Legislator Case Law & Legislation
W20221018325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10183 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2022 10183 Valid

J.nr. 22-41399

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2022 10183 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som IT-supporterelev og deltog i en samtale.

Ved mail af 8. september 2022 fik klager afslag på ansættelse med følgende begrundelse

” […] Som vi har oplyst dig over telefonen, har vi valgt at tilbyde en anden ansøger stillingen, og du er derfor ikke længere i proces til stillingen.

I vores afgørelse har vi vurderet alle de gennemførte samtaler med fokus på, hvem der bedst matcher udvalgets krav og forventninger til stillingen.

[…] ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. september 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på mellem 10.000 kr. og 25.000 kr.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og alder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap eller alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap og/eller alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap og/eller alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter oplysningerne i sagen og sagens udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 10183 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 10183 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →