Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0877

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0877

Lokalavisen Favrskov får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Lokalavisen Favrskov bragte i juni måned en artikel om en nabokonflikt.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen og et hertil bragt billede krænker hans privatliv, og at han ikke havde fået forelagt artiklens indhold forud for offentliggørelsen.

Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt avisen havde forsøgt at kontakte klageren.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren ikke var omtalt ved navn, og at det anvendte billede ikke viste forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for ham.

Nævnet lagde endvidere til grund, at avisen på flere forskellige måder havde forsøgt at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Nabo ignorerer dom om at fjerne ulovlige bygninger og stilladser ”, som blev bragt den 22. juni 2022 i Lokalavisen Favrskov, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen udgør en krænkelse af hans privatliv, og at han ikke blev forelagt artiklens indhold forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Lokalavisen Faurskov bragte den 22. juni 2022 artiklen ” Nabo ignorerer dom om at fjerne ulovlige bygninger og stilladser ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Beboere i centrum af [Bynavn 1] føler sig voldsomt generet af deres nabo, der i årevis har overtrådt loven og ikke vil følge dom.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Person A] og [Person B] har i mange år haft direkte udsigt til stilladser i naboens have.

Stilladserne rager flere meter op over hækken, der adskiller deres og naboens ejendomme i centrum af [Bynavn 1], og de står ud til parrets indkørsel, så de kan ikke undgå at se stilladserne, hver gang de tager afsted og kommer hjem.

Ægteparret forsøgte at få naboen til at fjerne stilladserne, men det hjalp ikke.

Tværtimod blev stilladserne pludselig beriget med et gammelt toilet vendt mod naboerne.

De forsøgte at lade hækken vokse så højt som muligt for at undgå synet, men det forpurrede naboen ved at klippe hækken, selvom han knap nok kan komme til for stilladset.

Fik nok

For over fem år siden, i begyndelsen af 2017, fik [Person A] og [Person B] nok og henvendte sig til [Kommunen] om sagen.

Naboen fik efterfølgende påbud om at fjerne stilladserne inden 1. juli 2018, fordi det var ulovligt.

Påbuddet fik dog ikke naboen til at makke ret, så [Kommunen] skred senere til politianmeldelse af naboen for at have erhvervsmæssigt oplag på ejendommen.

Kommunen havde samtidig konstateret, at han havde opført flere tilbygninger til huset uden at søge om lov, så han blev også politianmeldt for at have tre ulovlige bygninger på ejendommen.

Sagen kom for retten i september 2020, hvor han blev dømt til at lovliggøre de tre bygninger samt fjerne entreprenørmateriel og oplag.

Med dommen fulgte en bøde på 20.000 kroner samt månedlige tvangsbøder på 1.000 kroner, indtil forholdene blev bragt i orden.

Til grin

Alt dette har Lokalavisen tidligere skrevet om.

Nu er der gået yderligere næsten to år siden rettens dom, og der er ikke stadigvæk sket noget.

Toilettet er godt nok væk, men [Person A] og [Person B] kigger stadig ind i stilladser lige på den anden side af hækken, og de ulovlige bygninger står endnu.

» Det tog rigtig lang tid med kommunen, og derefter kom dommen for snart to år siden.

Der er noget galt med vores system, når der ikke sker noget.

Han tager pis på systemet, og vi føler os til grin, « siger [Person B], der ligesom sin kone føler sig voldsomt generet af naboen og de ulovlige stilladser med mere.

» Det påvirker mig meget og føles som psykisk chikane, at vi hele tiden skal kigge på al hans rod, « siger [Person A].

Ægteparret har i dag ingen kontakt til naboen, som de ellers havde et godt forhold til tidligere, og deres jævnaldrende børn legede sammen.

Alt for lille bøde

Naboen til den anden side, [Person C], har også svært ved at forstå, hvorfor hendes nabo efter så mange år fortsat kan have ulovlige bygninger, stilladser og oplag på sin grund.

Når hun træder udenfor sin dør, har hun udsigt til de meterhøje stilladser, diverse byggematerialer og et par toiletter i naboens gård.

» Han var så flink, da vi flyttede ind i sin tid, men det har ændret sig.

Det er som om, der bliver taget mere hensyn til ham end os, « siger [Person C].

Hun mener ligesom [Person A og B], at en tvangsbøde på 1.000 kroner om måneden er alt for billigt sluppet.

» Hvis nu han fik en bøde på 10.000 kroner om måneden, ville der måske ske noget, « siger [Person B].

I dialog med politiet

Anklageren fra retsmødet i 2020 bekræfter overfor Lokalavisen, at der fortsat bliver opkrævet tvangsbøder i sagen.

Om naboen rent faktisk betaler tvangsbøderne er en anden sag, som Lokalavisen ikke har kunnet få svar på hos politiet.

[Kommunen] bekræfter ligeledes, at de ulovlige forhold desværre fortsat ikke er lovliggjort, men at kommunen nu igen vil gå ind i sagen.

» Tvangsbøder er ikke straf, men et motiverende retsmiddel.

Hvis tvangsbøder troligt betales i årevis, må det være udtryk for, at tvangsbødestørrelsen er for lav.

Pålagte tvangsbøder kan sættes op til et højere beløb af domstolen, hvis de pålagte tvangsbøder ikke virker motiverende, det vil sige hvis ulovligheden ikke lovliggøres, selvom der er pålagt tvangsbøder.

Vi går nu i dialog med politiet.

Vi ønsker en tvangsbødestørrelse, som motiverer til lovliggørelse frem for til betaling, « skriver afdelingsleder i Byggesagsafdelingen i [Kommunen], [Afdelingslederen], i en mail til Lokalavisen.

Fjerne tingene?

Afdelingslederen i kommunens byggesagsafdeling fortæller efterfølgende, at kommunen ikke ved, om naboen rent faktisk betaler bøderne, men at kommunen er blevet orienteret om, at en eventuel hævelse af tvangsbøden skal ske på foranledning af kommunen ved at rette henvendelse til anklagemyndigheden.

Kan kommunen ikke bare fjerne stilladserne og de ulovlige bygninger?

» I princippet kan vi fjerne tingene, men det anvendes kun, hvis der er fare for personer, « siger [Afdelingslederen] og uddyber: » I så fald skal vi rekvirere nogen til at gøre det, og bygningerne kan måske godkendes, så vi skal måske ansætte en rådgiver til at vurdere det.

Vi kan heller ikke bare destruere oplag, men skal opbevare det.

Det vil være en utrolig tung proces, som kun anvendes i absolut yderste nødstilfælde, når der er personfare, « fortæller [Afdelingslederen] med henvisning til Byggestyrelsens vejledning om håndhævelse fra 2007.

Lokalavisen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med naboen for at høre, hvorfor han ikke retter sig efter loven og fjerner sine ulovlige stilladser og bygninger.

”

I artiklen er indsat et billede af [Klager]s gårdhave.

På billedet ses blandt andet [Klager]s stilladser samt en bil med sløret nummerplade.

Til højre i billedet ses [Klager]s garage.

Billedet er ledsaget af billedteksten

”Naboens gårdhave set fra den modsatte side af [Person A] og [Person B]s gule murstenshus.

”

På billedet er der nederst i højre hjørne indsat et citat fra [Afdelingslederen], som er afdelingsleder i Byggesagsafdelingen i [Kommunen]

¬”Vi går nu i dialog med politiet.

Vi ønsker en tvangsbødestørrelse, som motiverer til lovliggørelse frem for til betaling.

”

I artiklen er endvidere indsat et billede fra [Person A] og [Person B]s have.

På billedet ses [Person A] og [Person B]s hæk, og på den anden side af hækken ses [Klager]s stilladser.

Billedet er ledsaget af billedteksten

”[Person A] og [Person B] har i årevis haft udsigt til naboens stilladser, der står ulovligt på hans grund.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 29. juni 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at der er tale om en helsides artikel, som er krænkende for ham og hans familie.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at hans opbevaring af stillads på sin private grund har udviklet sig til en nabokonflikt.

[Klager] har hertil anført, at Lokalavisen Favrskov for anden gang har udstillet nabokonflikten for offentligheden, da avisen allerede for halvandet år siden omtalte konflikten.

[Klager] mener ikke, at artiklen er relevant, og at der er tale om personforfølgelse, ligesom han har svært ved at forstå, at det er god presseskik at offentliggøre en konflikt, der foregår naboer og kommune imellem.

[Klager] har endelig anført, at artiklen kunne have været fremlagt meget mere anonymt, og at ingen i avisens opland kan være i tvivl om adressen.

- Brug af billede

[Klager] har anført, at der har været en fotograf inde på hans private grund, hvilket, han mener, tydeligt fremgår af billedet i artiklen.

På billedet ses blandt andet [Klager]s garage til højre i billedet, og det er ifølge [Klager] kun muligt at tage et sådant billede, hvis man står på hans grund.

I forhold til det foto, som Lokalavisen Favrskov har vedlagt i forbindelse med Pressenævnssagen, har [Klager] anført, at det ikke er det samme billede, som er bragt i avisen.

[Klager] har oplyst, at det er hans tidligere ægtefælles bil, som fremgår af billedet i artiklen, og at hun ikke har interesse i at få sin bil offentligt udstillet.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han ikke har fået mulighed for at udtale sig forud for offentliggørelsen af artiklen.

[Klager] har oplyst, at han kommunikerede på mail med Lokalavisen Favrskov i forbindelse med, at den første artikel blev bragt for ca. halvandet år siden, hvorfor [Klager] formoder, at avisen er i besiddelse af hans mailadresse.

I forhold til Lokalavisen Favrskovs svar til Pressenævnet om, at avisen forsøgte at få fat på ham telefonisk på det telefonnummer, som er oplyst på krak.dk, har [Klager] oplyst, at det er mange år siden, at dette fastnetnummer blev annulleret.

I forhold til Lokalavisen Favrskovs svar til Pressenævnet om, at medarbejderen forsøgte at henvende sig til [Klager] ved at banke hårdt på porten til ejendommen, har [Klager] anført, at det ikke nytter noget at banke hårdt på hans dør, når han ikke er hjemme, idet han som mange andre er hjemmefra i dagtimerne.

[Klager] har endelig oplyst, at han aldrig har modtaget den skrivelse, som Lokalavisen Favrskov til Pressenævnet påstår at have lagt i hans postkasse, og [Klager] er dybt chokeret over, hvor langt avisen vil gå for at få ret.

2.2 Lokalavisen Favrskovs synspunkter

Privatlivets fred

Lokalavisen Favrskov har anført, at artiklen i høj grad er relevant og må have betydelig offentlig interesse.

Hertil har Lokalavisen Favrskov anført, at myndighedernes behandling af sagen og deres mulighed for og vilje til at gribe ind har væsentlig interesse for borgere i lignende situationer og i særdeleshed for borgere generelt.

Lokalavisen Favrskov mener ikke, at et anliggende som dette kan påberåbes at være privat med den begrundelse, at sagen grundlæggende er opstået som følge af uenighed naboer imellem.

Lokalavisen Favrskov har endelig anført, at [Klager]s navn ikke er nævnt, men at det i betragtning af sagens genstand hverken er muligt eller ønskeligt at holde sagen helt anonym.

Således tjener billederne f.eks. en afgørende illustration.

- Brug af billede

Lokalavisen Favrskov har anført, at artiklens billeder ikke er optaget på [Klager]s private grund.

Det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen har befundet sig på [Klager]s grund, var i forsøget på at komme i kontakt med ham.

Lokalavisen Favrskov har som dokumentation vedlagt et billede, som er optaget ved samme lejlighed fra samme position, og som tydeligt illustrerer grænsen mellem [Klager]s private grund og den offentlige vej, idet skillelinjen mellem fliser og asfalt tydeligt illustrerer denne grænse.

Endelig har Lokalavisen Favrskov anført, at bilen på artiklens billede ganske rigtigt er sagen uvedkommende, hvad der tydeligt fremgår af sammenhængen.

Bilen er ikke omtalt, og dens nummerplade er sløret, hvorfor det på ingen måde kan opfattes sådan, at den har forbindelse med sagen.

Forelæggelse

Lokalavisen Favrskov har anført, at avisen har forsøgt at forelægge artiklens indhold for [Klager].

I den forbindelse har Lokalavisen Favrskov anført, at avisen umiddelbart efter interviewet med naboerne forsøgte at henvende sig til [Klager] ved at banke hårdt på porten til ejendommen.

Lokalavisen Favrskov har oplyst, at ringeklokke, samtaleanlæg eller anden kontaktmulighed ikke var til rådighed.

Lokalavisen Favrskov har videre oplyst, at medarbejderen herefter søgte kontakt med klageren ved at ringe til det telefonnummer, som er oplyst på krak.dk sammen med [Klager]s navn og adresse, men at en opringning til nummeret gav den besked, at nummeret ikke er i brug.

Hertil har Lokalavisen Favrskov anført, at krak.dk er et naturligt sted at søge telefonnumre og adresser.

Endvidere har Lokalavisen Favrskov oplyst, at medarbejderens forsøg på at finde [Klager]s mailadresse og ad anden vej at finde et aktivt telefonnummer til ham endte uden resultat.

Hertil har Lokalavisen Favrskov oplyst, at en daværende medarbejder hos avisen ved udarbejdelse af artiklen ” Nabo politianmeldt: [Person A] og [Person B] kigger på et uhumsk lokum hver dag ” bragt af avisen den 26. august 2020, kommunikerede med [Klager] via mail.

Skribenten til den aktuelt påklagede artikel kontaktede den journalist, som skrev artiklen fra 26. august 2020, for at høre, om han stadig var i besiddelse af mailadresse og evt.

telefonnummer.

Den pågældende medarbejder er imidlertid flyttet til et andet medie i koncernen og har oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af disse.

Lokalavisen Favrskov har endvidere oplyst, at medarbejderen herefter returnerede til [Klager]s ejendom og efterlod en seddel i postkassen med besked om, at avisen gerne ville i kontakt med ham i forbindelse med den verserende sag.

Lokalavisen Favrskov har vedlagt sedlen som bilag til Pressenævnssagen, hvoraf følgende fremgår

”[Bynavn 1] 24. maj 2022

Hej [Klager]

Jeg er journalist på Lokalavisen Favrskov og arbejder på en artikel om, at nogle af dine naboer er trætte af, at du ikke har fjernet det stillads mv i haven, som du fik påbud om i en dom ved Retten i [Bynavn 2] i 2020, hvor Lokalavisen skrev om sagen første gang.

Jeg har nogle spørgsmål til dig ifm artiklen, og du bedes kontakte mig snarest muligt, senest fredag 27. maj klokken 09, hvis du vil medvirke i artiklen.

Med venlig hilsen

[Journalisten], tlf 30 xx xx xx”

Beskeden blev ifølge Lokalavisen Favrskov afleveret den 24. maj 2022 med anmodning om svar senest den 27. maj 2022, men beskeden blev ikke besvaret.

Herefter blev artiklen offentliggjort med den slutbemærkning, at det ikke var lykkedes at komme i kontakt med [Klager].

Lokalavisen Favrskov er derfor af den opfattelse, at medarbejderen har gjort sig betydelige anstrengelser for at komme i kontakt med [Klager] for at forelægge ham artiklens oplysninger med henblik på dels at kontrollere oplysningernes rigtighed, dels med henblik på at give [Klager] mulighed for at forholde sig til dem.

Lokalavisen Favrskov har i forhold til oplysningernes rigtighed noteret, at oplysningerne i vid udstrækning består af oplysninger fra offentlige myndigheder, ligesom avisen ikke anser klagen fra [Klager] som en klage over ukorrekt information.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Anne Louise Bormann, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Lokalavisen Favrskov har krænket hans privatlivs fred ved at have omtalt en nabokonflikt mellem ham og hans naboer, og at [Klager] ikke er tilstrækkelig anonymiseret i omtalen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Person A] og [Person B] har i mange år haft direkte udsigt til stilladser i naboens have.

Stilladserne rager flere meter op over hækken, der adskiller deres og naboens ejendomme i centrum af [Bynavn 1], og de står ud til parrets indkørsel, så de kan ikke undgå at se stilladserne, hver gang de tager afsted og kommer hjem.

Ægteparret forsøgte at få naboen til at fjerne stilladserne, men det hjalp ikke.

Tværtimod blev stilladserne pludselig beriget med et gammelt toilet vendt mod naboerne.

De forsøgte at lade hækken vokse så højt som muligt for at undgå synet, men det forpurrede naboen ved at klippe hækken, selvom han knap nok kan komme til for stilladset.

Fik nok

For over fem år siden, i begyndelsen af 2017, fik [Person A] og [Person B] nok og henvendte sig til [Kommunen] om sagen.

Naboen fik efterfølgende påbud om at fjerne stilladserne inden 1. juli 2018, fordi det var ulovligt.

Påbuddet fik dog ikke naboen til at makke ret, så [Kommunen] skred senere til politianmeldelse af naboen for at have erhvervsmæssigt oplag på ejendommen.

Kommunen havde samtidig konstateret, at han havde opført flere tilbygninger til huset uden at søge om lov, så han blev også politianmeldt for at have tre ulovlige bygninger på ejendommen.

Sagen kom for retten i september 2020, hvor han blev dømt til at lovliggøre de tre bygninger samt fjerne entreprenørmateriel og oplag.

Med dommen fulgte en bøde på 20.000 kroner samt månedlige tvangsbøder på 1.000 kroner, indtil forholdene blev bragt i orden.

Til grin

Alt dette har Lokalavisen tidligere skrevet om.

Nu er der gået yderligere næsten to år siden rettens dom, og der er ikke stadigvæk sket noget.

Toilettet er godt nok væk, men [Person A] og [Person B] kigger stadig ind i stilladser lige på den anden side af hækken, og de ulovlige bygninger står endnu.

[…]

[Kommunen] bekræfter ligeledes, at de ulovlige forhold desværre fortsat ikke er lovliggjort, men at kommunen nu igen vil gå ind i sagen.

» Tvangsbøder er ikke straf, men et motiverende retsmiddel.

Hvis tvangsbøder troligt betales i årevis, må det være udtryk for, at tvangsbødestørrelsen er for lav.

Pålagte tvangsbøder kan sættes op til et højere beløb af domstolen, hvis de pålagte tvangsbøder ikke virker motiverende, det vil sige hvis ulovligheden ikke lovliggøres, selvom der er pålagt tvangsbøder.

Vi går nu i dialog med politiet.

Vi ønsker en tvangsbødestørrelse, som motiverer til lovliggørelse frem for til betaling, « skriver afdelingsleder i Byggesagsafdelingen i [Kommunen], [Afdelingslederen], i en mail til Lokalavisen.

[…]”

Pressenævnet finder, at omtalen i artiklen om [Klager]s nabokonflikt og billedernes illustration ikke er egnet til at krænke [Klager]s privatliv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] ikke er omtalt ved navn i artiklen, ligesom oplysninger om husets nærmere placering i [Bynavn 1] hverken fremgår af omtalen eller af billederne i artiklen.

Pressenævnet finder på den baggrund, at artiklens oplysninger i Lokalavisen Favrskov ikke kan tjene til identificering for en bredere kreds, medmindre man i forvejen har særligt kendskab til [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Brug af billede

[Klager] har klaget over, at Lokalavisen Favrskov har bragt et billede af hans gårdhave optaget fra hans private grund.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt billedet er optaget på [Klager]s private grund.

På billedet af [Klager]s gårdhave ses blandt andet [Klager]s stilladser, hans garage samt hans tidligere ægtefælles bil med sløret nummerplade.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet af [Klager]s gårdhave i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at det anvendte billede ikke viser forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for [Klager], ligesom der ikke fremgår personer eller andet, der kan tjene til yderligere identifikation af [Klager] eller hans postadresse.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Lokalavisen Favrskov for at have bragt billedet i artiklen.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han ikke har fået mulighed for at udtale sig forud for offentliggørelsen af artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at artiklens oplysninger kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor han burde have fået mulighed for at forholde sig til dem forud for offentliggørelsen.

Lokalavisen Favrskov har under Pressenævnssagen oplyst, at avisen forud for offentliggørelsen forsøgte at forelægge oplysningerne til [Klager] ved først at opsøge ham på hans private adresse, herefter på det telefonnummer, som er oplyst på krak.dk, men som imidlertid ikke er aktivt, herefter ved at forsøge at finde mailadresse og ad anden vej at finde et aktivt telefonnummer til ham og endelig ved at efterlade en seddel i postkassen på hans private adresse med besked om, at avisen gerne ville i kontakt med ham.

[Klager] har over for Pressenævnet bestridt oplysningen om, at Lokalavisen Favrskov har kontaktet ham for hans kommentarer til artiklen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Som sagen er oplyst, har avisen på flere forskellige måder forsøgt at få kontakt til [Klager].

Idet det bemærkes, at [Klager] ikke er omtalt ved navn i artiklen, og det derfor efter Pressenævnets opfattelse kun er muligt for en snæver kreds, der må antages i forvejen at have kendskab til [Klager], at identificere [Klager], finder nævnet efter en samlet vurdering, at Lokalavisen Favrskov på tilstrækkelig vis har forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for [Klager].

Afgjort den 11. oktober 2022