Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - øvrige - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - øvrige - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 20-49268

En grønlandsk kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykolog.

Kvinden mente, at psykologen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse.

Hun mente, at psykologen ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke havde taget højde for hendes kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tvivl om det faktiske hændelsesforløb, og at kvinden havde ønsket at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

Nævnet vurderede derved, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom.

Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en forældrekompetenceundersøgelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er opvokset i Grønland, men bosiddende i Danmark.

I 2019 blev klager gravid med sit første barn.

Kommunen iværksætter i den forbindelse en forældrekompetenceundersøgelse af klager, som blev udarbejdet af den indklagede psykolog.

I forbindelse med udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøglesen anvendte indklagede forskellige tests, herunder WAIS IV.

Klager har over for nævnet blandt andet fremlagt ”The ITC Guidelines for Translating and Adapting Tests (Second edition)” af 2017, og notat fra Institut for Menneskerettigheder ”om brugen af ikke-kulturbaserede tests til måling af forældrekompetencer i forbindelse med tvangsfjernelser af grønlandske børn”.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. november 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager er grønlænder og opvokset i Grønland.

Klager har grønlandsk kulturbaggrund, samt grønlandsk som modersmål.

Indklagede tog ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke højde for klagers kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Ved undersøgelsen inddrog indklagede WAIS IV.

WAIS IV-testen er tilpasset dansk kultur, danske normer, værdier og sprog.

Der findes WAIS IV test til både amerikanere og englændere, da kultur, normer, værdier og sprog spiller en signifikant rolle for resultatets validitet.

Det fremgår af de internationale standarder for anvendelsen af psykometriske test, at hver testtype skal være udviklet, så den matcher testpersonens modersmål og kulturbaggrund.

Dette er ikke sket i klagers tilfælde.

Derudover fremgår det af de internationale standarder for testudførelser, at psykologen, der udfører testen, skal have et dybt og langvarigt kendskab til testpersonens sprog.

Dette er dog ikke tilfældet med indklagede, som er dansk og taler dansk.

Ved gennemgang af forældrekompetenceundersøgelsen ses det på intet tidspunkt, at indklagede har taget stilling til klagers grønlandske kulturbaggrund, eller at klagers modersmål er grønlandsk og ikke dansk.

Det er desuden tydeligt, at indklagede ikke har forstået, hvilke konsekvenser de manglende testtilpasninger til klagers etnicitet har betydet for resultaterne og vurderingerne af klagers forældrekompetencer.

Klager er testet og sammenlignet en til en med tests, der er tilpassede skandinaver.

Det problematiske heri burde være åbenlyst for indklagede, ligesom det burde være åbenlyst, at testresultaterne ikke er valide, når der ikke er foretaget en testtilpasning.

Andre etniske sprog, begreber, normer, værdier m.m. fejlvurderes på grund af en anden referenceramme og derfor skal der udelukkende anvendes tests, der er tilpasset den pågældende respondents etnicitet.

Klager er derved blevet stillet ringere i forbindelse med forældrekompetenceundersøglesen, fordi klager er blevet vurderet på baggrund af tests, der ikke er anvendelige.

På baggrund heraf gøres det gældende, at klager er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen.

Klager ønsker som følge heraf en godtgørelse, som tilpasses grovheden i krænkelsen.

Klager opfordrer til, at Ligebehandlingsnævnet retter henvendelse til bestemte eksperter inden for området for at få bekræftet, at testene ikke er anvendelige på blandt andre grønlændere.

Indklagede gør gældende, at han ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede mener ikke at have stillet klager i en ringere position end andre i forbindelse med testningen og udarbejdelse af undersøgelsen.

Klager accepterede selv undersøgelsesdesignet og kunne selv vælge tolk til undersøgelsen.

Der er ikke stillet krav til, at psykologen, som udførte undersøgelsen, skulle have særligt kendskab til Grønland – eller kulturen.

Til klagers bemærkninger om, at indklagede ikke har taget højde for kulturbaggrund, normer, værdier og sprog i undersøgelsen, bemærker indklagede, at indklagede ikke finder, at der gælder andre normer eller værdier i forhold til at skulle imødekomme børns behov for stimulering og/eller udvikling på det følelsesmæssige og personlige plan – fordi man kommer fra en anden kultur.

I forhold til sproget skulle undersøgelsen have været gennemført uden tolk, fordi klager ikke mente, at tolkning var nødvendigt, da hun følte, at hendes danskkundskaber var gode nok til at gennemføre undersøgelsen uden tolk.

Det var indklagede, der bad om tolkebistand til undersøgelsen, for at den skulle foregå så ordentligt og omsorgsfuldt som muligt.

Dette kan rådgiveren i kommunen bekræfte.

Indklagede har ikke vurderet mentaliseringsevnen på baggrund af en intelligenstest – i det her tilfælde WAIS-IV testen.

Indklagede har vurderet, at det ikke var sproglige eller kulturelle baggrunde, der kunne forklare testresultatet, idet der sås en jævn kurve/profil mellem den sproglige del af testen – og handledelen – samt arbejdshukommelse.

Så det har ikke været sproglige eller kulturelle baggrunde, der har været afgørende for resultatet.

Efter fremlæggelsen af resultatet af undersøgelsen, som skete via tolk, der kender klagers modersmål, tilkendegav klager, at beskrivelserne af hende ramte plet, og hun udtrykte, at hun var ked af, at hun ikke havde fået bibragt den indsigt før.

Der var endvidere igennem hele undersøgelsen et godt samarbejde, og klager gav udtryk for, at hun følte sig godt behandlet af indklagede på det afsluttende møde sammen med myndigheden.

Af klager fremstilles det, som om intelligenstesten har haft afgørende betydning for udfaldet på undersøgelsen.

Dette er ikke tilfældet, idet undersøgelsen indeholder 41 sider beskrivelser af sårbarheder og styrker, og bygger desuden på projektive og psykometriske personlighedstest og tilknytningsinterview mv.

Indklagede bemærker derudover, at der måtte opgives nogle screeninger, fordi klager ikke forstod spørgsmålene, selvom tolken oversatte.

Dette var ikke kulturafhængige spørgsmål, men spørgsmål vedrørende f.eks. sociale færdigheder og evnen til planlægge mv. Abstraktionsgraden i spørgsmålene var for høj grundet sproglige udfordringer, selvom oversættelsen skete via tolk til eget oprindelsessprog.

Klagers indlæringspotentiale er i øvrigt ikke vurderet ud fra den sammenregnede IQ, men ud fra den sammenregnede score for arbejdshukommelsen, som alene bygger på talgengivelse.

Indklagede har således ikke været bekendt med, at indklagede skulle have forbrudt sig mod nogle regler.

Udfærdigelsen af undersøgelsen er sket efter gældende retningslinjer, og designet har været kendt forud for undersøgelsen.

Indklagede bemærker også, at det er almindelig praksis i Danmark, at WAIS-IV testen bruges til voksne med anden kulturel baggrund end dansk.

Endeligt bemærkes det, at det er indklagede opfattelse, der er tale om en politisk sag, hvor beskyldningerne har en lind strøm af påstande, som indklagede ikke kan genkende.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har oplyst, at indklagede ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelsen ikke har taget hensyn til klagers etniske oprindelse, fordi indklagede anvendte tests, der ikke var kulturtilpassede.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke kan genkende klagers påstande.

Indklagede har videre oplyst, at det ikke var sproglige eller kulturelle baggrunde, der kunne forklare resultatet af WAIS-IV testen, idet der sås en jævn kurve/profil mellem den sproglige del af testen – og handledelen – samt arbejdshukommelse.

Derudover har indklagede oplyst, at testen ikke havde afgørende betydning for udfaldet af undersøgelsen, som indeholder 41 sider beskrivelser af sårbarheder og styrker, og blandt andet bygger på projektive og psykometriske personlighedstest og tilknytningsinterview mv.

Nævnet afviser at behandle klagen.

Nævnet har herved lagt vægt på tvivlen om det faktiske hændelsesforløb, samt det forhold, at klager ønsker at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

En sådan bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom, kan ikke foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde