Legislator Case Law & Legislation
W20221023625 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbud om at sikre, at der anvendes personlige værnemidler, i form af sikkerhedssko, ved arbejdet med manuel transport af affaldscontainere og tømning af affaldscontainere i renovationsvogn, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (værnemidler - sikkerhedssko - renovation - affaldscontainere)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10236 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbud om at sikre, at der anvendes personlige værnemidler, i form af sikkerhedssko, ved arbejdet med manuel transport af affaldscontainere og tømning af affaldscontainere i renovationsvogn, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt (værnemidler - sikkerhedssko - renovation - affaldscontainere)

KEN#LOKDOK23 2022 10236 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens ansatte på tilsynstidspunktet ikke benyttede egnet værnefodtøj ved arbejdet med manuel transport af affaldscontainere og tømning af affaldscontainere i renovationsvogn.

Nævnet vurderede, at der var fare for alvorlig personskade for virksomhedens ansatte ved brug af andet fodtøj end sikkerhedssko, hvis en container vælter ned over en fod, skoen stødes mod en kantsten, eller et containerhjul kører over en fod.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2022 10236 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 6. april 2022 om brug af personlige værnemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 27. september 2022.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at jeres ansatte på tilsynstidspunktet den 30. marts 2022 på [arbejdssted udeladt] ikke benyttede egnet værnefodtøj ved arbejdet med manuel transport af affaldscontainere og tømning af affaldscontainere i renovationsvogn.

Nævnet vurderer, at der er fare for alvorlig personskade for jeres ansatte ved brug af andet fodtøj end sikkerhedssko, hvis en container vælter ned over en fod, skoen stødes mod en kantsten, eller et containerhjul kører over en fod.

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger til grund, at jeres ansatte ved det pågældende arbejde tømmer cirka 2000 affaldscontainere af forskellig størrelse om ugen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at jeres ansatte ikke anvendte sikkerhedssko.

Nævnet lægger vægt på, at jeres ansatte ved arbejdet med tømning af affaldscontainere kan slå fødder mod fx flisekanter, stolper og kantstene.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at jeres ansatte ofte transporterer to affaldscontainere af gangen.

Når den ene affaldscontainer er foran den ansatte, kan den ansatte ikke se, om der foran er en kantsten eller andet, der kan medføre, at affaldscontaineren stopper eller vælter.

Nævnet lægger desuden vægt på, at jeres ansatte kører tæt på hinanden med affaldscontainerne, når de er ved renovationsvognen.

Det blev også oplyst, at det godt kunne ske, at en affaldscontainer faldt af liften under tømning i renovationsvognen.

Affaldscontainere kan herved vælte ned over jeres ansattes fødder.

I har anført, at Arbejdstilsynet ikke vægter problematikken omkring nedslidning højt nok, men alene ser på den akutte risiko for skader.

I finder, at der er et dilemma mellem ulykkesrisiko og nedslidning, og at der er flere ulykkesrisici forbundet med arbejde med renovation i forhold til skader på fødder.

Jeres ansatte har gående/stående belastninger, og de går langt, hvilket sammen med stående arbejde er en fysisk belastning for dem, og kan udsætte dem for gener og nedslidning.

For at forebygge nedslidning af fødder, ankler, knæ og hofter har I sørget for, at de ansatte kan arbejde i andet fodtøj end sikkerhedsfodtøj.

Der er modtageanlæg, som kræver sikkerhedssko, og her skal de ansatte have sikkerhedssko på.

Det kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet henviser til begrundelsen ovenfor og Arbejdstilsynets udtalelse af 11. juli 2022.

Nævnet er opmærksom på, at I har anlagt en helhedsvurdering i forhold til, hvilket fodtøj jeres ansatte kan benytte.

Det kan imidlertid ikke føre til et andet resultat.

Sikkerhedssko skal bruges, hvor der er risiko for klemning eller for fodskade fra faldende genstande.

Nævnet finder, at der ved det pågældende arbejde var risiko herfor, hvilket også understøttes af, at en affaldscontainer ved tilsynsbesøget væltede bag ved renovationsvognen og landede ved siden af en af de ansatte.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om brug af personlige værnemidler, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Arbejdsgiveren endvidere sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener, og er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev fra jer af 5. august 2022.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om brug af personlige værnemidler

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 20220035559/6

[Adressat udeladt]

Lovuddrag

Bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

Kapitel 2

Arbejdsgiveren

§ 3.

Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.

¬

§ 5.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

Stk. 2.

Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid

1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener,

2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse,

3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning,

4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og

5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.

KEN#LOKDOK23 2022 10236 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 6. april 2022 med strakspåbud til jer om at sikre, at der anvendes personlige værnemidler, i form af sikkerhedssko, ved arbejdet med manuel transport af affaldscontainere og tømning af affaldscontainere i renovationsvogn, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →