Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - lejeaftale - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - lejeaftale - ej medhold

J.nr. 22-38457

En kvinde klagede over, at hun af sit boligselskab var blevet bedt om at afskaffe sin hund, som hun holdt i strid med husordenen.

Efter at kvinden havde modtaget en advarsel blev hunden certificeret som servicehund.

Advarslen bortfaldt herefter, og kvinden kunne blive boende med sin servicehund.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at hun var blevet behandlet ringere på grund af sit handicap, idet kvinden havde lov til at beholde sin hund uanset husordenens ordlyd, da den var blevet certificeret som servicehund.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med et forløb om klagers hold af hund i almen bolig.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at du blev bedt om at afskaffe din hund i henhold til husordenen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har bolig i en almen boligforening.

I 2014 anskaffede klager sig en hund, der senere skulle komme under uddannelse til psykiatrisk servicehund.

Klager har for nævnet fremlagt et udklip fra husordenen, hvoraf følgende fremgår

”Det er ifølge loven tilladt at have en kommunalt bevilget servicehund, f.eks. en førerhund.

Den er specielt trænet og udvalgt til opgaven.

Det må dog ikke være til gene for andre beboere.

”

I psykiatrisk speciallægeerklæring af 6. januar 2022 fremgår følgende om klagers helbred

”…

Under kontakten er [klager] diagnosticeret med Skizotypisk sindslidende og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

…

Det skal anbefales, at [klager] kan opnå dispensation i forhold til at kunne have en servicehund i sin lejlighed”

Ved afgørelse af 21. marts 2022 besluttede beboerklagenævnet under klagers bopælskommune, at klager skulle meddeles en advarsel for at overtræde afdelingens husorden om hundehold.

Den 31. marts 2022 blev klagers hund certificeret som psykiatrisk servicehund.

Ved stævning af 13. april 2022 indbragte klager den indklagede boligorganisation for boligretten med påstand om frifindelse for beboerklagenævnets afgørelse af 21. marts 2022.

Ved afgørelse af 23. august 2022 fandt beboerklagenævnet, at nævnets tidligere afgørelse af 21. marts 2022 skulle genoptages, og at klager ikke skulle meddeles en retsfølge for at holde hund i strid med husordenen.

Klager har for nævnet oplyst, at hun herefter havde ret til at have sin servicehund i sin almene bolig.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. august 2022.

Klager ønsker kompensation for sine sagsomkostninger samt kompensation for svie og smerte.

Ligebehandlingsnævnet har efter sagens omstændigheder ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling og chikane, da udlejer ikke accepterede klagers servicehund, men bl.a. ville bestemme, hvorfra hunden skulle komme, og hvilken bevilling m.v., der skulle være.

Klager har en servicehund, som udlejer, efter klagers oplysning, har forsøgt at hindre hende i at have.

Klager har oplyst, at udlejer krævede en kommunal bevilling på trods af, at klagers hund var under uddannelse til at blive certificeret servicehund.

Klager måtte gældssætte sig for at kunne betale sin advokat, og derigennem få lov til at bibeholde sin servicehund.

Klager blev psykisk påvirket af indklagedes ønske og ihærdighed for at få hunden fjernet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ved beboerklagenævnets afgørelse af 21. marts 2022 blev klager tildelt en advarsel for at have hund i strid med den almene boligforenings husorden.

Efter at klagers hund den 31. marts 2022 blev certificeret som psykiatrisk servicehund blev beboerklagenævnets afgørelse genoptaget og ændret.

Klager havde således efterfølgende ret til at have sin servicehund på sin bopæl.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev behandlet ringere som følge af handicap.

Nævnet har særligt lagt vægt på, at klager, efter at hunden blev certificeret som servicehund, fik lov til at beholde hunden på sin bopæl.

Da klager ikke har påvist faktiske omstændigheder følger det af fast praksis, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Klager får derfor ikke medhold.

Nævnet har ved denne afgørelse ikke taget stilling til, om klagers lidelse udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde