Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0886

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0886

Århus Stiftstidende får ikke kritik for gengivelse af mailudveksling

Århus Stiftstidende bragte i juli 2022 en artikel om en udstilling på et offentligt sted, der var blevet udsat for hærværk.

Kunstneren bag udstillingen klagede til Pressenævnet over, at der i artiklen var gengivet oplysninger, som var tilvejebragt gennem en mailkorrespondance mellem kunstneren og journalisten.

Kunstneren havde selv henvendt sig til avisen for at skabe omtale om udstillingen inden hærværket, og der var aftalt interview med Århus Stiftstidende.

Inden selve interviewet var gennemført, blev udstillingen imidlertid udsat for hærværk, hvilket Århus Stiftstidende ønskede at dække.

Kunstneren afslog herefter at medvirke, da hun ikke ønskede, at udstillingen blev dækket med fokus på hærværket.

Århus Stiftstidende bragte imidlertid en oplysning fra mailkorrespondancen med kunstneren i den efterfølgende artikel.

Pressenævnet fandt, at god presseskik ikke var tilsidesat.

Nævnet lagde vægt på, at de gengivne oplysninger ikke kunne anses for krænkende, og at kunstneren selv tog kontakt til avisen for at skabe opmærksomhed om udstillingen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Hærværk har ramt udsmykning på [Byrummet]: Det blev fuldstændig smadret efter kun en uge” , bragt den 21. juli 2022 på Århus Stiftstidendes netavis stiften.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Århus Stiftstidende i artiklen har citeret fra en mailkorrespondance uden hendes samtykke, at der fremgår fejlagtige oplysninger, og at avisen har afvist at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Århus Stiftstidende bragte den 21. juli 2022 artiklen ” Hærværk har ramt udsmykning på [Byrummet]: Det blev fuldstændig smadret efter kun en uge ” på netavisen stiften.dk.

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Byrummet] i [Bynavn], hvor kunstværket er udstillet, ledsaget af billedteksten

”[Byrummet] havde fået to hylder med kunstværker, der er blevet ramt af hærværk.

Kun lidt lim tilbage på den ene, mens en blå-gul sten er tilbage på den anden”.

Af artiklen fremgik

”[Bynavn]: En lang række små kunstværker sat op langs [Byrummet] på [Bydelen] fik ikke lang levetid.

Knap en uge fik de lov at leve, før en ukendt hærværksmand splittede dem i atomer.

Udstillingen stod kunstneren [Klager] bag, og den har modtaget støtte fra [Puljen] og [Bynavn] Kommune.

[Klager] har oplyst til Stiften, at kunstværket bliver genskabt i en ny version, men at der ved [Byrummet] bliver sat QR-koder op, som kan scannes med smartphones, hvor man så kan se kunstværkerne.

Udstillingen handler om kvinden som heks, skaber, idol, myte og muse og bestod af fem skulpturer sammensat af genstande som en kost, et kyskhedsbælte og et ametystkors.

[Klager] har ikke ønsket at udtale sig om hærværket af hendes kunst.

Efter artiklens brødtekst er indsat endnu et billede af [Byrummet] ledsaget af billedteksten

”Området ved [Byrummet]s top har tidligere været et mindre samlingspunkt for udsatte [indbyggere i Bynavn].

”

Århus Stiftstidende har efter artiklens offentliggørelse på baggrund af en henvendelse fra [Klager] rettet en række oplysninger i artiklen.

Artiklen indeholder de samme billeder og billedtekster som beskrevet ovenfor.

Artiklens brødtekst har nu følgende indhold

”[Bynavn]: En lang række små kunstværker sat op langs [Byrummet] på [Bydelen] fik ikke lang levetid.

Knap en uge fik de lov at stå, før en ukendt hærværksmand splittede dem ad i atomer.

Udstillingen har modtaget støtte fra [Puljen] og [Bynavn] Kommune.

Kunstværket bliver genskabt i en ny version, men der bliver i stedet sat QR-koder op ved [Byrummet], som kan scannes med smartphones, hvor man så kan se kunstværkerne.

Udstillingen handler om kvinden som heks, skaber, idol, myte og muse og bestod af fem skulpturer, der er sammensat af genstande som en kost, et kyskhedsbælte og et ametystkors.

Det har ikke været muligt at få fat på [Puljen] for at høre nærmere omkring hærværket.

”

Efter anmodning fra [Klager] afviste Århus Stiftstidende den 28. juli 2022 anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 29. juli 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Aftale om indhold

[Klager] har anført, at Århus Stiftstidende ulovligt har citeret fortrolige oplysninger fra hendes mailkorrespondance med journalisten fra Århus Stiftstidende uden hendes samtykke, og at der er fejlagtige oplysninger i artiklen.

[Klager] har oplyst, at hun selv kontaktede Århus Stiftstidende med henblik på at få avisen til at dække kunstudstillingen, således at den kunne komme mere bredt ud i offentligheden.

Hun har henvist til, at Århus Stiftstidende derefter viste interesse for at dække udstillingen og dens referencer til [Bynavn]s historie, herunder ved at interviewe hende.

Førend interviewet kom i stand (udsat grundet sygdom og ferie), var udstillingen blevet udsat for hærværk, og Århus Stiftstidende ønskede herefter at dække udstillingen med denne vinkel.

Det afslog [Klager], og journalisten godtog dette afslag på interview.

[Klager] har bemærket, at Århus Stiftstidende ikke har oplyst hende om, at de alligevel ville bringe en artikel om kunstværket.

Hun blev derfor meget overrasket, da hun selv opdagede, at avisen havde bragt artiklen, der omtaler hærværket, og at der indgik oplysninger, som hun havde givet journalisten forud for det tidligere aftalte interview.

[Klager] har anført, at Århus Stiftstidende ikke kan tillade sig at anvende oplysninger, der er tilvejebragt gennem mailkorrespondancen med journalisten, idet der er tale om en privat mailkorrespondance, ligesom hun ikke har samtykket til, at oplysningerne kunne indgå i artiklen.

Hun mener derfor, at der er tale om uærlig research.

[Klager] har i forbindelse med klagen for Pressenævnet efter det oplyste fremsendt den mailkorrespondance, som hun har haft med journalisten fra Århus Stiftstidende.

Hun kontaktede Århus Stiftstidende og gjorde dem opmærksom på de faktuelle fejl, der fremgik af artiklen, og at hun ønskede de oplysninger, som var tilvejebragt igennem mailkorrespondancen, slettet.

Avisen rettede herefter en række oplysninger, ligesom de slettede [Klager]s navn fra artiklen.

[Klager] har anført, at der stadig fremgår en citering fra hendes mailkorrespondance, samt en faktuel fejl.

Det er [Klager]s opfattelse, at oplysningerne om, hvordan værket skal genskabes, som efter det oplyste kommer fra mailkorrespondancen, er fortrolige, da det afhænger af ekstra funding, samarbejder mv. Hun har i klagen for Pressenævnet ikke angivet, hvilke faktuelle fejl der fremgik af såvel den oprindelige som den nuværende version af artiklen.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at hun har anmodet Århus Stiftstidende om at slette artiklen, hvilket avisen har afvist.

2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter

Aftale om indhold

Århus Stiftstidende har anført, at det er [Klager], som kontaktede avisen med henblik på at skabe omtale om hendes kunstværk.

Århus Stiftstidende har oplyst, at [Klager] efter hærværket tilkendegav, at hun ikke ønskede at blive interviewet, hvis artiklen omhandlede hærværket.

De besluttede dog alligevel at omtale hærværket mod kunstværket, der er udstillet et markant sted i byen, og som derfor er noget, som mange [indbyggere i Bynavn] vil have observeret.

Århus Stiftstidende har bemærket, at de efter henvendelse fra [Klager] rettede den faktuelle fejl, ligesom [Klager]s navn blev fjernet fra artiklen.

Århus Stiftstidende har gjort gældende, at det står avisen frit for, om de vil skrive en artikel om et hærværk begået mod et kunstværk i det offentlige rum.

Århus Stiftstidende har for så vidt angår de faktuelle oplysninger om kunstværket anført, at det er korrekt, at de i artiklen fremkommer med et par faktuelle oplysninger om kunstværket, som de har fået gennem mailudveksling med [Klager].

Århus Stiftstidende har bemærket, at [Klager] på intet tidspunkt i korrespondancen har gjort opmærksom på, at oplysningerne er fortrolige, eller at samtalerne var uden for referat.

Tværtimod har [Klager] aktivt forsøgt at få avisen til at omtale kunstværket og således selv søgt at skabe opmærksomhed om det.

Århus Stiftstidende har gjort gældende, at det naturligvis er en del af den redaktionelle frihed at beslutte, hvilken vinkel de anlægger på historien.

Mediet har derudover henvist til, at der er tale om oplysninger, som ikke kan anses for hverken hemmelige eller krænkende for kunstneren.

Sletning – punkt B.

8

Århus Stiftstidende har afvist, at der er grundlag for at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Århus Stiftstidende har anført, at artiklen hverken rummer følsomme eller private oplysninger og har henvist til, at der er tale om en udstilling af et kunstværk i det offentlige rum.

Det er Århus Stiftstidendes opfattelse, at et hærværk af en sådan udstilling er af klar offentlig interesse.

Århus Stiftstidende har i den forbindelse desuden understreget, at det er [Klager] selv, der har opsøgt avisen for at skabe offentlighed om sit værk.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Otto Juhl Nielsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence

God presseskik

Aftale om indhold

[Klager] har klaget over, at Århus Stiftstidende har bragt oplysninger i artiklen, som stammer fra en privat mailkorrespondance, som hun har haft med Århus Stiftstidendes journalist i forbindelse med et muligt interview om et kunstværk.

Hun mener, at der er tale om private og fortrolige oplysninger, og hun har ikke samtykket til, at de kunne indgå i artiklen.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke som minimum skal være frivilligt, specifikt og informeret.

Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad artiklen omhandler.

Der er ingen formkrav til samtykke, eksempelvis skriftlighed.

Samtykket kan gives såvel skriftligt som stiltiende.

Artiklen omhandler udstillingen af et kunstværk udstillet på et offentligt sted, som er støttet med offentlige tilskud.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at vælge, på hvilken måde en udstilling skal dækkes, herunder også et eventuelt hærværk begået mod en sådan udstilling.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] og Århus Stiftstidende havde indgået en aftale om et interview i forbindelse med en udstilling af hendes kunstværk på [Byrummet] i [Bynavn], og at [Klager] og journalisten fra Århus Stiftstidende i den forbindelse havde en korrespondance.

Århus Stiftstidende har over for nævnet erkendt, at de – selv om interviewet ikke blev gennemført – i artiklen har brugt en oplysning om værkets genskabelse fra denne korrespondance.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, gjorde [Klager] i forbindelse med parternes aftale om et interview ikke Århus Stiftstidende opmærksom på, at oplysningerne om værkets genskabelse var fortrolige.

Pressenævnet bemærker, at det havde været hensigtsmæssigt, at Århus Stiftstidende havde oplyst [Klager] om, at de ville bringe oplysninger fra mailkorrespondancen, selv om interviewet ikke blev gennemført.

Pressenævnet nævnet finder dog ikke grundlag for at udtale kritik af, at Århus Stiftstidende bragte oplysningen om, hvordan værket skulle genskabes.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de oplysninger, som er gengivet, ikke kan anses for krænkende eller følsomme oplysninger, og at [Klager] selv tog kontakt til Århus Stiftstidende for at skabe opmærksomhed om udstillingen, som i øvrigt er udstillet på en offentlig placering.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Århus Stiftstidende har afvist hendes anmodning om at slette artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af et kunstværk placeret på en [Byrummet] i [Bynavn], som havde været udsat for hærværk.

Af artiklen fremgår endvidere, hvad udstillingen overordnet set handler om, at det er [Klager], der er kunstneren bag udstillingen, og at udstillingen har modtaget offentlig støtte.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen, som sagen er oplyst, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Det er heller ikke oplyst, at offentliggørelse af oplysningerne af andre grunde kan anses for at skade [Klager].

Nævnet bemærker i den forbindelse, at Århus Stiftstidende har slettet [Klager]s navn fra artiklen.

Nævnet udtaler på den anførte baggrund ikke kritik af Århus Stiftstidende for at afvise [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Afgjort den 15. november 2022