Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - kommuner - er handicap- ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - kommuner - er handicap- ej medhold

J.nr. 20-55802

En mand, der lider af et medfødt høretab, klagede over, at han ved et fagfordelingsmøde blev oplyst, at han ikke kunne varetage sløjd-undervisning, da han ikke var hørende.

Den indklagede kommune beklagede dog dagen efter udtalelsen, og manden blev tilbudt undervisningstimer i sløjd.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for chikane på grund af sin hørenedsættelse.

Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en udtalelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers hørehandicap blev anvendt som begrundelse ved et fagfordelingsmøde.

Sagsfremstilling

Klager har et medfødt høretab, der betyder, at han altid har anvendt mundaflæsning og tegnsprog.

Klager blev fra den 14. august 2007 ansat som pædagog i den indklagede kommune.

Indklagede har oplyst, at kommunen afholdte udgifter til tolkebistand.

Den 5. maj 2020 blev der afholdt et fagfordelingsmøde.

Klager har oplyst, at en leder ikke mente, at klager kunne undervise i sløjd som følge af klagers hørehandicap.

Den 6. maj 2020 skrev klager følgende til sin afdelingsleder samt pædagogiske leder

”Hej [pædagogisk leder]/[afdelingsleder]

Som jeg tideligere har nævnt er jeg meget interesseret i at undervise i sløjd næste skole år 2020/21 og dette vil også være helt naturligt hvis valget faldt på mig,da jeg er uddannet sløjd lære og tideligere har undervist på [navn] skole i 2 år og [navn] skole samt i [udlandet] på [institution] og jeg har stadigvæk har ansvaret for sløjt på sfoen Der for kommer det fuldstændig bag på mig,at jeg ikke er blevet spurgt og dette spørger jeg ind til i dag da vi havde fagfordelings møde og der informere [afdelingsleder]

mig om,at du [pædagogisk leder] har udtalt at jeg ikke kan undervise i sløjd da jeg ikke er hørende?

?

?

?

?

Det kan da umuligt passe, eftersom jeg har uddannelsen og tideligere har undervist i netop dette fag uden nogen har stillet spørgsmålstegn til dette og jeg må understreger at dette intet har på sig.

Håber på at få et svar på dette.

…”

Den 6. maj 2020 svarede klagers pædagogiske leder følgende

”…

Det har jeg simpelthen aldrig sagt!

Det vil jeg ikke tages til indtægt for, den må [afdelingsleder] tage på egen kappe.

Jeg vidste ikke, at du var uddannet sløjdlærer.

Tænker, at

jeg taler med [navn] om det, for det kommer jo til at indvirke på dine timer i SFO, og dem er jeg ikke herre overJ Vi vender tilbage.

…”

Samme dag svarede klagers afdelingsleder følgende

”…

Jeg er ked af, at jeg har givet det indtryk, at det er [pædagogisk leder], der har sagt at du ikke kunne have timer i sløjd.

Det har hun ikke.

Jeg er også ked, at jeg

sagde, at det handlede om at du er døv.

Det må du undskylde.

Jeg tager en snak med [pædagogisk leder] og [navn] mulighederne for, at du kan få timer i Sløjd.

Du

hører fra mig.

…”

Klager blev efterfølgende tilbudt timer i sløjd, men afviste dette, da det ville medføre færre timer til klagers idrætsundervisning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. december 2020.

Klager fremsatte den 12. februar 2021 en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Klager har oplyst, at han som følge af sagen følte sig presset ud af skolen og derfor har sagt op.

Klager har bl.a. henvist til, at skolen besværliggjorde hans tolkningsmuligheder.

Indklagede har hertil oplyst, at skolen ikke havde noget ønske om, at klager skulle forlade skolen.

Indklagede har videre oplyst, at skolens tolkningsregler var baseret på en afgørelse fra tilsynsmyndigheden.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker en vurdering af, om indklagedes udtalelser over for klager var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om chikanøs adfærd på baggrund af klagers handicap.

Udtalelsen om klagers handicap og deraf fratagelsen af muligheden for at undervise i sløjd var alene affødt af klagers hørehandicap.

Som følge af at dette blev erkendt af lederen har klager påvist faktiske omstændigheder for, at han har været udsat for chikanøs behandling.

Klager opfattede udtalelsen som værende chikanøs og krænkende.

Klager var uddannet til at undervise i sløjd, og havde ved flere tidligere lejligheder gjort dette.

Klager havde ikke indflydelse på fagfordelingen.

Indklagede påstår frifindelse for klagers påstand.

Lederens udtalelse var ikke udtryk for indklagedes politik.

Udtalelsen blev med det samme beklaget.

Episoden havde ikke indflydelse på klagers fortsatte ansættelse eller vilkår i øvrigt.

Det er korrekt, at klager – som pædagog i SFO – ikke havde samme indflydelse på fagfordelingen som lærere ansat på skolen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons handicap med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves chikane, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

På baggrund af parternes oplysninger lægger nævnet til grund, at en leder ved indklagede på fagfordelingsmødet den 5. maj 2020 afviste klagers ønske om at undervise i sløjd med henvisning til klagers nedsatte hørelse.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at udtalelsen dagen efter blev beklaget, og at klager blev tilbudt undervisningstimer i sløjd.

Nævnet vurderer, at der efter oplysningerne i sagen ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for chikane på grund af sin hørenedsættelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der understøtter, at udtalelsen var egnet til at skabe et truende, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde