Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 21-28373

En døv mand søgte en stilling som specialarbejder.

Manden fik afslag på stillingen, da virksomheden oplyste, at han ikke måtte gå på byggepladser, da han var døv.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden ikke forud for sit afslag undersøgte, om manden med rimelige tilpasninger ville kunne varetage stillingen som specialarbejder på en byggeplads, herunder om byrden ved at foretage sådanne tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Manden fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev indkaldt til samtale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev indkaldt til samtale.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 22. juni 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den indklagede virksomhed opslog denne stilling jobopslag

”Specialarbejder [by]

Specialarbejder søges.

Vi søger 5 med hænderne godt skruet på til arbejde i [by] og omegn.

Til byggepladser Vi ønsker

…”

Klager, der er døv, søgte ved e-mail af 18. juni 2021 stillingen ved indklagede

”Kære [indklagede]

Jeg faldt over jeres jobopslag på jobnet.dk

[link]

Som uddannet asfaltør og murer har jeg været på en del byggepladser, og har stor interesse i stillingen, og vil blot forhøre mig hurtigt om man skal være selvkørende, eller om der er firmabil, og hvor ligger løn niveauet egentligt?

Ser frem til at høre fra jer, og god weekend”

Indklagede anmodede herefter klager om at ringe virksomheden op.

Klager skrev derfor følgende e-mail til indklagede

”…

Da jeg er døv, har jeg ikke lige mulighed for at ringe, så håber at vi kunne tage det indledende her på mailen.

…”

Efter at klager havde sendt en rykker-mail den 22. juni 2021 svarede indklagede følgende

”Du må ikke går på byggeplads hvis du er døv så vi kan ikke bruge dig tak for at du har søgt job hos os god dag til dig

…”

Indklagede har over for nævnet bestridt, at klager søgte stillingen, da ovenstående korrespondance havde karakter af spørgsmål til stillingen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. juni 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 38.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da han fik afslag på sin ansøgning under henvisning til, at han er døv.

Klager var jobsøgende og interesseret i stillingen.

Der findes masser af døve håndværkere på byggepladser.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises, da der er behov for parts- og vidneforklaringer.

Der er flere uafklarede forhold i sagen, herunder om klagers kompetencer, omfanget og indholdet af stillingerne, klagers erhvervserfaring, dokumentation på hjælpemidler samt ansvaret for sikkerheden på byggepladsen.

Sagen egner sig derfor ikke til skriftlig behandling.

Indklagede er en virksomhed, der yder vikariater og jobformidling inden for byggeri og anlægsbranchen.

Da arbejdet skulle foregå på en byggeplads, kunne klager ikke anvendes, da han er døv.

Indklagede er som arbejdsgiver underlagt strenge krav til varetagelsen af medarbejdernes sikkerhed og dermed indretningen af byggepladsen.

Medarbejdere skal være i stand til at kommunikere hurtigt med hinanden, observere og høre, hvad der sker omkring dem.

Mange af maskinerne er udstyret med audioalarm som sikkerhed.

Indklagede kunne ikke med rimelig tilpasning eller hjælpemidler indrette sig således, at klager kunne komme i betragtning til stillingen, da klager ikke opfyldte de nødvendige og rimelige krav, som stilles til en medarbejder på en byggeplads.

Det kunne ikke fungere i praksis at ansætte og tilpasse en stilling til klager, idet dette ikke kunne indeholdes inden for den gældende lovgivning om arbejdspladsers indretning.

Dette er i overensstemmelse med Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9562 af 21. juni 2018.

Som følge af Covid-19 havde indklagede ingen omsætning i 2020, hvilket dermed ville have gjort tilpasninger uforholdsmæssigt byrdefulde.

Stillingsopslaget blev i øvrigt aldrig relevant, da opgaven ikke blev iværksat.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er født døv.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 18. juni 2021 skrev klager til indklagede med spørgsmål til en opslået stilling.

Da indklagede anmodede klager om at ringe dem op, oplyste klager, at han er døv, hvorfor han ikke kunne ringe.

Den 22. juni 2021 skrev indklagede, at klager ikke måtte gå på en byggeplads, når han er døv, hvorfor indklagede ikke kunne bruge ham.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det er ubestridt, at indklagede på tidspunktet for e-mailen af 22. juni 2021 var bekendt med klagers hørehandicap.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Afslaget på klagers interesse i stillingen som specialarbejder var begrundet i, at arbejdet foregik på en byggeplads, og at klager er døv.

Indklagede har for nævnet redegjort nærmere for behovet for, at klager hurtigt kunne kommunikere og reagere på eventuelle farer på byggepladsen.

Indklagede undersøgte imidlertid ikke forud for sit afslag til klager, om han med rimelige tilpasninger – for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre – ville kunne varetage stillingen som specialarbejder på en byggeplads, herunder om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Indklagede indgik heller ikke forud for afslaget i dialog med klager om, hvorvidt han med eventuelle hjælpemidler kunne varetage den konkrete stilling.

På denne baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. juni 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Er mødestabil

-

Erfaring med håndværk og byggepladser

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde