Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 21-35499

Under et besøg i den indklagede undertøjsbutik blev en mand, som besøgte forretningen sammen med sin kæreste, bedt om at opholde sig i en indrettet ”herrelounge”.

Manden klagede på den baggrund over forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgik af et skilt ved forretningens indgang, at mænd henvistes til indklagedes herrelounge, fordi indklagede midlertidigt ekspederede med delvist åbne prøverum for at holde den fornødne afstand på grund af Corona.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling på grund af køn.

Klager var således ikke blevet forhindret af personalet i at købe varer i forretningen, og det fremgik af skiltningen, at mænd i øjeblikket på grund af Corona-restriktionerne kunne henvende sig ved disken for betjening.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev bedt om at opholde sig i en herrelounge i den indklagede undertøjsforretning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, besøgte sammen med sin kæreste den indklagede undertøjsforretning.

Under besøget blev klager af en ekspedient bedt om at vente ved indgangen, hvor der var indrettet et venteområde til mænd.

Af et skilt i forretningen fremgik følgende

” KÆRE MÆND

Da vi i øjeblikket ekspederer med delvist åbne prøverum for at holde den fornødne afstand, henvises I til vores HERRE LOUNGE

Værsgo at ta’ en kop kaffe

Skal du handle, så gå venligst til disken”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. juli 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager og hans kæreste besøgte den indklagede undertøjsbutik, hvor de både kiggede på badetøj til klagers kæreste og på badetøj til børn, da de ofte snakker om at få et barn.

Kort efter at klager nåede den bagerste del af butikken, blev han stoppet af en ekspedient, der bad ham om at vente ved indgangen, hvor butikken havde indrettet et område specifikt til mænd.

Ekspedienten forklarede, at kvindelige kunder skulle føle sig godt tilpas i forretningen.

Mænd havde derfor ikke adgang til den centrale del af lokalet, da det midlertidige prøverum vendte ud mod denne del af butikken.

Indklagede sælger både badetøj til kvinder, piger og drenge samt lingeri.

Der er derfor ikke tale om en forretning, som udelukkende kan forvente kvindelige kunder.

Efter henvendelsen forlod klager butikken.

Ekspedienten gjorde ham ikke opmærksom på, at mænd kunne få tilladelse til at handle, hvis de henvendte sig til disken.

Dette blev klager først opmærksom på, da han senere gik forbi forretningen og så et skilt herom ved indgangen.

Denne information var skrevet på samme skilt som instruksen om at bruge håndsprit ved spritstationen, hvilket kan forventes at blive overset, da hovedparten af forretninger bruger lignende skiltning.

Det er tankevækkende og uacceptabelt, at klager som mand ikke kan kigge på tøj sammen med sin kæreste udelukkende på grund af sit køn.

I stedet blev han henvist til et venteområde, præcis ligesom hunde bindes fast foran indgangen til supermarkeder.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Den indklagede butik er en undertøjsbutik, der yder en anden service end butikker, der for eksempel sælger bukser og trøjer, da tilpasningen af en BH kræver, at personalet er fysisk tættere på kunden.

Skiltet i butikken blev sat op i forbindelse med Corona.

Medarbejderne var på det pågældende tidspunkt nødt til at holde afstand til kunderne, og indklagede gjorde derfor det, som var nødvendigt for at kunne passe på både kunder og medarbejdere.

Indklagede assisterede derfor kunderne med delvist åbne prøverum, da medarbejderne ikke kunne stå sammen med kunden inde i prøverummet, sådan som de normalt gjorde.

Prøvesituationen kræver diskretion, og det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvis et utal af mænd kunne passere seks prøverum med letpåklædte kvinder.

Det var forventeligt, at man som kunde læste skiltet, som man mødte som det første ved indgangen til butikken.

Skiltet var udelukkende kommet til verden på grund af Corona-situationen.

Indklagede er uforstående over for, at klager sammenligner sig selv og andre mænd med hunde.

Indklagede har en utroligt lækker herrelounge, så ventetiden er behagelig.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet lægger til grund, at klager under sit besøg i den indklagede undertøjsforretning blev bedt om at opholde sig i en indrettet ”herrelounge”, og at han herefter forlod forretningen.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han herved har været udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager efter det oplyste ikke blev forhindret af personalet i at købe varer i den indklagede forretning.

Det fremgik ved skiltning ved forretningens indgang, at mænd i øjeblikket (på grund af covid-19-restriktionerne) kunne henvende sig ved disken for betjening.

Klager får herefter ikke medhold.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

Klagen af 25. juli 2021 med bilag

•

Indklagedes bemærkninger af 4. januar 2022

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde