Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - øvrige - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sprog - øvrige - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-35170

En grønlandsk mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykolog.

Manden mente, at psykologen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse.

Han mente, at psykologen ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke havde taget højde for hans kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tvivl om det faktiske hændelsesforløb, og at manden havde ønsket at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

Nævnet vurderede derved, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom.

Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er født og opvokset i Grønland.

I 2008 flyttede klager sammen med sin partner til Danmark.

I 2019 blev klagers partner gravid med sit tredje barn.

Kommunen iværksatte herefter en forældrekompetenceundersøgelse af klager og klagers partner, som blev udarbejdet af indklagede psykolog.

I forbindelse med udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøglesen anvendte indklagede forskellige tests, herunder WAIS IV og RME-testen.

Klager har over for nævnet blandt andet fremlagt ”The ITC Guidelines for Translating and Adapting Tests (Second edition)” af 2017, og notat fra Institut for Menneskerettigheder ”om brugen af ikke-kulturbaserede tests til måling af forældrekompetencer i forbindelse med tvangsfjernelser af grønlandske børn”.

Indklagede har oplyst, at sagen har været indbragt for Psykolognævnet, og har over for nævnet fremlagt psykolognævnets afgørelse af 20. oktober 2020.

Af afgørelsen fremgår blandt andet

”…

Psykolognævnet har nu afgjort sagen.

Resultatet er

Det betyder, at Psykolognævnet vurderer, at du har udfærdiget erklæring om forældrekompetenceundersøgelsen med omhu og uhildethed.

…

Begrundelse for afgørelsen

Du havde ifølge opdraget til opgave at foretage en forældrekompetenceundersøgelse af forældrene i forhold til deres ufødte barn.

Du blev bl.a. bedt om at komme med en prognosevurdering af, hvorvidt forældrenes forældrekompetencer er varigt nedsatte.

[Kommunen] bad om undersøgelsen, da de påtænkte at indstille til adoption

uden samtykke efter § 68 e i serviceloven.

Sådan vurderer vi sagen

Psykolognævnet vurderer, at du har udfærdiget erklæringen om forældrekompetenceundersøgelsen med omhu og uhildethed.

Psykolognævnet vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af dit virke i sagen.

Hvad er afgørende for sagen

Opdrag og baggrundsoplysninger

Psykolognævnet lægger vægt på, at opdraget er gengivet i erklæringen.

Nævnet lægger vægt på, at sagens baggrund er beskrevet, og at der er redegjort for undersøgelsens forløb med samtaler, tests og observationer.

De relevante oplysninger fra sagsakterne er refereret i erklæringen.

Observationer

Der er desuden redegjort for observationen af samværet mellem forældrene og barnebarnet, herunder for hvem der var til stede og for rammerne for observationerne.

Vurderinger inden for opdraget

Ydermere lægger nævnet vægt på, at dine vurderinger og konklusioner af de undersøgte er inden for rammerne af opdraget i sagen, og at disse fremstår underbygget i erklæringen.

Uhildet

Psykolognævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at antage, at du har været hildet.

Det betyder, at du ikke har været partisk.

Herved lægger nævnet vægt på, at der er beskrevet såvel ressourcer, som vanskeligheder, hos de undersøgte.

Farens hjerneskade

Det fremgår af sagens oplysninger, at faren er hjerneskadet.

Det fremgår af erklæringen på side 21, at du vælger at dele MCMI III testen, der består af spørgeskema med 175 udsagn, op, så faren besvarer det over tre gange.

Du vælger denne fremgangsmåde for at give faren afveksling fra de øvrige tests, idet du vurderer, at han hurtigt udtrættes.

Det fremgår også af dit høringssvar, at du er opmærksom på at holde flere pauser, afkorte sessionerne og evt.

afholde flere testgange for at tage hensyn til farens behov.

Du oplyser endvidere, at undersøgelsen foregår i forældrenes hjem for ikke at lægge pres på forældrene i forbindelse med transport til undersøgelsen.

Gennemgang

Det fremgår af erklæringen, at du gennemgår erklæringen med forældrene, inden du gennemgår den med opdragsgiver og afleverer erklæringen til opdragsgiver.

Det er i overensstemmelse med praksis på området.

Faglige mangler

Datering af erklæringen

Erklæringen er dateret den 15. november 2019 og gennemgået med forældrene den 28. november 2019.

Du oplyser i dit høringssvar, at du har gennemgået erklæringen med forældrene, inden du gennemgik den og afleverede den til opdragsgiver.

Efter Psykolognævnets praksis anses en undersøgelse først for endeligt afsluttet, når erklæringen om undersøgelsen er gennemgået med de undersøgte.

Erklæringen skal derfor først dateres, efter at gennemgangen er gennemført.

Nævnet vurderer, at ikke der er grundlag for at udtale kritik på baggrund af, at erklæringen burde have være dateret efter gennemgangen med forældrene, men nævnet henstiller til, at en erklæring fremover skal dateres korrekt.

Faglige overvejelser

Nævnet bemærker, at det ville have været hensigtsmæssigt for den samlede vurderingsundersøgelse, hvis det fremgik tydeligere i erklæringen, hvilke faglige overvejelser, du havde gjort dig om betydningen af farens hjerneskade, og begavelsesniveau samt forældrenes kulturbaggrund

…”

Klager har den 27. januar 2022 anmodet Psykolognævnet om genooptagelse af sagen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. november 2020.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager er grønlænder, opvokset i Grønland.

Klager har grønlandsk kulturbaggrund, samt grønlandsk som modersmål.

Indklagede tog ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke højde for klagers kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Ved undersøgelsen inddrog indklagede WAIS IV og RME-testen, og lod ikke klager få tolkebistand.

Klager bad indklagede i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen om en tolk, da klager har dansk som andetsprog.

Dette afviste indklagede, og undersøgelsen fortsatte uden tolk.

Indklagede foretog desuden ingen sprogtestning af klager, og havde derfor ikke belæg for at vurdere, hvorvidt klager var i stand til at deltage uden tolk.

WAIS IV-testen er tilpasset dansk kultur, danske normer, værdier og sprog.

Der findes WAIS IV test til både amerikanere og englændere, da kultur, normer, værdier og sprog spiller en signifikant rolle for resultatets validitet.

Det fremgår af de internationale standarder for anvendelsen af psykometriske test, at hver testtype skal være udviklet, så den matcher testpersonens modersmål og kulturbaggrund.

Dette er ikke sket i klagers tilfælde.

Derudover fremgår det af de internationale standarder for testudførelser, at psykologen, der udfører testen, skal have et dybt og langvarigt kendskab til testpersonens sprog.

Dette er dog ikke tilfældet med indklagede, som er dansk og taler dansk.

Ved gennemgang af forældrekompetenceundersøgelsen ses det på intet tidspunkt, at indklagede har taget stilling til klagers grønlandske kulturbaggrund, eller at klagers modersmål er grønlandsk og ikke dansk.

Det bemærkes i den forbindelse, at klager scorede under middel i WAIS-testen, særligt i verbal forståelse, hvilket burde indikere en sprogbarriere, der kan have haft indflydelse på andre tests, som blev foretaget i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen.

Det er desuden tydeligt, at indklagede ikke har forstået, hvilke konsekvenser de manglende testtilpasninger til klagers etnicitet har betydet for resultaterne og vurderingerne af klagers forældrekompetencer.

Klager er testet og sammenlignet en til en med tests, der er tilpassede skandinaver.

Det problematiske heri burde være åbenlyst for indklagede, ligesom det burde være åbenlyst, at testresultaterne ikke er valide, når der ikke er foretaget en testtilpasning.

Andre etniske sprog, begreber, normer, værdier m.m. fejlvurderes på grund af en anden referenceramme, og derfor skal der udelukkende anvendes tests, der er tilpasset den pågældende respondents etnicitet.

Derudover har indklagede anvendt RME-testen.

Indklagede burde vide, at der er stor forskel på grønlændere og skandinavers mimik og måden at udtrykke sig på med mimikken.

RME er ikke en universel test, men det burde være åbenlyst, at forskellige etniciteter har forskellig mimik og forskellige ansigtsudtryk.

MCMI-testen, som indklagede har benyttet sig af, er ligeledes biased, og indklagede har ikke sikret sig klagers egen vurdering af sproglige færdigheder.

Klager er derved blevet stillet ringere i forbindelse med forældrekompetenceundersøglesen, fordi klager er blevet vurderet på baggrund af tests, der ikke er anvendelige.

Resultatet af undersøgelsen blev, at indklagede vurderede, at klager havde lav intelligens, manglende mentaliseringevne og ikke at kunne udvikle en yderligere forældreevne.

Konsekvensen heraf har været, at klager er blevet vurderet uden forældreevner og har fået tvangsfjernet sin søn på et utilstrækkeligt grundlag.

På baggrund heraf gøres det gældende, at klager er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelsen.

Klager ønsker som følge heraf en godtgørelse, som tilpasses grovheden i krænkelsen.

Klager opfordrer til, at Ligebehandlingsnævnet retter henvendelse til bestemte eksperter inden for området for at få bekræftet, at testene ikke er anvendelige på blandt andet grønlændere.

Indklagede gør gældende, at hun ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der blev den 24. oktober 2019 afholdt et møde mellem indklagede og opdragsgiver inden opstartsmødet med klager samme dag.

Formålet var at sikre en tydelig struktur med få, enkle beskeder til klager.

Formålet med opstartsmødet med klager var både, at indklagede og klager blev præsenteret for hinanden, og at indklagede fik et overblik over, hvad der ønskedes belyst ved undersøgelsen, at klager blev orienteret om dette, og hvilke rammer, der ville være hensigtsmæssige i den aktuelle sag.

Indklagede orienterede klager om undersøgelsesforløb og om metoder, herunder samtaler, tests og observation.

Klager og klagers partner gav udtryk for vanskeligheder på grund af klagers hjerneskade.

Dette handlede om udtrætning, svækket hukommelse og tendens til at blive vred i pressede situationer.

Indklagede havde derfor overvejelser om, hvorvidt der var behov for at holde pauser under samtalerne og testningen, at afkorte sessionerne, evt.

lave ekstra testgange og forsøge at dæmpe pressede i situationer med evt.

affektudbrud.

Endvidere aftaltes det, at undersøgelsen foregik i parrets hjem, så der ikke var ekstra pres i forbindelse med kørsel.

Med hensyn til valg af tests er alle testene standardiserede og internationale anerkendte kliniske tests.

Klager har været i Danmark siden 2008, og indklagede vurderede, at klager talte udemærket dansk.

Indklagede valgte Wais IV for at få et overblik over det aktuelle niveau af færdigheder i forhold til både evne til at stimulere et barn og i forhold til evt.

at modtage vejledning, hvilket indklagede forklarede til klager.

Udfordringerne ved denne test stemte rimeligt overens med tidligere test og det kliniske indtryk, hvorfor indklagede vurderede, at testen var relevant for klager i forhold til at skulle klare hverdagen med et barn.

Generelt vælger indklagede flere forskellige tests, så den enkelte test ikke står alene, men netop suppleres fra forskellig side.

Formålet med de valgte tests er at belyse forælderens evner samt udfordringer med hensyn til kognitive, personlighedsmæssige, sociale, følelsesmæssige forhold samt evne til mentalisering.

Dette understøttes af samtaler og det kliniske indtryk.

Det fremgår af indklagedes rapport, at klager er født og opvokset i Grønland, og klager henviste ofte under undersøgelsen til kulturelle forskelle.

Disse kulturelle forhold kan have påvirket resultatet.

Derfor var indklagede opmærksom på, om resultatet var afvigende fra tidligere tests samt beskrivelser, ligesom indklagede var opmærksom på det kliniske indtryk.

Testresultatet står således ikke alene.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har oplyst, at indklagede ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelsen ikke har taget hensyn til klagers etniske oprindelse, fordi indklagede anvendte test, der ikke var kulturtilpassede.

Klager har desuden oplyst, at indklagede afslog brug af tolk.

Indklagede har oplyst, at indklagede i forbindelse med undersøgelsen var opmærksom på at tilpasse undersøgelsen til klager, herunder i forbindelse med udvælgelsen af tests.

Indklagede har også oplyst, at indklagede anvendte flere tests, så den enkelte test ikke stod alene, men blev suppleret fra forskellige sider.

Indklagede har endvidere oplyst, at indklagede var opmærksom på, at klager er født og opvokset i Grønland, og at klager ofte under undersøgelsen henviste til kulturelle forskelle.

Indklagede har oplyst, at disse kulturelle forhold kan have påvirket resultatet, men at indklagede derfor var opmærksom på, om resultatet var afvigende fra tidligere tests samt beskrivelser, ligesom indklagede var opmærksom på det kliniske indtryk, og at testresultatet således ikke stod alene.

Indklagede har oplyst, at hun vurderede, at klager talte udmærket dansk.

Nævnet afviser at behandle klagen.

Nævnet har herved lagt vægt på tvivlen om det faktiske hændelsesforløb, samt det forhold, at klager ønsker at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

En sådan bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom, kan ikke foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

-

Der er ikke grundlag for at udtale kritik af dit virke i sag.

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 8, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om delt bevisbyrde