Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0882

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0882

JP Horsens får ikke kritik for at bringe mailkorrespondance

JP Horsens bragte i juli 2022 en artikel, der omhandlede en politikers bestræbelser på at blive folketingskandidat.

I artiklen citerede JP Horsens et uddrag af en intern mailkorrespondance, som politikeren havde haft med en valgkredsformand om et muligt folketingskandidatur.

Den omtalte valgkredsformand klagede til Pressenævnet over, at JP Horsens havde bragt et uddrag af denne mailkorrespondance, idet han mente, at dette bl.a. var en krænkelse af privatlivets fred.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den gengivne del af mailkorrespondancen ikke fremtrådte som værende af privat karakter eller indeholdt oplysninger, som åbenbart kunne forlanges unddraget offentligheden, ligesom oplysningerne ikke var egnede til at krænke klagers personlige anseelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Intern mail giver indblik: [Politiker A] har fem gange været i dialog om at blive folketingskandidat i andre valgkredse ”, som blev bragt af JP Horsens den 14. juli 2022 på netavisen jyllands-posten.dk/jplokal/jphorsens, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at JP Horsens i artiklen citerede fra en privat mailkorrespondance, og at JP Horsens derved har krænket hans personlige integritet og privatlivets fred.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

JP Horsens bragte den 14. juli 2022 artiklen ” Intern mail giver indblik: [Politiker A] har fem gange været i dialog om at blive folketingskandidat i andre valgkredse ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Debatten raser midt i kampvalget om at blive den næste folketingskandidat i [Bynavn A]-kredsen for [Partiet].

Det tidligere byrådsmedlem i [Bynavn B], [Politiker A], er havnet i skudlinjen.

En intern mail giver et indblik i et langstrakt forløb om at finde en kreds, hvor hun kunne stille op.

”

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Politiker A] ledsaget af billedteksten

”[Politiker A] har tidligere været byrådsmedlem i [Bynavn B].

”

Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”»I krig og kærlighed gælder alle kneb som bekendt.

Men åbenbart også i kampen om medlemmernes stemme til urafstemningen.

Det er uskønt.«

Sådan indleder den tidligere formand for [Partiet] i [Bynavn A]-kredsen, [Politiker B], der i dag er menigt medlem, et opslag, som hun for nylig har delt på sin Facebook-side.

I opslaget slår hun én gang for alle fast, at partiets nye kandidat i [Bynavn A]-kredsen, [Politiker A], kun én gang tidligere har stillet sit kandidatur til rådighed i en anden valgkreds i forbindelse med, at hun blev valgt ind i byrådet i [Bynavn B].

»[Politiker A] har ikke tidligere stillet sit kandidatur til rådighed i hverken 1, 2, 3 eller 4 kredse,« skrev hun i opslaget.

Men en intern mail, som JP Horsens er kommet i besiddelse af, giver nu et andet indblik i forløbet.

Det samme gør formændene for fire andre kredse, der fortæller, at de alle har fået tilnærmelser fra det nye partimedlem om en mulig kandidatplads.

Så sent som for cirka to måneder siden kontaktede [Politiker A] f.eks. [Partiet] i [Bynavn C] for at finde ud af, om hun kunne stille op her, fortæller kredsformanden i [Bynavn C].

I midten af juni meldte [Politiker A] ud, at hun stiller op til valget i [Bynavn A], der bliver afgjort fredag i denne uge.

»Jeg brænder for at stille op i [Bynavn A], fordi jeg oplever, at [Bynavn A] bliver overset på Christiansborg gang på gang, selvom det er en by med utrolig meget potentiale,« sagde hun til JP Horsens i midten af juni.

Spørgsmålet om, hvorvidt hun har forsøgt at stille op som folketingskandidat i andre kredse, er blevet aktuelt, efter at et lokalt [Partiet]-medlem har kritiseret [Politiker A] i et debatindlæg i Horsens Folkeblad [den understregede tekst udgør et link til debatindlægget ”Politikerleden har en årsag” bragt den 12. juli 2022 af Horsens Folkeblad].

I debatindlægget bliver [Politiker A] bl.a. beskyldt for at have forsøgt at blive kandidat i tre fynske og én sjællandsk kreds - og for samtidig at give udtryk for, at hun alene har haft et ønske om at stille op i [Bynavn A].

Hun har selv afvist kritikken over for Horsens Folkeblad [den understregede tekst udgør et link til artiklen ”Skarpt angreb på mulig [Partiet]-folketingskandidat: Fynske kredsformænd frikender [Politiker A] for aktivt kreds-shopperi” bragt den 12. juli 2022 af Horsens Folkeblad], hvor hun bekræftede, at hun har været i dialog med kredsformændene i de fire kredse i forhold til et kandidatur, men at hun ikke har været aktiv kandidat i kredsene.

På sin Facebook-side har hun torsdag morgen efter interviewet med JP Horsens skrevet, at hun »har overvejet at stille op flere steder,« inden hun stillede op i [Bynavn A].

Drømmen om [Bynavn D]

JP Horsens har været i kontakt med kredsformændene i fem valgkredse.

Fire af dem fortæller, at de er blevet kontaktet af [Politiker A], som ifølge dem har spurgt ind til, om der var en mulighed for at kæmpe med om at blive folketingskandidat hos dem.

»Det er nok to måneder siden,« siger [Politiker C], der er kredsformand for [Partiet] i [Bynavn C].

»Hun havde en samtale med vores borgmester og mig, og vi meddelte hende så, at vi ikke ville stille hende op, fordi vi fandt to andre kandidater, som vi syntes passede bedre til os.

Vi har lagt meget vægt på, at man var lokal.

Så alene af den grund,« siger han.

Gjorde hun det klart, at hun gerne ville stille op for jer, eller hvordan forløb det?

»Ja.

Ellers havde vi jo ikke inviteret hende til et interview,« siger han.

Også i [Bynavn E], [Bynavn F] og [Bynavn G] bekræfter kredsformændene, at de er blevet kontaktet af [Politiker A].

I den interne mail, som JP Horsens er kommet i besiddelse af, skriver [Politiker A] i november 2020 til [Klager], der er formand for partiets kreds i [Bynavn D], at hun »har en drøm« om at opstille i den fynske kreds.

»Jeg skriver til dig, da jeg har en drøm om at komme i betragtning som folketingskandidat hos jer,« skriver [Politiker A] i mailen, hvor hun også fortæller, at hun »inderligt« håber, at hun »kan nå at komme med i puljen af mulige kandidater« efterfulgt af en smiley.

»Jeg drømmer om at finde en kreds, hvor jeg kan bo, skabe netværk og engagere mig meget i lokalmiljøet.

Derfor har jeg valgt at kontakte jer i [Bynavn D],« skriver hun i mailen.

[Klager] har ikke ønsket at kommentere hverken mailen eller dialogen med hende.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. juli 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at han finder, at JP Horsens ved at citere fra en mailkorrespondance mellem ham og [Politiker A] i den påklagede artikel har handlet i strid med god presseskik og krænket hans personlige integritet og ret til respekt for privatlivets fred.

Det er derudover hans opfattelse, at der er tale om en privat og fortrolig mailudveksling, som journalisten har lækket, og som JP Horsens ikke lovligt har kunne anvende.

[Klager] mener desuden, at det ikke er i offentlighedens interesse at få indsigt i mailudvekslingen.

[Klager] har angivet, at han afviste at deltage i artiklen, da han blev kontaktet af journalisten, og at han udtrykkeligt anmodede JP Horsens om hverken at bringe mailkorrespondancen eller citere ham i artiklen.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at journalisten angiveligt udtalte, at han ville opfinde noget til lejligheden, da [Klager] over for JP Horsens journalist oplyste, at han ikke ønskede at give en kommentar til avisen.

[Klager] har endvidere henvist til, at han ikke har noget med sagen at gøre, idet han ikke er bosat i [Bynavn A] og ikke kender de involverede parter i sagen.

2.2 JP Horsens’ synspunkter

Privatlivets fred

JP Horsens har afvist, at brugen af mailkorrespondancen skulle udgøre et brud på god presseskik og har i den forbindelse anført, at uddraget af mailkorrespondancen ikke kan anses for at have noget med [Klager]s privatliv, personlige frihed eller integritet at gøre.

JP Horsens har i den forbindelse bemærket, at [Klager] udelukkende er kontaktet og omtalt i kraft af sit tillidshverv som formand for [Partiet]s valgkreds i [Bynavn D], og mediet har videre anført, at det må anses for naturligt og forventeligt, at [Klager] i sin egenskab af kredsformand kan blive adspurgt om forskellige politiske anliggender, herunder om nuværende og eventuelt kommende folketingskandidater.

Om brugen af mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Politiker A] har JP Horsens anført, at det er et almindeligt journalistisk researchinstrument at anvende oplysninger fra relevante kilder, som ikke ønsker at give sig offentligt til kende.

Dette gælder ifølge JP Horsens også i tilfælde, hvor de i artiklen fremførte oplysninger må kunne opfattes som ubekvemme.

Sådanne oplysninger vil ifølge JP Horsens kunne bringes under forudsætning af, at de har den fornødne journalistiske relevans, hvilket JP Horsens mener, at de i mailkorrespondancen indeholdte oplysninger har.

[Klager]s påstand om, at journalisten angiveligt ville opfinde noget til lejligheden, da [Klager] afviste at deltage, har JP Horsens afvist.

Som dokumentation for researchfasen har JP Horsens fremsendt en udskrift af telefonsamtalen mellem [Klager] og journalisten samt udskrift af den sms-korrespondance, som [Klager] og journalisten efterfølgende har haft.

Det er således JP Horsens’ opfattelse, at der er tale om samfundsrelevant journalistisk arbejde, og at en eventuel undladelse af at undersøge og inddrage oplysningerne om [Politiker A]s henvendelse til [Klager] i sin egenskab af formand for [Partiet]s valgkreds i [Bynavn D] ville have udgjort et journalistisk svigt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om videregivelse af private forhold hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at JP Horsens har bragt et uddrag af en mailkorrespondance, som han har haft med [Politiker A] om muligheden for at opstille som folketingskandidat i [Bynavn D], idet han mener, at dette er en krænkelse af hans personlige integritet og privatlivets fred.

Fortrolig mailkorrespondance

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

Af artiklen fra den 14. juli fremgår følgende om mailkorrespondancen mellem [Klager] og [Politiker A]

”I den interne mail, som JP Horsens er kommet i besiddelse af, skriver [Politiker A] i november 2020 til [Klager], der er formand for partiets kreds i [Bynavn D], at hun »har en drøm« om at opstille i den fynske kreds.

»Jeg skriver til dig, da jeg har en drøm om at komme i betragtning som folketingskandidat hos jer« skriver [Politiker A] i mailen, hvor hun også fortæller, at hun »inderligt« håber, at hun »kan nå at komme med i puljen af mulige kandidater« efterfulgt af en smiley.

»Jeg drømmer om at finde en kreds, hvor jeg kan bo, skabe netværk og engagere mig meget i lokalmiljøet.

Derfor har jeg valgt at kontakte jer i [Bynavn D]« skriver hun i mailen.

[Klager] har ikke ønsket at kommentere hverken mailen eller dialogen med hende.

”

Pressenævnet lægger til grund, at de uddrag af mailkorrespondancen fra november 2020, som er gengivet i artiklen, alene er udsagn fremsat af [Politiker A], som også er omdrejningspunktet for artiklen.

Disse udsagn er fremkommet over for [Klager] i hans egenskab af formand for [Partiet]s valgkreds i [Bynavn D], og [Klager] har ikke givet samtykke til, at mediet har kunne offentliggøre mailkorrespondancen.

Pressenævnet finder ikke, at den gengivne del af mailkorrespondancen fremtræder som værende af privat karakter eller indeholder oplysninger, som åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

På denne baggrund er det Pressenævnets opfattelse, at der derfor ikke er tale om oplysninger af en sådan karakter, at de kan siges at udgøre oplysninger vedrørende privatlivet, ligesom oplysningerne ikke kan anses for at være egnede til at krænke [Klager]s personlige anseelse.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 11. oktober 2022