Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 21-10234

En konsulent blev afskediget, mens hun var gravid.

Det var derfor op til den indklagede virksomhed, at bevise at dette ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde særlig vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem konsulentens meddelelse om graviditet og afskedigelsen af hende, samt virksomhedens begrænsede viden om de økonomiske konsekvenser m.v. af covid-19 på tidspunktet for afskedigelsen.

Konsulenten fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af en konsulent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som konsulent.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 355.000 kr. med procesrente fra den 1. marts 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 21. maj 2019 rettede en partner hos indklagede henvendelse til klager for at høre, om hun kendte nogle, der ville være god i en rolle som projektkoordinator hos indklagede.

Efter korrespondance frem og tilbage skrev lederen følgende

”Stillingen kan både være på freelance basis og fastansættelse i [indklagede].

Projektkoordinatoren kommer til at arbejde sammen med mig i et PMO i [virksomhed].

Hvis du søger den er det din, så tager vi os af at sikre dine næste opgaver som projektleder og vi tager os af din videre karierre som projektleder op til partner i verdensfirmaet her [smiley]”

Ved e-mail af 1. juni 2019 skrev en partner hos indklagede følgende til klager

”…

Som diskuteret er der følgende personlige fordele ved at slutte dig til [indklagede]

Jeg har vedhæftet en revurdering af vores oprindelige lønforslag til kommentering.

Udkast til kontrakt også vedhæftet.

De opgaver der nævnes i kontrakten vil jeg gene have skrevet ned til noget mere generisk, lige nu henviser de kun til koordinatorrollen i [virksomhed], der jo i princippet blot er et springbræt.

…”

Klager blev i juni 2019 fastansat hos indklagede.

Primo 2020 havde klager en periode, hvor hun var sygemeldt som følge af et enorm arbejdspres hos indklagede og en specifik kunde.

Indklagede bestrider, at klager blev underlagt et enormt arbejdspres fra virksomhedens side.

Den 28. februar 2020 orienterede klager indklagede om, at hun var gravid.

Klager har oplyst, at hun her fik at vide, at det var godt for klager, men dårligt for virksomheden.

Indklagede bestrider klagers udlægning af modtagelsen af meddelelsen om hendes graviditet.

Den 9. marts 2020 skrev indklagede følgende e-mail til klager om hendes opgaver

”Hej [klager]

Tak for en god snak i fredags.

Blot en kort opfølgning for at holde [navn], [navn] [og] [navn] opdateret.

Som vi diskuterede, har vi desværre ikke en konkret kundeopgave, der matcher din viden og kompetence, som vi kan staffe dig ind på, men vi arbejder på at finde en opgave til dig.

Jeg havde håbet, at kunne bruge dig på en mindre opgave med indslusning af et nyt firma i [virksomhed], men opgaven ryger under [navn] projektet og bliver løst af projektholdet der.

Dine tidligere opgaver i [virksomhed] har [navn] trukket tilbage, dem ønsker han at løse internt.

Det er rigtig ærgerligt for [indklagede].

Jeg har diskuteret med de andre konsulenter, om de har delelementer af leverancer på deres projekter, hvor du kan være behjælpelig.

Lige nu er der ikke noget, der kan overdrages til dig, det er ofte for tidskrævende og urentabelt at overdrage mindre dag-til-dag opgaver og mange af den type opgaver er pludseligt opstået, just in time leverancer.

I mellemtiden har vi en række interne opgaver du kan hjælpe med, først of fremmest den Governance

opgaven, som du arbejder på for [navn].

Det vil jeg gerne drøfte med dig næste gang du er på kontoret.

…”

Den 11. marts 2020 blev Danmark ramt af en række Covid-19-restriktioner.

Indklagede har for nævnet fremlagt en oversigt over tabte opgaver fra januar til maj 2020.

Oversigten viste tabte opgaver for en værdi på samlet 7.660.000 kr.

Ved brev af 20. marts 2020 blev klager afskediget med følgende begrundelse

”…

Årsagen er, at det i forhold til virksomhedens strategi samt nuværende og fremtidige kundegruppe, ikke er muligt at indhente kundeopgaver svarende til en samlet vurdering af dine kompetencer og kvalifikationer.

Som du er informeret om, har vi de sidste par måneder forsøgt at etablere relevante opgaver, hvilket ikke er lykkedes.

Den nuværende situation omkring Corona-virus har om muligt gjort det endnu vanskeligere.

[Indklagede]s fokus ligger på opgaver der bl.a. kræver en tung erfaring og vores håb om at kunne etablere en stilling som krævede færre års erhvervs- og konsulenterfaring er desværre ikke lykkedes.

…”

Klager gjorde efterfølgende indsigelse mod sin afskedigelse.

Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 351.000 kr. + feriepenge + kompensation for telefon, internetforbindelse og sundhedsordning svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget i strid med ligebehandlingslovens regler under sin graviditet.

Klager blev headhuntet til stillingen som konsulent.

Klager modtog ikke den ved ansættelsen lovede træning og opkvalificering.

Indklagede kunne ikke på afskedigelsestidspunktet udlede, at virksomheden ville miste kunder som følge af covid-19.

Endvidere blev der annonceret efter og ansat en konsulent i april 2020.

Indklagede blev i øvrigt i 2020 tildelt titlen som gazelle-virksomhed som følge af omsætningsvæksten.

Det undrer klager, at der både kunne ansættes og ikke afskediges andre medarbejdere end klager, når opgavenedgangen som oplyst af indklagede var så væsentlig.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev afskediget som følge af sin graviditet.

Klagen bør afvises, da der er behov for parts- og vidneforklaringer til ordentlig belysning af sagens forløb og faktum.

Klager har fremsat flere påstande, som enten er efterrationaliseringer eller usandheder.

Parterne har åbenlyst forskellige opfattelser af sagens faktuelle forhold.

Afskedigelsen af klager beroede udelukkende på opgavenedgang og dermed på drifts- og organisationsmæssige forhold i virksomheden.

Indklagede havde ikke opgaver, der kunne matche klagers faglige og kapacitetsmæssige niveau.

Klager blev ansat som ”consultant”, hvilket var det laveste konsulentniveau, som indklagede havde.

Stillingen blev konkret oprettet til en specifik kundeopgave.

Klager havde ikke en projektlederfunktion for kunden, men koordinerede møder og opgaver.

Under klagers sygemelding hjemtog den specifikke kunde klagers opgave til intern løsning.

Det er korrekt, at indklagede rakte ud til klager for at ansætte hende.

Dette var dog begrundet i, at indklagedes ejer havde personlige relationer til klager og dennes forældre, så det var for at hjælpe klager i sit videre karriereforløb.

Der var ikke tale om headhunting.

Klager viste sig dog hverken at være professionel eller mentalt kompetent til at løse de globale projektlederopgaver, som indklagede normalt varetager.

Indklagede ansatte helt korrekt en seniorkonsulent i april 2020, der var på et væsentligt højere niveau end klager.

Konsulenten blev ansat til at løse opgaver af en helt anden kaliber.

Den ansatte skulle hverken erstatte klager eller på anden vis overtage opgaver, som klager udførte.

Ansættelsen skete i øvrigt efter et længerevarende rekrutteringsforløb og efter ansøgning modtaget den 24. januar 2020.

Det relevante i nærværende sag er, at det ikke var muligt at tilvejebringe opgaver til klagers niveau.

Alle konsulenter i indklagede blev tilbudt en karrierevej op mod partnerskab, men det er en grundlæggende forudsætning, at vedkommende kan performe på opgaver og kan vise personlig udvikling.

Klagers sygeforløb viste med al tydelighed, at stillingen hos indklagede var den forkerte stilling og karriere.

Gazelle-prisen tildeles på baggrund af tidligere års realiserede resultater.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager blev afskediget, mens hun var gravid.

Den omvendte bevisbyrde finder derfor anvendelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at den omstændighed, at klager var gravid, ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.

Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagers meddelelse om sin graviditet og afskedigelsen af hende, ligesom nævnet lægger vægt på den begrænsede viden om de økonomiske konsekvenser mv. af covid-19, som indklagede havde på tidspunktet for afskedigelsen.

Det kan i den forbindelse konstateres, at alene klager blev afskediget.

Kort forud for afskedigelsen af klager, havde indklagede i e-mail af 9. marts 2020 tilkendegivet, at man havde interne opgaver til klager.

Endelig lægger nævnet vægt på, at indklagede allerede i april 2020 foretog en ny ansættelse.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 355.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 355.000 kr. til klager med procesrente fra den 1. marts 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

-

Vi har justeret vores karrierevej for at imødekomme din baggrund og tilføjet rollerne Consultant og Junior Consultant.

Hvor du kvalificerer til rollen som Junior Consultant skubber vi dig med det samme ind i rollen som Consultant, så vores fokus i 2019 er at få dig løftet vidensmæssigt, så du matcher jobbeskrivelsen og kunderne er trygge ved at betale en listepris på 1250 for dit arbejde.

-

En mere lovende karrierevej end i din nuværende situation, det rigtige job

-

Åbner døren til konsulentbranchen

-

Du får en senior mentor i undertegnede, der tager ansvar for at sikre din karriere sammen med dig

-

Gennem dit tætte samarbejde med undertegnede får du adgang til kundernes øverste ledelse

-

Vi tilbyder dig en inspirerende personlig udviklingsrejse i [indklagede]

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde