Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 21-10304

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som teknisk servicemedarbejder ved den indklagede kommune.

Klager havde på afskedigelsestidspunktet været sygemeldt i omkring 5 måneder som følge af en blodprop i hjernen.

Nævnet vurderede, at klagers begrænsninger på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en lang varighed.

Det var på baggrund af de oplysninger om prognosen for varigheden af klagers funktionsbegrænsninger, som forelå på afskedigelsestidspunktet, ikke godtgjort, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige begrænsninger i sine muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af blodproppen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en teknisk servicemedarbejder blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. oktober 2017 ansat i den indklagede kommune som teknisk servicemedarbejder.

Om arbejdsstedet fremgår af ansættelseskontrakten: ”… for tiden ved […] Bygningsdrift NORD”.

Klager havde forinden været ansat i en praktikperiode fra den 19. december 2016.

Indklagede har for nævnet oplyst, at klager deltog i serviceringen af alle institutioner i teamet, bl.a. en del af kommunens skoler, SFO’er, daginstitutioner og plejecentre.

Fra november 2016 til juni 2017 arbejdede klager fast på A plejecenter, som er et af tre plejecentre hos indklagede.

Klager var herefter afløser på A plejecenter, herunder i ferieperioder.

Indklagede har oplyst, at der i september 2019 blev lavet om på teamstrukturen, og at klager blev rykket til ”Team Plejecenter” med fast arbejdssted på B plejecenter.

I juli 2020 fik klager en blodprop i hjernen.

MR-scanning viste frisk blodprop i venstre hjernehalvdel og følger efter tidligere blodprop i højre hjernehalvdel.

Klager blev sygemeldt fra sit arbejde.

Klager modtog fysisk genoptræning på A plejecenter frem til efteråret 2020, hvorefter han fortsatte sit fysiske genoptræningsforløb privat.

Indklagede har for nævnet fremlagt SMS-korrespondance mellem lederen af B plejecenter og klagers hustru.

Det fremgår ikke, hvornår SMS-korrespondancen fandt sted

”Hej [leder] [Klager] bliver udskrevet fredag [smiley]

Mvh [klagers hustru]”

”Hej [klagers hustru]

Det er da en dejlig nyhed [smiley]

Hvordan har han det?

Hvordan har du det?

De bedste hilsner

[leders navn]”

”Det er det ihvertfald [smiley]

Han har det ikke så godt han er meget træt og stadig meget ked af det.

Han har lidt svært med at tale om det med så jeg har sagt enten at han skal snakke med mig om det eller en psykolog.

Han skal til noget genoptræning med højre arm da han taber ting og hans ben de er lidt stive i det og sproget er stadig ikke særlig godt.

Det hele har taget meget hårdt på ham og han er så bange.

Han er ikke den samme [klagers fornavn] som før.

Han er helt bestemt mærket ad det.

Jeg har sagt vi må tag en dag ad gangen og at jeg er der for ham og støtter ham hele vejen igennem det.

Og at jeg nok skal sørge for kørsel og alt så han kan koncentrere sig om sin træning og talepædagog [emoji] Mvh [klagers hustru]

Og hans mundvig i højre side hænger stadig lidt og han har stadig problemer med at han savler lidt engang imellem og spilder.

Jeg har sagt til ham at det betyder ikke noget for mig jeg elsker ham som han er uanset hvad [emoji]”

”Hej [leder] han har problemer med kortidshukommelsen også glemte jeg at skrive”

”Jeg ringer til dig lidt senere”

”Helt iorden”

”Hej [klagers hustru] og [klager]

Hvordan går det?

Var træning ok onsdag ?

[emoji]

Vi er en tur i Sverige lige nu[emoji]

De bedste hilsner

[lederen]”

”Hej [leder] det går fremad men langsomt.

Det var den, [klager] var meget træt.

God fornøjelse

Mvh [klager] og [klagers hustru]”

”Hej alle sammen

Undskyld det sure opstød på forhånd.

Først vil vi sige tusinde tak for alle de ting i har sendt til [klager].

Det er sødt af jer.

Men [klager] har modtaget nogle gaver fra jer han kender og nogle han IKKE kender som er med i gaven.

Tanken er sød nok, men vi vil meget gerne ha os FRABEDT at han modtager gaver fra dem ham ikke kender da det virker lidt mærkeligt.

Det er helt fint at jer der har med [klager] at gøre på jobbet ved det.

Men lad venligst vær med at fortælle alle andre ansatte det på plejecentrene mm uden tilladelse fra os!

Vi vil meget gerne vil oprette holde vores privatliv og det er en svær tid vi går igennem.

Det beder vi jer om at respektere.

Nogle siger der ikke er sket meget med ham det gør mig rigtigt vred og ked af det samtidig på [klagers] vegne.

Ja, han har været heldig han ikke er blevet lam, men der er sket så meget mere med ham end i kan se på et besøg over et par timer, han er ikke den samme mand mere.

Han kan sagtens virke glad og grine selvom han ikke er det.

Der går desværre lang tid endnu før i ser [klager] det kan godt være han bliver klar hurtigere fysisk end psykisk.

Men jeg har understreget overfor ham han skal være klar psykisk før han kommer af sted, da jeg gerne vil passe på ham.

Han kommer ikke på arbejde et par timer eller på besøg på plejehjemmene foreløbig.

Han kan simpelthen ikke overskue det og han har selv sagt fra til mig om han ikke har lyst og ikke vil presses.

Han koncentrer sig om sin genoptræning men bliver stadig meget nemt træt.

Vi håber at I vil respektere vores privatliv.

Jer der kender [klager] er selvfølgelig velkommen til at besøge ham men husk at aftale det med mig inden så han er forberedt.

Mvh [klager] og [klagers hustru]”

”En lille opdatering på [klager]: Han har haft det rigtigt svært, han har været meget ked af det.

Han har desværre haft tilbage gang med sproget, han har problemer med hukommelsen, han har problemer med at huske at løfte højre ben engang imellem og bliver gjort opmærksom på det, han har mistet over halvdelen af styrken i højre side af

kroppen, jeg har lagt mærke til at han hører ikke så godt som før, så hørelsen er ramt også, derudover skal han ha afvide hvad der skal ske hverdag så han ved hvad han skal, besøg skal derfor aftales med mig inden, da jeg holder styr på alle aftaler, da han ikke kan overskue det.

[Klager] vil gerne ha besøg men han skal forberede sig på det og er

frisk til du/I kommer for han er helt smadret efter/dagen efter.

Han skal til talepædagog i næste uge.

Jeg har aftalt at hun kommer herhjem, da han føler sig mest tryg her.

Han bliver stadig meget hurtigt træt.

Mvh [klager] og [klagers hustru]”

”Kære [klagers hustru] og [klager]

Det gør mig ondt at læse denne SMS, samtidig lidt uforstående

Hvem besøger [klager]

Hvem taler om [klager]?

?

Kan jeg gøre noget for jer?

[Klager] skal tage den tud det tar

Slet ikke tænke på andet end dig og sig selv Det tager tid og det er så vigtig I har fred og ro

De bedste hilsner

[leder]”

”Det [klager] mener er at de har været søde og sende en kurv og en blomst til [klager] fra [B plejecenter] og han kender ikke halvdelen af de navne der står på kortet.det var meget sødt af dem/jer.

Han synes det er grænseoverskridende at nogle han ikke kender ved hvad der er sket med ham og at han syntes også at det grænseoverskridende at de skriver de savner ham når ikke de kender ham.

Det var hvad han fortalt mig.

Det med besøg skrev jeg at jer der kender ham er velkommen til at besøge ham men det skal aftales først så han er frisk når det er så han ved hvad der skal ske i løbet af dagen.

Det er meget sødt af dig men der er ikke rigtigt noget du kan gøre [smiley] og den med han skulle bruge tid var nu mest til [lederen af ejendomsstaben] som syntes [klager] skulle ud og besøge plejecentrene eller være på arbejde et par timer.

[Klager] har selv givet udtryk for at han ikke ville tænke på arbejdet lige pt.

Mvh [klager] og [klagers hustru]”

”Hej [leder]

Jeg har fået afvide at du har været nede på kontoret og har lagt mit og [klagers] billed ned fordi du ikke kan holde ud at se på det!

Jeg vil bare sige hvad fanden du bilder dig ind at gøre det!

Det er fanme at gå over grænsen du har slet ikke noget at gøre på det kontor og du har ingen ret til at røre ved vores billed !

Jeg synes virkelig du skal tag at tag dig lidt sammen med din opførelse!

Og lad vær med at blande dig i alt!

Og behandle dine medarbejdere ordentligt!

For de har tilsyneladende ikke løst til at være hos dig!

Hilsen [klagers hustru]”

Indklagede har for nævnet fremlagt en udateret besked fra klagers hustru til lederen af ejendomsstaben

”Hej [leder]

det er fint med telefonmøde d. 1/9 men den anden ting med at mødes med [klager] efter træning kan du godt glemme alt om!

Han er alt for træt efter og er overhovedet ikke klar til at mødes med dig!

Og et var ikke en del af aftalen!

Aftalen var at I skulle holde telefonmøde og sådan bli'r og er det!

Indtil [klager] føler sig klar og du skal ikke presse ham til at blive før klar end han er!

Det her er slet ikke til diskussion!

Mvh [klagers hustru]”

Den 28. september 2020 blev der afholdt en sygefraværssamtale.

Det fremlagte referat er er underskrevet af klagers leder men ikke af klager eller en bisidder

”…

4.

Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø?

(f.eks. arbejdets indhold, samarbejdet, ledelsen, arbejdstiden, kompetencerne)

Ikke taget med.

[Klager]s kone [navn] har været i kontakt med [lederen af B plejecenter] samt [navn] som [teamkoordinator] men der har ikke været en konstruktiv dialog.

Så [klager] kan ikke komme retur til [B plejecenter].

5.

Tre spørgsmål om sygdommens betydning for sygemeldtes muligheder for at arbejde

5.1.

Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

Begrænset i tale og kræfter i højre side af kroppen / højre arm men bedring siden sidste samtale.

…

6.

Konklusioner på sygesamtalen

(f.eks. lederens og medarbejderens vurdering af situationen)

[Klager] er hjemme og har haft genoptræning på [A plejecenter].

Træningen er afsluttet, da den ikke kan give mere.

[Klager] vil selv til at gå i træningscenter for at træne kroppen.

[Klager] går til egen læge som løbende følger udviklingen.

[Klager] går til egen læge og beder om mulighedserklæring som [lederen] udfylder og sender til [mailadresse]

[Klager] er flere gange blevet tilbudt psykolog timer og henvisning til trivselskonsulent [navn] men har takket nej og ønsker ikke at bruge hende på trods af tilbudt flere gange.

Det er min vurdering at [klager] burde tale med andre end dem han kender og det vil være fornuftigt at få en second opinion på, hvordan det går psykisk og da der kan være psykiske følger af sygdommen og det [klager] har været igennem privat.

7.

Handlingsplan for at nedbringe sygefraværet

(f.eks. involvering af andre personer, lederens forpligtelser, medarbejderens forpligtelser, særlige indsatser, evt.

aftale

om særlige vilkår, opfølgning)

Mulighedserklæring udfyldes af læge og medbringes til samtale sammen med Jobcenteret 14. oktober 2020.

[Klager] forsætter selv genoptræning i privat regi.

Jobcenteret har indkaldt til rundbordssamtale og en tidsplan for det videre forløb den 14.10.2020.

”

Ved mail af 18. oktober 2020 skrev klager og klagers hustru til lederen af ejendomsstaben

”Hej [leder]

Nu vil vi gerne have os frabedt at du sender flere mails ang.

møder.

[Klager] ved ikke hvornår han kommer tilbage det må og skal du respektere.

Hans og min hjerne skal have ro nu!

vi har en aftale med [klagers] læge i morgen.

Der får du en lægeerklæring på at [klager] ikke kommer til møderne forløbig.

Vi vil gerne have os frabedt at [navn] deltager i mødet/møderne når vi når dertil.

Da vi ikke mener hun har noget med sagen at gøre.

Du skal simpelthen forstå at vores grænse er noget nu og at [klagers] hjerne ikke magter ang arbejde.

Han har brug for ro nu for at komme sig.

[Klager] er som sagt ikke den samme som før og magter ikke det samme som før.

Derudover skal og kan du

ikke tvinge ham til at gå til hende psykologen fra kommunen når ikke han har lyst!

du får intet ud af at presse [klager] og mig det opnår du intet ved.

M.V.H [klager] og [klagers hustru].

”

Det fremgår af klagers praktiserende læges attestering af mulighedserklæring af 19. oktober 2020

”Genoptræningen er afsluttet og skånebehov begynder at aftegne sig.

De sidste par uger har afsløret øget sårbarhed for stress.

Det er vigtigt at etablere tryghed og ro omkring vilkår for genoptagelse af arbejdet.

Plan foreslås lagt mhp.

delvis tilbagevenden 1. december 2 timer 2 gange om ugl optrappende efter evne over de kommende 2-3 måneder.

 omkring 1. marts.

Jeg foreslår [A plejecenter] (rolige og kendte omgivelser).

”

Den 20. oktober 2020 skrev lederen af ejendomsstaben til klagers hustru

”Hej [klagers hustru]

Jeg har modtaget afslag på møde på [ejendomsstabens adresse] 21/10 men mangler

Hertil svarede klager og klagers hustru ved mail af 21. oktober 2020

”Til [Lederen af ejendomsstaben]

Den læge attest blev smidt i den sorte postkasse ved hovedindgangen ved [ejendomsstaben] den 19-10-2020 sammen med mulighedserklæringen i en kuvert mrk.

Ejendomsstaben [Lederens navn] så det virker lidt mærkeligt at du ikke har fået den!

!

Som du kan se så gælder den i 6 uger efter aftale med min læge så DET betyder ingen beskeder mail eller opkald fra DIN side da min hjerne skal ha ro nu så den kan komme sig.

JEG skal nok kontakte DIG efter de 6 uger så vi kan sætte os og lave en plan sammen.

Jeg forventer at du med denne attest giver mig lidt fred så jeg kan komme mig så jeg kan starte så småt op i december.

Hvis i stadig ikke kan finde dem i postkassen så må du lige give besked så kan jeg sende læge attest og mulighedserklæring med [navn] da jeg har kopier af det.

M.V.H [klager] og [klagers hustru]”

Ved mail af 23. november 2020 fra lederen af ejendomsstaben blev klager indkaldt til møde om opstart på arbejdet

”Kære [klager]

I forbindelse med, at du igen starter op på arbejde efter at have været fraværende med sygdom siden den 14.07.2020 og efter din mulighedserklæring fra lægen ønsker vi at du møder

Tirsdag den 1. december 2020 kl.

08.00 i mødelokale Ejendomsstaben på [adresse].

Formålet med samtalen er at drøfte, hvordan opstart på arbejdet igen kan ske i forhold til den mulighedserklæring som din egen iæge har lavet samt behovet for funktioner i Ejendomsstaben.

Venligst bekræft modtagelse af denne og mødetidspunkt til mig

Vi glæder os til at se dig igen

…”

Hertil svarede klager og klagers hustru ved mail samme dag

”Hej [leder]

Vi vil meget gerne afholde mødet d. 1 december hjemme hos os selv i trygge rammer.

dig, [klager] og mig.

Vi tænker ikke der er så meget at planlægge, men der kommer til at være nogle grundliggende regler, men det kan vi tage på mødet d.1/12-20

M.V.H [klager] og [klagers hustru]”

Samme dag svarede lederen for ejendomsstaben

”Kære [klager] og [klagers hustru]

Jeg kan holde møde hjemme hos jer inden den tirsdag den 1/12-2020 hvis det ønskes.

Tirsdag den 1/12 er første arbejdsdag i forhold til mulighedserklæringen, så derfor beder vi om at [klager]

møder ind på [ejendomsstabens adresse].

”

Hertil svarede klager og klagers hustru samme dag

Hej [leder] som du også har fået afvide rigtig mange gang så er det kun på [A plejecenter] jeg starter med at komme og kan slet ikke overskue i min hjerne at møde på [ejendomsstabens adresse], det har min læge også skrevet til dig og han har også skrevet at han anbefaler at vi mødes hjemme hos mig i trygge rammer.

Og jeg skal arbejde 2 dage af 2 timer ad gangen og det bliver tirsdag og torsdag jeg møder på [A plejecenter]

Og sådan bliver det så håber du kommer her på [klagers bopæl] til møde d. 1 december så jeg kan møde torsdag den 3 december på [A plejecenter] som jeg har glædet mig til.

Og det er mig selv der har skrevet dette

Med venlig hilsen [klager] og [klagers hustru]”

Forud for, at klager skulle genoptage sit arbejde den 1. december 2020, blev der den 27. november 2020 på klagers private bopæl afholdt et møde mellem klager og lederen af ejendomsstaben i den indklagede kommune.

Formålet med mødet var at lægge en plan for klagers gradvise genoptagelse af sit arbejde.

Klager og indklagede har for nævnet oplyst, at klager på mødet blev oplyst om, at han ikke kunne genoptage sit arbejde på B plejecenter, da plejecenterlederen var utilfreds med samarbejdet med klager.

Ved mail af 29. november 2020 skrev klager til lederen af ejendomsstaben

”Hej [lederens navn] må indrømme jeg føler mig til grin, sur og rasende, ked af det og svigtet.

Det møde vi havde i fredags som jeg havde glædet mig til det var sgu til grin for du hørte slet ikke efter hvad man sagde og havde mere travlt med at snakke team og opgaver og det var meningen at vi skulle snakke om jeg skulle starte og hvordan.

Det virker som om du slet ikke ved hvad det vil sige at ha fået en blodprop i hjernen og hvad det kræver at komme tilbage for mig, og din ide om at jeg skal komme på [ejendomsstabens adresse] kommer IKKE til at ske det første stykke tid for der føler jeg mig ikke sikker og det kommer først til at ske jeg kommer der når jeg selv er klar til det, og jeg er ligeglad med hvad både du og HR siger hvis du havde læst og forstået muligviserklæringen så vil du også ha læst hvad lægen skriver at jeg skal være et sted hvor jeg føler mig tryk og det er jo også det lægen siger vis du har læst den, lige nu er det kun på [A plejecenter] og [fornavn] som jeg føler mig tryk med og nej [fornavn] skal ikke gå rundt med mig han skal lave sit normale arbejde det er bare den tryghed at jeg ved hvor han er.

Og nej i skal ikke finde nogen opgaver til mig til at starte med for der er det meningen at jeg lander på mine fødder igen og min hjerne skal i gang og nej jeg skal ikke ha nogen rendende i røven på mig.

Jeg skal ha lov til at prøve mig selv af og se hvad jeg kan og hvad jeg kan holde til.

Og de samtaler som du kalde det og som jeg kalder møde dem kommer min kone til at deltage i og det er ikke til diskussion.

Og syntes ikke vi skal snakke før januar når jeg har prøvet at arbejdet 1 måned og de første 14 dage har jeg ikke min tlf med for der skal jeg bare havde fred og ro til at gå i gang.

Så som sagt hvis du er interesseret i jeg kommer godt i gang og i mig som menneske og til at beholde mig så lader du mig møde på [A plejecenter] og lad mig komme i gang med at prøve og der er overhoved ingen grund til at snakke teams det første lange stykke tid for der skal jeg bare ha lov til at prøve mig selv af og komme i gang.

Og tirsdaq kommer jeg ikke jeg har en ny tid hos lægen for skal lige ha vendt det hele med ham inden jeg starter for som sagt.

Du har sgu skuffet mig meget og syntes du har svigtet mig og slet ikke hørt efter mine behov.

Og hvis der er noget jeg har behov for at snakke om så skal jeg nok tage kontakt til DIG og KUN DIG og ingen andre.

Som der blev sagt til mødet så føler vi os svigtet af dig og tilliden er ligesom røget en stor del og den skal genopbygges og det bliver den ikke bare lige det kommer til at tage tid.

”

Lederen af ejendomsstaben svarede ved mail af 1. december 2020

”Kære [klager]

Tak for din mail og jeg har siden i fredags prøvet at finde muligheder for arbejdssted i Ejendomsstaben ud fra de ønsker du havde.

Undersøgelser i weekenden og i går har vist, at du ikke kan vende tilbage til team plejecenter, så du er nød til at være i et andet team end team plejecenter.

Grunden til dette er din exit og efterfølgende beskeder med et sprog og manglende samarbejde som gør, at lederen af [B plejecenter] ikke ønsker at samarbejde med dig igen.

Da opgaver i team plejecenter foregår på de 3 plejecentre og med de beskeder du har sendt med manglende samarbejde kan din teamleder og jeg ikke have dig i team plejecenter på grund af din manglende måde at samarbejde på i forhold til samarbejdspartnere og de institutioner vi servicerer.

Jeg er ked af, at du ikke har villet gøre brug af muligheden for at bruge trivselskoordinator [navn] som havde kunne hjælpe med at tilpasse tid og opgaver til dit behov samt sikre op-følgende samtaler og hjælp ti dig både fysisk og psykisk.

Jeg har flere gange tilbudt dig psykolog hjælp for at få nogen at tale med og bearbejde dine oplevelser familiemæssigt og på grund af din sygdom, men du har afvist.

Alle tilbud står stadig ved magt og kan bruges, når du ønsker, da vi ønsker dig tilbage på arbejde og i gang

igen snarest, da erfaringen viser at en hurtig men kontrolleret og rolig opstart på arbejde med tilpassede

opgaver giver den største sandsynlighed for at vende godt tilbage til arbejdet igen

Jeg har i stedet brugt tiden på af finde løsninger ud fra de ønsker som du ønskede i fredags og det kan lade sig gøre ved at møde på arbejde torsdag 3/12 kl.

07.00 på [ejendomsstabens adresse].

På [ejendomsstabens adresse] kan vil der kun være meget få i bygningen på grund af hjemsendelse og vi kan tage hensyn til følgende

Du kan udføre opgaver alene og behøver ikke at møde andre men vil forsat have hjælp i hverdagen modsat på plejecentre, hvor der er stigende smittetryk og der er mange skiftende folk.

Antallet af arbejdsopgaver kan løbende tilpasses dit behov og der er ikke andre der kan stresse dig

Din nuværende teamleder er sygemeldt på grund af operation så du vil løbende kunne få hjælp og

vejledning og tilpasning af dine arbejdsopgaver af teamkoordinator [navn] og jeg.

Du vil have mulighed for omklædning og et særligt rum til dig som du kan trække dig tilbage til hvis der bliver behov for det i løbet af dagen for at få ro

Jeg vil derfor bede dig om, at du torsdag den 3/12 møder på arbejde igen på [ejendomsstabens adresse] kl.

07.00-09.00 og efterfølgende tirsdag og torsdag som ønsket.

hvor Teamkoordinator [navn] og jeg vil hjælpe dig i

gang igen ”

Hertil svarede klager

”Hej efter jeg har haft samtale med jobcentret, fagforening og min læge har min læge valgt af sygemelde mig i 6 uger mere da du åbenbart ikke har forstået muligviserklæringen og den plan som min læge og jeg har lagt og det jeg har sagt og skrevet til dig ang mine behov for opstart på job igen.

Så nu skal jeg starte forfra med at bygge mig selv op da det hele ramlede for mig da det var meningen jeg bare skulle ha startet op på [A plejecenter] og ikke i noget Team, så jeg kunne bygge mig selv op igen da min hjerne er sårbar og specielt meget for stress.

JEG TAR SELV KONTAKT TIL DIG NÅR TIDEN ER.

Og vil gerne ha mig frabedt at du kontakter mig så længe jeg er sygmeldt.

LÆGEÆRKLÆRINGEN ER LAGT I DEN SORT POSTKASSE VED HOVEDINDGANG VED [ejendomsstabens adresse].

”

Det fremgår af friattest af 1. december 2020 fra klagers praktiserende læge

”På baggrund af undersøgelse i min konsultation den: 01.12.20 bekræfter jeg at fraværet fra arbejdet skyldes

Sygdom

󠄀 Arbejdsskade

󠄀 Graviditetsbetinget sygdom

Mit skøn er, at sygefraværet vil vare 6 uger fra dags dato.

”

Den 1. december 2020 annoncerede den indklagede kommune efter en teknisk servicemedarbejder.

Ved brev af 2. december 2020 blev klager indkaldt til en tjenstlig samtale den 4. december 2020.

Det fremgår af brevet

”…

Begrundelse for indkaldelse til mødet

Din sygemelding og manglende udsigt til at vende tilbage til arbejdet i Ejendomsstaben samt manglende samarbejdsvilje

Opmærksomheden skal henledes på, at der til den tjenestelige samtale er mødepligt.

…”

Den tjenstlige samtale blev flyttet til den 8. december 2020.

Klager meldte afbud til samtalen.

Ved mail af 7. december 2020 skrev lederen for ejendomsstaben til klagers hustru og en repræsentant fra klagers faglige organisation

”Kære [klagers hustru] og [repræsentant fra klagers faglige organisation]

Det er [klager] som indkaldt til tjenestelig samtale tirsdag den 8/12 kl.

08.00.

Såfremt [klager] ikke deltager til den tjenestelige samtale vil den ikke blive afholdt tirsdag den 8/12 kl.

08.00

Vi vil efterfølgende udsende varslet om påtænkt afsked af [klager]”

Ved brev af 8. december 2020 fik klager meddelelse om påtænkt afsked

” Påtænkt afsked

Det skal hermed meddeles, at [den indklagede kommune] påtænker at afskedige dig fra stillingen som teknisk servicemedarbejder ved Vej- og Ejendomscentret.

Begrundelsen er manglende udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet samt manglende samarbejdsvilje og samarbejdsvanskeligheder i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet.

…”

Den 15. december 2020 besvarede klagers advokat høringen.

Det fremgår af besvarelsen bl.a., at klagers skånehensyn ikke kunne tilgodeses ved at placere klager på en lokation og blandt kolleger, som han ikke kendte.

Ved brev af 21. december 2020 blev klager afskediget fra sin stilling til fratræden den 30. april 2021.

Begrundelsen for afskedigelsen svarede til begrundelsen i brevet med den påtænkte afsked.

Det fremgår af lægeerklæring af 25. februar 2021 fra klagers praktiserende læge

”…

Aktuel diagnose: Apoplexia cerebri sequelae - følger efter blodprop i hjernen.

Prognose

Funktionsevnen er umiddelbart som forventeligt 6 måneder efter blodprop i hjernen.

Der er håb om, at den øgede trætbarhed og lavere belastningstærskel vil aftage over tid.

Tilsvarende kan de mentale funktioner bedres med træning og tålmodighed.

Patienten er sygemeldt og opsagt fra sit arbejde, da man, som jeg har forstået, ikke kunne respektere hans skånehensyn i forbindelse med delvis tilbagevenden i arbejde.

Jeg forventer, at patienten gennem et veltilrettelagt praktikforløb kan genvinde arbejdsevnen i et omfang, så han atter kan forsørge sig selv.

Et sådant forløb antages at

kunne afvikles over 6 måneder.

En blodprop i hjernen efterlader dog oftest varigt men, hvilket i patientens tilfælde forventes at blive i form af mindre overblik og lavere stresstærskel.

Jeg forventer således, at der vil være skånehensyn i flere år frem.

Der vil kræves hensyn til en velstruktureret og forudsigelig arbejdsdag med få relationer og ro om arbejdsopgaverne, som gerne må være relativt rutineprægede.

Måske vil der også være skånehensyn i form af nedsat arbejdstid.

”

Klager har for nævnet oplyst, at følgerne efter blodproppen giver sig udslag i hukommelsesbesvær, sprogproblemer, træthed, lav stresstærskel, angst og utryghed.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 356.779,92 kr., svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven, og at klager bør tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Gennem sommeren og efteråret 2020 var klager til utallige undersøgelser og samtaler på sygehuset, intensiv fysisk genoptræning og genoptræning hos talepædagog.

Han var nødsaget til at starte forfra med gradvist at få generhvervet selv helt simple færdigheder.

På baggrund af sit arbejde på A plejecenter havde klager erfaring blandt andet med at passe centrets træningsområder, caféen og de grønne områder.

På A plejecenter havde man erfaring med at beskæftige medarbejdere med skånebehov.

De eneste ændringer, der er gennemført på B træningscenter af betydning for klagers arbejde, er, at træningscentret er blevet udvidet og området er suppleret med et sundhedshus.

Begge dele var gennemført, inden klager blev ramt af yderligere en blodprop.

En anden mulighed kunne være C plejecenter, hvor klager også hyppigt havde arbejdet og kendte centrets leder og medarbejdere godt.

Klager er uforstående over for indklagedes oplysning om, at han angiveligt ikke havde en god relation til en teknisk servicemedarbejder tilknyttet C plejecenter.

Både på B og C plejecenter ville klager referere til indklagede og ikke til plejehjemspersonalet.

Klager modtog på intet tidspunkt under sit ansættelsesforhold klager eller påtaler fra indklagede.

Klager har aldrig haft sin faste arbejdsgang på ejendomsstabens hovedkontor og kender ingen af medarbejderne på denne lokation.

Han havde på intet tidspunkt haft et tæt samarbejde på daglig basis med hverken lederen eller teamlederen.

De viste sig kun lejlighedsvist ude på arbejdspladsen, og klager og klagers kolleger modtog primært arbejdsopgaver digitalt eller telefonisk.

I forhold til situationen med Covid-19 havde indklagede rig mulighed for at beskæftige klager med arbejdsopgaver udendørs.

Klager var vant til at arbejde udendørs i ca. 50 % af sin arbejdstid.

Klager, som ellers havde følt sig klar til at genoptage sit arbejde gradvist, og som havde glædet sig til dette, blev slået ud over, at der fra indklagedes side øjensynligt ingen reel vilje var til at forsøge at imødekomme klagers særlige behov i den allerførste tid for at starte op i rolige og vante omgivelser således, at han kunne føle sig tryg.

Det meddelte klager efterfølgende indklagede på mail af 29. november 2020.

Indklagede fastholdt sin beslutning, hvilket udløste en fornyet sygemelding fra klager på seks uger.

Klager meldte afbud til de tre rundbordssamtaler.

Der blev imidlertid gennemsnitligt ca. hver 14. dag afholdt sygefraværssamtaler både fysisk og telefonisk mellem klager og indklagede, ligesom klager i efteråret 2020 deltog i tre opfølgningssamtaler med jobcentret.

Det er korrekt som anført af indklagede, at klager afviste tilbud om hjælp fra krisepsykolog m.v. Klager havde mulighed for at søge psykologhjælp gennem sit private netværk, hvilket han foretrak, og hvilket indklagede blev orienteret om.

Som følge af forløbet havde klager fået det så dårligt, at han ikke var i stand til at møde frem til den tjenstlige samtale.

Via klagers daværende fagforeningsrepræsentant blev indklagede orienteret herom.

Det blev samtidig oplyst, at klagers hustru kunne deltage i mødet på vegne af klager, og at klagers faglige organisation kunne deltage med en repræsentant som bisidder.

Indklagede afslog imidlertid denne mulighed.

Kommunikationen under klagers sygemelding foregik i forvejen fortrinsvis mellem klagers hustru og indklagede.

Årsagen til, at klagers hustru reagerede så kraftigt over for lederen af A plejehjem, var, at plejehjemslederen konstant kontaktede klager og klagers hustru med råd, vejledning og forslag til ændrede behandlingsplaner.

Få minutter efter, at klager var kommet hjem fra hospitalet, opsøgte plejehjemslederen klager på dennes private bopæl.

Såvel klager som klagers hustru havde udtrykkeligt bedt indklagede om at iagttage fortrolighed om årsagen til klagers fravær som følge af sygdom.

Det respekterede indklagede ikke, idet indklagede informerede plejehjemslederen og klagers kolleger om årsagen til klagers sygefravær.

Klager og klagers hustru var i månederne efter, at klager blev ramt af den anden blodprop, meget stærkt pressede over situationen og havde et stort behov for ro og forudsigelighed for at prøve at overskue en ganske ny form for hverdag.

Klager og dennes hustru bad indklagede om at sørge for, at kontakten fra plejehjemslederens side skulle ophøre.

Dette forbedrede imidlertid ikke situationen men udløste i stedet nogle særdeles negative udtalelser fra plejehjemslederens side om klager over for en af klagers nærmeste kolleger i tilknytning til et billede af klagers hustru, som klager havde stående på sit skrivebord.

Reaktionen fra plejehjemslederens side var, at hun derefter ikke længere ønskede at samarbejde med klager.

Klager havde kun i yderst begrænset udstrækning udført arbejde andre steder end på A plejecenter, B plejecenter og på C plejecenter.

Der var et tæt, trygt og godt samarbejde mellem de 3 tekniske servicemedarbejdere på lokationerne, hvoraf den ene var klager.

De rekvirerede jævnligt hjælp hos hinanden, herunder i ferieperioder.

Klager havde derimod aldrig haft hverken en fast eller blot jævnlig gang på ejendomsstabens hovedkontor.

I 2020 anslår klager at have deltaget i personalemøder på hovedkontoret to til tre gange, og han kendte ikke den ene medarbejder, der som den eneste havde sin faste gang på hovedkontoret.

Alle medarbejdere er formelt tilknyttet hovedkontoret, men alle på nær en enkelt medarbejder arbejdede fast ude på de destinationer, som ejendomsstaben har ansvaret for at servicere.

Indklagede fastholdt genoptagelse af arbejdet på ejendomsstabens hovedkontor som den eneste løsning, selvom der var flere andre mulige løsningsmodeller.

Klager blev slået fuldstændig ud over, at indklagede ikke var indstillet på at give ham en chance for at genoptage arbejdet i trygge omgivelser.

Han blev derfor nødsaget til at sygemelde sig igen.

Klagers lidelse er en handicapbetinget lidelse i forskelsbehandlingslovens forstand både henset til karakteren heraf og den forventede varighed.

På afskedigelsestidspunktet forelå en prognose, der indebærer, at klager må anses for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede var bekendt med, at klagers arbejdsevne i opstartsfasen rakte til to x to timers arbejde ugentlig over de kommende måneder under forudsætning af, at indklagede ville tilgodese de nødvendige tilpasningsbehov.

Med den alvorlige diagnose, som klager havde på opsigelsestidspunktet, burde indklagede både vide og indse, at klagers lidelse vil have en lang varighed – muligvis livsvarig – hvilket er dokumenteret ved den fremlagte lægeattest af 25. februar 2021.

Indklagede levede ikke op til sin tilpasningsforpligtelse.

Ud af flere muligheder fokuserede indklagede udelukkende på en plan for klagers genoptagelse af arbejdet, som det var indlysende, at klager ikke ville være i stand til at følge i den første tid efter genoptagelse af arbejdet.

Klager har dermed påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Begrundelsen for afskedigelsen af klager var usaglig.

Klager var parat til at genoptage sit arbejde gradvist i starten af december 2020, og det beroede udelukkende på indklagedes forhold, at dette ikke var muligt.

Klager afviser, at han udviste mangel på samarbejdsvilje og samarbejdsvanskeligheder ved af hensyn til sit helbred at insistere på, at indklagede skulle tage hensyn til hans dokumenterede skånebehov, hvilket indklagede havde mulighederne for.

Indklagede ønskede ikke at give klager en reel mulighed for at prøve at genoptage sit arbejde under tilpassede forhold.

Det er lykkes for klager at opnå ny beskæftigelse som servicemedarbejder.

Klager modtager i sin nye stilling løn som fuldtidsansat, men man er fra arbejdsgivers side fuldt informeret om og anerkender, at der i variabelt omfang skal tages skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, trygge og rolige omgivelser og i forhold til opgavefordeling på grund af klagers helbredsmæssige situation.

Under sin ansættelse hos indklagede havde klager et tæt samarbejde med sin nye arbejdsgivers hovedkontor.

Blandt andet på den baggrund føler klager sig i trygge rammer på sin nye arbejdsplads.

Lederen af indklagedes Ejendomsstab er bekendt med ovenstående, idet han har kontaktet klagers nye arbejdsgiver telefonisk med henblik på dels at informere arbejdsgiveren om klagers helbredsmæssige situation og dels at udspørge om klagers ansættelsesvilkår.

Vurderingen af klagers funktionsnedsættelser skal under alle omstændigheder foretages ud fra de omstændigheder, som gjorde sig gældende på opsigelsestidspunktet.

Indklagede gør gældende, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke havde et handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Desuagtet har kommunen truffet hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, således at klager kunne fastholdes på arbejdet.

Den første blodprop var ikke tidligere kendt af hverken klager eller lederen af ejendomsstaben.

Den første blodprop havde hverken indflydelse på klagers arbejdsindsats eller begrænsede klager i arbejdet.

Siden klagers sygemelding har forholdene på A plejecenter ændret sig, og hverken klager eller klagers praktiserende læge kender forholdene på A plejecenter.

På A plejecenter er der startet et nyt sundhedshus, hvilket bl.a. medfører, at der er væsentligt flere mennesker på området end tidligere, nye bygninger, nye rutiner samt flere og nye arbejdsopgaver.

Der er en stor café, sundhed og træning, centernære boliger, et stort plejecenter med 100 beboere, 120 personaler og mange besøgende.

A plejecenter er et levende hus, hvor man i mange situationer skal kunne agere på planlagte men også på pludseligt opståede arbejdsopgaver.

De nuværende forhold på A plejecenter kan derfor ikke anses for at være rolige og kendte omgivelser for klager.

Covid-19 giver plejecentrene en meget uforudsigelig hverdag med restriktioner og pludselige nedlukninger.

Covid-19 har medført, at A plejecenter ikke ønsker, at der er skiftende personale på grund af risiko for smitte.

A plejecenter var i efteråret 2020 ramt af flere smitteudbrud med Covid-19.

På A plejecenter kunne ledelsen på daværende tidspunkt ikke ydermere give hjælp, støtte og vejledning til klager, da plejecenterlederen var travlt optaget af driften af plejecentret og Covid-19.

Klagers teamkoordinator var sygemeldt, hvilket betød, at klager på A plejecenter ville skulle have genoptaget arbejdet alene uden hjælp, støtte og vejledning fra ledelsen.

At A plejecenter har erfaring med at beskæftige medarbejdere med skånebehov, kunne man i dette tilfælde ikke gøre brug af, da plejecenterleder og plejepersonale grundet Covid-19 kun måtte omgås borgere med plejebehov.

Ejendomsstaben har endvidere selv god erfaring med at beskæftige og tage hensyn til medarbejdere med særlige behov.

Ejendomsstaben har medarbejdere ansat i fleksjob samt medarbejdere, som har eller har haft behov for særlige skånehensyn.

Indklagede blev først i forbindelse med sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet bekendt med lægeudtalelsen af 25. februar 2021, der er udfærdiget efter afskedigelsen.

Forinden mødet den 27. november 2020 om klagers tilbagevenden til arbejdet havde klager jævnligt været indkaldt til sygefraværssamtaler for at sikre en god kontakt og dialog.

Klager blev flere gange tilbudt og indkaldt til rundbordssamtaler med leder og jobcentret men meldte afbud hver gang.

Formålet med rundbordssamtalerne var at lægge en samlet plan for klagers tilbagevenden, herunder afklare, hvilke skånehensyn klager måtte have behov for.

Fra starten af sygdomsforløbet blev klager gentagne gange tilbudt både hjælp fra krisepsykolog, coachingforløb med kommunens trivselskoordinator samt hjælp og sparring fra ekstern privat coach.

Klager afviste alle tilbud om hjælp.

Plejecenterlederen på B plejecenter forsøgte at hjælpe klager i forbindelse med sygdomsforløbet, da hun er fagligt uddannet til at kunne hjælpe og havde et ønske om at komme i dialog med klager.

Klager og klagers hustru inddrog aktivt plejecenterlederen i klagers sygdomsforløb.

Indklagede kan ikke genkende, at plejecenterlederen skulle have udtalt sig negativt om klager over for en af klagers kolleger.

Plejecenterlederen ønskede at stille en blomst foran klagers hoveddør, når han kom hjem fra hospitalet.

Klager og klagers hustru var dog netop kommet hjem fra hospitalet, da plejecenterlederen ankom for at stille blomsten.

Klagers hustru bød plejecenterlederen indenfor.

Plejecenterlederen var alene hos klager i 5-10 minutter.

Siden sygemeldingen havde klager været uforskammet og afvisende over for plejecenterlederen på B plejecenter.

Hun blev mødt af manglende samarbejdsvilje og en grim tone fra klager og klagers hustru.

Plejecenterlederen forsøgte gentagne gange at høre, hvad der var gået galt i dialogen, men hun modtog intet samarbejdende svar fra klager.

På baggrund heraf kunne plejecenterlederen ikke fortsætte samarbejdet med klager.

Teamkoordinatoren forsøgte herefter at overtage dialogen med klager, men teamkoordinatoren oplevede samme manglende samarbejdsvilje og grimme tone.

Lederen af ejendomsstaben overtog herefter dialogen med klager, men oplevede ligeledes samme manglende samarbejdsvilje og grimme tone i SMS, telefonsamtaler og mails.

Lederen af ejendomsstaben har på bedste vis imødekommet og respekteret klagers ønske om fortrolighed, ro og forudsigelighed.

Lederen har forsøgt at have en god dialog med klager for at imødekomme klagers behov og var fleksibel med tidspunkter og stedet for den løbende kontakt til klager.

Ejendomsstaben er en servicefunktion, og det er vigtigt at have en god dialog og kontakt med de centre/områder, som ejendomsstaben servicerer.

Særligt en god relation og et godt samarbejde med plejecenterlederne er vigtig, da det daglige arbejde på plejecentrene sker i tæt samarbejde og dialog med plejecenterlederne.

Det er korrekt, at klager på intet tidspunkt forinden sygemeldingen modtog påtaler eller advarsler.

Klagerne mod klager blev modtaget undervejs i klagers sygdomsforløb.

Selvom klager ikke havde haft sin faste arbejdsgang på ejendomsstabens hovedkontor, var der ikke tale om et ukendt sted for klager.

Både administrationen og teamledere/leder af ejendomsstaben har deres kontorer og daglige gang på hovedkontoret, hvorfor klager havde været på hovedkontoret til både personalemøder, MUS-samtaler, teammøder og personalearrangementer.

Medarbejdergruppen, som er tilknyttet ejendomsstabens hovedkontor, består af de samme kolleger, som klager havde, da han selv i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 4. september 2019 var tilknyttet team nord.

Det er derfor ikke korrekt, at klager ikke kendte nogen på hovedkontoret.

På ejendomsstabens hovedkontor kunne lederen imødekomme klagers andre behov i opstartsperioden, herunder lave en langsom opstartsplan med færre arbejdsopgaver og nedsat timetal og yde støtte og sparring.

Klager kunne have en fleksibel arbejdsdag, som løbende kunne tilpasses hans kunnen, og arbejdsopgaverne som kunne løses i det tempo, som klager kunne klare.

Der var tale om rolige og kendte omgivelser, kendte kolleger/leder, mulighed for et øget antal pauser samt et lokale, som klager kunne benytte sig af i løbet af arbejdsdagen, hvis han havde behov for hvile eller ro.

På ejendomsstabens hovedkontor var der få mennesker i bygningerne, da medarbejderne grundet COVID-19 var hjemsendt.

Klagers behov for et sted med få mennesker ville derfor kunne imødekommes.

Grundet

hjemsendelsen af medarbejderne var risikoen for smitte med COVID-19 lav.

Klager havde oplyst, at han og hans hustru var i risikogruppen.

Indklagede afviser, at der fra lederens side ingen reel vilje var til at forsøge at imødekomme klagers særlige behov for at starte op i rolige og vante omgivelser, som anført af klager.

På baggrund af mødet fredag den 27. november 2020, hvor klager udtrykte behov for skånehensyn, aftalte man, at lederen skulle undersøge mulighederne i forhold til klagers opstart på arbejde.

Inden lederen nåede dette og give en tilbagemelding til klager, havde klager allerede sendt en mail søndag den 29. november 2020.

Lederen skrev i mail af tirsdag den 1. december 2020 til klager, at det efter nærmere undersøgelse havde vist sig, at klager ikke kunne genoptage arbejdet i team Plejecenter, da lederen af B plejecenter ikke ønskede at samarbejde med klager, hvilket skyldtes klagers grimme tone og manglende samarbejdsvilje.

Dernæst skrev lederen af Ejendomsstaben, at ud fra klagers behov for skånehensyn kunne opstart af arbejdet ske på ejendomsstabens hovedkontor, da man her kunne imødekomme alle skånehensyn.

Klager var ansat i den indklagede kommune og ikke specifikt i team Plejecenter.

Lederen af ejendomsstaben bad klager om at møde på ejendomsstabens hovedkontor den 3. december 2020.

Dette skyldtes, at klager i henhold til mulighedserklæringen af 19. oktober 2020 kunne genoptage arbejdet den 1. december 2020.

På ejendomsstabens hovedkontor kunne lederen imødekomme klagers skånebehov.

Ved mødet af 3. december 2020 ville lederen tale med klager om skånehensynene, give klager en rundvisning, introducere klager til arbejdsopgaverne og derved skabe yderligere ro og tryghed ved ejendomsstabens hovedkontor.

Klager ønskede dog ikke at deltage ved mødet.

Indkaldelsen den 2. december 2020 til tjenstlig samtale skal ses i sammenhæng med, at klager havde været sygemeldt siden den 9. juli 2020, at sygemeldingen blev forlænget i yderligere seks uger, og at klager ikke ville kontaktes i perioden.

Lederen havde i hele sygeforløbet forsøgt at have en god dialog med klager og imødekom klagers skånebehov, således at klager kunne genoptage arbejdet.

Lederen blev på trods heraf mødt med manglende samarbejdsvilje fra klagers side.

Klager ønskede at diktere sin genoptagelse af arbejdet uden hensyn til ejendomsstabens drift.

Formålet med den tjenstlige samtale var at tale med klager selv.

Klagers faglige organisation var enig med lederen i, at det derfor ikke gav mening at fastholde den tjenstlige samtale.

Samtalen blev derfor aflyst.

Indklagede afviser, at kommunikationen mellem klager og lederen af ejendomsstaben fortrinsvis gik mellem klagers hustru og lederen.

Mails fra klager er underskrevet af klager selv, og der blev afholdt flere telefoniske sygesamtaler, hvor klager deltog med sin hustru som bisidder.

Klager og klagers advokat foreslog først andet opstartssted på C plejecenter, da lederen af ejendomsstaben valgte at indlede en afskedssag.

Lederen havde forinden forsøgt at have en dialog med

klager og klagers faglige organisation om delvist genoptagelse af arbejdet, men klager havde ikke ønsket at indgå i dialog med lederen.

Indklagede afviser klagers påstand om, at han hyppigt arbejdede på C plejecenter og kendte plejecenterlederen og medarbejderne godt.

Plejecenterlederen tiltrådte først stillingen den 15. oktober 2020 på hvilket tidspunkt klager var fuldtidssygemeldt.

På C plejecenter er der tilknyttet en teknisk servicemedarbejder, som klager ikke havde en god relation til.

Det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at lade klager genoptage arbejdet på C plejecenter.

På afskedigelsestidspunktet havde klagers lidelse og begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet en prognose, der indebar, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På intet tidspunkt forinden afskedigelsen var der udsigt til, at klager ikke inden for en nærmere periode kunne vende fuldt og effektivt tilbage på arbejdet.

Hverken klager eller klagers læge ytrede inden afskedigelsen, at eventuelle funktionsbegrænsninger vil være af langvarig karakter eller livsvarige.

Pr. 1. maj 2021 er klager startet nyt fuldtidsarbejde uden særlige skånehensyn hos ny arbejdsgiver.

Her er klager blevet mødt med ny ledelse, nye kolleger, nye arbejdsområder og nye arbejdsopgaver.

Klager kunne imidlertid ikke starte på ejendomsstabens hovedkontor.

Indklagede undrer sig over, at klagers behov for delvis genooptagelse af arbejdet i rolige og kendte omgivelser med kendte kolleger kunne blive opfyldt hos ny arbejdsgiver men ikke på ejendomsstabens hovedkontor i den indklagede kommune, hvor klager havde 4 års kendskab til arbejdspladsen, kollegaer og leder.

Indklagede tilbød klager tilsvarende skånehensyn, som klager har oplyst er iagttaget hos den nye arbejdsgiver.

På trods deraf ønskede klager ikke at starte arbejde ved den indklagede kommune.

Lederen af ejendomsstaben har alene kontaktet klagers nye arbejdsgiver for at få bekræftet, at klager er blevet ansat.

Lederen har ikke udspurgt eller videregivet helbredsoplysninger til klagers nye arbejdsgiver.

Indklagede traf hensigtsmæssige og rimelige foranstaltninger i forbindelse med klagers genoptagelse af arbejdet.

Indklagede forsøgte at tilpasse arbejdet, så klager kunne komme tilbage på arbejde.

Indklagede afviser, at begrundelsen for afskedigelsen var usaglig, som anført af klager.

Klagers fortsatte sygefravær og manglende udsigt til en snarlig tilbagevenden var ikke forenelig med driften af ejendomsstaben.

Kommunen foretog inden afskedigelsen rimelige tilpasningsforanstaltninger, men trods tilpasningsforanstaltningerne kunne klager ikke fastholdes på arbejdspladsen.

Det skyldtes alene, at klager ikke ønskede at samarbejde med ledelsen undervejs i sygdomsforløbet, men derimod ønskede at diktere forholdene for opstart af arbejdet uden hensynstagen til de reelle og faktuelle forhold i ejendomsstaben samt uden hensynstagen til ejendomsstabens drift.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved bl.a. afskedigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

I juli 2020 fik klager en blodprop i hjernen.

Klager blev i den forbindelse fuldtidssygemeldt og var sygemeldt frem til, at han blev afskediget fra sin stilling den 21. december 2020.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af mulighedserklæring af 19. oktober 2020, at klager kunne genoptage sit arbejde delvist fra den 1. december 2020 med to timer to gange om ugen optrappende over de efterfølgende to til tre måneder frem til omkring den 1. marts 2021.

Den 1. december 2020 blev klager sygemeldt i yderligere seks uger.

Årsagen til denne sygemelding fremgår ikke af friattesten.

På baggrund af disse oplysninger på afskedigelsestidspunktet den 21. december 2020 om prognosen for varigheden af klagers funktionsbegrænsninger vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af blodproppen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Nævnet bemærker, at det ikke ændrer ved denne vurdering, at klager efter indholdet af de efterfølgende udarbejdede helbredsmæssige oplysninger havde funktionsbegrænsninger som følge af blodpropperne i en længere periode end forudsat i prognosen i de lægelige oplysninger, som forelå på afskedigelsestidspunktet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

1.

En læge erklæring på at [klager] ikke kan deltage på mødet 21/10-2020.

Ejendomsstaben betaler

2.

Mulighedserklæring som skulle medbringes på mødet 21/10-2020”

1.

Undgå Covid 19 smitte

2.

Roligt og ikke stressende miljø

3.

Hjælp og vejledning samt tilpasning af dine arbejdsopgaver

4.

Mulighed for omklædning og rum

•

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde