Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - covid - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - covid - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-54947

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afvist fra et julemarked, fordi hun ikke bar mundbind.

Kvindens manglende brug af mundbind skyldtes vejrtrækningsproblemer grundet graviditet.

Arrangøren af julemarkedet bestred kvindens udlægning af hændelsen.

På grund af parternes uenighed om hændelsen, vurderede nævnet, at en afgørelse af, om kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, krævede en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afviste nævnet at behandle sagen.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager, der var gravid, blev afvist fra et julemarked, fordi hun ikke bar mundbind.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun den 12. december 2021 blev afvist fra et julemarked, fordi hun ikke bar mundbind.

Klager har videre oplyst, at årsagen hertil var, at hun havde vejrtrækningsproblemer, fordi hun var gravid i niende måned.

Indklagede bestrider hændelsesforløbet, som det er beskrevet af klager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. december 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Klager har for nævnet blandt andet fremlagt skriftlig vidneudsagn fra sin ægtefælle, der også var tilstede den pågældende dag.

Det fremgår blandt andet heraf, at der var flere uden mundbind, som blev lukket ind til julemarkedet.

Indklagede bestrider, at andre uden mundbind blev lukket ind til julemarkedet.

Indklagede har fremlagt skriftlig vidneudsagn fra den vagt, som afviste klager.

Det fremgår blandt andet heraf, at vagten havde tilbudt klager, at klager kunne bære visir i stedet for mundbind, hvilket klager afviste.

Dette bestrides af klager.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afvist fra et julemarked, fordi hun ikke bar mundbind.

Klager blev nægtet adgang til julemarkedet af en vagt, fordi klager ikke bar mundbind.

Klager blev afvist på trods af, at klager forklarede vagten, at hun var fritaget for brug af mundbind på grund af vejrtrækningsproblemer begrundet i graviditet.

Klager bad derefter om at tale med en leder.

Lederen optrådte meget ubehagelig over for klager og grinede af klager, da hun oplyste, at hun var fritaget for brug af mundbind.

Lederen gav også udtryk for, at han ikke kunne forstå, at det skulle være et problem at have maske på ved graviditet.

Imens samtalen stod på, var der flere gæster, som uden videre fik lov at komme ind uden mundbind, herunder klagers mand, som også var fritaget for at bære mundbind.

Klager mener derfor, at der er tale om forskelsbehandling, fordi andre måtte komme ind uden mundbind, mens hun ikke måtte, og fordi indklagede henviste til, at vejrtrækningsproblemer i forbindelse med graviditet ikke var en legitim grund til at være fritaget for kravet om brug af mundbind.

Indklagedes oplysninger om, at klager blev tilbudt visir som et alternativ til mundbind bestrides.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at et visir ikke havde været et alternativ for klager i den givne situation.

Klager havde forud for julemarkedet forsøgt at bære visir i stedet for mundbind, men dette gav samme udfordringer for klager som mundbindet.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede havde besøg af op imod 12.000 mennesker til det pågældende julemarked.

I ugen op til julemarkedet blev coronarestriktionerne skærpet, hvilket førte til, at indklagede skulle sikre, at der kun kunne gives adgang til julemarkedet, hvis publikum kunne vise gyldigt coronapas.

Ligeledes var kravet om at bære mundbind eller visir ved større indendørs arrangementer genindført.

Indklagede valgte at gøre brug af et større antal frivillige, der skulle tjekke al trafik ud og ind af de to haller, hvor julemarkedet blev afholdt.

Coronavagterne sikrede gennem weekenden, at alle gæster, der enten ikke opfyldte kravet om gyldigt coronapas eller ikke bar mundbind/visir blev nægtet adgang.

Der blev i den forbindelse ikke skelet til hverken handicap, køn, race eller etnisk oprindelse.

Alle blev behandlet lige.

Ved indgangen blev der stillet mundbind gratis til rådighed, så de gæster, der ikke var i besiddelse heraf, kunne få et udleveret.

Hændelsesforløbet, som det er beskrevet af klager, kan ikke genkendes af indklagede.

Indklagede bestrider, at klager, som den eneste blev nægtet adgang til hallen.

Alle, der ikke kunne eller ville overholde

retningslinjerne om gyldigt coronapas og brug af værnemidler, blev afvist.

Indklagede henviser desuden til de fremlagte udsagn fra den pågældende vagt, som blandt andet har oplyst, at vagten var forstående over for klagers situation og tilbød klager brug af visir i stedet for mundbind.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Reglerne i ligestillingsloven gælder for myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Det følger af forarbejderne til ligestillingsloven, at tjenesteydelser skal forstås i overensstemmelse med artikel 57 EUF, dvs. som ydelser, der normalt udføres mod betaling, især virksomhed af industriel, handelsmæssig eller håndværksmæssig karakter og liberale erhverv.

Det er uden betydning, om den økonomiske aktivitet er udøverens hoved- eller bierhverv.

Varer og tjenesteydelser, der ikke normalt leveres mod betaling, er som udgangspunkt ikke omfattet.

Der er intet til hinder for, at organisationer, der varetager et socialt eller humanitært formål som led i deres aktiviteter, beslutter, at alene personer af det ene køn skal ydes hjælp.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager har oplyst, at hun blev afvist ved et julemarked, som indklagede var arrangører af, fordi hun ikke bar mundbind.

Årsagen hertil var, at hun som følge af graviditet led af vejrtrækningsproblemer.

Klager har oplyst, at en række andre gæster, herunder hendes mand, kom ind uden brug af mundbind.

Indklagede har bestridt klagers oplysninger om hændelsesforløbet.

Indklagede har i den forbindelse fremlagt vidneudsagn fra den vagt, som afviste klager.

Det fremgår heraf, at klager blev tilbudt at bære visir i stedet for mundbind.

Dette bestrides af klager.

Indklagede har oplyst, at en række gæster, der ikke overholdt retningslinjerne om gyldigt coronapas og brug af værnemidler blev afvist ved indgangen.

Der er for nævnet tvivl om hændelsesforløbet forud for, at klager blev afvist fra julemarkedet, herunder om afvisningen havde relation til klagers graviditet.

Det er desuden uklart, om indgangen til julemarkedet forudsatte betaling, og om klagen derved er omfattet af reglerne i ligestillingsloven.

Under disse omstændigheder finder nævnet, at der kræves en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afgøre, om klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afviser nævnet at behandle sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling