Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0876

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0876

Ikke kritik af Berlingske for kritisk omtale af iværksætter

Berlingske bragte i juni måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en iværksætter og hendes CV.

Iværksætteren klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik klart af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel” , som blev bragt af Berlingske den 15. juni 2022 på netavisen berlingske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og underrubrik er faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 15. juni 2022 artiklen ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” på netavisen berlingske.dk med følgende underrubrik

”[Klager] fra techvirksomheden [Virksomheden] var indtil for få måneder siden en lysende stjerne på den danske iværksætterhimmel.

Siden har en række kritiske artikler endevendt hendes virksomhed.

Nu kan Berlingske afsløre, at iværksætteren ikke har den bachelorgrad, som hun har brystet sig af.

”

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Klager] ledsaget af billedteksten

”[Klager] stiftede sammen med sin mand, [Bestyrelsesmedlemmet], selskabet [Virksomheden] i 2015.

I sidste uge tonede hun frem på scenen til [Konferencen], hvor hun introducerede den tidligere amerikanske præsident Barack Obama”

Af artiklen fremgår følgende

”Indtil for få måneder siden befandt den danske iværksætter [Klager] og hendes selskab [Virksomheden] sig i erhvervslivets højere luftlag.

Hun havde prydet forsiden af Børsen og var inviteret som gæst i bedste sendetid i »Go’ morgen Danmark«.

Og så var hun næstformand i [Netværket] og udvalgt af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama til et program for fremtidens europæiske ledere.

Men de seneste måneder er der blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved [Klager]s omgang med sandheden, hvor det blandt andet er blevet afsløret, at hun har markedsført sig med en ikke eksisterende ph.d.-titel.

Og nu er den gal igen.

Som en del af profileringen af sig selv har [Klager] således i en række sammenhænge fremhævet, at hun har en bachelorgrad fra [Universitet 1] i [Bynavn 4], hvor hun gik fra 2004 til 2008.

Men på den anden side af Atlanten kan man ikke genkende historien: [Klager] gik rigtigt nok på universitet fra 2004 til 2008, men hun fik aldrig en bachelorgrad med fra sin uddannelse, skriver [Universitet 1] i en e-mail til Berlingske.

”

Der er i artiklen her indsat et billede af [Klager] ledsaget af billedteksten

”[Universitet 1] afviser, at [Klager] skulle have en bachelorgrad fra deres universitet.

”

Artiklen fortsætter herefter

”Afsløringen af den manglende bachelorgrad kommer i kølvandet på en lang række andre afsløringer, der har sået tvivl om techiværksætterens troværdighed.

I løbet af de seneste måneder har en lang række artikler i Ekstra Bladet [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afviser desperat plan fra Obamas darling ” bragt af Ekstra Bladet den 11. juni 2022], Frihedsbrevet [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Kontroversiel dansk iværksætter påstod, hun underviste på NASA i ansøgning om offentlige millioner – men har aldrig været ansat ” bragt af Frihedsbrevet den 11. maj 2022] og Berlingske [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Der er mange historier om [Klager] – og de kan ikke alle være sande ” bragt af Berlingske den 14. maj 2022] endevendt [Klager]s cv og postulater og [Virksomheden] generelt.

Artiklerne har afsløret, at iværksætteren ved flere lejligheder har smykket sig med en ph.d.-titel, selvom hun aldrig har færdiggjort sin ph.d. på [Universitet 2].

Artiklerne har også sået tvivl om forretningsgrundlaget, antallet af medarbejdere og kunder og flere andre problematiske ting.

[Klager] selv har afvist kritikken som fodfejl og blandt andet hevet Ekstra Bladet i Pressenævnet.

Så sent som i sidste uge blev [Klager] genvalgt til [Netværket]s bestyrelse.

Hun tonede også frem på scenen til [Konferencen], hvor hun introducerede den tidligere amerikanske præsident Barack Obama med et opråb i kampen mod fake news og misinformation

»Jeg står foran jer for at appellere til jer med en følelse af, at det haster,« sagde hun og tilføjede

»Falske nyheder og misinformation dominerer det digitale landskab og resulterer i en nedbrydning af sandheden og i polarisering,« lød det fra [Klager].

”

Der er herefter i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Her er falsk bachelorgrad blevet fremhævet”.

Af faktaboksen fremgår følgende

”FAKTA

TV2 Nord [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken ” bragt af TV2 Nord den 23. januar 2022] : Så hun skiftede kurs på sin uddannelse, der siden gymnasietiden var foregået i USA med en collegeuddannelse og senere en bachelor i Internationale Relationer.

En, nu slettet, video fra CBS fra 2017 [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Tech-dronning brugte falsk ph.d.-titel ” bragt af Ekstra Bladet den 8. februar 2022, hvor videoen fortsat fremgår: Her udtaler [Klager] ifølge Ekstra Bladet: »Jeg har en bachelor og en master i internationale relationer og en ph.d. i sociale medier og læring.«

[Klager]s Wikipedia -side [den understregede tekst udgør et link til [Klager]s Wikipedia-side]: »Hun har læst en toårig gymnasial uddannelse i [Staten], USA, og et fireårigt bachelorstudie i Internationale Relationer på [Universitet 1] i [Bynavn 4], USA.«

Artikel i POV International [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Feminist, flygtningebarn og iværksætter ” bragt af POV International den 28. januar 2019]: Her fremgår det, at [Klager] har taget en bachelor fra [Bynavn 4].

Her siger hun om bacheloren: »Jeg søgte ind på overbygningsuddannelserne i både [Bynavn 2] og [Bynavn 1], men ingen af stederne mente de, at min amerikanske bachelor var kompatibel med deres studier.«

En, nu slettet, profil på Founderly.com.

Her stod der følgende om [Klager]: »I did my Bachelor’s in International Relations at [Universitet 1], [Bynavn 4].«”

Artiklen fortsætter herefter

”Tirsdag morgen henvendte Berlingske sig til [Klager] med spørgsmål til den manglende bachelorgrad fra det amerikanske universitet.

Kort efter forsvandt en profil på nettet, hvor den akademiske grad blev fremhævet.

På en nu slettet profil på Founderly.com, en hjemmeside skabt til at fremme iværksætteri ved at dele iværksætteres historier, stod det i jeg-form beskrevet, at [Klager] havde en bachelor i Internationale Relationer fra [Universitet 1] i [Bynavn 4]

»Jeg tog min bachelor i Internationale Relationer på [Universitet 1], [Bynavn 4].«

I en artikel hos netmediet POV International [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Feminist, flygtningebarn og iværksætter ” bragt af POV International den 28. januar 2019] har [Klager] også fremhævet bacheloren fra USA, hvor hun forklarede, at hun endte i [Bynavn 3], fordi hverken [Universitet 3] eller [Universitet 4] ville tage hende ind.

»Andre mennesker havde måske sagt til sig selv, at det var en lejlighed til at holde en pause i studierne.

Men jeg er ikke typen, der kan holde en pause.

Jeg søgte ind på overbygningsuddannelserne i både [Bynavn 2] og [Bynavn 1], men ingen af stederne mente de, at min amerikanske bachelor var kompatibel med deres studier,« udtalte [Klager].

I en nu slettet video fra CBS fra 2017 fremhævede [Klager]

ifølge Ekstra Bladet [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Tech-dronning brugte falsk ph.d.-titel ” bragt af Ekstra Bladet den 8. februar 2022, hvor videoen fortsat fremgår] også både sin ikkeeksisterende bachelorgrad og sin ikkeeksisterende ph.d.-grad

»Jeg har en bachelor og en master i internationale relationer og en ph.d. i sociale medier og læring.«

Afviser at kommentere oplysningerne

På [Universitet 2] blev [Klager] i 2010 optaget på en kandidatuddannelse, hvor hun i 2012 opnåede en kandidatgrad i kommunikation, kultur og globalisering inden for Internationale Relationer.

[Universitet 2] oplyser, at studerende kan optages på en kandidatuddannelse enten på baggrund af et bacheloreksamensbevis eller på baggrund af en konkret vurdering af meritter.

»Efter samtykke fra [Klager] kan jeg udtale, at jeg kan bekræfte, at hun er optaget på kandidatuddannelsen på [Universitet 2] efter reglerne,« siger [Vicedirektøren], vicedirektør, Studieservice ved [Universitet 2].

[Virksomheden] og [Klager] ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

Men i et opslag på det sociale medie LinkedIn lagde hun onsdag formiddag en kort kommentar ud

»Senest er der en interesse for mit bachelorstudie i USA.

Jeg har læst 4 år i USA og det har studienævnet vurderet var meritgivende til at læse en kandidat på [Universitet 2].

Det tænker jeg de har helt styr på,« fremgår det af opslaget.

”

Nederst i artiklen er indsat et skærmprint ledsaget af billedteksten

”Et screenshot fra [Klager]s profil på Founderly.com, taget inden profilen forsvandt fra nettet.

”

Af skærmprintet fremgår blandt andet følgende

”I did my Bachelor’s in International Relations at [Universitet 1], [Bynavn 4].

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har som dokumentation for hendes optagelse på kandidatuddannelsen på [Universitet 2] fremsendt mailkorrespondance med studieforvaltningen på [Universitet 2] omkring mulighederne for dispensation for manglende fuldførelse af bachelor ved optagelse på kandidatuddannelse.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. juni 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

- Overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og underrubrik er faktuelt forkerte.

I den forbindelse har [Klager] anført, at hun har et offentligt tilgængeligt CV både på LinkedIn og på hendes hjemmeside [Klager].

com/cv, hvoraf det fremgår, at hun har studeret på [Universitet 1] fra 2004-2008.

[Klager] har endvidere anført, at det hverken fremgår af [Klager]s CV eller LinkedIn-profil, at hun har en BA fra [Universitet 1], men alligevel offentliggør Berlingske artiklen med overskriften ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” samt underrubrikken ”Nu kan Berlingske afsløre, at iværksætteren ikke har den bachelorgrad, som hun har brystet sig af.

”

Hertil har [Klager] oplyst, at [Universitet 2] og CIRIUS - i forbindelse med optagelse på en masteruddannelse på [Universitet 2] - vurderede bacheloruddannelsen fra [Universitet 1], og da denne tager fire år i USA og tre år i Danmark, kvalificerede de den som en dansk BA.

Dette sker ifølge [Klager] hele tiden i en globaliseret verden, hvor arbejdskraft og studerende flytter og stempler ind og ud af forskellige uddannelsessystemer.

[Klager] har videre oplyst, at hun herefter blev optaget direkte på en masteruddannelse på [Universitet 2], som hun gennemførte.

Hun har hertil vedlagt kopi af mailkorrespondance med [Universitet 2], hvor følgende mail af 15. juni 2022 fra vicedirektør [Vicedirektøren] blandt andet fremgår

”Efter samtykke fra [Klager] kan jeg udtale, at jeg kan bekræfte, at hun er optaget på kandidatuddannelsen på [Universitet 2] efter reglerne.

(jf. For det første er det ikke en betingelse for optagelse på en kandidatuddannelse, at ansøgeren har fuldført en bacheloruddannelse.

Det fremgår således af § 32 i Universitetsadgangsbekendtgørelsen (svarende til den daværende § 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang mv. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne), at ”[universitet] kan optage ansøgere, som ikke har gennemført en bacheloruddannelse, hvis universitetet vurderer, at ansøgeren har gennemført andre uddannelsesaktiviteter, der kan sidestilles med en gennemført bacheloruddannelse ”.)

[Klager] har endelig anført, at falsk anklage er et strafbart forhold, og idet ordet ”fusk” indgår i artiklen, er det yderst alvorligt.

- Kildekritik

[Klager] har anført, at Berlingske forelagde hende oplysningen om, at hun har fusket med sit CV, men at Berlingskes reference ikke var [Klager]s CV, som er offentligt tilgængeligt, men derimod Wikipedia, et amerikansk ”amatørsite” Founderly.com samt en artikel bragt af POV.

[Klager] har oplyst, at hun ikke selv har oprettet sin Wikipedia-side, og det må på det kraftigste antages, at Berlingske ved, at Wikipedia ikke kan benyttes som kilde.

[Klager] har endvidere vedlagt dokumentation for, at [Virksomheden] ikke har lavet profilen på Founderly.com samt dokumentation for, at artiklen i POV er forsøgt rettet tilbage i 2019.

Således er [Klager] uforstående i forhold til, at Berlingske i en jagt på klik kan lyve ved at skrive, at hun har fusket med sit CV og så bruge tilfældige kilder, som ikke har noget med hende at gøre.

[Klager] er endvidere uforstående over for, at man kan tilsidesætte det faktum, at bachelorgraden ikke fremgår på hendes CV, og at hun løbende har korrigeret information på nettet i det omfang, det er muligt.

Det kan således ikke være [Klager], der skal stå til ansvar for, hvad andre har skrevet om hende på internettet.

2.2 Berlingskes synspunkter

God presseskik

Korrekt information

- Overskrifters dækning

Berlingske har anført, at avisen ikke har handlet i strid med de presseetiske regler i forbindelse med artiklen om [Klager]s uddannelsesbaggrund.

I den forbindelse har Berlingske anført, at historien er, at den ikke-eksisterende bachelorgrad fra [Universitet 1] er blevet fremhævet utallige steder både af [Klager] og andre.

Hertil har Berlingske anført, at [Klager] i en nu slettet video fra CBS udtaler, at hun har en bachelor og en ph.d., hvilket ikke er korrekt.

Det er Berlingskes vurdering, at mængden af omtale af bachelorgraden retfærdiggør omtalen i Berlingske.

Det faktum, at [Klager] selv fremhæver graden, og at andre er blevet bibragt en fejlagtig opfattelse af graden, understreger relevansen af historien.

Hertil kommer, at det er en relevant artikel set i lyset af den diskussion, der har været omkring [Klager]s udtalelser omkring hendes manglende ph.d.-grad.

Berlingske har endvidere anført, at avisen forud for offentliggørelsen af artiklen i god tid kontaktede [Klager] om den manglende bachelorgrad, men at [Klager] ikke ønskede at udtale sig til artiklen.

[Klager] fremsendte en række e-mails fyldt med sorte overstregninger, som ikke ændrer ved historien.

Berlingske afviser således at have handlet i strid med god presseskik, idet oplysningerne samtidig er blevet forelagt i god tid.

- Kildekritik

Berlingske har henvist til en række artikler, hvor den falske bachelorgrad blandt andet er blevet fremhævet.

I artiklen ” Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken ” bragt af TV2 Nord den 24. januar 2022 fremgår følgende

”Så hun skiftede kurs på sin uddannelse, der siden gymnasietiden var foregået i USA med en collegeuddannelse og senere en bachelor i Internationale Relationer.

”

I artiklen ” Afsløring: Tech-dronning brugte falsk ph.d.-titel ” bragt af Ekstra Bladet den 8. februar 2022 fremgår et link til en nu slettet video fra CBS, hvor [Klager] udtalte

”Jeg har en bachelor og en master i internationale relationer - og en ph.d. i sociale medier og læring.

”

I artiklen ” Feminist, flygtningebarn og iværksætter ” bragt af POV den 28. januar 2019 fremgår følgende

”Jeg søgte ind på overbygningsuddannelserne i både [Bynavn 2] og [Bynavn 1], men ingen af stederne mente de, at min amerikanske bachelor var kompatibel med deres studier.

”

Berlingske har endvidere henvist til en nu slettet profil på Founderly.com, hvor der stod følgende om [Klager]

”I did my Bachelor’s in International Relations at [Universitet 1], [Bynavn 4]”,

samt til Wikipedia-siden wikipedia.org/wiki/[Klager], hvor følgende fremgår

”Hun har læst en toårig gymnasial uddannelse i [Staten], USA, og gennemgået et fireårigt bachelor-studie i Internationale Relationer på [Universitet 1] i [Bynavn 4], USA.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

- Overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” og underrubrik ”Nu kan Berlingske afsløre, at iværksætteren ikke har den bachelorgrad, som hun har brystet sig af” er faktuelt forkerte.

[Klager] har henvist til, at det hverken fremgår af hendes CV eller LinkedIn-profil, at hun har en BA fra [Universitet 1].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe

korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger,

der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal

have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Som en del af profileringen af sig selv har [Klager] således i en række sammenhænge fremhævet, at hun har en bachelorgrad fra [Universitet 1] i [Bynavn 4], hvor hun gik fra 2004 til 2008.

Men på den anden side af Atlanten kan man ikke genkende historien: [Klager] gik rigtigt nok på universitet fra 2004 til 2008, men hun fik aldrig en bachelorgrad med fra sin uddannelse, skriver [Universitet 1] i en e-mail til Berlingske.

[…]

I en nu slettet video fra CBS fra 2017 fremhævede [Klager] ifølge Ekstra Bladet [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Tech-dronning brugte falsk ph.d.-titel ” bragt af Ekstra Bladet den 8. februar 2022, hvor videoen fortsat fremgår] også både sin ikkeeksisterende bachelorgrad og sin ikkeeksisterende ph.d.-grad

»Jeg har en bachelor og en master i internationale relationer og en ph.d. i sociale medier og læring.«

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i perioden fra 2004-2008 studerede en bacheloruddannelse på [Universitet 1], men at hun ikke færdiggjorde bacheloruddannelsen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i en video fra CBS fra 2017, som er tilgængelig i en artikel udtaler

” I have a background actually in international politics.

I both have a bachelor and a master in international relations and a ph.d. in social media and learning.

”

På denne baggrund finder Pressenævnet, at der er dækning for artiklens overskrift ” Kendt iværksætter afsløret i ny cv-fusk: Pyntede sig med falsk bachelortitel ” og underrubrik ”Nu kan Berlingske afsløre, at iværksætteren ikke har den bachelorgrad, som hun har brystet sig af” i de faktiske forhold samt i artiklens brødtekst.

Det bemærkes, at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævner udtaler ikke kritik.

- Kildekritik

[Klager] har klaget over, at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

[Klager] har henvist til, at Berlingske anvender blandt andet Wikipedia, en profil på Founderly.com samt en række artikler som kilder.

Det følger af de presseetiske regler, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

I artiklen fremgår blandt andet en faktaboks med overskriften ”Her er falsk bachelorgrad blevet fremhævet”, hvoraf følgende fremgår

”FAKTA

TV2 Nord [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken ” bragt af TV2 Nord den 23. januar 2022] : Så hun skiftede kurs på sin uddannelse, der siden gymnasietiden var foregået i USA med en collegeuddannelse og senere en bachelor i Internationale Relationer.

En, nu slettet, video fra CBS fra 2017 [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Afsløring: Tech-dronning brugte falsk ph.d.-titel ” bragt af Ekstra Bladet den 8. februar 2022, hvor videoen fortsat fremgår]: Her udtaler [Klager] ifølge Ekstra Bladet: »Jeg har en bachelor og en master i internationale relationer og en ph.d. i sociale medier og læring.«

[Klager]s Wikipedia -side [den understregede tekst udgør et link til [Klager]s Wikipedia-side]: »Hun har læst en toårig gymnasial uddannelse i [Staten], USA, og et fireårigt bachelorstudie i Internationale Relationer på [Universitet 1] i [Bynavn 4], USA.«

Artikel i POV International [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” Feminist, flygtningebarn og iværksætter ” bragt af POV International den 28. januar 2019]: Her fremgår det, at [Klager] har taget en bachelor fra [Bynavn 4].

Her siger hun om bacheloren: »Jeg søgte ind på overbygningsuddannelserne i både [Bynavn 2] og [Bynavn 1], men ingen af stederne mente de, at min amerikanske bachelor var kompatibel med deres studier.«

En, nu slettet, profil på Founderly.com.

Her stod der følgende om [Klager]: »I did my Bachelor’s in International Relations at [Universitet 1], [Bynavn 4].«”

I forhold til Berlingskes kildevalg finder Pressenævnet, at oplysningerne stammer fra blandt andet en række artikler bragt i andre medier, Wikipedia samt en profil på siden Founderly.com.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet medie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af i et andet medie, ændrer således ikke Berlingskes ansvar for at overholde god presseskik.

Berlingske skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

For så vidt angår oplysningerne fra Wikipedia og Founderly.com, som er sider, der ikke nødvendigvis angiver oplysninger fra den omtalte selv, finder nævnet, at dette gav Berlingske anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvor oplysningerne stammer fra.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læserne således har tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes oplysninger.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske ikke har udvist den fornødne kildekritik og kritiserer derfor ikke Berlingskes kildevalg.

Afgjort den 11. oktober 2022