Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 21-36730

En kvinde ønskede at besøge en café med sin servicehund.

Kvinden har oplyst, at hun blev bedt om at lade hunden blive udenfor.

Kvinden har videre oplyst, at hunden var markeret som servicehund.

Ejeren af den indklagede café har oplyst, at hunden ikke var markeret, og at der ikke må være hunde i hans café, når der ikke er tale om service- eller førerhunde.

Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvorvidt servicehunden var markeret samt håndteringen af den konkrete episode kun kunne blive besvaret ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Dette kunne ikke foretages for nævnet, hvorfor sagen blev afvist.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers besøg på en cafe.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der lider af infantil autisme og blandet angsttilstand, har en certificeret servicehund.

Klager ønskede at bestille mad ved den indklagede cafe.

Klager har oplyst, at hun ikke måtte have sin hund med ind på cafeen, så hun kunne bestille sin mad.

Klager fik at vide, at hunden kunne vente udenfor, da hun havde en ledsager, sin mormor, med.

Indklagede har oplyst, at hunden ikke var markeret som servicehund, hvorfor indklagede alene kunne reagere på, at der var en hund i hans fødevareforretning.

Indklagedes ejer har videre oplyst, at han blev verbalt overfaldet af klagers ledsager, da han påtalte hunden, og at klager og dennes ledsager løb ud af cafeen, inden en løsning kunne findes.

Klager har oplyst, at hun aldrig går ud og handler uden, at servicehunden er markeret og medbragt.

Klager har videre oplyst, at ledsageren ikke verbalt overfaldt indklagede, men roligt forklarede, at der var tale om en servicehund.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. august 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers servicehund skal betragtes på lige fod med et hjælpemiddel.

Indklagedes mad var opbevaret bag plexiglas, hvorfor hverken klager eller klagers servicehund kunne komme i kontakt med varerne.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagedes ejer ville ikke afvise en fører- eller servicehund.

Forretningen havde en åben salatbar og et åbent område for produktion af sandwich.

Som følge af påkrævet luftcirkulation ville der kunne flyve hundehår ned i maden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Klager har oplyst, at hun ikke måtte tage sin markerede servicehund med ind i cafeen, så hun kunne bestille mad.

Klager har oplyst, at hun fik at vide, at hendes hund kunne vente udenfor, da hun havde en ledsager med.

Indklagede har oplyst, at hunden ikke var markeret som servicehund.

Indklagede kunne derfor alene reagere på, at der var en hund i hans cafe.

Indklagede har videre oplyst, at han blev verbalt overfaldet ved påtale af hunden, hvorefter klager og dennes ledsager løb ud af butikken.

Der er for nævnet tvivl om, hvordan den konkrete episode udspillede sig, herunder hvordan servicehunden var markeret, og om indklagede reelt fik mulighed for at forholde sig til oplysningerne fra ledsageren omkring klagers brug af servicehund.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 5, om forbud mod forskelsbehandling