DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - øvrige
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - øvrige
J.nr. 22-41419
En journalist anmodede om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i nævnets afgørelse i sagsnr.
20-51832.
Den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse indeholdt oplysninger om klagerens private forhold, herunder oplysninger om klagerens ideologiske orienteringsmåde.
Derudover ville aktindsigt i navnet på indklagede sammenholdt med oplysninger i den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse kunne føre til, at klager kunne identificeres i en videre kreds.
Nævnet imødekom derfor ikke journalistens anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede.
Sagen angår en journalists anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i nævnets afgørelse i sagsnr.
20-51832.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Journalisten har ikke ret til aktindsigt i navnene på klager og indklagede.
Sagsfremstilling
En journalist anmodede den 16. september 2022 om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i sagsnr.
20-51832.
Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. august 2022 i sagsnr.
20-51832 vurderede nævnet, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelse af klager.
Af den offentliggjorte afgørelse fremgår blandt andet følgende
” Sagsfremstilling
Klager blev den 13. februar 2020 ansat som pædagogisk medhjælpervikar hos det indklagede opholds- og behandlingstilbud til unge.
Indklagede har fremlagt uddrag fra et personalemøde af 4. august 2020, hvor klager deltog.
Følgende fremgår heraf
”…
OBS
SPISNING
Vi spiser samtidig og prøver det af.
Hvis det giver konflikter, kan vi ændre på det.
Frokost indtil kl.
15.00 og ingen mad frem til aftensmad.
Husk ingen svinekød, drengene reagerer voldsomt.
…”
Den 7. september 2020 blev klager fastansat med samme titel og arbejdsopgaver.
Den 5. oktober 2020 skulle klager forberede en pædagogisk middag med beboerne, hvor klager havde planlagt, at der skulle serveres både kalkunbacon og almindelig bacon som tilbehør.
Dagen efter havde klager og indklagedes leder følgende sms-korrespondance
[Leder]: ”Hej [klager], vi når ikke at ses i dag, derfor får du lige en sms.
Vi har et hus med drenge, hvor ingen spiser svinekød.
Derfor hverken serverer vi eller tilbereder det på stedet.
Alle måltider er pædagogiske måltider, derfor tager vi hensyn til beboerne.
Det blev også nævnt til personalemødet sidste eller forrige gang.
Du må spise noget gris i din fritid [smiley]”
[Klager]: ”Hej [leder].
Dette er ikke nævn over for mig.
Jeg vil lige tænke over dette”
[Leder]: ”Der er ikke noget at tænke over.
Vi har 99% muslimske beboere set over 12 år.
Derfor har vi den regel i huset med ingen svinekød.
Det skal du og andre medarbejdere naturligvis overholde.
”
[Klager]: ”Jeg er der om 30min og så kan du skrive en fyreseddel at jeg ikke indordner mig under husets regeler”
Klager har oplyst, at hans besked om afskedigelse er taget ud af kontekst, da han forinden havde haft en telefonsamtale med lederen, der oplyste, at han ville blive afskediget, såfremt han ikke indordnede sig under kostpolitikken.
Efterfølgende modtog klager følgende afskedigelsesbrev
”…
Desværre ser jeg mig nødsaget til at afskedige dig fra din stilling ved [indklagede] som følge af din udmelding om ikke længere at ville respektere stedets kostpolitik, i henhold til hvilken der ikke tilberedes eller indtages svinekød på stedet af hensyn til vores unge.
Det er, som du tidligere er orienteret om, en ufravigelig politik, og med din melding om ikke at ville respektere eller overholde denne politik, ser jeg desværre ingen anden udvej end at afskedige dig pr. d. d. til fratræden den 30. november 2020.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2020.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 322.583 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han blev opsagt fra sin stilling som følge af, at han ikke levede efter de samme religiøse regler og retningslinjer som ledelsen og nogle af beboerne.
De unge på opholdsstedet havde forskellige kulturelle baggrunde, dog primært muslimsk baggrund.
Medarbejderne hos indklagede havde tillige forskellige kulturelle baggrunde.
Klager gør gældende, at hans religionsfrihed blev krænket.
Klager er ateist.
Forskelsbehandlingsloven beskytter alle trosretninger.
Kostpolitikken statuerede direkte forskelsbehandling af klager.
Bestemmelsen om svinekød var hverken motiveret af sikkerhedsmæssige eller hygiejnemæssige hensyn, ligesom bestemmelsen hverken var nødvendig eller objektivt begrundet i saglige formål.
Klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på indirekte forskelsbehandling, idet kostpolitikken favoriserede muslimer.
Indklagede kan ikke påberåbe sig hverken forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 1, eller § 6, stk. 2.
Virksomheden forsøgte ikke en alternativ løsningsform såsom en påtale eller advarsel, men tyede straks til afskedigelse.
Klager er enig i, at retten til at spise svinekød ikke er udtryk for religion eller tro.
Klagen går på, at klager blev afskediget som følge af, at han ikke ønskede at følge virksomhedens religiøse og trosmæssige regler.
Der er henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i jr.
nr.: 18-22910, Østre Landsrets dom af 14. januar 2008, Højesterets dom af 23. august 2001 (U.
2001.2348H), Højesterets dom af 21. januar 2005 (U.
2005.1265H), Højesterets dom af 2. november 2010 (U.
2011.417H), Østre Landsrets dom af 3. februar 2003 og EU-domstolens dom af 14. marts 2017.
Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises, subsidiært at nævnet afgør, at der ikke blev handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Sagen er en sædvanlig afskedigelsessag med en medarbejder, der helt åbenlyst ikke agtede at overholde helt legitime og relevante instrukser.
Der var intet religiøst aspekt i afskedigelsen.
Klager opfordrede selv indklagede til at afskedige ham, såfremt han ikke måtte spise svinekød på alle sine vagter.
Indklagede har ikke et religiøst standpunkt eller tilhørsforhold.
Der er på bostedet et markant flertal af unge med anden etnisk baggrund end dansk og med muslimsk baggrund.
Kostpolitikken respekterer alle religiøse overbevisninger og begrænser eventuelle konflikter, der vil være fatale for beboernes og medarbejdernes sikkerhed.
Som følge af, at de unge mennesker kunne være farlige, blev der arbejdet målrettet mod at minimere alle muligheder for konflikter og konfliktoptrapning.
Kostpolitikken er ikke begrundet i religiøse overbevisninger, men i en bevidst pædagogisk og behandlingsmæssig tilgang.
Retten til at spise svinekød er ikke udtryk for en religion eller tro i forskelsbehandlingslovens forstand.
Den afgørelse fra Østre Landsret, som klager har fremlagt, er ikke sammenlignelig med eller har relevans for denne sag.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har en kostpolitik, der indebærer, at der ikke må serveres eller tilberedes svinekød på institutionen.
Indklagede har oplyst, at kostpolitikken er begrundet i behandlingsmæssige samt sikkerhedsmæssige hensyn.
På baggrund af klagers oplysning om, at han er ateist, samt parternes enighed om, at der ikke var sammenhæng mellem ateisme og retten til at spise svinekød, vurderer nævnet, at der ikke er en sådan nær sammenhæng mellem klagers ateisme og hans ønske om at spise svinekød på arbejde, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling.
Klager får herefter ikke medhold i sin klage.
”
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form.
Afgørelsen i den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører, er derfor allerede offentliggjort i anonymiseret form.
Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at der gives aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Af offentlighedsloven fremgår, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Retten til aktindsigt omfatter med de i offentlighedslovens §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre »private forhold«, tages der udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.
Det er således ikke enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan tilbageholdes med hjemmel i bestemmelsen.
Ved vurderingen af, om en oplysning kan undtages fra aktindsigt, er det dermed afgørende, om oplysningen ud fra en generel betragtning efter sin karakter vedrører oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Omfattet er blandt andet oplysninger om race og religion, oplysninger om strafbare forhold, helbredsforhold og lignende.
Endvidere er mindre følsomme oplysninger omfattet, f.eks. oplysninger om CPR-numre, beskyttede adresser i folkeregisteret, beskyttede telefonnumre og oplysninger om eksamenskarakterer.
Det er nævnets vurdering, at oplysninger om klagers ideologiske orienteringsmåde også er omfattet af bestemmelsen.
Nævnet har lagt vægt på, at den offentliggjorte afgørelse, som vedrører spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af religion eller tro, indeholder oplysninger om, at klager er ateist.
Ligebehandlingsnævnet vurderer derfor, at undtagelse af retten til aktindsigt i klagers navn er påkrævet.
Ligebehandlingsnævnet vurderer endvidere, at også undtagelse af retten til aktindsigt i indklagedes navn er påkrævet.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af oplysningerne i den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse, at klager blev ansat ved indklagede den 13. februar 2020 i en stilling som pædagogisk medhjælpervikar.
Meddelelse af aktindsigt i navnet på indklagede sammenholdt med disse oplysninger ville således medføre, at klager ville kunne identificeres i en videre kreds, herunder af andre ansatte og brugere på det indklagede opholdssted.
Om meroffentlighed
En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver.
Denne mulighed er begrænset af reglerne om tavshedspligt.
Det fremgår af offentlighedsloven.
Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at give aktindsigt i oplysningerne om klagers eller indklagedes navne efter reglerne om meroffentlighed.
Nævnet har herved lagt vægt på, at hensynet til beskyttelsen af klagers personlige oplysninger, som er undergivet tavshedspligt, vejer tungere end det modstående hensyn til journalistens interesse i at få aktindsigt i oplysningen om navnene på klager og indklagede.
Journalistens anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede imødekommes derfor ikke.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet
Offentlighedsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 2, om offentliggørelse i anonymiseret form
•
§ 26, stk. 1, om offentliggørelse i anonymiseret form
•
§ 29, om aktindsigt
•
§ 7, stk. 1, om ret til aktindsigt
•
§ 14, om meroffentlighed
•
§ 30, nr. 1 og nr. 2, om undtagelse af oplysninger