Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold

J.nr. 21-56376

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke blev tilbudt en stilling, som hun havde været til jobsamtale vedrørende.

Kvinden havde efter jobsamtalen oplyst arbejdsgiveren om, at hun var gravid.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke har bevist, at kvindens graviditet ikke blev tillagt vægt i beslutningen om ikke at tilbyde hende den annoncerede faste stilling.

Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse i en tidsubegrænset stilling efter, at hun oplyste om sin graviditet og forestående orlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på fastansættelse hos indklagede, efter at hun havde oplyst om sin graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 16. december 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Ved annonce indrykket den 17. marts 2021 søgte det indklagede arkitektfirma en arkitekt til en stilling 30 til 37 timer ugentligt.

Det fremgår om oplysningerne om annoncen, at stillingen var ”Fuldtid-Permanent”.

Det fremgår også, at der ville blive afholdt samtaler løbende, og at stillingen ville blive besat, når den rigtige kandidat var fundet.

Klager søgte stillingen den 8. april 2021 og blev indkaldt til en jobsamtale.

Jobsamtalen blev afholdt den 16. april 2021.

Klager har for nævnet oplyst, at hun under samtalen oplyste om sin graviditet og forestående barselsorlov.

Ved jobopslag indrykket den 17. april 2021 søgte indklagede en arkitekt til en stilling på 30 til 37 timer ugentligt.

Også af dette opslag fremgår det, at der ville blive afholdt samtaler løbende, og at stillingen ville blive besat, når den rigtige kandidat var fundet.

Klager blev herefter indkaldt til endnu en samtale.

Klager har oplyst, at indklagedes Office Manager i den forbindelse skrev til klager i en mail, at klager skulle overveje, hvad hun mente, hun kunne arbejde de næste par måneder.

Mailen er ikke forelagt for nævnet.

Klager ringede herefter til indklagedes Office Manager.

Klager har oplyst, at telefonsamtalen fandt sted den 20. april 2021.

Klager optog telefonsamtalen.

Lydoptagelsen er fremlagt for nævnet.

Klager har transskriberet samtalen, og har fremsendt følgende transskription

Klager: ”Hej, jeg fik din mail, og jeg vil bare sige, at jeg

gerne vil komme på torsdag kl 10.

”

Office Manager: ”Ja, det lyder fint.

”

Klager: ”Også havde jeg lidt spørgsmål til, hvad du mente i mailen – med at jeg skulle overveje hvad jeg selv mente, at jeg kunne arbejde i de næste par måneder.

Mente du i forhold til graviditeten, eller?

”

Office Manager: ”Nej, jeg tænkte bare mere i forhold til dine tanker, om det er fuld tid, om det er 30 timer, og hvornår du vil kunne starte op, og sådan noget lignende.

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Og hvor længe du tænker, du vil kunne arbejde.

.

”

Klager: ”Altså, som jeg sagde der til interviewet, så vil jeg gerne have fuld tid, og så meget, som muligt.

”

Office Manager: ”Ja.

Og så var det med om man skulle lave én [ansættelse] for de næste tre måneder.

Så er det jo Maj, Juni, Juli.

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Eller om der også var noget sommerferie?

Det kunne jo også være, at I har planlagt noget sommerferie, så det kun var 2,5 måned, du kunne, f.eks.?

Det var lige så meget de ting også.

”

Klager: ”Ja, Ok.

Altså i forhold til det med at.

.

altså, en tidsbegrænset stilling, så er jeg jo selvfølgelig mest

interesseret i en almindelig fuldtidsstilling, sådan som den overenskomst, som du sendte mig efter interviewet.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”Som I jo tilbyder ved ansættelse.

”

Office Manager: ”Ja, men vi kan bare ikke tilbyde dig en fastansættelse ved at sige, at du bliver ansat, og så – øh –

giver vi dig løn indtil og under graviditeten.

Det har vi ikke mulighed for.

Så derfor er det en projektansættelse.

”

Klager: ”Ok, ja, så det er derfor, at det ligesom er taget af bordet?

”

Office Manager: ”Ja.

Ja.

Så du kun er der for de tre måneder, så er der ikke nogen af os, som lover hinanden noget bagefter, når du nu er færdig med at holde barsel, osv.”

Klager: ”Nej, øh.

.

”

Office Manager: ”Så det er selvfølgelig også noget, du skal overveje.

Om du er interesseret i at det kun er for tre

måneder.

”

Klager: ”Ja.

.

”

Office Manager: ”Og så kan det selvfølgelig være, når du har fundet ud af.

.

Altså nu ved jeg jo heller ikke hvor meget barsel, du skal have.

Om det er et år, du tænker?

Så er vi jo henne i August ’22, ikke?

Måske?

”

Klager: ”Ja.

Ja, det ved jeg ikke selv på det her tidspunkt, faktisk.

”

Office Manager: ”Nej, det er jo dét.

”

Klager: ”Men, det skal deles med min mand.

Men ja, det ved jeg faktisk ikke helt.

.

”

Office Manager: ”Ja.

Så derfor kan vi ikke love, at vi giver din en fastansættelse hvor du også er ansat under hele

din orlov.

”

Klager: ”Nej.

”

Office Manager: ”Der må jeg sige, at det har firmaet desværre ikke råd til.

”

Klager: ”Nej, ok.

Men, øh, lad os holde fast i mødet på torsdag.

Så tænker jeg lige lidt, og så håber jeg, vi

finder ud af noget.

”

Office Manager: ”Ja, lad os gøre det.

”

Klager: ”Ok, tusind tak, vi ses på torsdag.

Hej!

”

Office Manager: ”Det er godt, [klagers fornavn], Hej.

”

Den anden samtale blev ifølge klager afholdt den 22. april 2021.

Ved denne samtale deltog klager og indklagedes Office Manager, mens indklagedes administrerende direktør og indehaver af den indklagede virksomhed deltog i størstedelen af mødet.

Klager optog også dette møde.

Lydoptagelsen er fremlagt for nævnet.

Klager har transskriberet samtalen, og har fremsendt følgende transskription

Office Manager: ”[Den administrerende direktør] kommer også ned, lige om lidt.

Klager: ”Ok.

”

Office Manager: ”Havde du.

.

havde du tænkt?

Havde du.

.

?

Havde I snakket om det hjemme, og.

.

?

Og hvad med

sommerferien og.

.

.

det ene og det andet?

”

Klager: ”Ja.

Øh, jeg har tænkt meget.

”

Office Manager: ”Ja?

”

Klager: ”Jeg synes, det er virkelig svært.

Jeg synes, at jeg havde et rigtig godt interview, og jeg fik et super godt indtryk af jer, og jeg følte, jeg gjorde et rigtig godt indtryk.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”Og kunne virkelig se mig arbejde her.

”

Office Manager: ”Mhm.

”

Klager: ”Så er jeg lidt ked af at, den ubegrænsede stilling ligesom er taget af bordet.

.

.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”.

.

som vi jo snakkede om .

.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”.

.

i størstedelen af interviewet, før graviditeten kom op.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”Og som jo også var opslået.

”

Office Manager: ”Ja.

Det kan jeg godt forstå.

”

Klager: ”Og som jeg sagde til dig: Jeg vidste, at det var et ”sats” at fortælle om det.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”Og jeg gjorde det fordi jeg gerne ville vise, at jeg er en medarbejder, som vil være åben, og ærlig, og.

.

.

”

Office Manager: ”Ja, og det er vi også glade for.

Men.

.

men, vi står jo også med vores økonomi, at det.

.

det ville bare ikke kunne løbe rundt.

Og det er jo lige så meget derfor, ikke?

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Og lige meget hvad, så skulle du jo.

.

.

Altså, hvis det var en almindelig ansættelse, så skulle du jo

have fortalt det inden prøveperioden var slut.

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Når du jo er så langt henne, ikke?

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Og så var det jo selvfølgelig også noget, man havde taget højde for, ikke?

”

[Den administrerende direktør]

Klager: ”Hej.

”

Den administrerende direktør: ”Hej igen.

”

Office Manager: ”Så derfor var det, at vi tænkte det med en tidsbegrænset ansættelse, ikke?

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Og der ved jeg ikke, så hvad.

.

hvad du tænker om.

.

om den chance?

”

Klager: ”Nej, øhm, jeg skulle tænke rigtig grundigt over det, og.

.

jeg har fundet frem til at jeg, ligesom bliver nødt til at have et sted, som gerne vil investere i mig og satse på mig i lidt længere tid.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Klager: ”Og have noget mere sikkerhed.

”

Office Manager: ”Men.

.

men vi vil jo også gerne investere i dig.

Men problemet er, at vi ikke ved hvor lang tid, du har barsel.

Og at have dig væk i et år, det har vi bare ikke.

.

.

Vi har jo brug for noget mandskab.

Og så er vi så nødt til at have en tom stol stående.

Ved at vi laver projektansættelsen, så kan vi jo få det, man nok ville kalde ”en vikariat” [sic] mens du er væk.

Og så have chancen, at når du så er færdig med barsel, engang i 22, så kan du så komme tilbage.

”

Klager: ”Hm.

”

Office Manager: ”Men det er bar ikke sådan, at vi kan give dig en fast, eller, en standard kontrakt.

Med.

.

med ubestemt ophørs.

.

øh.

.

så det er derfor, vi lader den tidsbestemt, ikke?

”

Klager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Ja.

Ja, det er jo mere fordi vi er ikke store nok til at kunne have så stor usikkerhed på hvornår vi har arbejdskraft og ikke arbejdskraft.

Vi bliver nødt til at have en eller anden form for fornemmelse for.

.

hvornår vi har mulighed for det.

.

Øh.

.

så.

.

Men jeg kan sagtens forstå hvis det er sådan, at du kan finde mere sikkerhed ved nogen andre relationer.

Det kan jeg sagtens forstå.

Men vi kan bare ikke give dig.

.

”

Klager: ”Nej.

”

Den administrerende direktør: ”Det kan vi ikke.

Det er vi ikke store nok til.

”

Klager: ”Nej.

.

”

Den administrerende direktør: ”Såå.

.

så.

.

det.

.

desværre.

Men vi kan lave den model der, som [Office Manageren] skitserede.

En tidsbestemt ansættelse indtil at du skal på barsel, og.

.

og så videre, og så selvfølgelig, øh, genoptage det igen når du er færdig.

”

Klager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Men.

.

men det er det, vi kan tilbyde i hvert fald.

”

Klager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Og hvis det ikke passer ind i dit, så.

.

.

sådan er det, jo, ikke?

Det.

.

.

det er jo dit valg.

”

Office Manager: ”Så du vil gerne være et sted, hvor du er sikret, at du også er ansat under barsel?

”

Klager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Det kan vi simpelthen ikke, det er vi desværre ikke store nok til at kunne gøre.

Fordi det også er.

.

både, er det jo noget med omkostningerne, for det andet er det jo forbundet med en usikkerhed om hvornår, hvor længe du bliver på barslen.

Så det er lidt for mange usikre komponenter.

”

Klager: ”Ja.

.

”

Den administrerende direktør: ”Så desværre.

.

Sådan er det, desværre.

”

Klager: ”Ja.

Jamen, sådan er det jo.

”

Den administrerende direktør: ”Ja.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Men, øh, der er altid åbent, [klagers fornavn], hvis du finder på noget andet.

Eller.

.

finder på, at du gerne vil, så kommer du bare tilbage.

”

Klager: ”Ja.

Og hvis I også ændrer mening, så.

.

hehe.

”

Den administrerende direktør: ”Ja, ja, men, det er vel sådan det er, ikke?

”

Klager: ”Ja.

”

Office Manager: ”Så er det bare at skrive til os efter du er færdig med barslen.

”

Den administrerende direktør: ”Ja, eller, altså.

.

Eller hvis der ikke.

.

Hvis det viser sig, at du får svært ved at finde nogen, der kan passe ind i det.

.

det.

.

altså i det setup, du gerne vil, så ringer du bare.

”

Klager: ”Ja.

Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Held og lykke!

Med det hele.

”

Klager: ”Ja, tak.

”

Office Manager: ”Ja.

”

Den administrerende direktør: ”Det var lidt kort, men sådan er det jo.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. december 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede har overtrådt ligebehandlingslovens § 2 ved manglende ligebehandling af klager i forbindelse med ansættelse.

Klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Efter at have oplyst om sin graviditet blev klager tilbudt en tidsbegrænset ansættelse i modstrid med det oprindelige jobopslag, som angik en tidsubegrænset stilling.

Ansættelsesformen blev således ændret fra en tidsubegrænset stilling til en tidsbegrænset stilling efter klagers oplysning om graviditeten.

Der blev således lagt vægt på klagers graviditet i ansættelsesprocessen.

Den manglende ligebehandling er dokumenteret i lydoptagelserne.

Af lydoptagelserne fremgår det tydeligt, at klager blev fundet egnet til stillingen, og at den manglende fastansættelse uden tidsbegrænsning alene skyldtes klagers graviditet.

Dette understøttes af, at den administrerende direktør tilbød klager en projektansættelse frem til orlovens påbegyndelse og foreslog genansættelse efter orlovens afslutning.

Den administrerende direktør forlod samtalen den 22. april 2021, hvorefter klager havde afsluttende smalltalk med indklagedes Office Manager.

Office Manageren gentog flere gange, at det var usikkert, om andre firmaer ville ansætte klager inden barsel men ønskede held og lykke.

Office Manageren bemærkede, hvor dyrt det var at have ”en tom stol stående”, mens klager ville være på barsel.

Klager afviser, at hun alene optog dele af samtaler som anført af indklagede, og at optagelserne er selektive og forberedte og tilrettelagt efter specifik rådgivning.

Klager optog det samlede indhold af to samtaler fra start til slut.

Klager fandt i sagens natur ikke anledning til at optage første samtale mellem klager og indklagede, da der på dette tidspunkt ikke var pågået diskrimination af klager.

Til første samtale oplyste klager om sin graviditet, og det var først herefter, at ansættelsestilbuddet blev ændret af indklagede fra en tidsubegrænset stilling til en tidsbegrænset stilling frem til barslens begyndelse.

Klager orienterede ikke indklagede om optagelserne, eftersom dette ville forspilde selve formålet hermed.

Klagers transskribering er en loyal gengivelse af samtalerne, som Ligebehandlingsnævnet og indklagede har fået adgang til.

Klager har opfordret indklagede til at redegøre for eventuelle uenigheder i transskriberingen som anført samt fremlægge sin egen transskribering af eventuelle omtvistede passager.

Klager afviser, at lydoptagelserne udgør ulovligt tilvejebragte beviser som anført af indklagede.

Der er ikke sket en overtrædelse af straffeloven eller databeskyttelsesreglerne.

Indklagede blev i rimelig tid efter optagelserne orienteret om opbevaringen af disse, optagelserne er ikke delt til en bredere kreds men kun til klagers juridiske rådgivere og Ligebehandlingsnævnet, og samtalerne vedrører ikke rent private forhold ud over klagers egne.

Klager havde en rimelig anledning til at sikre sig bevis for tilsidesættelse af sine rettigheder.

Der er tale om nødvendig og proportionel bevissikring.

Der er intet i sagen, der understøtter indklagedes påstand om, at klagers kvalifikationer skulle være årsag til, at ansættelsestilbuddet blev ændret.

Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden at påstå, at klager intet relevant kendskab havde til dansk byggeskik eller myndighedsbehandling.

Der er tale om en efterrationalisering fra indklagedes side.

Klagers kvalifikationer blev på intet tidspunkt diskuteret under samtalerne i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Indklagede gav derimod udtryk for, at de var meget positive over for klager og hendes kvalifikationer.

Afslaget blev alene begrundet med økonomiske forhold;

at indklagede ikke havde råd til at ansætte klager, hvis hun skulle på barsel.

Indklagede begrundede netop den manglende fastansættelse med klagers graviditet.

Indklagede anså klager som kvalificeret til stillingen, og det var alene klagers graviditet, der medførte, at klager ikke kunne fastansættes men i stedet blev tilbudt en projektansættelse frem til barsel.

Klagers rettigheder blev krænket under ansættelsesprocessen, idet hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Godtgørelsen bør udmåles til 50.000 kr. henset til sagens omstændigheder, herunder særligt overtrædelsens grovhed.

Klager har henvist til Højesterets dom i U.

2008.957 om godtgørelsesniveauet ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 14.

Klager har også henvist til præmis 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af

2006-07-05 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (2006/54).

Den skade, som klager har lidt i nærværende sag, er ikke blot en manglende behandling af en stillingsansøgning.

Klagers ansøgning blev de facto behandlet af indklagede, og henset til tilbuddet om en tidsbegrænset ansættelse, blev klager tydeligvis fundet egnet og kvalificeret til at varetage stillingen som arkitekt på den indklagede tegnestue.

Dette understøttes også af, at den administrerende direktør foreslog genansættelse efter endt barsel.

Den manglende tidsubegrænsede ansættelse skyldtes således alene det faktum, at klager var gravid, herunder at indklagede ikke ønskede at betale løn under orlov.

Der er tale om et klart eksempel på direkte forskelsbehandling i ligebehandlingslovens forstand.

For at overtrædelser af lønmodtagerbeskyttelseslovene er effektivt sanktionerede, således at diskrimination undgås, bør Ligebehandlingsnævnet i denne sag udmåle en godtgørelse på 50.000 kr. for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2.

Fastsættelsen af godtgørelsens størrelse bør tillige afspejle nyeste ændringer i ligebehandlingsloven om et øget godtgørelsesniveau for overtrædelse af bestemmelsen om seksuel chikane, herunder den udvikling i godtgørelsesniveauet i opadgående retning, som har fundet sted siden lovændringen den 1. januar 2019 samt den prisudvikling,

som lovforarbejderne til lovændringen netop også har taget højde for.

Det er i lovforarbejderne forudsat, at der ved tilkendelse af godtgørelse i sager om seksuel chikane fremover skal tages hensyn til den almindelige lønudvikling, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 15.

Der bør tages samme hensyn ved fastsættelse af en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2, idet dette godtgørelsesniveau er stagneret på samme vis som godtgørelsesniveauet for overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 4.

Indklagede afviser at have overtrådt ligebehandlingslovens § 2, ligesom indklagede afviser klagers godtgørelsespåstand.

Indklagede bestrider, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Det er under alle omstændigheder bevist/sandsynliggjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. ligebehandlingslovens § 16 a sammenholdt med § 2.

Under alle omstændigheder står det påberåbte godtgørelseskrav på 50.000 kr. ikke i rimeligt forhold til omstændighederne i sagen eller retspraksis på området.

Det er således ikke godtgjort, at klagers rettigheder efter ligebehandlingsloven er blevet krænket.

Klager indgik i en ansættelsesproces på lige fod med en række andre ansøgere.

Klager var ikke den mest kvalificerede til stillingen.

Det afgørende for indklagede i den forbindelse var at ansætte en arkitekt med kendskab til dansk byggelovgivning og retningslinjer.

Klager havde intet relevant kendskab til dansk byggeskik eller myndighedsbehandling.

Efter endt uddannelse havde klager tre års erhvervserfaring på en tegnestue i udlandet men ingen erhvervserfaring fra en tegnestue i Danmark.

Det forhold, at klager havde kortvarige/midlertidige jobs/tilknytninger som studentermedhjælper eller som praktikant på en dansk tegnestue, indebar ikke, at klager havde den relevante erfaring med eller kendskab til dansk byggeskik og myndighedsbehandling.

Det er i overensstemmelse med indklagedes ledelsesret, herunder antagelsesretten, at indklagede selv kunne vurdere, om ansøgere havde de rette kvalifikationer til at blive ansat og således besætte ledige stillinger i virksomheden.

Den medarbejder, der blev ansat, havde netop i modsætning til klager det fornødne kendskab til myndighedsbehandling i forbindelse med byggetilladelser samt det fornødne kendskab til etablering af udbudsmateriale.

Medarbejderen kom direkte fra en anden tegnestue i Danmark og havde mere end 10 års erhvervserfaring fra Danmark.

Der var tale om en arkitekt, som indklagede allerede havde et indgående kendskab til.

Indklagede ansatte således den jobkandidat, der var den mest kvalificerede til stillingen.

Klager blev indkaldt til 2. samtale efter at have oplyst om sin graviditet.

Dette bekræfter, at klagers graviditet netop ikke indgik i beslutningen om at besætte stillingen til anden side.

Alene kvalifikationer var udslagsgivende.

Især under det første møde havde parterne en dialog om, at klager ikke havde erfaring med dansk byggelovgivning eller erfaring i dansk byggeskik.

Det er korrekt, at indklagede i den forbindelse tilbød klager en kort tidsbegrænset stilling inden for nogle stramme økonomiske rammer.

Dette skyldtes alene, at indklagede fandt, at der måske kunne være andre muligheder for ansættelse end den stilling, der var opslået, og som klager ikke havde kvalifikationerne til at besætte.

Klager valgte at takke nej til denne nye ekstra stilling, som indklagede tilbød klager.

Indklagede afviser, at der var tale om en stilling, der blev ændret.

Der var tale om en stilling, der var opslået, og som klager søgte, men som blev besat af en bedre kvalificeret ud fra et ansættelseskriterium om kendskab til dansk byggeskik og myndighedsbehandling.

Det forhold, at indklagede ønskede at afsøge klagers kvalifikationer i en ny tidsbegrænset stilling, indebærer ikke en krænkelse af ligebehandlingsloven.

Kravet i sagen hviler alene på nogle fremlagte lydfiler og transskriberinger heraf som det eneste bevis.

Indklagede er en lille tegnestue/arkitektfirma med kun fem ansatte medarbejdere.

Klager søgte en stilling hos indklagede men valgte i den forbindelse af foretage lydoptagelse af dele af samtalerne med én af tegnestuens medarbejdere og dens ejer.

Lydoptagelserne fandt sted uden forudgående orientering af tegnestuen eller den pågældende medarbejder, der blev lydoptaget.

De skjulte lydoptagelser bærer præg af at være selektive samt forberedte og tilrettelagt efter specifik rådgivning.

Klager var medlem af et forbund og derigennem repræsenteret ved advokat.

Det forhold, at lydoptagelserne skete uden forudgående orientering af tegnestuen og den pågældende medarbejder, udgør en overtrædelse af persondatalovgivningen.

Der er dermed tale om ulovligt indhentet bevisførelse eller bevisførelse indhentet under ulovlige omstændigheder.

Derudover er lydoptagelserne og den egenhændige/subjektive transskribering i sagen selektive og indholdet bestrides.

Transskriberingerne er ikke korrekte/retvisende i forhold til lydoptagelserne.

De fremlagte transskriberinger er ikke egnede til at give et retvisende billede.

Med direkte spørgsmål til indklagede og indklagedes medarbejder søgte klager at anspore disse til at opnå udtalelser, der kunne søges anvendt til brug for det nu fremsatte krav.

Denne fremgangsmåde indebærer efter omstændighederne en krænkelse af indklagede og indklagedes medarbejders rettigheder, og en sådan lydoptagelse kan ikke tillægges vægt som bevisførelse.

Optagelserne er selektive, eftersom de kun inddrager dele af de samtaler, der var mellem parterne.

Der blev ikke foretaget lydoptagelse af den centrale samtale, hvor klager oplyste, at hun var gravid.

Det er grundlæggende betænkeligt, hvis nævnet måtte støtte sin afgørelse på delvise/selektive lydoptagelser, men derudover ikke i øvrigt tillader førelse af vidner, der kan dokumentere fuldstændigheden heraf og dermed andre mundtlige oplysninger, der kan modbevise de antagelser, der skabes.

Den manglende forudgående underretning om lydoptagelserne indebar, at indklagede ikke selv fik mulighed for at sikre en fuld optagelse af alle dele af de samtaler, der var mellem parterne i sagen.

En nævnsafgørelse vil i givet fald ske på et ufuldstændigt grundlag.

I almindelige domstolssager – hvor der er en relativ bred adgang til at fremlægge beviser – er der ikke tilsvarende betænkelighederne, fordi der kan føres vidner.

Indklagede gør således gældende, at nævnets afgørelse ikke kan støttes på de anførte lydfiler eller klagers egen transskriberinger heraf.

Subsidiært må der i den konkrete nævnsbehandling inddrages vidneforklaringer, der kan supplere de nævnte lydfiler.

Mere subsidiært må de ulovligt tilvejebragte beviser tillades ingen eller lille vægt.

Indklagede har henvist til U2004B.

85, om ulovligt tilvejebragte beviser i civile retssager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved bl.a. ansættelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har for nævnet fremlagt lydoptagelser af to samtaler med indklagede om ansættelse i den indklagede virksomhed.

Indklagede har ikke påpeget nærmere unøjagtigheder eller mangler i transskriptionerne, men har alene anført, at de fremstår selektive og forberedte samt tilrettelagt efter specifik rådgivning.

På baggrund af indholdet af de fremlagte lydoptagelser og oplysningerne for nævnet i øvrigt lægger nævnet herefter til grund, at klager oplyste indklagede om sin graviditet under en jobsamtale den 16. april 2021.

Dagen efter indrykkede indklagede endnu et jobopslag, hvor tegnestuen søgte en arkitekt til ansættelse 30 til 37 timer ugentligt.

På baggrund af indholdet af indklagedes jobopslag og indholdet af de fremlagte lydoptagelser lægger nævnet til grund, at indklagede – frem for at tilbyde klager en tidsubegrænset fast ansættelse – tilbød klager en tidsbegrænset ansættelse, der løb frem til klagers graviditetsorlov.

Indklagede bragte desuden muligheden op for, at klager kunne blive ansat på ny, når hendes orlov var slut.

Nævnet lægger også til grund, at indklagede ønskede at ansætte en anden arkitekt for at dække tegnestuens behov for en fastansat arkitekt.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at klager ikke var kvalificeret til en fast stilling, og at tilbuddet om en tidsbegrænset stilling handlede om klagers kvalifikationer samt erfaringer og ikke om hendes forestående orlov.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har bevist, at klagers graviditet ikke blev tillagt vægt i beslutningen om ikke at tilbyde hende den annoncerede faste stilling.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Nævnet har efter oplysningerne i sagen lagt til grund, at indklagede annoncerede med en fuldtidsstilling med fast ansættelse.

Efter fast praksis er godtgørelsesniveauet i sager om forskelsbehandling på grund af køn ved jobsøgning som udgangspunkt 25.000 kr. ved fast ansættelse på fuld tid.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at fravige denne praksis.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. december 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 14, om godtgørelse

•

§ 16 a, om delt bevisbyrde