Legislator Case Law & Legislation
W20221017325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0916

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10173 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0916

KEN#LOKDOK23 2022 10173 Valid

DRs nyhedsindslag om situationen i Ukraine behandles ikke af egen drift

DR bragte i oktober måned et indslag i nyhedsudsendelsen ”21 SØNDAG” om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine.

Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe indslaget, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning, hvorfor der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

KEN#LOKDOK23 2022 10173 Valid

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage en sag op til behandling af egen drift i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2.

Anmodningen vedrører et indslag i nyhedsudsendelsen ” 21 SØNDAG: Højspændt Ukraine-situation.

Gaskrisen presser forbrugerne.

Militant islamist-leder skifter kurs ”, der blev bragt af DR den 2. oktober 2022 på DR1, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine.

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 2. oktober 2022 nyhedsudsendelsen ” 21 SØNDAG: Højspændt Ukraine-situation.

Gaskrisen presser forbrugerne.

Militant islamist-leder skifter kurs ”.

Udsendelsen varer ca. 32 minutter og er fortsat tilgængelig på dr.dk med følgende programomtale

”Mød [Person A], der var militant islamist-leder, men nu er vendt rundt.

Mens Rusland rasler med atom-sablen og Ukraine vinder frem, så øger Danmark støtten til krigen.

Hør regeringen forklare hvorfor.

Samtidig øger gaskrigen presset på forbrugerne.

Mød familien, hvor det sidste halve år har været en daglig kamp, for at få råd.

”

Nyhedsudsendelsen indeholder blandt andet et interview med forsvarsminister Morten Bødskov.

Interviewet omhandler dels regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine, dels situationen vedrørende gaslækager i Østersøen.

Indslaget indledes med følgende

” Nyhedsværten : Så skal det handle om sikkerhedssituationen, der med sprængningen af Nord Stream-gasrørerne er rykket meget tæt på Danmark.

De sidste dage er spændingerne bare taget til.

Fredag optrappede Rusland og Vladimir Putin situationen med annekteringen af de her fire områder i Ukraine og med slet skjulte trusler om atomkrig, hvis Rusland bliver angrebet.

Samtidig vinder Ukraine fortsat frem og har nu erobret den strategisk vigtige by Lyman i det annekterede område.

Her kan du se ukrainske soldater triumfere foran byens rådhus.

Om lidt taler jeg med forsvarsminister Morten Bødskov, som i dag har meddelt, at vi sender endnu flere tunge våben til Ukraine.

”

[Klager] klagede til Pressenævnet over DRs afvisning den 8. oktober 2022.

Pressenævnets formand afviste ved kendelse af 14. oktober 2022 i sag nr. 2022-80-0913 at behandle klagen, da [Klager] ikke havde retlig interesse.

Anmodningen om, at Pressenævnet tager sagen op til behandling af egen drift, er modtaget i Pressenævnet den 16. oktober 2022.

2 [Klager]s synspunkter

[Klager] har indledningsvist anført, at Pressenævnets afvisningskendelse ved formanden den 14. oktober 2022 i sag nr. 2022-80-0913 er kritisabel.

[Klager] har i forlængelse heraf til støtte for anmodningen henvist til, at nyhedsværten i interviewet med Morten Bødskov ikke spurgte ind til, hvorfor regeringen har valgt at bryde artikel 1 i Atlantpagten og ”dermed bryde FN-pagten for at medvirke til forlængelse af en krigs onde cirkel”.

Således bør den danske regering efter [Klager]s opfattelse indrette sig efter Atlantpagten og appellere til, at NATOs generalsekretær og de ledende NATO-nationer efterlever denne.

[Klager] har endvidere anført, at hans personlige interesse i sagen er, at han ikke ønsker en forlængelse af krigen, der i værste fald vil kunne ende med en atomkrig, som vil berøve hans børn, svigerbørn og børnebørn et langt liv.

[Klager] har hertil anført, at det ikke alene drejer sig om hans nærmestes fremtid, men om store dele af menneskehedens fremtid.

Det er på baggrund af den alvorlige sag, at [Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage stilling til, om sagen bør tages op af egen drift.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup, Ulrik Holmstrup, Marlene Borst Hansen og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage et indslag i nyhedsudsendelsen ” 21 SØNDAG: Højspændt Ukraine-situation.

Gaskrisen presser forbrugerne.

Militant islamist-leder skifter kurs ” op til behandling af egen drift.

[Klager] er ikke selv omtalt i udsendelsen.

I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og § 7, stk. 2 og stk. 3, i Pressenævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet) kan nævnet af egen drift tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning.

Sagen optages til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer for.

[Klager] har blandt andet klaget over DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine.

Pressenævnet finder, at omtale af regeringens holdning til krigen i Ukraine er et emne af almen interesse.

Nævnet bemærker videre, at det indgår med betydelig vægt i en afgørelse om, hvorvidt nævnet skal tage en sag op af egen drift, om der er tale om en betydelig krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt gruppe af personer, der ikke er klageberettigede, fordi der ikke er omtale af konkrete personer, der kan klage til nævnet.

Nyhedsudsendelsen indeholder blandt andet et interview med forsvarsminister Morten Bødskov.

Interviewet omhandler dels regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine, dels situationen vedrørende gaslækager i Østersøen.

På den baggrund, og uanset at [Klager] har oplyst, at han som følge af regeringens håndtering af krigen i Ukraine er bekymret for sine nærmestes og for store dele af menneskehedens fremtid, finder nævnet, at DRs dækning af regeringens holdning til krigen i Ukraine i det konkrete nyhedsindslag ikke kan anses for at være et spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Afgjort den 2. november 2022

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →