Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold

J.nr. 22-8360

En kvinde havde bestilt tid til en ”herreklip” hos den indklagede frisørsalon.

Kvinden havde langt hår og ønskede at få klippet spidserne i sit lange hår.

Da hun var blevet klippet, blev hun krævet betaling for en ”dameklip”, som var 90 kr. dyrere end en ”herreklip”.

Kvinden gjorde i den forbindelse gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Efter det oplyste havde kvinden hverken ønsket eller fået foretaget ydelsen ”herreklip”.

Der var derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden ved frisørens afkrævning af betaling for den ydede ”dameklip” var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at parterne ikke forud for klipningen fuldt ud havde fået afklaret, hvilken ydelse klager ønskede.

Da det herefter var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager skulle betale for en ”kvindeklipning” hos den indklagede frisørsalon.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er kvinde, blev den 10. februar 2022 klippet hos den indklagede frisørsalon.

Hun havde bestilt tid til en ”herreklip” med vask.

Efter klipningen blev klager krævet betaling for en ”dameklip”.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. februar 2022.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 90 kr., svarende til prisforskellen på en ”herreklip” og en ”dameklip”.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Da klager var blevet klippet og skulle betale, sagde hun til frisøren, at hun havde booket en ”herreklip”, fordi hun ønskede en billigere klipning.

Frisøren svarede, at hun havde brugt længere tid på at klippe klager, fordi hendes hår er langt.

Klager spurgte, hvorfor hun skulle betale mere, og om hun stadig kunne få en ”herreklip”, selvom hun har langt hår.

Frisøren svarede benægtende og oplyste, at hvis klager skulle have en ”herreklip”, skulle det være kort hår, og klager skulle klippes med maskine.

Da klager spurgte, om man som mand kunne få en herreklipning, hvis man har langt hår, svarede frisøren, at der ikke var ret mange mandlige kunder med langt hår, og at det handlede om den tid, frisøren brugte på at klippe håret.

Frisøren gav herefter klager lidt rabat, og klager endte med at betale for en dameklipning til pensionistpris.

Det er svært at gennemskue, hvad man skal betale hos frisøren.

Klager oplever, at det kan være rigtig svært at få en ”herreklip”, når man har langt hår og i øvrigt er en kvinde.

Klager burde i det mindste blive informeret om, at fordi hun har langt hår, kan hun ikke nøjes med at betale for en ”herreklipning”.

Klager bestilte en tid til ”herreklip”, da hun forventede, at det ville tage kortere tid og dermed være billigere.

Inden frisøren gik i gang med at klippe, bad klager om ikke at få produkter i håret, men trods dette anvendte frisøren produkter i hendes hår.

Klager bad om at få klippet spidserne af sit hår, og hun bad på intet tidspunkt om råd og vejledning, hvilket hun heller ikke fik.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Når man vælger at bestille en frisørtid med klipning, er man nødt til at være realistisk i forhold til ens hårtype.

Det fremgår af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, at betegnelserne ”dameklip” og ”herreklip” i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i ”dameklip” som følge af de ønskede runde former og feminine udtryk, mens ”herreklip” betegner en mere simpel klippeteknik, herunder maskinklipning.

Ved ”dameklip” anvendes der desuden langt flere produkter til styling mv. end ved ”herreklip”, og der ydes i langt højere grad råd og vejledning til kunden.

Som følge af den større tekniske kompleksitet tager ”dameklip” længere tid at udføre end ”herreklip”.

Forskellen er gennemsnitligt mindst 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis en ”herreklipning” udføres med maskine.

Ved klipning af klager havde indklagede god grund til at kræve prisen for en ”dameklipning”, da hendes hår krævede mere end en ”herreklipning”.

Klager havde langt tykt hår, som ikke var blevet klippet i lang tid.

Indklagede hverken kan eller vil klippe hurtigere, fordi der er bestilt tid til en ”herreklipning” i stedet for en ”dameklipning”.

Indklagede har en faglig stolthed, og hun vil ikke ”jappe sig” igennem en klipning, fordi kunden vil have det billigere.

Klagers fejlbookning havde desuden konsekvenser for indklagede resten af dagen, da frisøren brugte længere tid på klagers klipning, end der var afsat, hvorfor frisøren kom bagefter med tidsplanen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Af Østre Landsrets dom af 10. november 2014 (trykt i UfR 2015.709Ø) fremgår om ydelserne ”dameklip” og ”herreklip” følgende

”… at betegnelserne »dameklipning«/»dameklip« henholdsvis »herreklipning«/»herreklip« i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i »dameklip« som følge af de ønskede runde former og feminine udtryk, mens »herreklip« betegner en mere simpel klippeteknik, herunder maskinklipning.

Ved »dameklip« anvendes desuden langt flere produkter til styling mv. end ved »herreklip«, og der ydes i højere grad råd og vejledning til kunden.

»Dameklip« tager som følge af den større tekniske kompleksitet længere tid at udføre end »herreklip«.

Forskellen er gennemsnitligt i hvert fald 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis herreklipningen udføres med maskine.

”

På denne baggrund fastslog landsretten, at prisforskel på ydelserne ikke var udtryk for forskelsbehandling, som strider mod ligebehandlingsprincipperne i ligestillingsloven.

Af dommens præmisser fremgår videre,

”… at der hverken i ligestillingslovens definition af, hvad der skal forstås ved forskelsbehandling på grund af køn, lovens forarbejder, direktiv 2004/113/EF eller i national eller EU-Domstolens retspraksis er holdepunkter for, at alene det forhold, at to indholdsmæssigt forskellige ydelser, der ud fra en historisk begrundet og fortsat i kundeflertallets valg af ydelse begrundet tradition benævnes og dermed identificeres ved en henvisning til den typiske købers køn, udgør kønsdiskrimination.

Der er således ikke grundlag for at statuere, at benævnelserne »dameklip« og »herreklip« i sig selv udgør kønsdiskrimination.

(…)

Der ville imidlertid være tale om kønsdiskrimination, såfremt [de to sagsøgte kvinder] var blevet nægtet eller ville blive nægtet ydelsen »herreklip« med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.

”

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager bestilte en tid til ”herreklip” med vask den 10. februar 2022.

Da klager var blevet klippet, blev hun af indklagede afkrævet betaling for en ”dameklip”.

Nævnet lægger på baggrund af parternes oplysninger til grund, at klager har langt hår, og at hun ønskede og fik foretaget en klipning af spidserne i sit lange hår.

Klager har for nævnet gjort gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at hun ikke blev opkrævet prisen for en ”herreklip”, som var 90 kr. billigere end en ”dameklip”.

Da klager efter det oplyste hverken ønskede eller fik foretaget ydelsen ”herreklip”, vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun ved indklagedes afkrævning af betaling for den ydede ”dameklip” har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det forhold, at parterne ikke fuldt ud forud for klipningen fik afklaret, hvilken ydelse klager ønskede, kan ikke føre til et andet resultat.

Der henvises herved til Østre Landsrets dom i UfR 2015.709Ø samt nævnets afgørelser i sagsnr.

2016-6811-32832, sagsnr.

20-37136 og sagsnr.

21-16075.

Efter fast rets- og nævnspraksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde