Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - retlig interesse - afvisning

J.nr. 22-7044

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2021 traf afgørelse i to sager om forskelsbehandling på grund af religion.

Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen var indklaget i sagen, og der forelå derfor myndighedsinhabilitet hos både nævnet og sekretariatet.

Kammeradvokaten varetog sekretariatsfunktionen i sagen som følge af sekretariatets myndighedsinhabilitet.

Nævnet vurderede dog, at der ikke var mulighed for substitution af nævnet som afgørelsesmyndighed, hvorfor nævnet trods myndighedsinhabiliteten traf afgørelse i sagen.

Afgørelsen blev dog udelukkende truffet af nævnsmedlemmer, som ikke havde været involveret i de to afgørelser af 15. december 2021.

Klageren havde ikke været hverken part eller på anden måde involveret i de to sager.

Nævnet vurderede derfor, at han ikke havde direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af køn på en sådan måde, at han havde den fornødne retlige interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2021 traf afgørelse i to sager om forskelsbehandling på grund af religion.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. januar 2022.

Klagers bemærkninger

Klager har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med henvisning til, at der sker forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2021 traf afgørelse i to sager om forskelsbehandling på grund af religion.

Klager gør gældende, at indklagedes afgørelser udgør forskelsbehandling på grund af køn, og at indklagede som følge heraf må tilbagekalde de to afgørelser.

Klager ønsker desuden, at alle mænd, der måtte have været udsat for en sådan påstået forskelsbehandling på grund af køn, skal tildeles en godtgørelse på kr. 25.000.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Indledningsvist bemærkes, at der i sagen foreligger myndighedsinhabilitet for Ligebehandlingsnævnet, idet klagen vedrører nævnets afgørelser af 15. december 2021.

Ligebehandlingsnævnet har imidlertid vurderet, at der ikke er mulighed for substitution af nævnet som afgørelsesmyndighed i sagen, hvorfor nævnet trods myndighedsinhabilitet træffer afgørelse i sagen.

Afgørelsen er dog udelukkende truffet af nævnsmedlemmer, som ikke har været involveret i Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 15. december 2021.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder efter loven enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Loven gælder også for myndigheder og nævn, som træffer afgørelse i sager.

Det følger af § 1, stk. 8, i lov om Ligebehandlingsnævnet, at en klage kun kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af en person, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage fra den eller dem, som har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Hvis ikke der foreligger en sådan interesse, er Ligebehandlingsnævnet forpligtet til at afvise klagen.

Kravet om retlig interesse skal ses i lyset af den materielle beskyttelse i de love, som nævnet har kompetence til at behandle klager efter.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som er rettet mod den pågældende selv som beskyttelsessubjekt efter den relevante lovgivning om ligebehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel og aktuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2021 traf afgørelser i to sager (19-43316 og 19-43314), hvor nævnet fandt, at der var tale om forskelsbehandling på grund af religion, da en skole stillede krav om, at to kvindelige lærerstuderende skulle give hånd til personer af det modsatte køn i forbindelse med et praktikforløb på en folkeskole.

Klager har anført, at Ligebehandlingsnævnet ved afgørelserne af 15. december 2021 har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, idet nævnet herved har accepteret og opfordret til en sådan forskelsbehandling.

Klager har ikke været hverken part eller på anden måde involveret i de to sager.

Ligebehandlingsnævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af køn på en sådan måde, at klager har den fornødne retlige interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan allerede af denne grund ikke behandle klagen.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af medindklagede.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

Klage af 29. januar 2022

•

Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 15. december 2021 i j.nr. 19-43316 og 19-43314

•

§ 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 1, stk. 8, om retlig interesse

•

§ 8, stk. 3, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling