Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold

J.nr. 21-50467

En mand havde klaget over, at skolen kun rettede telefonisk kontakt til bopælsforælderen, der i det konkrete tilfælde var mor.

Den indklagede skole oplyste, at man fulgte en almindelige procedure om, at der ved delt forældremyndighed blev kommunikeret med bopælsforælderen.

Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvem der var bopælsforælder ikke var relateret til køn, hvorfor det ikke forelå kønsdiskrimination.

Manden fik derfor ikke medhold

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en skoles kontakt til forældrene.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede som udgangspunkt kun rettede telefonisk kontakt til bopælsforælderen.

Sagsfremstilling

Klagers barn blev visiteret til en skole i den indklagede kommune.

Klager, der er far, og barnets mor har fælles forældremyndighed, men bor ikke sammen.

Barnet har bopæl hos moderen.

Klager har oplyst, at han og barnets mor har anmodet skolen om at tage telefonisk kontakt til begge forældre angående forhold, der vedrører barnet.

Klager har videre oplyst, at skolen oplyste, at så længe forældrene kan koordinere mellem hinanden, ville skolen alene kontakte bopælsforælderen.

Klager har for nævnet fremlagt en udgivelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ”Delebørn i tal” fra 2012, hvoraf det bl.a. fremgik, at 88 % af de 15-årige skilsmissebørn havde bopæl hos moderen.

Klager har oplyst, at tallet blev større desto mindre børnene var.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn, når indklagede alene kontaktede bopælsforælderen.

Indklagede insisterede på at tale med moderen, selvom denne eksplicit anmodede dem om at kontakte faderen i forhold til koordinering og kontakt med skolen.

Indklagede fulgte en procedure, hvor den i mindre end hvert 8. tilfælde kontaktede faderen.

Indklagede gør gældende, at skolen handlede efter den almindelige procedure om, at der ved delt forældremyndighed kommunikeres med bopælsforælderen, idet det forudsattes, at forældrene kunne koordinere indbyrdes.

Denne praksis omhandler ikke køn, men alene hvem der er bopælsforælder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at man fulgte en almindelig procedure om, at der ved delt forældremyndighed blev kommunikeret med bopælsforælderen.

Forældre med fælles forældremyndighed over deres børn kan fx ved skilsmisse aftale, hos hvem børnene skal have bopæl.

Kan forældrene ikke blive enige, kan Familieretten træffe afgørelse om spørgsmålet.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 4, at afgørelser om blandt andet bopæl skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Det vil bero på en konkret vurdering af det enkelte barns forhold.

Ved vurderingen indgår blandt andet barnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber, barnets forventede reaktion ved eventuelt skift af institution, skole mv.

Da spørgsmålet om, hvem der er bopælsforældre, ikke er relateret til køn, foreligger der ikke kønsdiskrimination.

Derfor får klager ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde