiseret form – med nogen svenske myndigheder, der dokumenterer, at I har indgået en kontrakt, hvor en million flygtninge og migranter i Sverige vil benytte jeres platform til sprogundervisning?
-
Hvor længe stod samarbejdet på, hvis det er ophørt?
-
Hvis nej: Hvorfor påstår I, at I har indgået en sådan aftale, når det ikke passer?
-
Har I korrigeret den oplysning over for Innovationsfonden?
-
Hvordan kan I påstå, at I er godt på vej til at nå den omsætning, når I skulle mere end tredoble jeres omsætning på bare 2,5 måned, hvis det skulle være rigtigt?
-
Hvad var jeres omsætning, da I oplyste, at I var godt på vej til at nå en omsætning 7,5 millioner kroner?
-
Hvordan kan det være, at I ikke nåede op på det beløb alligevel?
-
Hvad skete der siden, at I endte på en egenkapital på omkring to millioner kroner og ikke 12 millioner kroner, som I vurderede bare 2,5 måned før?
-
Hvilke andre juridiske enheder har I bogført omkostninger fra til UnFold-projektet?
-
Kan I afvise, at I har bogført [Bestyrelsesmedlemmets selskab] for afholdelse af udgifter i forbindelse med UnFold-projektet?
-
Gennem hvilken juridisk enhed får jeres vietnamesiske ansatte deres løn fra?
Og hvilken juridisk enhed har I bogført for deres arbejde på UnFold-projektet?
”
-
Hvilke andre juridiske enheder har I bogført omkostninger fra til UnFold-projektet?
-
Kan I afvise, at I har bogført [Bestyrelsesmedlemmets selskab] for afholdelse af udgifter i forbindelse med UnFold-projektet?
-
Gennem hvilken juridisk enhed får jeres vietnamesiske ansatte deres løn fra?
Og hvilken juridisk enhed har I bogført for deres arbejde på UnFold-projektet?
”