Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0874

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0874

Altinget får kritik for manglende forelæggelse

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet.

I omtalen indgik en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i en kommune, som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med foreningen.

Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at foreningen ikke havde fået forelagt oplysningerne om de politiske reaktioner.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for foreningen inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Efter afsløringer om københavnsk ngo: Nu kræver parti svar ”, som blev bragt af Altinget den 20. juni 2022 på netavisen altinget.dk, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Altinget bragte den 21. juni 2022 artiklen ” Efter afsløringer om københavnsk ngo: Nu kræver parti svar ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Parti 1] vil have undersøgt [Kommunen]s samarbejde med ngo'en [Klager], efter afsløringer af dårligt arbejdsmiljø og kritisabel ledelse i den københavnske organisation.

”

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Direktøren] og [Person A] ledsaget af billedteksten

”[Klager]-direktør [Direktøren] og tidligere udviklingsminister [Person A], da førstnævnte modtog [Prisen] i 2013.

”

Af artiklen fremgår

”Sagen om kritisable arbejdsforhold i den prisvindende ngo [Klager] får nu [Parti 1] på [Rådhuset] til at reagere.

Partiet vil stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om [Kommunen]s samarbejde med [Klager].

”I [Parti 1] vil vi naturligvis ikke acceptere, at ansatte bliver udsat for krænkende adfærd.

Uanset om de er ansat i kommunen eller i organisationer, som kommunen samarbejder med," siger [Politiker 1], medlem af Socialudvalget for [Parti 1].

Tidligere i juni kunne Altinget afsløre, at [Klager]s bestyrelse har været dybt bekymrede for foreningens arbejdsmiljø, mens de offentligt har givet udtryk for det modsatte.

Samtidig afslørede en lydfil, at bestyrelsen arbejdede for at få isoleret stifter og direktør [Direktøren] fra sine medarbejdere ved at give hende kontor i en separat lejlighed.

"Simpelthen sygt"

[Kommunen] bruger årligt adskillige millioner på at have sine borgere på [Klager]s krisecenter [Krisecenteret].

Samtidig er [Kommunen] projektejer for et exitprostitutions-projekt, hvor [Klager] får millioner via Socialstyrelsen til et exitprogram for prostituerede.

Som Altinget tidligere har beskrevet, har [Klager] i årevis kæmpet med medarbejderflugt, sygemeldinger og mistrivsel blandt de ansatte.

Senest har 20 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer af [Klager] stået frem med en erklæring, hvor de kritiserer [Direktøren] for at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af mobning og frygt for ydmygelser.

[Klager] har løbende afvist, at der er problemer med arbejdsmiljøet i organisationen, og afvist anklagerne om, at [Direktøren] har praktiseret en problematisk ledelsesstil.

* [Artiklen er opdateret med sætningen den 22. juni 2022, Pressenævnet ].

"Vi ser med stor alvor på den her sag," slår [Politiker 1] fast.

[Professoren], professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på [Universitetet] har tidligere kaldt det "sygt" [den understregede tekst udgør et link til artiklen ” "Simpelthen sygt": Lækket lydfil får eksperter til at kritisere ledelsen i prisvindende ngo ”, som blev bragt af Altinget den 4. juni 2022, at [Klager]-bestyrelsen har lagt planer om at flytte direktør [Direktøren] til en separat lejlighed for at skærme organisationens ansatte fra hende.

"Det er jo det modsatte af det, der skulle foregå.

En leder skal jo være tæt på sine medarbejdere og kunne tale med sine medarbejdere," sagde [Professoren].

Borgmester tavs

Altinget har forsøgt at få en kommentar til arbejdsforholdene i [Klager] fra socialborgmester [Socialborgmesteren] [Parti 2], men hun har ikke ønsket at kommentere artiklen.

Altinget har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra [Politiker 2], der sidder i socialudvalget for [Parti 2], og indtil 1. maj i år har arbejdet som projektkoordinator i [Klager].

"Det kan jeg desværre ikke, da jeg vurderer at jeg - som forhenværende ansat i [Klager] - er i en inhabil dobbeltrolle her," lyder det i et mailsvar fra [Politiker 2] til Altinget.

* Artikel opdateret 22/6/2022, 12.10, med sætning om, at [Klager] løbende har afvist anklager om problemer med arbejdsmiljøet i organisationen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. juni 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]

Korrekt information

[Klager] (herefter [Klager]) har anført, at artiklen omtaler arbejdsmiljømæssige problemstillinger hos [Klager], men at artiklen ikke nævner, at de arbejdsmiljømæssige forhold, der omtales, er historiske forhold fra 2019-2020.

Altingets artikel søger således at vildlede læseren til at tro, at der er nutidige problemer med arbejdsmiljøet, hvilket ikke er tilfældet.

Hertil har [Klager] anført, at samtlige tilsynsrapporter fra 2021 og 2022, som er offentligt tilgængelige for Altinget ikke indeholder bemærkninger om arbejdsmiljømæssige problemer.

[Klager] har henvist til [Socialtilsynet] i rapport af 21. juni 2022 med konklusionen

”[Socialtilsynet] vurderer, at tilbuddets kvalitet er god i forhold til, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger, stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og /eller beskæftigelse for borgerne.

Gennemsnitlig bedømmelse 5,0”,

Yderligere har [Klager] henvist til, at Arbejdstilsynet den 28. juni 2022 efter et kontrolbesøg konkluderede

”Vi har på besøget ikke konstateret nogen overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen”.

[Klager] har endvidere anført, at Altinget – efter at klagen blev indleveret til Pressenævnet – har søgt at finde kilder blandt andet ved telefonopkald til en række ansatte og tidligere ansatte, som kunne legitimere, at Altinget ikke i den påklagede artikel havde nævnt, at omtalen af arbejdsmiljømæssige forhold var historiske.

Heller ikke disse efterfølgende forsøg fra Altinget side har kunnet rokke ved den kendsgerning, at [Klager] for længst har overstået de arbejdsmiljømæssige problemer fra 2019-2020.

[Klager]s opfattelse er, at Altinget i en efterfølgende artikel af 29. juni 2022 søger at ”skrue” arbejdsmiljøproblemerne frem til nutiden, men intet af det, som beskrives i artiklen, angår arbejdsmiljøproblemer.

Endelig har [Klager] vedlagt skærmprint af tre opslag, som Altingets chefredaktør [Chefredaktøren] har bragt på sin private Twitterkonto den 29. juni 2022, hvoraf det fremgår

”Kunne vi ikke få borgmester [Socialborgmesteren] fra [Parti 2] til at oplyse, om dårligt arbejdsmiljø er helt irrelevant, når man modtager millioner af skattekroner?

@[Socialborgmesteren]”

”På Altinget holder vi fast i sagen – og hvis ikke før, så tropper vi op på Rådhuset efter sommerferien for at finde ud af, hvorfor politikerne i [Kommunen] er så forsigtige med at forholde sig til arbejdsmiljøet i [Klager]”

”Kontakt @[Journalist A] og @[Journalist B] hvis du har info – eller hvis du er socialborgmester og har lyst til at give et interview //”,

og [Klager] har i den forbindelse anført, at det overskrider enhver grænse for saglig og etisk journalistik, at chefredaktøren fortsætter med at hævde, at der er dårligt arbejdsmiljø, uden at han oplyser, at dette er historisk.

Selv om chefredaktørens private tweet er underkastet ytringsfrihed, er det en ondsindet og manipulerende måde at kommunikere på, og det er vanskeligt for en virksomhed at beskytte sig over for dette.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholder skadelige oplysninger, som burde have været forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Hertil har [Klager] anført, at artiklen var særdeles skadelig for foreningen, navnlig fordi Altinget henvendte sig til politikere i et forsøg på at bibringe politikere den fejlopfattelse, at der stadig anno 2022 er arbejdsmiljømæssige problemer på arbejdspladsen, hvilket notorisk er usandt.

Såfremt Altinget havde forelagt historien for [Klager], ville [Klager] på ny understrege, at der er tale om historiske arbejdsmiljømæssige forhold fra 2019-2020, ligesom [Klager] ville have forsynet Altinget med arbejdsmiljømæssige tilsynsrapporter fra 2021-2022.

Artiklen ville således have været helt anderledes, hvis [Klager] var citeret for, at ” [Klager] udtaler, at socialborgmesteren ikke har nogen anledning til at undersøge noget som helst, fordi der ikke er aktuelle problemer, hvilket understøttes af nye kontrolrapporter fra Arbejdstilsynet ”.

[Klager] har oplyst, at [Klager] stedse har givet kommentarer til artikler om foreningen forud for, at de blev publiceret af Altinget, men i dette konkrete tilfælde blev intet forelagt for [Klager] forud for publiceringen.

Hertil kommer, at [Klager] sagde nej til at give Altinget et interview efter at de fejlagtige oplysninger i artiklen af 21. juni 2022 på ny var spredt, og opslaget på chefredaktørens private Twitterkonto af 29. juni 2022 understreger, at et efterfølgende interview ikke ville føre til noget som helst, da skaden var sket.

Endelig har [Klager] anført, at det i denne sammenhæng er særdeles bekymrende, at chefredaktøren ikke beklager, at der ikke skete forelæggelse, men i stedet holder fast i en ret til at undlade at forelægge.

Det viser, at det ikke var en fejl, at Altinget undlod at forelægge, men en bevidst handling, og det udstikker en ny kurs for et medie, der ikke er klædeligt.

2.2 Altingets synspunkter

Korrekt information

Altinget har anført, at det er objektivt forkert, at alle arbejdsmiljøproblemer i [Klager] ophørte i januar 2020, da den aktuelle ledelse blev indsat.

Altinget har i flere artikler dokumenteret, at der også efter ledelsesskiftet har været udfordringer med arbejdsmiljøet, og at disse helt eller delvist har forbindelse til ordførende direktør [Direktøren]s ledelsesstil.

I den forbindelse har Altinget henvist til et åbent brev, hvor 22 navngivne personer kritiserer arbejdsmiljøet i [Klager], og hvor en af underskriverne var ansat i [Klager] indtil slutningen af 2021.

Altinget har omtalt det åbne brev i artiklen ” Tidligere ansatte kritiserer arbejdsmiljøet i social ngo: Her er deres fælleserklæring ”, som blev bragt den 23. marts 2022.

Altinget har henvist til et uddrag af det åbne brev, hvor en af de tidligere ansatte blandt andet skriver

”Det er vores oplevelse, at det er den ordførende direktør, der er årsagen til det kritisable arbejdsmiljø.

Den nuværende forperson – tidligere leder af [Krisecenteret] og vicedirektør – har hele vejen igennem været bekendt med forholdene, uden at have reageret og handlet tilstrækkeligt på de mange klager fra personalet.

”

Endvidere har Altinget henvist til artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ” bragt den 2. juni 2022, hvor Altinget beskriver en lydoptagelse foretaget i slutningen af 2020, der viser, at den daværende bestyrelsesformand (som fortsat er medlem af bestyrelsen) erkender problemerne og diskuterer løsninger, hvor den ordførende direktør placeres længere væk fra medarbejderne.

Endelig har Altinget henvist til artiklen ” [Klager]-top siger, at arbejdsmiljøproblemer tilhører fortiden: Nye kilder fortæller en helt anden historie ” bragt den 29. juni 2022, hvor yderligere to medarbejdere fortæller om dårligt arbejdsmiljø.

Den ene af disse to forhenværende medarbejdere var ansat frem til april 2022.

På baggrund af Altingets samlede research, vil det efter Altingets opfattelse være misvisende, hvis Altinget skrev, at de arbejdsmiljømæssige problemer i [Klager] udelukkende vedrører forhold fra 2019-2020.

Forelæggelse

Altinget har anført, at den påklagede artikel ikke indeholder nye oplysninger eller ny kritik af forholdene i [Klager].

Det er en nyhedsartikel, hvor den eneste nye oplysning er, at et politisk parti beder den relevante forvaltning på Københavns Rådhus om at svare på spørgsmål i sagen.

I artiklen refereres der faktuelt til det åbne brev fra 22 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer samt oplysningen om, bestyrelsen har været bekendt med problemerne.

Altinget har anført, at [Klager] gentagne gange haft lejlighed til at kommentere disse forhold i Altingets artikler.

Efter Altingets vurdering giver den politiske udmelding derfor ikke nødvendigvis anledning til, at artiklen skal forelægges [Klager].

Artiklen beskriver en politisk debat, der foregår på baggrund af et allerede beskrevet forløb.

Altinget har endvidere anført, at [Klager]s direktør [Direktøren] har valgt ikke at udtale sig til Altinget, siden første artikel om emnet blev bragt i marts 2022.

Hertil har [Klager] aktivt fravalgt at fremkomme med en kommentar, da Altinget fremlagde lydoptagelser, der dokumenterede, at den daværende bestyrelsesformand var bekendt med problemerne.

I stedet for at kommentere oplysningen indgav [Klager] en klage til Pressenævnet over artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ”.

Altinget har oplyst, at uanset artiklen ikke indeholder nye oplysninger om [Klager], henvendte Altinget sig til [Klager] umiddelbart efter modtagelsen af klagen med tilbud om at lade [Klager] kommentere den nye udvikling, hvilket kunne ske i form af en tilføjelse til den allerede publicerede artikel og/eller i form af en helt ny artikel, hvor [Klager] kunne komme til orde.

Dette afviste [Klager] med henvisning til, at [Klager] ikke har tillid til, at foreningen vil få en fair behandling af Altinget.

For Altinget forekommer det paradoksalt, at [Klager] på den ene side indgiver en klage til Pressenævnet over Altinget, fordi [Klager] ikke kommer til orde, mens [Klager] på den anden side afviser gentagne tilbud om at komme til orde i Altingets spalter.

Altinget vil fortsat gerne spørge [Klager], hvordan foreningen forholder sig til de nye oplysninger, der blev fremlagt i artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ” af 2. juni 2022, hvor det fremgår, at den daværende bestyrelsesformand var bekendt med de arbejdsmiljømæssige problemer.

[Klager] har endnu ikke kommenteret disse oplysninger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Efter medieansvarslovens § 1 omfatter loven indenlandske periodiske skrifter (jf. § 1, nr. 1, herunder f.eks. trykte aviser og ugeblade) og tilladt radio- og fjernsynsvirksomhed (jf. § 1, nr. 2).

Andre massemedier – herunder f.eks. internetmedier – er efter § 1, nr. 3, kun omfattet af loven, hvis de har karakter af en nyhedsformidling, der kan sidestilles med den formidling, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, og mediet har anmeldt (tilmeldt) sig selv til Pressenævnet eller modtager offentlig mediestøtte, jf. lovens § 8, stk. 1.

Da hjemmesiden twitter.com/[Chefredaktøren] ikke er anmeldt til Pressenævnet – og efter Pressenævnets oplysninger ikke modtager offentlig mediestøtte – jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Hjemmesiden twitter.com/[Chefredaktøren] hører således ikke under nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklens omtale af arbejdsmiljømæssige problemer i [Klager] er misvisende, da det i artiklen fremstår som om, at der er nutidige problemer med arbejdsmiljøet, hvilket ikke er tilfældet.

[Klager] har henvist til tilsynsrapporter fra 2021 og 2022, som ingen bemærkninger har om arbejdsmiljømæssige problemer.

Altinget har afvist, at artiklens oplysninger er misvisende og har henvist til et åbent brev fra marts 2022, hvor 22 navngivne tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer kritiserer arbejdsmiljøet i [Klager].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale,

ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet

"Sagen om kritisable arbejdsforhold i den prisvindende ngo [Klager] får nu [Parti 1] på [Rådhuset] til at reagere.

[…]

Tidligere i juni kunne Altinget afsløre, at [Klager]s bestyrelse har været dybt bekymrede for foreningens arbejdsmiljø, mens de offentligt har givet udtryk for det modsatte.

Samtidig afslørede en lydfil, at bestyrelsen arbejdede for at få isoleret stifter og direktør [Direktøren] fra sine medarbejdere ved at give hende kontor i en separat lejlighed.

[…]

Som Altinget tidligere har beskrevet, har [Klager] i årevis kæmpet med medarbejderflugt, sygemeldinger og mistrivsel blandt de ansatte.

Senest har 20 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer af [Klager] stået frem med en erklæring, hvor de kritiserer [Direktøren] for at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af mobning og frygt for ydmygelser.

”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at 22 navngivne tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev i marts 2022 stod frem og kritiserede arbejdsmiljøet i [Klager].

Nævnet finder herefter, at omtalen af arbejdsmiljømæssige problemer i [Klager] fremstår som Altingets subjektive vurdering af de faktiske omstændigheder, og finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Altinget ikke har forelagt den kritiske omtale for [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen.

Altinget har anført, at den eneste nye oplysning i artiklen er, at et politisk parti beder den relevante forvaltning på [Rådhuset] om at svare på spørgsmål i sagen om arbejdsforholdene i [Klager].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Sagen om kritisable arbejdsforhold i den prisvindende ngo [Klager] får nu [Parti 1] på [Rådhuset] til at reagere.

Partiet vil stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om [Kommunen]s samarbejde med [Klager].

”I [Parti 1] vil vi naturligvis ikke acceptere, at ansatte bliver udsat for krænkende adfærd.

Uanset om de er ansat i kommunen eller i organisationer, som kommunen samarbejder med," siger [Politiker 1], medlem af Socialudvalget for [Parti 1].

[…]

"Simpelthen sygt"

[Kommunen] bruger årligt adskillige millioner på at have sine borgere på [Klager]s krisecenter [Krisecenteret].

Samtidig er [Kommunen] projektejer for et exitprostitutions-projekt, hvor [Klager] får millioner via Socialstyrelsen til et exitprogram for prostituerede.

Som Altinget tidligere har beskrevet, har [Klager] i årevis kæmpet med medarbejderflugt, sygemeldinger og mistrivsel blandt de ansatte.

Senest har 20 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer af [Klager] stået frem med en erklæring, hvor de kritiserer [Direktøren] for at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af mobning og frygt for ydmygelser.

[…]

"Vi ser med stor alvor på den her sag," slår [Politiker 1] fast.

”

Pressenævnet finder, at oplysningerne i den påklagede artikel om, at et politisk parti vil stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om [Kommunen]s samarbejde med [Klager], kan være skadelig, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne har endvidere en sådan karakter, at [Klager] burde have fået mulighed for at forholde sig til den kritiske omtale.

Pressenævnet har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at Altinget har bragt en række artikler om [Klager] i perioden fra februar 2022 til juni 2022, hvor [Klager] har fået mulighed for at kommentere på forhold i artiklerne.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at Altinget først efter modtagelsen af [Klager]s klage til Pressenævnet tilbød [Klager] at kommentere de nye oplysninger omkring de politiske reaktioner i den påklagede artikel.

Nævnet udtaler derfor kritik af Altinget for at have bragt de påklagede oplysninger uden forudgående forelæggelse for [Klager].

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at [Klager] tidligere har afvist at kommentere på forhold, ikke kan undskylde, at Altinget ikke på ny rettede henvendelse til [Klager].

Det kan ikke ændre herpå, at Altinget, umiddelbart efter henvendelsen fra [Klager], tilbød [Klager] at komme med en kommentar.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Altinget at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Altinget

[underrubrik]

Altinget får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i [Klager].

Artiklen omtalte et åbent brev fra marts 2022, hvor 22 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer havde kritiseret arbejdsmiljøet i [Klager].

Artiklen indeholdt også en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i [Kommunen], som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med [Klager].

Pressenævnet fandt, at oplysningerne om de politiske reaktioner havde en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen.

Pressenævnet kritiserer derfor Altinget for at have bragt oplysningerne uden at have givet [Klager] mulighed for at forholde sig til dem.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 20. september 2022