Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - medhold

J.nr. 21-9890

En mand klagede over, at kommunens system automatisk skiftede sagsperson fra far til mor, når der skulle betales for daginstitution.

Nævnet vurderede, at kommunens praksis i forbindelse med opkrævningen var i strid med ligestillingsloven.

Nævnet lagde særligt vægt på, at forældrene ikke selv kunne vælge, hvem der skulle være sagsperson.

Såfremt en sådan mulighed eksisterede blev forældrene ikke oplyst herom.

Manden fik derfor medhold, men efter omstændigheder ingen godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afsendelse af breve og opkrævning af institutionsplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede automatisk valgte mor som sagsperson ved opkrævning.

Sagsfremstilling

Klager, der er far, skrev sin datter op til pasning i SFO.

Klager har for nævnet oplyst, at svaret med tilbud om en plads fra den indklagede kommune blev adresseret til mor.

Indklagede har for nævnet oplyst, at pladstilbuddet oprindeligt blev sendt til både mor og far via digital post, men at mors navn stod i brevhovedet som følge af kommunens daværende IT-system.

Ved e-mail af 19. februar 2021 skrev klager til den indklagede kommune

”…

Jeg har skrevet min datter op til SFO2 og vi har fået et tilbud, som er kun sendt til min hustru.

På den digitale post står kun min hustrus navn.

Jeg er faren og det er undertegnede der søgte.

Kan I forklare mig, hvorfor det er kun hustruens navn fremgår på brevet?

Jeg går ud fra, at det er en fejl.

I bedes genudsende brevet, hvor mit navn også fremgår på brevet, tak.

…”

Ved e-mail af 22. februar 2021 svarede den indklagede kommune følgende til klager

”…

Der kan kun være én forældre som får brevene ligesom regninger også kun sendes til én forældre.

Dette er sat til at være moderen fordi i tilfælde af restance for betaling, kan pengene bedre inddrives hos den forældre som modtager børneydelserne.

Dette er oftest moderen.

…”

Klager skrev samme dag følgende til indklagede

”…

Princippet om ” Dette er oftest moderen.

” køber jeg ikke.

Det er manglende respekt til fædrene.

Det er undertegnede der søgte og min hustru får brevet.

Det vil sige, at jeg bliver ignoreret som borger, grundet mit køn.

Min hustru skal selvfølge også informeres.

Der er afsagt en dom om lige præcis dette emne.

I er nødt overholde lovgivning om ligestilling.

Andre kommuner har rettet deres systemer til ved at skrive ”Til forældrene”.

Jeg har sat borgmesteren på CC.

Det var heller ikke muligt at acceptere tilbuddet via jeres system.

Jeg er desværre nødt til at gå videre med det, hvis jeg fortsat bliver ignoreret som borger, grundet mit køn.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. februar 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 25. februar 2021 skrev indklagede følgende e-mail til klager

”Du gør os opmærksom på, at du har skrevet dit barn op til en plads i SFO2, men at det er din hustrus navn, der står på tilbuddet om en plads.

I har begge modtaget brevet i jeres eBoks.

Du ønsker, at tilbuddet om en plads adresseres til dig, da det er dig, der har søgt.

Du har ret i, at den forælder, der skriver barnet op, også er den, som skal modtage tilbuddet om plads.

Der er tale om en fejl fra vores side, og det beklager vi.

Du vil i løbet af et par dage modtage et tilbud om plads i SFO2 med dit navn på brevet.

Vi vil fremover være fuld opmærksom på praksis fra Ligebehandlingsnævnet.

Når I begynder at modtage opkrævning på betaling for pladsen, vil jeg gøre opmærksom på, at den sendes til barnets mor.

Det skyldes, at vores almindelige praksis er, at vi foretager et |sagsskifte| til barnets mor, når barnet er blevet indskrevet.

Det betyder også, at breve fremover bliver adresseret til barnets mor.

Baggrunden for sagsskiftet er, at vi derved har mulighed for at foretage en modregning i børneydelsen i det tilfælde, at der skulle opstå restancer med betalingen for pladsen.

Det skyldes, at det som udgangspunkt er moren, der modtager børneydelsen.

Denne praksis følger Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9078 af 11. januar 2018.

Du skriver, at det ikke var muligt for dig at acceptere pladstilbuddet i vores system.

Det kan skyldes, at din hustru allerede har accepteret tilbuddet.

Hvis det ikke er tilfældet, er du velkommen til at kontakte Pladsanvisningen, der kan guide dig telefonisk.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da han som far ikke modtog brev om tilbud på pasning af sin datter, selvom det var ham, der skrev datteren op.

Klager blev også udsat for forskelsbehandling, da indklagede skiftede sagsperson fra ham til mor, når opkrævningen begyndte.

Det gavner ikke ligestillingen, at det offentlige bestemmer kønsrollerne i familien ud fra deres IT-systemer.

Klagers ægtefælle var nødsaget til at acceptere tilbuddet, da klager ikke havde mulighed herfor.

Indklagede gør gældende, at indklagedes praksis var begrundet i, at der dermed var mulighed for at foretage modregning i børne- og ungeydelsen, hvis der skulle opstå restancer.

Det på tidspunktet anvendte IT-system tillod kun en forælder at være ”sagsperson”.

Der blev rettet op på fejlen med fremsendelse til mor.

Det er korrekt, at indklagedes praksis på tidspunktet var, at der blev foretaget et skifte i sagsperson fra far til mor begrundet i, at en eventuel restance ville kunne modregnes i børneydelsen, som moderen som oftest modtog.

Det var derfor moderen, der oftest modtog regningen for barnets plads i dagtilbud.

Indklagede kan ikke komme med en forklaring på, hvorfor klager ikke havde mulighed for at acceptere tilbuddet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har bekræftet, at indklagedes praksis på tidspunktet var, at der blev foretaget et skifte i sagsperson fra far til mor begrundet i, at en eventuel restance ville kunne modregnes i børneydelsen, og at det oftest var mor, der modtog børneydelsen.

Nævnet vurderer herefter, at klager dermed har påvist faktiske omstændigheder for, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da der blev skiftet sagsperson fra ham som ansøger til mor.

Nævnet vurderer videre, at kommunens praksis i forbindelse med opkrævningen for pladsen ved dagtilbuddet var i strid med ligestillingsloven.

Nævnet har herved særlig lagt vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at forældrene selv kunne vælge, hvem der skulle være sagsperson.

Såfremt en sådan mulighed eksisterede blev forældrene heller ikke oplyst herom.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Henset til sagens karakter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder nævnet ikke, at der er grundlag for, at klager skal tilkendes en godtgørelse.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

•

§ 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 3 c, om godtgørelse