Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 21-2736

En kvinde klagede over, at hun blev afskediget under sin graviditet.

Den indklagede virksomhed skulle derfor godtgøre, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet heri.

Virksomheden henviste til den økonomiske situation samt et kompetencevurderingsskema.

Skemaet var dateret den 2. december 2019 dvs. under kvindens første orlov med sit første barn.

Nævnet vurderede herefter, og under henvisning til den omvendte bevisbyrde, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde, for at kvindens orlov og graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Nævnet lagde herved vægt på, at virksomheden ikke havde fremlagt skriftlig dokumentation for den økonomiske situation eller skriftlig dokumentation for, at vurderingen af kvinden blev foretaget før kvindens første orlov.

Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 275.000 kr. med procesrente fra den 11. januar 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. januar 2014 ansat som intern sælger ved indklagede.

Klager påbegyndte barselsorlov den 16. april 2019.

Den 23. april 2019 fødte klager sit første barn.

Efter afholdelse af barsels- og forældreorlov vendte hun tilbage til sin stilling den 6. januar 2020.

Indklagede har oplyst, at man allerede den 1. august 2019 besluttede at fastansætte klagers barselsvikar, således at både klager og barselsvikaren skulle arbejde i indklagede, når klagers orlov var overstået.

Indklagede har oplyst, at virksomheden i fjerde kvartal 2019 havde indklagede en nedgang i omsætningen, der nødvendiggjorde en tilpasning af medarbejderstaben.

Indklagede var derfor nødsaget til at afskedige fem medarbejdere i denne forbindelse.

Omsætningsnedgangen fortsatte ind i 2020, hvilket medførte, at indklagede måtte afskedige yderligere 7 medarbejdere, hvoraf den ene var beskæftiget med intern salg.

Fra den 6. januar 2020 til den 28. februar 2020 arbejdede klager 20 timer ugentligt og afholdt forældreorlov 17 timer ugentligt.

Den 1. marts 2020 gik klager tilbage til 37 timer om ugen.

Klager har oplyst, at hun på et fysisk møde den 1. marts 2020 med sin salgschef blev oplyst, at hun ikke ville få del i den årlige lønstigning som følge af sit fravær under afholdelse af orlov.

Indklagede bestrider dette.

Som følge af virksomhedens økonomiske udfordringer fik kun en meget lille del af medarbejderne del i en lønstigning.

Den 2. marts 2020 meddelte klager til salgschefen, at hun var gravid med sit 2. barn med termin den 27. oktober 2020.

Klager har oplyst, at hun i den forbindelse blev meddelt, at hun ikke ville få sine arbejdsopgaver tilbage, da disse var blevet overdraget til den nu fastansatte barselsvikar.

Klager har oplyst, at der ikke var arbejdsopgaver nok til både hende og barselsvikaren, hvorfor klager blev sat til at lave ad hoc opgaver som f.eks. kontrol af produktionsmedarbejdere.

Indklagede bestrider, at klager var blevet frataget sine arbejdsopgaver.

Klager blev tildelt de samme arbejdsopgaver, dog i mindre mængde, da klager startede på deltid.

Indklagede har oplyst, at virksomheden i marts 2020 blev ramt af coronakrisen, hvilket medførte, at virksomheden de fire første måneder af året genererede et underskud på 2,6 mio. kr. mod et overskud året før på 2,3 mio. kr.

Med virkning fra den 14. april 2020 blev flere medarbejdere, herunder klager, hjemsendt, da indklagede indgik i lønkompensationsordningen for at undgå afskedigelser.

Virksomheden trådte dog ud af ordningen den 27. maj 2020, da en af betingelserne var, at virksomheden ikke måtte foretage afskedigelser, hvilket havde vist sig at være nødvendigt, idet fremtidsudsigterne for virksomheden ikke var positive.

Ved brev af 28. maj 2020 blev klager afskediget med følgende begrundelse

”De opsiges pga.

nedskæringer, omstruktureringer m.v. ifm.

selskabets aktivitetsnedgang.

”

Indklagede har oplyst, at der samlet blev afskediget ni medarbejdere, herunder tre i klagers afdeling.

Ved e-mail af 12. juni 2020 gjorde klagers faglige organisation indsigelse mod afskedigelsen af klager.

Der blev ikke opnået enighed.

Klager har for nævnet fremlagt indklagedes kompetencevurderingsskema, der var udarbejdet 2. december 2019.

Klager er nævnt i 4. kolonne med en score på 31

Klager bestrider indholdet af kompetenceoversigten, herunder bl.a. med henvisning til, at klager var ansat over en lang årrække, hvorfor det undrer, at klager scorer så lavt.

Indklagede har oplyst, at kompetenceoversigten opdateredes mindst en gang årligt i samarbejde med medarbejderen, som dermed fik mulighed for at kommentere herpå.

Vurderingen af klager blev udarbejdet før klagers første orlov, og klager havde ingen bemærkninger hertil.

Den 18. juni 2020 blev klager sygemeldt med graviditetsbetinget sygdom, hvilket fortsatte frem til fødslen den 28. oktober 2020.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. januar 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 277.020 kr. svarende til 9 måneders løn.

Den 22. marts 2021 fremsatte klager en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afskediget i strid med ligebehandlingsloven, og at det er indklagedes bevisbyrde, at afskedigelsen ikke var i strid med loven.

Det forhold, at der er uenighed om fakta, har ingen betydning for sagens bedømmelse.

Det er ikke nødvendigt at få uddybet indklagedes vurdering af, hvem der bedst kunne undværes.

Klager modtog aldrig kritik eller advarsler vedrørende udførelsen af sit arbejde.

På tidspunktet for afskedigelsen var der tre yderligere ansatte interne sælgere, hvoraf en blev opsagt sammen med klager.

Klagers uddannelse og erfaring fra indklagede tilsagde, at hun kunne varetage arbejdsopgaverne på lige fod med de to medarbejdere, der ikke blev afskediget.

Klager deltog selv i ansættelsesprocessen af sin barselsvikar.

Dette harmonerer dårligt med, at klager blev vurderet til at være den sælger med lavest kompetence.

Indklagedes kompetenceoversigt blev udarbejdet i december 2019, det vil sige mens klager var på orlov.

Klager er ikke under sin ansættelse blevet præsenteret for dette kompetenceskema.

Klager bestrider indholdet af kompetenceskemaet.

Indklagede har ikke dokumenteret, at klager var den, der bedst kunne undværes.

Både klager og klagers barselsvikar var uddannet kontorassistenter.

Barselsvikaren havde meget tidligere erfaring, men klager havde stor erfaringen fra indklagede.

Indklagedes oplysninger om barselsvikarens evner til at forestå arbejdsopgaver, der forudsatte produktionsbaggrund, bestrides.

Indklagede var forpligtet til at tilbyde klager omplacering i stedet for afskedigelse.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da afgørelsen heraf forudsætter mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Subsidiært påstår indklagede frifindelse og mere subsidiært, at indklagede betaler et mindre beløb end påstået af klager.

Sagen bør afvises, idet det kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer at belyse indklagedes økonomiske situation, samt vurderingen af, hvem af medarbejderne, der bedst kunne undværes.

Afskedigelsen af klager skyldtes hverken helt eller delvist klagers graviditet, men det forhold, at klager bedst kunne undværes i en situation, hvor afskedigelse var nødvendigt.

Efter omstruktureringen af indklagede var det nødvendigt, at de tilbageværende medarbejdere kunne varetage så mange forskellige slags opgaver som muligt.

Det var ikke muligt hverken at genansætte eller omplacere nogle af de afskedigede medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller afholdelse af orlov efter barselsloven, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid på tidspunktet for afskedigelsen den 28. maj 2020.

Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at afskedigelsen af klager ikke er begrundet heri.

Indklagede har oplyst, at det på grund af virksomhedens økonomiske situation var nødvendigt at foretage afskedigelse af en række medarbejdere.

Dette synspunkt er imidlertid ikke underbygget af regnskabsbilag eller lignende.

Indklagede har under henvisning til det fremlagte kompetencevurderingsskema anført, at klager var den medarbejder, der bedst kunne undværes i en situation, hvor det var nødvendigt at skære ned på virksomhedens udgifter.

Indklagede valgte bl.a. at beholde den barselsvikar, der blev ansat, mens klager var på sin første orlov.

Det fremgår af det fremlagte kompetencevurderingsskema, at dette var revideret den 2. december 2019, dvs. under klagers forældreorlov med sit første barn.

Indklagede har oplyst, at vurderingen af klager blev foretaget før klagers første orlov efter barselsloven, og at klager blev forelagt denne vurdering.

Klager bestrider dette.

Nævnet vurderer herefter og under henvisning til den omvendte bevisbyrde, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at klagers orlov og graviditet ikke havde betydning for udvælgelsen af klager til afskedigelse.

Nævnet lægger særligt vægt på, at indklagede ikke har fremlagt skriftlig dokumentation for virksomhedens økonomiske situation eller for, at vurderingen af klager blev foretaget før klagers første orlov, og at klager dermed var den medarbejder, der bedst kunne undværes.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 275.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 275.000 kr. til klager med procesrente fra den 11. januar 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde