Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 21-10184

En kvinde, som er diagnosticeret med PTSD og har en servicehund, klagede over, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund hos en tandlægeklinik.

Tandlægeklinikken gav kvinden afslag med den begrundelse, at deres behandlingsrum var for små.

Nævnet vurderede, at tandlægeklinikkens afslag på grund af pladsmangel var en praksis, som tilsyneladende var neutral, stillede kvinden, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre.

Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at tandlægeklinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål, var nødvendig for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund hos den indklagede tandlægeklinik.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, som er diagnosticeret med PTSD og har en servicehund, henvendte sig den 20. februar 2021 til den indklagede tandlægeklinik.

Af klagers mail fremgår

”Kære [indklagede]

Jeg har brug for en ny tandlæge her i området, og har fået anbefalet jer 🙂

Jeg skriver, fordi jeg har en lovligt trænet servicehund med, han har gyldig servicehundevest og bliver certificeret om et par måneder.

Servicehund er et nødvenligt hjælpemiddel for at jeg kan komme rundt i verden og til div.

behandlinger.

Han har før været med mig til tandlæge, uden problemer overhovedet, dog skal han lige lære et nyt sted at kende, lissåvel som jeg 🙂 Vi er ikke besværlige, men har blot brug for at I låner os en stol som han kan sidde på tæt ved siden af mig, så jeg kan mærke ham fysisk under konsultationen.

Jeg lægger selv et rent klæde over den.

Til info han har samme lovpligtige rettigheder som fx en førerhund, og han er trænet til bla.

at hjælpe mig også i forbindelse med lægebesøg, fysioterapi, hospital mm.

I en ny handicaplov fra 2018 har man som handicappet ret til samme adgang til sådanne ting, som andre mennesker, det gælder også selvom man har et hjælpemiddel med.

Forskelsbehandling pga.

handicap (og hjælpemidler) er ulovlig.

Jeg skriver dette, da mange læger og tandlæger endnu ikke er bekendt med denne lov, da den er forholdsvis ny.

Når jeg har haft min servicehund med, det gælder også hos tandlæge, læge, kiropraktor, mm, er der aldrig nogen der har klaget over hans opførsel 🙂

Jeg skriver til jeg for at spørge om I har mod på opgaven.

For mig er det meget vigtigt der er en god og ustresset stemning, og at kommunikationen er åben og fri.

Jeg har en video fra vi var til tandlæge som jeg gerne sender til jer, så I kan se hvordan han arbejder og løser opgaven.

Mange venlige hilsner

[klager]”

Af indklagedes svar til klager af 1. marts 2021 fremgår

”Hej [klager]

Tak for din mail.

Vi er efter nogen overvejelse kommet frem til, at vores klinikrum desværre er for små til at kunne tilbyde dette.

Vi håber at du kan finde en anden tandlæge, hvor de fysiske rammer vil kunne passe bedre.

Vi ønsker dig alt det bedste og må du have en god dag.

Venlig hilsen

[navn]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. marts 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har fremlagt lægelige oplysninger, som beskriver hendes psykiske diagnose, PTSD, og hendes behov for servicehund.

Hun har også fremlagt videooptagelse af hendes servicehund under et besøg hos en tandlæge.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager havde behov for at en ny tandlæge og henvendte sig derfor til indklagede, som meddelte, at de ikke ønskede klager som patient.

Klager kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være plads til hendes servicehund, og hun mener, at der ikke kan være en rimelig grund til at afvise hende.

Indklagede reklamerede på deres hjemmeside med, at de har en fin, nyindrettet og lækker klinik, så helt lille kan den vel ikke være.

Klager har efterhånden oplevet rigtig mange af disse afvisninger, og de har haft rigtig store konsekvenser for hende.

Særligt fordi hendes hjælpemiddel i form af en servicehund skulle give hende frihed til at kunne komme til læge, tandlæge på samme måde som andre.

Indklagede modtog en video, så de kunne se, hvor lidt servicehunden fylder.

Hunden sidder på en stol under besøget, som fx en pårørende.

En tandlæge kan sagtens arbejde, mens servicehunden er der.

Hvis indklagede mener, at de ikke har plads til en stol i klinikrummet, må de kunne dokumentere det på en eller anden måde, fx i form af foto af klinikrum, arkitekttegning eller lignende.

Klager henvendte sig samtidig til en anden tandlægeklinik, hvor hun fik svar om, at hun og hendes servicehund var velkomne.

Klager er glad for, at indklagede har rettet op på deres praksis omkring problemstillingen.

Forhåbentlig vil det komme andre medborgere med servicehund til gavn.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har ikke haft til hensigt at afvise behandling på grund af behov for hjælpemiddel.

Deres behandlingsrum er små.

Derfor mente de, at det var bedre, at klager fandt et sted, der kan yde bedre service, end hvad de så sig i stand til at give.

Henvendelsen fra klager kom også på et tidspunkt tid med krav om større afstand på grund af COVID-19.

Den manglende plads gav derfor et større pres på indklagedes behandlingstider og behandlere.

Indklagede er ked af, at afslaget kan opfattes som om, de ikke ville hjælpe.

De burde have taget kommunikationen med klager telefonisk.

Den procedure har de ændret fremadrettet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Handicap

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager har for nævnet fremlagt lægelige oplysninger, der beskriver hendes psykiske diagnose, PTSD og hendes behov for servicehund.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Faktiske omstændigheder

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Den indklagede tandlægeklinik gav klager afslag på at medbringe sin servicehund med den begrundelse, at deres behandlingsrum er for små.

Nævnet vurderer, at indklagedes afslag på grund af pladsmangel er en praksis, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget om at tage sin servicehund med i klinikken blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har for nævnet oplyst, at de vurderede, at det var bedre, at klager fandt en anden tandlæge, som kunne yde en bedre service, end hvad de kunne.

Klagers henvendelse kom også på et tidspunkt med større afstand på grund af COVID-19, og den manglende plads gav et større pres på indklagedes behandlingstider og behandlere i de små behandlingsrum.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, var nødvendig for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse