Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-25573

En kvinde bestilte tid til en ”herreklip” hos den indklagede frisørsalon.

Klipningen blev dog ikke gennemført.

Kvinden gjorde gældende, at frisøren nægtede hende den billigere ydelse ”herreklip” på grund af hendes køn.

Frisørsalonen oplyste heroverfor, at kvinden ønskede ydelsen ”dameklip” mod betaling af prisen for en ”herreklip”, og at hun på forespørgsel afviste, at hun ønskede en ”herreklip” med maskine.

Der var herefter for nævnet tvivl om, hvilken ydelse klager ønskede, og hvad hun nærmere fik tilbudt.

Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

¬Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager havde bestilt tid til en ”herreklip” i den indklagede frisørsalon.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, bestilte tid til en ”herreklip” i den indklagede frisørsalon den 25. maj 2022.

Den bestilte klipning blev dog ikke gennemført.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. maj 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager bestilte en tid til ”herreklip”, fordi det kostede det halve af en ”dameklip”.

Da klager ankom til forretningen, nægtede indklagede at klippe hende og smed hende ud af forretningen med beskeden: ”Vi må gøre, hvad vi vil i vores forretning”.

Klager ønsker, at indklagede får en påtale, da de ikke kan nægte klager den billige ”herreklip”.

Det er ikke sandt, at klager ønskede en ”dameklip” til prisen af en ”herreklip”.

Klager bestilte en ”herreklip” vidende om, at herrer altid bliver spurgt inden klipningen, om de ønsker at blive klippet med saks eller maskine.

Klager bestilte en herreklip med saks.

Klager blev på intet tidspunkt ophidset.

Det blev personalet derimod.

Klager fastholder, at hun blev nægtet en ”herreklip” på grund af sit køn, og at hun blev smidt ud af forretningen med verbale ukvemsord.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Indklagede tilbyder forskellige behandlinger og ydelser, herunder både frisør- og skønhedsbehandlinger.

På tidspunktet for den påståede forskelsbehandling tilbød indklagede en ”herreklip” til 200 kr., der omfattede maskinklipning med simpel klippeteknik estimeret til en varighed på 20 minutter.

Indklagede tilbyder ikke ”herreklip” med saks, men alene med maskine.

Indklagede tilbød også en ”dameklip” til 399 kr., der omfattede klipning med saks, vask af håret, let føntørring og styling af håret estimeret til en varighed på 40 minutter.

Prisforskellen skyldes, at der er væsentlig forskel på ydelserne ”herreklip” og ”dameklip”.

Herunder er både teknikken, materialerne og tidsforbruget forskelligt.

Klager mødte op i frisørsalonen den 23. maj 2022, hvor hun bad personalet om at få ydelsen ”dameklip”.

Hun oplyste, at hun ikke ville betale den fulde pris, men alene prisen for en ”herreklip”.

Personalet oplyste klager, at frisørsalonen ikke kunne tilbyde hende en ”dameklip” til prisen for en ”herreklip”, da der var tale om to væsentligt forskellige ydelser.

Klager ønskede at drøfte dette, men da der var travlt i frisørsalonen, blev hun opfordret til at drøfte spørgsmålet med indehaveren af salonen, som ville være til stede den følgende dag.

Den næste dag mødte klager op og henvendte sig til indehaveren af frisørsalonen.

Klager gentog, at hun ønskede at få behandlingen ”dameklip” til prisen for en ”herreklip”.

Hun blev atter oplyst om, at dette ikke kunne lade sig gøre, da der var tale om to forskellige behandlinger.

Klager blev i stedet tilbudt ydelsen ”herreklip” med maskine til den reklamerede pris, hvis hun ønskede dette.

Det ønskede hun ikke, idet hun understregede, at hun ville have en dameklip med vask og let føn til prisen for en ”herreklip”.

Samme dag bookede klager online en tid til en ”herreklip” den følgende dag.

Klager mødte den 25. maj 2022 op til sin frisørtid.

Hun informerede personalet om, at frisørsalonen havde ret i, at der var forskel på ydelserne ”herreklip” og ”dameklip”, men fastholdt, at hun havde ret til at få en ”dameklip” til prisen for en ”herreklip”.

Endnu engang oplyste personalet, at hun ikke kunne få rabat på en ”dameklip”, så hun alene skulle betale prisen for en ”herreklip”.

Klager var ikke tilfreds med dette og udtalte til personalet, at ”de var indvandrere og derfor ikke kendte til lovgivningen og ligestilling i Danmark”.

Hun begyndte at filme personalet i frisørsalonen, og da hun ikke standsede med at filme dem, da de bad hende om det, blev hun bedt om at forlade frisørsalonen.

Indklagede anmeldte efterfølgende episoden til politiet.

Sagen bør afvises, da det er åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold i klagen.

Sagen bør endvidere afvises, da det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder fra klager, indklagede og indklagedes personale.

Indklagede stiller sig således uforstående over for klagen og kan ikke genkende klagers udlægning af det passerede.

Hvis nævnet ikke finder, at sagen skal afvises, har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

”Herreklip” og ”dameklip” er betegnelsen for to vidt forskellige ydelser, der adskiller sig væsentligt fra hinanden, navnlig grundet de betydelige forskelle mellem klipningerne i teknik, materialer og tidsforbrug.

Der er således ikke tale om en prisforskel begrundet i kundens køn.

Klager blev på intet tidspunkt nægtet ydelsen ”herreklip”, ligesom hun på intet tidspunkt gjorde gældende, at hun ønskede denne ydelse.

Derimod ønskede hun ydelsen ”dameklip” til prisen for en ”herreklip”, hvilket frisørsalonen ikke kunne imødekomme.

Hvis nævnet måtte finde, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede med det anførte løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Af Østre Landsrets dom af 10. november 2014 (trykt i UfR 2015.709Ø) fremgår om ydelserne ”dameklip” og ”herreklip” følgende

”… at betegnelserne »dameklipning«/»dameklip« henholdsvis »herreklipning«/»herreklip« i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i »dameklip« som følge af de ønskede runde former og feminine udtryk, mens »herreklip« betegner en mere simpel klippeteknik, herunder maskinklipning.

Ved »dameklip« anvendes desuden langt flere produkter til styling mv. end ved »herreklip«, og der ydes i højere grad råd og vejledning til kunden.

»Dameklip« tager som følge af den større tekniske kompleksitet længere tid at udføre end »herreklip«.

Forskellen er gennemsnitligt i hvert fald 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis herreklipningen udføres med maskine.

”

På denne baggrund fastslog landsretten, at prisforskel på ydelserne ikke var udtryk for forskelsbehandling, som strider mod ligebehandlingsprincipperne i ligestillingsloven.

Af dommens præmisser fremgår videre,

”… at der hverken i ligestillingslovens definition af, hvad der skal forstås ved forskelsbehandling på grund af køn, lovens forarbejder, direktiv 2004/113/EF eller i national eller EU-Domstolens retspraksis er holdepunkter for, at alene det forhold, at to indholdsmæssigt forskellige ydelser, der ud fra en historisk begrundet og fortsat i kundeflertallets valg af ydelse begrundet tradition benævnes og dermed identificeres ved en henvisning til den typiske købers køn, udgør kønsdiskrimination.

Der er således ikke grundlag for at statuere, at benævnelserne »dameklip« og »herreklip« i sig selv udgør kønsdiskrimination.

(…)

Der ville imidlertid være tale om kønsdiskrimination, såfremt [de to sagsøgte kvinder] var blevet nægtet eller ville blive nægtet ydelsen »herreklip« med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.

”

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager bestilte tid til en ”herreklip” hos indklagede den 25. maj 2022.

Klipningen blev dog ikke gennemført.

Klager har oplyst, at hun ønskede ydelsen ”herreklip” med saks, men at hun blev nægtet dette på grund af sit køn.

Indklagede har oplyst, at klager ønskede ydelsen ”dameklip” mod betaling af prisen for en ”herreklip”.

På forespørgsel afviste klager, at hun ønskede en ”herreklip” med maskine.

Indklagede tilbyder ikke ydelsen ”herreklip” med saks.

Efter de foreliggende oplysninger er der for nævnet tvivl om, hvilken ydelse, klager ønskede, og hvad hun nærmere fik tilbudt.

Det fremgår af fast rets- og nævnspraksis, at dette spørgsmål er afgørende for vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Der henvises herved til Østre Landsrets dom i UfR 2015.709Ø samt nævnets afgørelser i sagsnr.

2016-6811-32832, sagsnr.

20-37136 og sagsnr.

21-16075.

Dette spørgsmål kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde