Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 21-35498

En mand, som er blind og har en førerhund, ønskede sammen med sin far at spise hos et pizzeria.

Medarbejderne hos det indklagede pizzeria afviste manden og hans far.

Indklagede havde for nævnet oplyst, at manden ikke havde gjort det klart, at hunden var en førerhund, og at der ikke var tegn at se på hunden, ligesom den heller ikke bar en sele eller bælte, men derimod gik løs.

Nævnet lagde til grund, at mandens førerhund alene fungerer som et hjælpemiddel for ham, når den er iført en bøjle, som han kan holde fast i.

Nævner lagde også til grund, at mandens førerhund på tidspunktet for afvisningen var iført en bøjle.

Nævnet vurderede herefter, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde i pizzeriaet, var et udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det af indklagede oplyste om sikring af fødevarehygiejne og det forhold manden med førerhund blev afvist fra pizzeriaet uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at medbringe sin førerhund hos det indklagede pizzeria.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager fik afslag på at medbringe sin førerhund hos det indklagede pizzeria.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, som er blind og har en førerhund, ønskede sammen med sin far den 22. juni 2021 at spise hos det indklagede pizzeria.

Klager har oplyst, at hans far gik ind i pizzeriaet og fortalte, at de havde en førerhund med.

De to medarbejdere afviste derefter klager og hans far.

Klager informerede herefter indklagede om, at han ønskede at anmelde afvisningen som forskelsbehandling.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juli 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Indklagede har oplyst, at klager ikke gjorde det klart, at hunden var en førerhund, og at der ikke var tegn at se på hunden, ligesom den heller ikke bar en sele eller bælte, men derimod gik løs.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede blev gjort opmærksom på, at der var tale om en førerhund, som har adgang til restauranter og fødevarebutikker.

Hunden var iført den bøjle, som klager holder fast i.

Den er et værdifuldt hjælpemiddel, som ikke går løs.

Medarbejderne hos indklagede spurgte ind til, om klager var fra Fødevarestyrelsen, hvilket blev afkræftet.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Da der serveres mad, lukker indklagede ikke dyr ind.

Især på tidspunktet for klagers besøg, hvor der også blev taget hensyn til corona.

Klager gjorde ikke opmærksom på, at hunden er en førerhund.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er blind.

Det fremgår også, at førerhunden er et nødvendigt hjælpemiddel for ham.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Om afvisningen

Klager har oplyst, at han sammen med sin far gjorde indklagede opmærksom på, at hunden var en førerhund, som har adgang til restauranter og fødevarebutikker.

Hunden var ifølge klager iført en bøjle, som klager holdt fast i.

Indklagede har bestridt, at klager gjorde opmærksom på, at hunden var en førerhund.

Hunden var ikke markeret med tegn og bar hverken sele eller bælte.

Hunden gik desuden løs.

Nævnet lægger til grund, at klagers førerhund alene fungerer som et hjælpemiddel for klager, når den er iført en bøjle, som klager kan holde fast i.

Nævner lægger også til grund, at klagers førerhund på tidspunktet for afvisningen den 22. juni 2021 var iført en bøjle.

Nævnet vurderer herefter, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde i pizzeriaet, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en førerhund, ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget om at medbringe sin førerhund i pizzeriaet blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at de ikke tillader hunde i pizzeriaet af hensyn til at sikre fødevarehygiejnen.

Nævnet vurderer, at forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet.

Nævnet vurderer dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne og det forhold, at alle hunde, inklusiv førerhunde, blev afvist fra pizzeriaet uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at den forskelsbehandling, som klager blev udsat for i forbindelse med afslaget på at medbringe sin førerhund hos indklagede, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde

•

§ 11, om godtgørelse