Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 21-27222

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af ham.

Manden havde fremsendt statistisk materiale til underbygning af sin påstand.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var påvist en sådan signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle afskediges.

Manden fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af en lageransat.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1961, blev den 12. september 2005 ansat på lager hos indklagede.

Ved brev af 27. marts 2020 blev klager afskediget med følgende begrundelse

”…

Det er med stor beklagelse at vi må meddele dig, at vi grundet svære økonomiske omstændigheder har valgt at opsige dig.

Årsagen til vores beslutning er [indklagede]s økonomiske situation, der bl.a. skyldes

Vi har valgt at nedlægge din stilling, da vi fremadrettet vurderer at arbejdsbyrden på lageret vil blive mindre og at det vil kunne varetages af ansatte på kontoret.

…”

Indklagede har for nævnet fremlagt virksomhedens årsrapport for 2019, oversigt over ordrebeholdning og en opsigelse af en agenturaftale.

Klager har oplyst, at der på afskedigelsestidspunktet var 10 medarbejdere ansat.

Medarbejderen på 64 og på 60 blev afskediget sammen med klager.

Medarbejdernes alder var: 64 år, 62 år, 60 år, 58 år, 54 år, 53 år, 47 år, 47 år, 47 år og 44 år.

Indklagede har oplyst, at den ene medarbejder blev afskediget, mens den anden indledningsvist blev varslet ned i tid, og derefter afskediget, da medarbejderen afviste tilbuddet.

Indklagede har videre oplyst, at der på afskedigelsestidspunktet var 11 medarbejdere ansat.

Indklagede har for nævnet fremlagt en skematisk oversigt over medarbejdernes alder.

Klager fremgår som øverste medarbejder i skemaet ”Alder før opsigelser”

Efter afskedigelsen modtog klager ved brev af 14. april 2020 de bedste anbefalinger fra indklagede.

Den 19. januar 2021 søgte indklagede efter en ny lagermedarbejder.

Ved e-mail af 22. januar 2021 søgte klager om genansættelse.

Ved e-mail af 16. februar 2021 fik klager afslag på genansættelse med følgende begrundelse

”…

Som jeg skrev i min forrige mail, har du været med i vores betragtning vedr.

ansættelse af ny lagermedarbejder.

Vi har dog imidlertid valgt at ansætte en anden person i jobbet som vi vurderer har bredere erfaring inden for digitallagerstyring og kontorarbejde, som der vil være en del af.

…”

Indklagede har oplyst, at den nyansatte medarbejder var ældre end aldersgennemsnittet i virksomheden.

Klagers faglige organisation og indklagede drøftede herefter afskedigelsen.

Der blev ikke opnået enighed.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. juni 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev afskediget under henvisning til sin alder.

Det er ikke nødvendigt med mundtlige parts- og vidneudsagn for at dokumentere, hvorfor klagers stilling blev nedlagt og hvilke kriterier indklagede lagde vægt på under udvælgelsen.

Der kan fremlægges skriftlig dokumentation herfor.

Indklagede dokumenterede ikke andre kriterier for udvælgelsen af de afskedigede medarbejdere.

Indklagede opsagde de objektivt set klart ældste medarbejdere.

Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, og indklagede har ikke løftet sin bevisbyrde for, at klager ikke blev udvalgt som følge af sin alder.

Den eneste grund til, at klager ikke levede op til indklagedes kvalifikationskrav til genansættelse var, at indklagede ikke sendte ham på et kursus, som han anmodede om flere gange.

Efter sin afskedigelse bestod klager kurset.

Indklagede gør gældende, at sagen formelt skal afvises fra behandling ved nævnet.

I realiteten skal indklagede frifindes.

Sagen skal afvises, idet mundtlige parts- og vidneforklaringer vil have afgørende betydning for sagens udfald, herunder forklaringer om hvilke kriterier, der var afgørende for udvælgelsen af klager, der var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen er helt eller delvist begrundet i klagers alder.

I marts 2020 var virksomheden nødsaget til at reducere i antallet af medarbejdere.

Der havde været et stort underskud for regnskabsåret 2019, en omsætningsnedgang, en ordrenedgang og en opsigelse af virksomhedens største agentur.

Der er henvist til Højesterets dom 28/2015 af 14. december 2015, der fastlog, at statiske oplysninger om medarbejderne kan indgå ved bedømmelsen, og de kan skabe formodning for forskelsbehandling, hvis de er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante.

Der var ikke en signifikant forskel på aldersfordelingen- og gennemsnittet før og efter afskedigelserne.

Der var tillige ældre medarbejdere end klager, der ikke blev afskediget.

Afskedigelsen af klager var sagligt begrundet i virksomhedens forhold, idet virksomheden var nødsaget til at reducere i antallet af medarbejdere.

Virksomheden lagde vægt på medarbejdernes kompetencer i forhold til det fremadrettede behov for arbejdsfunktioner.

Medarbejderne skulle kunne anvendes på tværs af arbejdsfunktioner på lageret og i administrationen.

Klager var den eneste medarbejder, der alene var ansat på lageret, og han havde ikke kompetencer til at varetage andre arbejdsfunktioner i virksomheden.

Det er op til virksomhedens skøn at vurdere, hvem som bedst kan undværes.

Der er henvist til U.

1968.782H og Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 9. september 2020, sag nr. 20200655.

Klager rykkede ikke for at komme på kursus i IT-lagerstyring, og det blev ikke opfattet som værende et stort ønske fra klagers side.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev den 27. marts 2020 afskediget fra sin stilling i den indklagede virksomhed, hvor han var ansat på lageret.

Samtidig blev en anden medarbejder afskediget og en tredje varslet ned i tid og efterfølgende afskediget.

Afskedigelserne var økonomisk begrundet.

Indklagede har for nævnet fremlagt en liste over medarbejderne i virksomheden.

Nævnet lægger på baggrund af denne liste til grund, at der på afskedigelsestidspunktet var ansat 11 medarbejdere i virksomheden.

På opgørelsestidspunktet var 3 af disse i alderen 40-50 år, 7 var i alderen 51-60 og 1 var i alderen 61+.

Nævnet lægger videre til grund, at klager på afskedigelsestidspunktet var 58 år, mens de øvrige afskedigede var 63 år og 59 år.

I aldersgruppen 61+, der alene bestod af én person, blev den pågældende afskediget, mens de øvrige afskedigelser fandt sted i aldersgruppen 51-60.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der ikke er påvist en sådan signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede.

Der er derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle udvælges til afskedigelse.

Nævnet finder herefter, at klager ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Stort underskud i regnskabsåret 2019

-

Opsigelse af vort største agentur [virksomhed] hvor vort samarbejde ophører d. 31.12.2020

-

Kraftig omsætningsnedgang i 1 kvartal på ca. 10% sammenlignet med 2019

-

Reduktion i ordretilgangen der kan henføres til Corona virus

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde