Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0884

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0884

Ude og Hjemme får ikke kritik for vinkling af artikel

En person medvirkede i en artikel i Ude og Hjemme om sit liv, herunder om sin opvækst.

Inden offentliggørelsen fik personen artiklen til gennemsyn.

Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, som ifølge hende var en ”offer-fremstilling”, og at hun ikke fik artiklens overskrift til gennemsyn inden offentliggørelsen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at personens budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen.

Endvidere fandt nævnet det ikke dokumenteret, at parternes aftale om gennemsyn ligeledes indebar en ret til at få artiklens overskrift til gennemsyn, og udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Jeg ville bare elskes” , som blev bragt af Ude og Hjemme den 20. juli 2022 i bladets udgave nr. 29, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over artiklens vinkling og Ude og Hjemmes handlemåde forud for artiklens offentliggørelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] skrev forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel med Ude og Hjemme via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 10. juni 2022 skrev Ude og Hjemme følgende til [Klager]

”Kære [Klager],

Jeg har fået din mail af [Forlæggeren], som har skrevet ind til os i anledning af din nye bog og med mulighed for at lave et interview med dig.

Og jeg tænkte nemlig, at jeg gerne ville lave et interview med dig om dit liv.

I korte træk tænker jeg, at interviewet skulle handle om, hvordan det var at vokse op, som du gjorde, hvilken betydning det har fået for dig som voksen og eventuelt dit bud på, hvordan din historie kan hjælpe andre.

Er det noget, som du kunne være interesseret i?

Hilsen [Journalisten]”

Samme dag svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalisten],

Tak for mailen.

Det vil jeg gerne.

Mange gode hilsner.

[Klager]”

Den 15. juni 2022 deltog [Klager] i et interview med Ude og Hjemme i sit hjem.

I samme forbindelse blev der taget en række fotos af [Klager] af Ude og Hjemmes fotograf.

Den 21. juni 2022 skrev Ude og Hjemme følgende til [Klager]

”Hej [Klager],

Så har jeg skrevet artiklen, og jeg synes, at du skal læse den igennem for faktuelle fejl.

Hvis du finder nogle fejl, så skriv gerne rettelserne i selve teksten på den måde, der passer dig bedst.

Du kan også bare skrive eventuelle rettelser i en mail.

Så skal jeg nok rette det til.

Det er jo hele din livshistorie, jeg har kogt ned til nogle få sider, så der er selvfølgelig udeladt en del.

Men jeg håber, at du glad for artiklen, og du ikke føler dig fremstillet som et offer.

Det har jeg været meget bevidst om ikke at gøre.

Jeg går på en lille miniferie fra i morgen kl.

13.00.

Hvis du har mulighed for at sende eventuelle rettelser inden da, så vil jeg blive rigtig glad.

Hilsen [Journalisten]”

Samme dag svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalisten]

Tak for det.

Jeg synes, resultatet er ganske fint og nuanceret.

Jeg har korrigeret nogle ting i vedhæftede, som jeg meget håber, du vil tage med i artiklen.

God miniferie.

Hilsner

[Klager]”

Senere samme dag skrev [Klager] på ny

”Hej [Journalisten],

Hvilken rubrik får artiklen, og kommer rubrikken på forsiden?

Kommer artiklen på web og/eller SoMe?

Hvilken dato lander den trykte udgave ude i butikker og hos abonnenter?

Hilsner

[Klager]”

Den 22. juni 2022 svarede Ude og Hjemme følgende

”Hej [Klager],

Mange tak for rettelserne.

Og tak for din hurtighed.

De ser rigtige fine ud, og jeg har fået dem med.

Jeg ved endnu ikke, hvornår artiklen kommer i bladet.

Men jeg siger selvfølgelig til, når jeg ved det.

Jeg ved heller ikke, hvad den eksakte rubrik er, da den ofte bliver lavet om af den redigerende.

Derfor sender jeg den heller ikke med.

Artiklen kommer som regel på vores hjemmeside og vores facebookside efter, at den har været i bladet.

”

Den påklagede artikel

Ude og Hjemme bragte den 20. juli 2022 i bladets udgave nr. 29 forsideomtalen ”[Klager] voksede op med druk og vold.

Jeg ville bare elskes” , som var ledsaget af et billede af [Klager].

Inde i bladet bragte Ude og Hjemme artiklen ” Jeg ville bare elskes ” i sektion 1, side 4-7.

Artiklen har følgende underrubrik

”Druk, vold og utryghed var en del af [Klager]s barndom.

Hun vidste aldrig, hvornår hun skulle pakke sine ting og flytte.

Men som 15-årig kom hun i pleje, og det fik afgørende betydning for hendes liv.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Lyden af sange på repeat, der bliver højere og højere som aftenen skrider frem.

Stemmerne bliver mere og mere snøvlende og højrøstede, og fra værelset kan [Klager] høre, hvordan et skænderi er ved at bygge op.

Som en usynlig deltager følger hun ufrivilligt med på den anden side af væggen, og da lyden af et slag efterfølges af jamrende lyde fra hendes mor, kan hun mærke klumpen i maven vokse og frygten sprede sig i hele kroppen.

Hun er bange og bliver inde på værelset.

- Jeg kan huske, at jeg ofte var bange og utryg som barn.

Selv om jeg havde hørt min mor få tæsk i løbet af aftenen, snakkede vi aldrig om det næste dag.

Det lå bare i luften, at man ikke skulle spørge til det, fortæller den i dag 39-årige [Klager] fra lejligheden på [Bydelen] i [Bynavn], hvor hun bor med sin 15-årige søn [Sønnen].

Så længe [Klager] kan huske, var alkohol en del af hendes barndom.

Hun voksede op på mange forskellige adresser, primært i [Kommunen], og da hun var omkring to år, gik hendes mor og far fra hinanden.

Faren så hun kun få gange i løbet af barndommen.

En pæn facade

Udadtil var det svært at se, at [Klager]s hjem var præget af mørke og kaos.

Efter aftenens fester blev der altid ryddet op, og når [Klager] mødte i skole, var det i nyvasket tøj.

Men bag hjemmets vægge herskede der utryghed, når [Klager] åbnede døren efter skole.

Ofte sad hendes mor og drak i stuen med en kæreste, og imens passede [Klager] sig selv på sit værelse, hvor hun prøvede at fordybe sig i sin malebog eller med andre kreative ting.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle beskæftige mig med noget, der ikke krævede en voksen.

Derfor brugte jeg megen tid på mit værelse, og ofte var jeg hos veninder i weekenden, hvor jeg så, hvordan andre familier fungerede, fortæller [Klager].

Flere gange i løbet af sin barndom fik hun at vide, at hun skulle pakke sine ting, fordi de skulle flytte.

En optælling i [Klager]s sagsakter viser 22 forskellige adresser og syv forskellige folkeskoler, og hun husker den ubehagelige følelse, når hun endnu engang blev præsenteret for en ny klasse.

- Jeg frygtede altid, at de ville spørge ind til, hvorfor jeg var flyttet.

Jeg følte på en måde, at de kunne se, at jeg kom fra en familie, der ikke var lige som deres, og det, syntes jeg, var pinligt, fortæller [Klager].

Higede efter ros

[Klager] har ingen minder om kys eller kram fra sin mor.

Men hun fandt ud af, at når hun gjorde sig umage i skolen, fik hun positiv opmærksomhed.

- Ros fra mine lærere var det tætteste, jeg kom på at få den omsorg, jeg ubevidst higede efter som barn.

Så jeg lavede mine lektier til perfektion for at få anerkendelse, fortæller [Klager].

Hun husker, hvordan hun i løbet af sin barndom ofte sad på værtshus med sin mor til langt ude på natten eller i mange timer i løbet af en dag.

Hun husker også, at hun engang så sin mor være livløs efter et selvmordsforsøg i en bil, ligesom hun også husker, at hun sammen med sin bror måtte løbe over til en nabo, fordi morens voldelige ekskæreste havde låst sig ind i lejligheden.

- Jeg var indelukket og usikker i min barndom.

Jeg havde én veninde, som jeg holdt fast i igennem årene, derudover var det svært for mig at holde fast i venskaber, fordi vi flyttede så ofte, fortæller [Klager].

Som barn snakkede hun ikke med nogen om, hvad der skete derhjemme.

- Jeg kan huske, at min lærer en dag lagde armen om mig og sagde ”Jeg holder så meget af dig”.

Det gjorde mig så glad, for det gav mig følelsen af at være elsket.

Det var første gang, at en voksen havde sagt det til mig.

Da teenageårene bankede på, fik [Klager] det værre.

Skiftende skoler, lærere og skolekammerater var en stor del af [Klager]s liv, frem til hun blev 15 år.

Forholdet til moren blev værre, og det var et tiltrængt pusterum, da [Klager] kom på efterskole i 9. klasse.

For en stund kunne hun lægge utrygheden bag sig til fordel for en mere forudsigelig og tryg hverdag.

Men da efterskolen gik konkurs, var hun tvunget til at vende hjem igen.

- Da jeg kom hjem fra efterskolen og skulle til afgangseksamen på min gamle skole, skrev jeg en dyster stil, der handlede om vold.

Jeg tror, den var en slags råb om hjælp.

Da min lærer læste den, blev hun bekymret, fortæller [Klager], der derefter havde daglige fortrolige samtaler med sin dansklærer og en anden lærer på skolen.

Anbragt i pleje

- En af de lærere, jeg var blevet fortrolig med, sagde en dag, at hun kendte en sød plejefamilie, og om jeg havde lyst til at bo hos dem.

Jeg havde ikke lyst til at bo hjemme, men samtidig syntes jeg, at det var skræmmende at skulle flytte hen til fremmede mennesker.

Jeg endte dog med at sige ja, fordi jeg havde det så dårligt på det tidspunkt og aldrig ville hjem, når skoledagen var overstået.

”Lærerne beskrev [Klager] som totalt opgivende, dybt deprimeret, vekslende mellem at ’vise en glad maske’ udadtil - og at stirre stift ud i luften i skoletimerne.

[Klager] havde betroet sig til de nævnte lærere.

De frygtede, at [Klager] ville begå selvmord.

- Ifølge lærerne havde [Klager] et utroligt stort behov for fysisk omsorg og tæt voksenkontakt, og [Klager] havde siddet og rystet og grædt på et besøg hjemme hos en af lærerne.

Henvisningsbaggrund den 28-07-1999”

Lykke er også et valg

Da [Klager] pakkede sine ting for at flytte i plejefamilie, kiggede hendes mor på hende uden at sige noget.

Og det var med en blanding af lettelse og skyldfølelse, da hun satte sig ud i kommunens bil for at blive kørt hen til sin plejefamilie.

- Jeg vidste ikke, hvad der ventede mig, og jeg var bange, men da døren blev åbnet, stod der bare en hjertevarm kvinde og tog imod mig, fortæller [Klager], der kom i pleje på landet hos et lærerpar, som havde tre biologiske børn i forvejen.

[Klager] faldt hurtigt til i familien.

Hun husker, hvor stolt hun var, når hun kom i skole med en madpakke, der var smurt af hendes plejemor, og det var trygt, når plejeforældrene deltog i forældremøder og andre arrangementer.

Alligevel havde [Klager] svært ved at slippe følelsen af at være mindre værd end andre.

- Jeg havde en grundfølelse af, at jeg ikke var lige så ’rigtig’ som de andre, fordi jeg var anbragt, og den følelse har fulgt mig helt op i mit voksenliv, fortæller [Klager].

En stolt mormor

Hun så ikke meget til sin mor i de efterfølgende år.

Men da hun flyttede fra plejefamilien som 19-årig og senere blev gift og fik sønnen [Sønnen], begyndte hendes mor i perioder at blive en del af hendes liv igen.

- Min mor var enormt stolt over at blive mormor, og jeg ville gerne have, at hun blev en del af hans liv.

Men hun drak stadig og havde svært ved at holde en aftale.

Så der var en lang periode, hvor vi kun havde lidt kontakt.

I sine ungdomsår blev det vigtigt for [Klager] at vise andre, at hun var blevet noget andet end sin mor.

Hun tog en lang videregående uddannelse på Copenhagen Business School og IT-Universitetet og efteruddannede sig senere inden for grafisk design.

- Ubevidst ville jeg gerne vise, at jeg ’havde klaret den’.

At jeg havde brudt den sociale arv, og derfor var jeg også enormt perfektionistisk med det, jeg lavede, fortæller [Klager].

Opsøgte Blå Kors

Hun bar altid på et håb om, at hun kunne få et bedre forhold til sin mor.

Hun gjorde, hvad hun kunne for at få hende til at stoppe med at drikke, men gentagne gange slog det fejl, hvilket skabte stor frustration.

På grund af den svære relation endte [Klager] selv med at opsøge Blå Kors, der blandt andet hjælper pårørende til personer med misbrugsproblemer.

- Jeg fortalte min mor, at jeg var begyndt at komme i Blå Kors, fordi jeg havde svært ved at håndtere, at hun drak.

I starten skiftede hun emne, men efter en tid, begyndte hun at lytte og spørge ind til, hvad vi talte om i Blå Kors.

Det endte med, at [Klager]s mor stoppede med at drikke, og mor og datter begyndte at få et bedre forhold.

- Vi tog en dag ud i skoven med kaffe og kanelstang.

For første gang fik vi rigtigt snakket om, hvad der var sket i min barndom.

Jeg kan huske, at hun sagde undskyld, og hun ville ønske, at hun kunne have gjort det anderledes.

Det var nok et af de bedste og mest ærlige øjeblikke, vi havde sammen, fortæller [Klager].

I den periode kunne hun se, at hendes mors fysiske helbred forværredes.

I august 2020 holdt [Klager] sin mor i hånden, da moren åndede ud for sidste gang, kun 56 år.

Forsonet i tide

I dag har [Klager] et godt liv, og hun har brugt tiden efter sin mors død til at reflektere over deres fælles historie.

Hun har arbejdet med følelsen af både vrede og taknemmelighed over, at det lykkedes dem at nærme sig hinanden, inden det var for sent.

- Min mor kom selv fra en familie med svigt og alkohol.

På trods af det var hun en viljestærk kvinde, og jeg er taknemmelig for, at jeg oplevede, at hun stoppede med at drikke.

På den måde blev vores fælles historie afsluttet bedre, end jeg havde forventet, forklarer [Klager].

Hun er ikke i tvivl om, at grunden til, at hun har klaret sig godt, er en blanding af hendes plejeforældres omsorg, de lærere, der så hende og hendes egen søgen efter anerkendelse via skolearbejdet, som var en slags overlevelsesstrategi, der førte til, at hun fik en god uddannelse og gode jobmuligheder muligheder.

Hun fremhæver også sin egen evne til at tage imod hjælp som en årsag.

- Jeg har stadig kontakt til flere at mine gamle lærere, og jeg er evigt taknemmelig for, at de tog sig af mig, og at de fortsat er i mit liv.

Mine plejeforældre fungerer som bedsteforældre og har en stor rolle i min søns liv.

[Klager] har netop udgivet romanen ’[Titlen]’, der er en semibiografisk bog, der handler om alkoholisme, forlist kærlighed og at bryde de dårlige familiemønstre.

Hun håber, at hendes bog vil bringe håb til andre, der er vokset op i en dysfunktionel familie.

Lyset skal fylde

- Din barndom behøver ikke afgøre, hvilket liv du får.

Det kan lyde hårdt, men lykke er også et valg, selv om det godt kan se ud som om, at det ikke er det.

Min mors liv var en nedadgående spiral, og jeg valgte, at jeg ikke ville ende på den måde.

Det er ikke ensbetydende med, at mit liv er rosenrødt.

Jeg har masser af oprydningsarbejde efter min opvækst og har også perioder, hvor jeg har det svært, men jeg beder om hjælp, når jeg har brug for det.

Og for det meste ser jeg lyset.

Fordi jeg insisterer på, at det skal fylde mest i mit liv.

”

Til artiklen er indsat en række fotos af [Klager] sammen med blandt andre sin søn, mor og hund.

Efter offentliggørelsen

[Klager] skrev efter offentliggørelsen af den påklagede artikel med Ude og Hjemme via mail om sine indsigelser mod omtalen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. juli 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Vinkling

[Klager] har anført, at artiklens overskrift, underrubrik og forsidefotoet er en direkte ”offer-fremstilling” af hende, hvilket hun understregede, at hun ikke ønskede, ligesom hun understregede, at hun ikke havde erfaring med interviews mv.

[Klager] har oplyst, at hun fortalte journalist [Journalisten] og hendes fotograf, så snart de kom ind i hendes stue, at hun ingen erfaring havde, og at hun midt i interviewet oplyste, at hun var nervøs for en ”offer-fremstilling”, som hun ikke ønskede.

Den krænkende vinkling og fremstillingen af [Klager] er således langt fra det, som hun godkendte.

Forsidefotoet af [Klager] er blevet anvendt til at lave en uetisk forside i strid med det indhold, som hun havde godkendt.

Det er uetisk og usmageligt af Ude og Hjemme at påstå det modsatte.

Det forhold, at Ude og Hjemme i denne sammenhæng har henvist til det gode samarbejde mellem [Klager] og journalisten og hendes godkendelse af artiklen, er ligeledes usmageligt.

Dette kan ikke retfærdiggøre eller tjene som belæg for den valgte vinkling og fremstilling.

Gennemsyn

[Klager] har anført, at hun ikke fik overskriften ”[Klager] voksede op med druk og vold.

Jeg ville bare elskes” til gennemsyn inden offentliggørelsen, selv om denne er et citat afgivet af hende selv.

Det er [Klager]s opfattelse, at hun skulle have haft artiklens overskrift til gennemsyn, idet vinklingen på ingen måde udgør et retvisende billede.

Selv om [Klager] oplyste journalisten om, at hun ikke havde erfaring med interviews, og at hun var utryg omkring vinklingen, måtte hun ikke få overskriften til gennemsyn.

Det forhold, at det ifølge Ude og Hjemme er almindelig praksis at agere, som de har gjort, er næppe et udtryk for, at det er etisk.

Ude og Hjemmes arbejdsmetoder er ubehagelige og uetiske.

[Klager] har endvidere anført, at hun ikke fik artiklens fotos til gennemsyn.

[Klager] har bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren] – som viser sig at have lavet den pågældende forside – i følgende mail af 24. juli 2022 til hende har udtrykt, at han godt kan se hendes pointe

”Kære [Klager] og [Forlæggeren]/ [Forlaget],

[Klager], du skriver i din klage på Facebook, at ”hvis I har noget, I vil mig, kan I passende skrive i opslaget her, som er adresseret til jer.

”

Det er desværre teknisk umuligt for mig – jeg tror, at både Ude og Hjemme og jeg er blevet blokeret fra at besvare Facebook-opslaget.

Derfor henvender jeg mig her på e-mail til jer begge – og jeg vil opfordre til forsoning i denne sag.

Jeg synes, det er synd, at så fin en historie skal få et forkert eftermæle, når alle involverede har gjort sig umage for, at du, [Klager], skulle blive glad for resultatet.

Jeg noterer mig, at du er tilfreds med selve artiklen, som det fremgår at dit svar til [Journalisten] efter gennemlæsning.

(Se herunder)

Jeg noterer mig desuden, at samtlige dine ønsker om ændringer i teksten er blevet imødekommet.

Klagen må altså gå på rubrikken på forsiden af Ude og Hjemme: ”[Klager] voksede op med druk og vold: Jeg ville bare elskes”.

Den rubrik har jeg skrevet.

Jeg tror godt, vi kan enes om, at forrideren er faktuel og går på den aftalte vinkel*.

Som er den samme vinkel, som du, [Forlæggeren], præsenterede for Ude og Hjemme, da du den 26. maj 2022 tilbød et interview med [Klager].

Klagens kerne må altså være ordene på forsiden: ”Jeg ville bare elskes”.

Da jeg valgte disse fire ord, tænkte jeg, at de var passende og dækkende for artiklens tema.

Jeg tænkte, at de var fair – og at du, [Klager], ville blive glad for se historien på forsiden.

Jeg havde bestemt ikke et ønske om at fordreje historien.

Når det er sagt, forstår jeg også godt din pointe – her bagefter – og tager

denne til efterretning.

Skal disse fire ord ødelægge alt det gode?

Skal de gøre os uforsonlige?

Skal de gøre Ude og Hjemme til ”et lorteblad”?

Er der basis for offentligt at tilskrive journalist [Journalisten] odiøse motiver og gerninger?

Dybest set, kan jeg ikke tro, at det er jeres ønske at skade [Journalisten]s omdømme eller private fred.

Men det er faktisk, hvad der allerede er sket efter Facebook-opslaget, som bliver delt vidt og bredt.

Fremmede mennesker skriver ubehagelige og nedsættende ord direkte til [Journalisten].

Hvis man googler hendes navn, vil man få det indtryk, at hun er uetisk som journalist.

Det skader hendes mulighed for at passe sit arbejde – og gavner vel næppe jer.

Jeg vil derfor opfordre os alle sammen til at forstå hinandens gode intentioner – begrave stridsøksen – og glæde os over den i øvrigt fremragende artikel i Ude og Hjemme.

Hvad siger I til det?

Venligst / Best Regards

[Chefredaktøren]

Chefredaktør

Ude og Hjemme”

Det er [Klager]s opfattelse, at Ude og Hjemme skylder hende en undskyldning offentligt.

Det er en grov behandling at indrømme fejl på mail, men ikke at ville stå frem offentligt med en beklagelse.

Mediets handlemåde mv.

[Klager] har anført, at hun ikke blev gjort bekendt med sine rettigheder i forhold til redigering, gennemsyn og eventuel tilbagetrækning af artiklen, og at der ikke blev lavet en aftale om hendes rettigheder.

Det er [Klager]s opfattelse, at det i lyset af hendes manglende erfaring ville være etisk af Ude og Hjemme på forhånd at oplyse hende om proceduren, herunder rækkevidden af hendes rettigheder.

Såfremt [Klager] havde vidst, at et medie kunne vælge en helt anden vinkel på forsiden, og at den medvirkende ikke måtte se denne inden offentliggørelse, havde [Klager] aldrig stillet op til interview.

[Klager] har endvidere anført, at interviewet med hende blev optaget, uden at hun havde givet samtykke hertil.

[Klager] har oplyst, at hun pludselig opdagede, at journalistens telefon optog interviewet, uden at hun havde samtykke hertil hverken mundtligt eller skriftligt.

Det forhold, at det ifølge Ude og Hjemme er sædvanlig procedure, at en journalist optager et interview for at støtte hukommelsen, er ikke ensbetydende med, at det er etisk, særligt i lyset af, at [Klager] havde oplyst om sin manglende erfaring med interviews.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at der ikke var en aftale været omkring dokumentation af interviewet.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at Ude og Hjemme har en sektion på bladets hjemmeside, som de kalder ”Skæbner”.

Her tjener Ude og Hjemme penge på at interviewe oftest uerfarne kilder, sårbare kilder og kilder uden medietække.

Det er dermed [Klager]s opfattelse, at der med hendes klagesag skal statueres et eksempel.

Ude og Hjemme skal behandle bladets kilder ansvarligt og etisk, og Ude og Hjemme burde hverken gå over stregen, som bladet har gjort med hende – endsige gå til stregen.

Ude og Hjemme burde, når bladet rent faktisk driver en forretning på at fortælle almindelige menneskers private historier, agere særligt eksemplariske og etiske.

Det har Ude og Hjemme på ingen måde gjort over for [Klager], og i svaret til Pressenævnet har bladet brugt argumentationer, der ikke holder, for at fralægge sig det ansvar.

2.2 Ude og Hjemmes synspunkter

Vinkling

Ude og Hjemme har afvist at have handlet i strid med de presseetiske regler i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.

Ude og Hjemme har stillet sig uforstående over for [Klager]s klage til Pressenævnet, idet det er Ude og Hjemmes opfattelse, at samarbejdet mellem [Klager] og Ude og Hjemmes journalist [Journalisten] var godt og forløb loyalt og tilfredsstillende for begge parter.

Ved mail af 26. maj 2022 blev Ude og Hjemme kontaktet af forlægger og redaktør [Forlæggeren].

Forlæggeren tilbød i sin mail Ude og Hjemme at lave et interview med [Klager], idet hun netop havde udgivet en bog.

På denne baggrund henvendte Ude og Hjemmes journalist sig til [Klager].

Ude og Hjemme har henvist til mailkorrespondancen den 10. juni 2022 mellem journalisten og [Klager].

Ude og Hjemme har anført, at [Klager] allerede inden interviewet med Ude og Hjemme var indforstået med artiklens tema og vinkling.

Journalisten understregede således allerede på dette tidspunkt, at artiklens indhold og tema skulle tage udgangspunkt i [Klager]s liv, hvilket hun var indstillet på og indvilligede i.

Ved mail af 21. juni 2022 modtog [Klager] artiklen til gennemsyn.

De af [Klager] ønskede ændringer til artiklen blev alle imødekommet af journalisten, inden artiklen blev udgivet i Ude og Hjemmes udgivelse nr. 29.

Det er således Ude og Hjemmes opfattelse, at Ude og Hjemme har handlet loyalt og i overensstemmelse med [Klager]s ønsker i forbindelse med udarbejdelse af artiklen, og at [Klager] har godkendt både artiklens indhold og dens vinkel.

Hertil kommer, at Ude og Hjemme har været fuldt ud bevidst om netop ikke at fremstille [Klager] som ”et offer”, hvilket [Klager] ligeledes anerkender i sin mail af 21. juni 2022 til journalisten, idet resultatet ifølge [Klager] selv er ”nuanceret og fint” og ifølge Ude og Hjemmes opfattelse således godkendt.

Gennemsyn

Ude og Hjemme har afvist, at artiklens overskrift er i strid med de presseetiske regler.

Ifølge Ude og Hjemme følger det af sædvanlig praksis, at kilden ikke får rubrikker og/eller mellemrubrikker sendt til godkendelse, så længe at der er dækning for rubrikkerne i teksten.

Ude og Hjemme har bemærket, at det følger af sædvanlig praksis, at udarbejdelse af overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold blot skal have dækning i den pågældende artikel, jf. de presseetiske regler punkt A.

6.

[Klager] har selv anerkendt, at citatet i overskriften var hendes eget citat afgivet under interviewet.

[Klager] har således ikke bestridt at have udtalt ordene, jf. argumentationen i Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0826, hvilket nævnet bør tillægge betydning.

Artiklens overskrift (og samtlige øvrige rubrikker i teksten) har således dækning, idet disse udgør [Klager]s egne ord.

Det er Ude og Hjemmes opfattelse, at indholdet i rubrikkerne under alle omstændigheder ikke er kontroversielle, nedværdigende eller lignende, men at Ude og Hjemme tværtimod har gjort sig umage med at fortælle [Klager]s historie og formidle hendes egne ord i artiklen.

Ude og Hjemme har bemærket, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Således er det op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede, jf. selvsamme argumentation i Pressenævnets sag nr. 2022-80-0810.

Nævnet fandt i den konkrete sag ikke anledning til at udtale kritik af overskriftens formulering.

Det er Ude og Hjemmes opfattelse, at chefredaktør [Chefredaktøren]s mail til [Klager] ikke er en anerkendelse af, at teksten i overskriften er en fejl, men at [Klager]s bemærkninger tages til efterretning.

Mailen var således et ønske om at udvise forståelse og imødekomme [Klager] samt at finde en løsning på sagen.

Ude og Hjemme har endvidere anført, at det er normal procedure, at fotos ikke sendes til godkendelse hos kilden.

Ude og Hjemme har oplyst, at de pågældende fotos blev taget under interviewet med [Klager].

[Klager] var således bekendt med, at der ville blive taget fotos.

Ude og Hjemme har sammenfattende anført, at Ude og Hjemme under det konkrete samarbejde med [Klager], både før og efter offentliggørelsen af artiklen, har handlet loyalt og i øvrigt overholdt samtlige af reglerne i de presseetiske regler.

Mediets handlemåde mv.

Ude og Hjemme har anført, at Ude og Hjemme i forbindelse med samarbejdet med [Klager] ikke har haft anledning til at vejlede yderligere end sket, idet [Klager] godkendte indholdet i artiklen, og at samarbejdet i øvrigt fungerede upåklageligt.

[Klager]s ønsker til indhold mv. er imødekommet i artiklen, ligesom indholdet heri er godkendt af [Klager] selv.

Ude og Hjemme har endvidere anført, at det er sædvanlig procedure, at en journalist optager et interview for at støtte hukommelsen.

Optagelsen er netop til for at sikre, at udtalelser, detaljer og citater afgivet under interviews, gengives faktuelt korrekt og loyalt for at beskytte kilden, hvilket ligeledes har været tilfældet i nærværende sag.

Ude og Hjemme har bemærket, at journalisten netop har opfordret [Klager] til at gennemlæse og meddele sine eventuelle rettelser til artiklen.

Under henvisning til ovennævnte bemærkninger er det Ude og Hjemmes opfattelse, at Ude og Hjemme ikke har handlet i strid med de presseetiske regler, og at der således ikke er grundlag for at udtale kritik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Vinkling

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift, underrubrik og forsidefotoet er en direkte ”offer-fremstilling” af hende, hvilket hun understregede, at hun ikke ønskede, ligesom hun understregede, at hun ikke havde erfaring med interviews mv.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker herefter generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de samlede indtryk giver et retvisende billede.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så det forvansker det fremførte synspunkt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ude og Hjemmes journalist den 10. juni 2022 kontaktede [Klager] via mail med anmodning om et interview i anledning af hendes debutroman ”[Titlen]” , hvilket hun samme dag accepterede.

Interviewforespørgslen var foranlediget af [Klager]s forlæggers forudgående kontakt til Ude og Hjemme.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Ude og Hjemme i mailen den 10. juni 2022 oplyste, at interviewet ville handle om [Klager]s liv, herunder hvordan det var at vokse op, som hun gjorde, hvilken betydning det har fået for [Klager] som voksen og eventuelt hendes bud på, hvordan hendes historie kan hjælpe andre.

[Klager] deltog herefter den 15. juni 2022 i et interview med Ude og Hjemme i sit hjem.

Nævnet lægger herudover til grund, at [Klager] ikke er fejlciteret i artiklen, og at Ude og Hjemme imødekom hendes rettelser til artiklens indhold, som hun fremkom med i forbindelse med gennemsyn af artiklen.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at vælge, i hvilken udstrækning et interview skal gengives i en artikel.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Ude og Hjemme ved anvendelsen af overskriften ”[Klager] voksede op med druk og vold.

Jeg ville bare elskes” , de anvendte fotos og ved den valgte vinkel i artiklen har overskredet rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklens indhold stemmer overens med, hvad der var stillet [Klager] i udsigt, at artiklen ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger, og at [Klager]s budskab fra interviewet ikke fremstår forvansket i artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overskriften har dækning i artiklens brødtekst, hvor det fremgår, at udsagnet stammer fra [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Gennemsyn

[Klager] har klaget over, at hun ikke fik overskriften ”[Klager] voksede op med druk og vold.

Jeg ville bare elskes” til gennemsyn inden offentliggørelsen, selv om denne er et citat afgivet af hende selv.

[Klager] har endvidere klaget over, at hun ikke fik artiklens fotos til gennemsyn.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 15. juni 2022 deltog i et interview med Ude og Hjemme, hvor der i samme forbindelse blev taget en række fotos af hende af Ude og Hjemmes fotograf.

Det blev aftalt, at [Klager] ville få artiklen til gennemsyn.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] den 21. juni 2022 fik artiklen til gennemsyn, og i den forbindelse fremkom hun med rettelser til artiklens indhold, som Ude og Hjemme imødekom.

[Klager] anmodede herefter Ude og Hjemme om blandt andet at oplyse om artiklens overskrift, hvortil journalisten svarede, at hun ikke kunne oplyse om overskriftens præcise formulering, da den ofte bliver omformuleret af den redigerende.

Det er ikke dokumenteret over for Pressenævnet, at parternes aftale om, at [Klager] ville få artiklen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for [Klager] til at få artiklens overskrift og fotos til gennemsyn.

Idet det samtidig bemærkes, at udsagnet i overskriften stammer fra [Klager], og at hun samtykkede til at blive fotograferet af Ude og Hjemmes fotograf, udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ude og Hjemme.

Mediets handlemåde mv.

[Klager] har klaget over, at hun ikke blev gjort bekendt med sine rettigheder i forhold til redigering, gennemsyn og eventuel tilbagetrækning af artiklen, og at der ikke blev lavet en aftale om hendes rettigheder.

[Klager] har endvidere klaget over, at interviewet med hende blev optaget, uden at hun havde givet samtykke hertil.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 1, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes, jf. punkt B.

6.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke som minimum skal være frivilligt, specifikt og informeret.

Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse og være klar over, hvad artiklen omhandler.

Der er ingen formkrav til samtykke, eksempelvis skriftlighed.

Samtykket kan gives såvel skriftligt som stiltiende.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Pressenævnet finder, at Ude og Hjemme i tilstrækkeligt omfang gjorde [Klager] opmærksom på, hvad artiklen ville omhandle, herunder i hvilken sammenhæng hendes udtalelser fra interviewet ville indgå.

Således ændrede præmissen for interviewet sig efter nævnets opfattelse ikke undervejs, og den offentliggjorte artikel afviger ikke fra den oplyste vinkel.

[Klager] kan derfor anses for at have givet samtykke til at medvirke i artiklen i den foreliggende form, og nævnet udtaler ikke kritik.

Idet [Klager] fra samtalens begyndelse var bekendt med, at hun talte med en journalist, udtaler nævnet ikke kritik af, at journalisten ikke oplyste hende om, at samtalen blev optaget.

Afgjort den 11. oktober 2022