DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - genoptagelse - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - genoptagelse - afvisning
J.nr. 22-44755
Klager anmodede om genoptagelse af nævnets afgørelse i sagsnr.
22-44755.
Ved afgørelsen havde nævnet afvist at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med klagers korrespondance med den indklagede region om hans jobmuligheder hos dem.
Der var i anmodningen om genoptagelse ikke fremkommet faktiske oplysninger, som ikke allerede forelå og indgik ved nævnets tidligere afgørelse.
Afgørelsen blev truffet uden forudgående høring af den indklagede region, da det på baggrund af indholdet af klagen med bilag var åbenbart, at der ikke kunne gives medhold i klagen.
Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring af indklagede forud for afgørelsen, ligesom klagen heller ikke i øvrigt gav anledning til at iværksætte yderligere undersøgelse af sagen.
Der forelå derfor ikke særlige grunde, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.
Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage hans sag om forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med klagers korrespondance med den indklagede region om hans jobmuligheder hos dem.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager indbragte den 29. april 2022 en klage for Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Nævnet traf den 5. september 2022 afgørelse i sagen, som blev behandlet under sagsnr.
22-22660.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Ved afgørelsen afviste nævnet at behandle klagen, da det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Af afgørelsen fremgår følgende
” Sagsfremstilling
Klager skrev den 11. oktober 2021 en mail til en medarbejder på et sygehus i den indklagede region
”Kære kollega,
Jeg er en erfaren [speciallæge] og ph.d. i [lægespeciale] fra [EU-land], taler flydende dansk og har fuld autorisation til at arbejde som [speciallæge] i Danmark, og jeg er interesseret i at arbejde på et hospital, hvor både klinisk [lægespeciale] og forskning inden for [lægespeciale] tages i betragtning.
Jeg kan se, at der en stilling som ”introduktionsreservelæge [afdeling]”.
Jeg tænker på, om I forventer andre stillinger i den nærmeste fremtid, som kunne passe til mine kvalifikationer, og i givet fald hvilke.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
[Klager]”
Medarbejderen hos indklagede svarede den 13. oktober 2021
”Kære [klager]
Tak for din forespørgsel og interesse for afdelingen.
Vi har ingen ledige stillinger lige nu, men situationen kan ændre sig.
Du er meget velkommen til at sende os dit CV.
”
Klager skrev samme dag følgende til indklagedes medarbejder
”Kære kollega,
Mange tak for dit svar.
Jeg sender gerne mit CV til dig.
Jeg troede, at det skulle sendes elektronisk.
Jeg har måske udtrykt mig forkert i min tidligere e-mail.
Jeg vil gerne vide, hvilke stillinger jeg er berettiget til som speciallæge i [lægespeciale] i Danmark.
På forhånd tak.
”
Efter at klager havde rykket for svar, sendte indklagedes medarbejder den 22. oktober 2021 følgende svar
”Kære [klager]
Jeg beklager, at jeg ikke har fået svaret på din mail.
Som speciallæge i [lægespeciale] kan du søge stilling som afdelingslæge her på afdelingen.
Send gerne dit CV allerede nu, så kan vi hurtigt komme videre, hvis der skulle vise en stilling ledig.
.
.
.
”
Klager rettede i april 2022 på ny henvendelse til den pågældende medarbejder hos indklagede.
Medarbejderen skrev i forlængelse heraf den 7. april 2022 følgende til klager
”Hej [klager]
Vi slår med jævne mellemrum stillinger op på [afdeling] som du skal være velkommen til at søge.
”
Klager svarede den 11. april 2022 følgende
”Hej [medarbejderens navn]
Mange tak for din e-mail.
Jeg er klar over det.
Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor du informerede mig om kun en stilling som afdelingslæge, mens jeg (som jeg fik at vide af en kollega fra København) ikke blev informeret om stillingen som overlæge, som også passer til mine kvalifikationer.
Hvorfor lederen af den kliniske afdeling heller ikke svarede på dette spørgsmål efter mange forsøg?
Lad mig venligst forstå dette.
”
Medarbejderen svarede den 19. april 2022 følgende
”Hej [klager]
Alle ledige stillinger på [afdeling] slås op på [hjemmesider], hvor alle kan tilgå dem.
Vi informerer ikke eventuelle kandidater særskilt herom.
”
Klager svarede den 20. april 2022
”Hej [medarbejderens navn]
Tusind tak for din e-mail og for linkene.
Ud fra hvad jeg har forstået er den eneste stilling, som alle [speciallæger med klagers speciale] kan søge på [afdeling], stilling som afdelingslæge.
Jeg vil tage disse oplysninger med i mine overvejelser.
”
…
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Klager er en erfaren speciallæge.
Han er født i et EU-land og taler flydende dansk.
Han sendte en mail til sygehuset i den indklagede region for at spørge, hvilken stilling han kunne søge.
En medarbejder svarede ham, at han kunne søge en stilling som afdelingslæge.
Klager har imidlertid hørt, at hans status som speciallæge med fuld autorisation i Danmark betyder, at han også vil være egnet til en stilling som overlæge.
Han burde være blevet informeret herom ved sin henvendelse til sygehuset.
En speciallæge, som er uddannet i Danmark, kender systemet og ved, at en stilling som overlæge er en bedre stilling end en stilling som afdelingslæge.
Klager, som er uddannet i EU, kender derimod ikke systemet.
Indklagede burde have informeret klager bedre, ligesom de burde have besvaret hans yderligere spørgsmål til stillingen som overlæge.
Klager er derfor blevet behandlet ringere som led i jobansøgningsprocessen som følge af sin nationale oprindelse.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Efter at klager havde rettet henvendelse til den indklagede region for at spørge til sine jobmuligheder som speciallæge, vejledte indklagede ham om, at han havde mulighed for at søge stillinger hos dem som afdelingslæge.
Som led i den videre korrespondance oplyste indklagede desuden, at de med jævne mellemrum slog ledige stillinger op, som han var velkommen til at søge.
Nævnet vurderer, at klager ikke har fremlagt oplysninger, der giver anledning til at formode, at han ved indklagedes vejledning er blevet udsat for ringere behandling som ansøger til en ledig stilling på grund af sin nationale oprindelse.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klager ikke blev vejledt om mulighederne for også at søge stillinger som overlæge.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede region.
”
Klager anmodede den 4. oktober 2022 om genoptagelse af nævnets afgørelse.
Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.
Parternes bemærkninger
Klager har ønsket at uddybe sine synspunkter med henblik på, at nævnet ændrer sin afgørelse.
Der er tale om diskrimination, fordi klager som fuldt ud anerkendt speciallæge i Danmark har ret til at søge en stilling som både afdelingslæge og overlæge.
Regionen informerede i sine mails ikke klager om begge muligheder, men kun om den mindst betalte af de to.
Hvis hospitalet kun tilbyder stillingen som afdelingslæge til alle speciallæger med klagers speciale, uanset om de er uddannet i Danmark eller EU, er det fint.
Hvis ikke det er tilfældet, undrer klager sig over, at han så kun skulle kunne søge stillingen som afdelingslæge.
Danske speciallæger er klar over, at de også kan søge en stilling som overlæge.
Klager ville have sat pris på, at indklagede kunne svare på de spørgsmål, som sagen rejser.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.
Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Der er i anmodningen om genoptagelse ikke fremkommet faktiske oplysninger, som ikke allerede forelå og indgik ved nævnets afgørelse af 5. september 2022.
Afgørelsen blev truffet uden forudgående høring af den indklagede region, da det var nævnets vurdering, at det på baggrund af indholdet af klagen med bilag var åbenbart, at der ikke kunne gives medhold i klagen.
Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring af indklagede forud for afgørelsen, ligesom klagen heller ikke i øvrigt gav anledning til at iværksætte yderligere undersøgelse af sagen.
I overensstemmelse med nævnets faste praksis vurderer nævnet herefter, at der ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.
Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
Forvaltningsloven
•
§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 10, om genoptagelse
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a, om delt bevisbyrde
•
§ 19, stk. 1, om partshøring