Legislator Case Law & Legislation
W20221009425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - medhold

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

J.nr. 20-56240

En kvinde blev ansat som tilkaldevikar på en skole i den indklagede kommune.

Kvinden havde et fastlagt skema og blev samtidigt tildelt løst placerede vikartimer.

Da kvinden var syv måneder henne i sin graviditet ophørte kommunen med at tildele kvinden vikartimer.

Nævnet vurderede, at kommunen herved udsatte kvinden for mindre gunstig behandling som følge af hendes graviditet.

Den indklagede kommune havde for nævnet oplyst, at man havde en overkapacitet i antallet af vikarer, og at klager i øvrigt ikke var blevet lovet et fast antal timer.

¬¬Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i kvindens graviditet.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt at tildele kvinden vikartimer.

Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at den indklagede kommune ophørte med at tildele klager vikartimer under klagers graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at den indklagede kommune ophørte med at tildele klager vikartimer under klagers graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 40.000 kr. med procesrente fra den 14. december 2020, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 10. oktober 2019 en stilling som tilkaldevikar på en skole hos den indklagede kommune.

Af ansættelsesbrevet af 11. oktober 2019 fremgår blandt andet

” Ansættelsesbrev tilkaldevikar

[…] Du er ansat som tilkaldevikar og ansat til at udføre opgaver ved pludseligt opstået behov.

Din arbejdstid aftales konkret i forbindelse med det enkelte tilkald.

Når tilkaldet er afsluttet, ophører din ansættelse.

[…]”

Klager havde i perioden fra den 21. oktober 2019 til den 6. december 2019, samt i perioden fra den 10. december 2019 til den 20. april 2020 et fastlagt skema.

Klager fik herudover tildelt løst placerede vikartimer i begge perioder.

Klager har oplyst, at hun i januar 2020 oplyste til skolelederen, at hun var 4 måneder henne i sin graviditet.

Indklagede har ikke bestridt denne oplysning.

Den 3. april 2020 skrev skolelederen en besked til klager.

Af beskeden fremgår blandt andet

”Hej [klager]

[…] De vikartimer, vi på forhånd havde aftalt inden corona-virussen, vil blive udbetalt frem til og med 17. april.

Fra d. 20. april kommer, der en lærer tilbage fra barsel, som overtager timerne.

I skrivende stund ved jeg ikke hvornår, og hvordan skolen starter op igen.

Kontakter dig, hvis dine klasser skal møde umiddelbart efter påske.

Er du interesseret i at fortsætte som tilkaldevikar efter d. 17. april?

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. december 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 6-9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager gav skolelederen besked om sin graviditet i starten af januar 2020.

På dette tidspunkt var klager 4 måneder henne i sin graviditet.

Klager fik fra tid til anden tildelt øvrige vikartimer ved siden af sit fastlagte skema.

Da klager fik frataget sit fastlagte skema i april 2020, fik hun ikke tildelt én eneste vikartime frem til sommerferien 2020.

Det fremgik i samme periode på skolens kommunikationsplatform, AULA, at skolen gjorde brug af vikarer fra april 2020 frem til juni 2020.

Det er ikke korrekt, når indklagede hævder, at klager ikke kunne møde ind med kort varsel.

Klager mødte ind fast hver tirsdag kl.

7.50.

Der var desuden vikartimer fra kl.

8.00, kl.

9.00 og kl.

10.00.

Klager kunne derfor godt møde med kort varsel.

I en besked den 3. april 2020 blev klager oplyst af skolelederen om, at hun ville blive kontaktet, hvis skolen genåbnede før den 21. april 2020.

Skolen genåbnede, som alle andre skoler i Danmark, før den 21. april 2020, men klager blev ikke kontaktet af skolelederen.

I samme besked blev klager adspurgt, om hun var interesseret i flere vikartimer.

Klager svarede ja til dette, men fik heller ikke herefter tildelt vikartimer.

På dette tidspunkt var klager 7 måneder henne i sin graviditet og havde ca. 1-2 måneder til opstart af barselsorlov.

Klager anderkender, at planlægning og behovet for tilkaldevikarer er en vurdering, som tages fra dag til dag.

Det ændrer dog ikke på, at der var behov for vikarer i perioden fra genåbningen af skolen i april 2020 og fremadrettet, og at klager ikke fik tildelt én eneste herefter.

Indklagede bestrider, at klager er blevet afskediget på grund af graviditet.

Klagers vikartimer i det fastlagte skema ophørte den 20. april 2020 i forbindelse med, at en lærer, som var kvalificeret til at varetage timerne, vendte tilbage fra orlov.

Klager blev i en besked den 3. april 2020 af skolelederen adspurgt om, hvorvidt hun var interesseret i tilkaldevikartimer fremover.

På dette tidspunkt var skolen nedlukket på alle klassetrin på grund af corona-situationen.

Det var derfor uvist i hvilket omfang skolen i den kommende tid fik brug for tilkaldevikarer.

Genåbningen af skolen betød kortere skemaer til eleverne og samtidigt blev skolens fastansatte lærere fordelt anderledes på klasserne, så behovet for vikarer blev mindre.

Herudover faldt fraværet hos personalet i perioden markant.

Skolen havde på den baggrund klar overkapacitet i antallet af vikarer.

Tilkaldevikarerne bruges typisk i forbindelse med sygdom og barns sygedage.

Personalet skal melde ind om morgenen inden kl.

6.45, hvis de ikke kan møde.

Herefter lægges vikarskemaet, og der gives besked til vikarerne ca. kl.

7.00.

Det betyder, at vikarerne som regel skal kunne møde med kort varsel, da første lektion starter kl.

8.00.

På grund af forholdsreglerne omkring covid-19 tog lærerne imod eleverne kl.

7.50.

Klager har tidligere oplyst, at hun ikke kunne møde med så kort varsel.

Planlagt fravær, kursus, ferie-/fridage, afspadsering m.m. blandt skolens fastansatte personale var meget begrænset i denne periode, hvilket betød, at klager ikke blev benyttet med kort varsel.

Det er dog korrekt, at klager mødte ind til på forhånd aftalte lektioner kl.

7.50.

Det fremgår af klagers ansættelsesbrev, at hun er ansat som tilkaldevikar og ansat til at udføre opgaver ved pludseligt opstået behov.

Det fremgår også, at arbejdstiden aftales konkret i forbindelse med det enkelte tilkald, og når tilkaldet er afsluttet, ophører ansættelsen.

Klager er i den forbindelse ikke blevet lovet et fast antal timer.

Skolen har over et skoleår tilknyttet en del vikarer, hvoraf nogle kun kan i bestemte perioder, for eksempel studerende.

Det forhold, at der kommer ”nye” vikarer i løbet af skoleåret, er derfor også udtryk for, at der er vikarer, som vender tilbage, da de igen har mulighed for at tage vikartimer.

Det har været svært at vurdere behovet for vikarer i foråret 2020.

I januar, februar og første halvdel af marts var situationen sammenlignelig med tidligere skoleår, men med hjemsendelse og den efterfølgende genåbning efter påske har det været svært at vurdere behovet for vikarer.

Det forhold, at klager ikke fik tildelt vikartimer var derfor ikke begrundet i klagers graviditet, men derimod dels i ansættelsesforholdets natur og dels i sagsforløbets faktuelle omstændigheder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt en afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager tiltrådte den 10. oktober 2019 stillingen som tilkaldevikar på en skole hos den indklagede kommune.

Klager havde fra den 21. oktober 2019 til den 20. april 2020 et fastlagt skema med undtagelse af en kort periode fra den 6. december 2019 til den 10. december 2019.

Klager fik ved siden af sit fastlagte skema tildelt løst placerede vikartimer.

Nævnet lægger som ubestridt til grund, at klager den 20. april 2020 var syv måneder henne i sin graviditet, og at indklagede var bekendt med klagers graviditet.

Nævnet lægger også til grund, at indklagede fra den 20. april 2020 og fremadrettet ophørte med at tildele klager vikartimer.

Nævnet vurderer, at indklagede herved udsatte klager for mindre gunstig behandling.

Da klager var gravid på tidspunktet for den mindre gunstige behandling, har indklagede bevisbyrden for, at behandlingen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Indklagede har oplyst, at der var en klar overkapacitet i antallet af vikarer efter genåbningen af skolen.

Indklagede har også under henvisning til ansættelsesbrevet oplyst, at klager ikke var blevet lovet et fast antal timer.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke herved har løftet bevisbyrden for, at den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har dokumenteret, at det ikke var muligt at tildele klager vikartimer efter genåbningen af skolen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 40.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 40.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. december 2020, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

-

Vi har aftalt musik 1a, 1b, 3b (er lige i tvivl – plejer du at være i 2a sammen med [x]?

) og 6b kri.

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2022 10094 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →