Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0842

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0842

Ritzaus Bureau får ikke kritik for referat af en straffesags afslutning

Ritzaus Bureau udsendte i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat.

Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri.

Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen, og Ritzaus Bureau udsendte herefter et telegram herom.

Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ritzaus Bureau havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af, at han blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandet andet vægt på, at Ritzaus Bureau havde udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm, og at læserne således havde fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” , som blev udsendt af Ritzaus Bureau den 3. februar 2022 på nyhedssiden ritzau.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ritzaus Bureau har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse og hans anmodning om genmæle.

1 Sagsfremstilling

Ritzaus Bureaus omtale

Ritzaus Bureau udsendte den 29. september 2017 telegrammet ”Advokat [Klager] er meldt til politiet for bedrageri” på nyhedssiden ritzau.dk.

Telegrammet har følgende underrubrik

”Københavns Politi skal undersøge, om kendt advokat har bedraget det offentlige i sagen om tortur af irakere.

”

Af telegrammet fremgår følgende

”Advokat [Klager] er blevet meldt til politiet for bedrageri i Irak-sagen i Østre Landsret.

Det er Advokatrådet, der står bag anmeldelsen, som er en opfølgning på, at landsretten i sommer afsatte [Klager] som beskikket advokat.

Rådets formand, [Formand A], oplyser fredag til Ritzau, at anmeldelsen blev indgivet tidligere på ugen.

- Advokatrådet har besluttet at indgive politianmeldelse om bedrageri mod [Klager] på baggrund af retsbogsudskriften fra Østre Landsret.

- Det har vi gjort på grund af dommernes bemærkninger i retsbogen, og fordi vi mener, at det bedst kan undersøges gennem en politimæssig efterforskning, siger [Formand A].

[Klager] betegner det usædvanlige skridt som en overreaktion.

I sommer skred landsretten ind, fordi [Klager] flere gange har fået refunderet udgifter til kopiering af bilag og en stribe rejser.

Der var sket dækning fra statskassen via den fri proces som ”ikke burde være sket”, skrev dommerne.

I landsretten har 23 irakere sagsøgt Forsvarsministeriet.

De mener, at de blev krænket, da de angiveligt blev taget til fange af danske soldater under ”Operation Green Desert” i november 2004.

Hos irakisk politi blev de udsat for tortur, hævder de.

Under sagen har advokat [Klager] tilsyneladende foretaget en massiv kopiering af dansksprogede bilag til irakerne, der ikke forstår dansk.

På [Klager]s kontor blev der angiveligt kopieret næsten 70.000 sider til to kroner per side.

Nogle kilo papir skal være bragt til Kuwait, hvor imidlertid kun én af sagsøgerne bor, mens andre kilo tilsyneladende er deponeret i Danmark.

Dommerne har mistet tilliden til advokaten.

I retsbogen hedder det, at det er ”usikkert, om advokatens oplysninger vedrørende afholdte udlæg til kopiering har været korrekte”.

I øvrigt har retten modregnet godt 160.000 kroner i salæret.

Men senere har [Klager] appelleret fyringen til Højesteret.

Om politianmeldelsen siger han

- Østre Landsret har selv i 2015 godkendt samtlige udgifter, der blot er en lille brøkdel af de cirka 12 millioner, som Kammeradvokaten har modtaget i samme sag, og jeg anser Advokatrådets reaktion som mekanisk, idet rådet ikke selv har adgang til at undersøge sagen.

Han siger, at han forventer, at Advokatrådet tilbagekalder anmeldelsen, når Højesteret har talt.

- Højesteret kan behandle sagen, fordi Procesbevillingsnævnet den 7. september har givet kæretilladelse til, at landsrettens, efter min mening, forkerte udgiftsbeslutning kan afgøres af Højesteret.

- En sådan kæretilladelse gives kun, hvis spørgsmålet er af principiel betydning, og derfor mener jeg i øvrigt, at Advokatrådet overreagerer med sin mekaniske reaktion og burde afvente, at Højesteret afgør sagen.

- Efter min opfattelse er denne overreaktion symptomatisk for den forfølgelse, som jeg bliver udsat for fra systemets side.

Desværre giver det også forskellige former for fjender blod på tanden, siger han.

”

Efter offentliggørelsen

Rigsadvokaten opgav den 30. december 2021 sigtelsen mod [Klager] for overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri, til dels forsøg herpå, jf. § 21.

Ritzaus Bureau udsendte den 3. februar 2022 telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” på nyhedssiden ritzau.dk.

Telegrammet har følgende underrubrik

”Daværende advokat blev anmeldt til politiet af Advokatrådet i 2017 i forbindelse med irakeres sag i landsret.

”

Af telegrammet fremgik følgende

”Der er ikke grundlag for at føre en straffesag mod den tidligere advokat [Klager].

Det har anklagemyndigheden truffet afgørelse om, oplyser advokaturchef [Advokaturchefen] i Københavns Politi.

Det er den øverste anklager, Rigsadvokaten, der er nået frem til konklusionen om, at der ikke skal rejses tiltale.

Dermed får juristen oprejsning i et forløb, som har strakt sig over flere år.

[Klager] fortæller, at han er meget glad for beslutningen.

- Det er helt urimeligt, at det har varet fire år og fire måneder, siger han.

Det var i september 2017, at Advokatrådet tog det usædvanlige skridt at anmelde [Klager] til politiet for muligt bedrageri.

Årsagen var nogle bemærkninger, som dommere i Østre Landsret var kommet med i retsbogen i forbindelse med en retssag om Operation Green Desert.

[Klager] var advokat for 23 irakere, der havde sagsøgt Forsvarsministeriet i forbindelse med en militær operation i november 2004.

Irakerne hævdede, at de havde været udsat for tortur.

Men landsretten besluttede at afsætte [Klager] som beskikket advokat, fordi man mente, at der var usikkerhed om oplysninger om nogle udlæg.

Retten foretog modregning i salæret for godt 160.000 kroner.

[Klager] er ikke længere advokat.

Han virker nu som juridisk rådgiver.

Han mener, at politianmeldelsen fra Advokatrådet havde til formål ”at skade de 23 irakiske torturofre” og ham selv.

Og han mener, at sagen har trukket unødigt langt ud.

- Det, som jeg er politianmeldt for, kunne hurtigt overskues og gennemskues som uden substans.

- Når der alligevel er gået fire år og fire måneder, mener jeg, at det skyldes, at man har ønsket at trænere sagen for at udstrække skaderne imod mig i offentligheden længst muligt tid, fordi sagen er uden reelt indhold, siger [Klager].

Han vil nu rejse krav om erstatning mod Advokatrådet og dets tidligere formand.

I øvrigt er sagen om Operation Green Desert nået til Højesteret.

Forsvarsministeriet blev af landsretten dømt til at betale 18 irakere hver 30.000 kroner plus renter.

Dommen er anket af såvel ministeriet som irakerne.

Det er muligt for Advokatrådet at klage over Rigsadvokatens beslutning til Justitsministeren.

Der er en frist til 28. februar.

Advokatrådets formand, [Formand B], fortæller, at han ikke umiddelbart vurderer, at de kommer til at klage, men han har endnu ikke forhørt sig med resten af rådet.

- Når politiet nu har efterforsket sagen og vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en sag, tager vi selvfølgelig det til efterretning.

- Men det ændrer ikke på, at vi mener, at det var den rigtige vej at gå i 2017 ud fra den vurdering og de oplysninger, vi havde, siger [Formand B], der mener, at det var en sag af alvorlig karakter.

”

[Klager] anmodede den 8. februar 2022 Ritzaus Bureau om genmæle over for oplysningerne om, at ”der er en frist til 28. februar”, og at ”det var en sag af alvorlig karakter”, hvilket Ritzaus Bureau afviste samme dag.

Ritzaus Bureau udsendte herefter den 8. februar 2022 telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” på ny på nyhedssiden ritzau.dk, hvor afsnittet

”Det er muligt for Advokatrådet at klage over Rigsadvokatens beslutning til Justitsministeren.

Der er en frist til 28. februar.

Advokatrådets formand, [Formand B], fortæller, at han ikke umiddelbart vurderer, at de kommer til at klage, men han har endnu ikke forhørt sig med resten af rådet.

”

var erstattet af afsnittet

”Advokatrådet har haft mulighed for at klage over afgørelsen til justitsministeren.

Men man har valgt at lade være, fortæller rådets formand, [Formand B].

”

Den 2. marts 2022 rettede [Klager] henvendelse til Ritzaus Bureau med anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen, idet han henviste til, at han den 1. marts 2022 blev definitivt frifundet.

Ritzaus Bureau afviste den 3. marts 2022 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 1. april 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage - noninformation

[Klager] har anført, at Ritzaus Bureau har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse.

[Klager] har henvist til, at Rigsadvokaten den 30. december 2021 opgav sigtelsen mod ham for bedrageri, og at han den 1. marts 2022 blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort inden fristens udløb.

[Klager] har bemærket, at Ritzaus Bureau har bragt en markant og vidt udbredt dækning af politianmeldelsen indgivet mod ham af den daværende formand for Advokatrådet.

Genmæle

[Klager] har anført, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle over for oplysningerne om, at ”der er en frist til 28. februar”, og at ”det var en sag af alvorlig karakter”.

[Klager] har henvist til følgende afsnit fra telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]”

”Det er muligt for Advokatrådet at klage over Rigsadvokatens beslutning til Justitsministeren.

Der er en frist til 28. februar.

[…]

- Men det ændrer ikke på, at vi mener, at det var den rigtige vej at gå i 2017 ud fra den vurdering og de oplysninger, vi havde, siger [Formand B], der mener, at det var en sag af alvorlig karakter.

”

Oplysningen om klagefristen er forkert og i strid med retsplejelovens § 724, jf. kap.

10, herunder § 102, hvorefter Advokatrådets frist udløb den 27. januar 2022.

Ritzaus Bureau har således viderebragt det forkerte faktum, at der faktisk var mulighed for, at Advokatrådet på tidspunktet for telegrammets udsendelse den 3. februar 2022 havde adgang til at klage over Rigsadvokatens afgørelse.

Dette indebærer efter [Klager]s opfattelse ubestrideligt, at offentligheden blev givet det faktisk forkerte billede, at hans forhold til Advokatrådet i sagen stadig var verserende.

Ritzaus Bureau har endvidere fejlagtigt givet Advokatrådets formand [Formand B] lejlighed til – tilsigtet diffust – at omtale [Klager]s sag som ”alvorlig”.

Angivelsen ”alvorlig” kan efter [Klager]s opfattelse anses for at være endnu et spin i den lange årrække, hvor han ustandseligt har været udsat for erhvervsmæssig og personlig skade forårsaget af Advokatrådets politianmeldelse og offentliggørelsen af denne.

Oplysningen har samtidig udstyret Advokatrådets formand med mulighed for en gang yderligere at fremkomme med en for [Klager] og hans erhvervsudøvelse ubehagelig oplysning, nemlig at hans handlinger havde noget at gøre med det, som kunne betegnes som ”alvorlig karakter”.

[Klager] har supplerende oplyst, at hans ønske om at få bragt et genmæle over for oplysningerne er begrundet i, at han anser sig for et offer for Advokatrådets ”elendighed”, både den bureaukratiske hensynsløshed over for ham, da politianmeldelsen blev indgivet, og at Advokatrådet i en lang årrække herefter undlod at følge op over for politiet og eventuelt tilbagekalde anmeldelsen, da sagen (som er nogenlunde overskuelig) i hvert fald efter et år eller to viste sig at være ikke-bæredygtig.

2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter

Retsreportage - noninformation

Ritzaus Bureau har anført, at det fremgår klart og tydeligt af telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” , at sagen er opgivet af Rigsadvokaten, ligesom det fremgår, at [Klager] har fået oprejsning.

[Klager] sendte den 2. marts 2022 en pressemeddelelse til Ritzaus Bureau.

Ritzaus Bureau modtog således pressemeddelelsen på et tidspunkt, hvor fristen for, at justitsministeren kunne intervenere i Rigsadvokatens afgørelse og beslutte, at sagen mod [Klager] skulle fortsætte, var udløbet den 28. februar 2022.

Ritzaus Bureau har oplyst, at der i forhold til Ritzaus Bureaus afvisning af [Klager]s anmodning om at bringe omtale af, at fristen nu er udløbet, er tale om ganske almindelig redaktionel prioritering og vurdering af, om et emne skal dækkes eller ej.

I dette tilfælde vurderede Ritzaus Bureau, at det ville være meget usædvanligt, hvis ministeren skulle benytte sig af en formel ret til at omgøre Rigsadvokatens beslutning.

Det ville således være en relevant historie, hvis ministeren havde benyttet sig af denne ret, mens det ikke var relevant at omtale, når ministeren som ventet undlod at omgøre Rigsadvokatens beslutning.

Genmæle

Ritzaus Bureau har afvist, at telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” indeholder ukorrekte oplysninger af faktisk karakter.

Ritzaus Bureau har henvist til, at udsagnet ”en sag af alvorlig karakter” er en vurdering, og at det fremgår klart, at det er noget, som advokatrådsformanden mener.

Oplysningen kan således ikke betegnes som værende af faktisk karakter.

Såfremt man skulle lægge [Klager]s logik til grund for journalistisk praksis, så ville justitsministeren eller en anden repræsentant for retssystemet være genmæleberettiget, når [Klager] selv andetsteds i telegrammet udtaler, at ”det er helt urimeligt, at det har varet fire år og fire måneder”.

Det er Ritzaus Bureaus opfattelse, at det vil have store konsekvenser for almindelig praksis i journalistisk dækning af retssager, hvis der skal bringes et genmæle, når en person for eksempel vurderer alvorlighedsgraden af en sag eller anmeldelse, som en anden er eller har været indblandet i.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Retsreportage - noninformation

[Klager] har klaget over, at Ritazaus Bureau har afvist hans anmodning om at bringe omtale af en påtaleopgivelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at reglerne for retsreportagen også gælder sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C.

2 og C.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klager] har henvist til, at Rigsadvokaten den 30. december 2021 opgav sigtelsen mod ham for bedrageri, og at han den 1. marts 2022 blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort inden fristens udløb.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Advokatrådet i september 2017 indgav politianmeldelse mod [Klager] for bedrageri.

Ritzaus Bureau udsendte herefter i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse mod [Klager].

Nævnet lægger endvidere til grund, at Rigsadvokaten den 30. december 2021 opgav sigtelsen mod [Klager] for bedrageri.

Ritzaus Bureau udsendte den 3. februar 2022 telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” på nyhedssiden ritzau.dk med omtale af, at Rigsadvokaten havde opgivet sagen mod [Klager].

Pressenævnet finder, at Ritzaus Bureau på tilstrækkelig vis har givet et opfølgende referat af sagens afslutning.

Nævnet har lagt vægt på, at Ritzaus Bureau har udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm med omtale af, at Rigsadvokaten ikke fandt grundlag for at føre en straffesag mod [Klager] for bedrageri, og at læserne således har fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.

Pressenævnet finder, at Ritzaus Bureaus afvisning af at omtale, at fristen for at omgøre afgørelsen var udløbet, falder inden for redaktørens redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et genmæle over for oplysningerne om, at ”der er en frist til 28. februar”, og at ”det var en sag af alvorlig karakter”.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Af telegrammet ”Anklagemyndigheden opgiver sag mod [Klager]” fremgik blandt andet følgende

”[…]

Det er muligt for Advokatrådet at klage over Rigsadvokatens beslutning til Justitsministeren.

Der er en frist til 28. februar.

Advokatrådets formand, [Formand B], fortæller, at han ikke umiddelbart vurderer, at de kommer til at klage, men han har endnu ikke forhørt sig med resten af rådet.

- Når politiet nu har efterforsket sagen og vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en sag, tager vi selvfølgelig det til efterretning.

- Men det ændrer ikke på, at vi mener, at det var den rigtige vej at gå i 2017 ud fra den vurdering og de oplysninger, vi havde, siger [Formand B], der mener, at det var en sag af alvorlig karakter.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Rigsadvokaten den 30. december 2021 opgav sigtelsen mod [Klager] for bedrageri, og at Advokatrådet ikke påklagede Rigsadvokatens afgørelse inden udløbet af klagefristen den 27. januar 2022.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at Advokatrådets frist for at klage over Rigsadvokatens beslutning var den 28. februar 2022, er en oplysning af faktisk karakter, som parterne er enige om er forkert.

Nævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke i sig selv kan anses for egnet til at påføre [Klager] en sådan økonomisk eller anden skade af betydning, at der er grundlag for at bringe et genmæle over for oplysningen.

Nævnet bemærker, at Ritzaus Bureau udsendte et opdateret telegram, hvori oplysningen om klagefristen var rettet.

Pressenævnet finder endvidere, at udsagnet om, at sagen mod [Klager] var ”en sag af alvorlig karakter”, klart fremstår som Advokatrådets formand [Formand B]s vurdering og ikke en faktisk oplysning.

Allerede derfor er [Klager] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for udsagnet.

Afgjort den 11. oktober 2022