Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0867

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0867

Altinget får ikke kritik for brug af skjult lydoptagelse

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet.

I artiklen var der bragt dele af en skjult lydoptagelse fra slutningen af 2020, hvor foreningens daværende bestyrelsesformand, nu menigt medlem af bestyrelsen, udtalte sig kritisk om foreningens direktør.

Foreningen og den daværende bestyrelsesformand klagede til Pressenævnet over, at lydoptagelsen var bragt uden deres samtykke.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at offentliggørelsen af den skjulte lydoptagelse var berettiget.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at lydoptagelsen er anvendt til at illustrere den daværende bestyrelsesformands kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i foreningen, som havde aktuel samfundsmæssig interesse, og at Altinget forud for offentliggørelsen havde forsøgt at få de pågældende oplysninger bekræftet hos den daværende bestyrelsesformand.

[Klager 1] og [Klager 2] ved advokat Bjarne Vejby har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ”, som blev bragt af Altinget den 2. juni 2022 på netavisen altinget.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over Altingets offentliggørelse af en skjult lydoptagelse.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Altinget bragte den 2. juni 2022 artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Bestyrelsen i den prisvindende ngo [Klager 1] har trods gentagne advarsler fra medarbejdere og fagforeninger afvist, at direktør [Direktøren] har medvirket til mobning og overfusning af ansatte.

Nu afslører lydoptagelse, at organisationens bestyrelse i årevis har været bekendt med direktørens rolle i de mange arbejdsmiljø-sager, der har præget [Klager 1].

”

Over artiklens brødtekst er indsat et billede af [Direktøren] ledsaget af billedteksten

¬”[Direktøren] har været involveret i en række sager om dårligt arbejdsmiljø i [Klager 1], som hun stiftede i 2009, og siden har været direktør for.

”

Af artiklen fremgår

”Bestyrelsen i den sociale ngo [Klager 1] har i al hemmelighed været dybt bekymrede for foreningens arbejdsmiljø, mens de sagde det modsatte offentligt.

[Klager 1]-toppen arbejdede nemlig for at få isoleret stifter og direktør [Direktøren] fra sine medarbejdere ved at give hende kontor i en separat lejlighed.

Det afslører en lydoptagelse fra en middag i slutningen af 2020, hvor flere af [Klager 1]s daværende bestyrelsesmedlemmer deltog.

På optagelsen kan man høre [Klager 1]s daværende bestyrelsesformand, [Klager 2], fortælle, at han ligger i forhandlinger med [Klager 1]s udlejer for at leje to separate lejligheder i den bygning, hvor foreningen har sit hovedkvarter.

“I de to lejligheder, der skal man ned i gården, ud på forsiden af caféen, op ad trappen og op i lejligheden," siger han på optagelsen.

"Deroppe, der vil jeg gerne have, at vores administrerende direktør får kontor,” fortsætter [Klager 2], der i dag er menigt bestyrelsesmedlem i [Klager 1].

Han lægger ikke skjul på, hvad formålet er med at få flyttet direktør [Direktøren]s arbejdsstation.

"Så får man hende lidt væk.

Det betyder rent faktisk, inden hun farer op over et eller andet, hun går med," siger [Klager 2] på optagelsen og fortsætter.

"Så skal hun ned ad trappen, hen over gården og op ad trappen igen.

”

Som Altinget tidligere har beskrevet, har [Klager 1] i årevis kæmpet med medarbejderflugt, sygemeldinger og mistrivsel blandt de ansatte.

Og flere deltagere ved middagen udtrykker på optagelsen bekymring for, om [Direktøren] kan håndtere personaleansvaret.

"Har hun lært af det?

," spørger en deltager.

“Næh, det tror jeg ikke,” svarer [Klager 2] på optagelsen.

“Jeg håber, det kan hjælpe at flytte hende derop (i lejligheden red.).

Jeg håber, I kan se logikken i det,” fortsætter han.

”

Herefter er der i artiklen indsat en lydoptagelse under overskriften ”Tidligere bestyrelsesmedlem var bekymret”.

Af lydoptagelsen fremgår

” [Klager 2] : Nu fortæller jeg jer noget, som I aldrig nogensinde har hørt.

Lover I mig det?

Deltager : Mhm.

Deltager : Ja.

[Klager 2] : Lige nu arbejder jeg på sammen med ham inde i huset, ham havde jeg møde med i går.

Deltager : Hvem var det af dem?

Er det ham den ældre?

[Klager 2] : [Person A].

Ham den høje.

Deltager : Ja, ham den høje.

[Klager 2] : Og så har han en bror, som er ham, der stor for økonomien i det.

Jeg tror, at de har huset sammen.

Deltager : Var det der [Benævnelsen], eller hvad sagde du?

[Klager 2] : Nej, ikke [Benævnelsen].

Det er dem, som ejer bygningen derinde.

Deltager : Nårh.

Deltager : Er det dem, som vil have, at [Klager 1] lejer lejlighederne?

[Klager 2] : Præcis.

Det var det, jeg havde mødet med dem om.

Deltager : Yes.

Deltager : Okay, ja.

[Klager 2] : Mit hovedargument for at leje lejligheden er for, at der ikke skal være fire rumænere stående deroppe og glo.

Deltager : Det giver meget god mening.

Deltager : Det giver rigtig god mening.

[Klager 2] : Ja, men det er ikke den rigtige grund.

Den rigtige grund er, at i de to lejligheder, der skal man ned i gården, ud på forsiden af caféen, op ad trappen og op i lejligheden.

Deroppe, der vil jeg gerne have, at vores administrerende direktør får kontor.

Det betyder, at hun er tæt på [Klager 1], men hun er ikke inde i [Klager 1], så hun blander sig ikke.

Deltager : Så får man hende lidt væk fra gangene, kan man sige.

[Klager 2] : Det betyder rent faktisk, inden hun farer op over et eller andet, hun går med, så skal hun ned ad trappen, hen over gården og op ad trappen igen.

”

Artiklen fortsætter

”[Klager 1]-stifter [Direktøren] er gennem flere år blevet beskyldt for at mobbe, ydmyge og overfuse organisationens ansatte.

Alligevel nægter [Klager 1]-toppen kategorisk, at foreningen har problemer med arbejdsmiljøet og henviser til, at Arbejdstilsynet løbende har givet organisationen grønne smileys.

Altinget har talt med [Person B], der som tidligere bestyrelsessuppleant deltog i middagen, hvor optagelsen er fra.

Ifølge [Person B] var hun allerede før middagen bekymret for arbejdsmiljøet i [Klager 1].

"Jeg synes, det er meget besynderligt, at jeg efterfølgende kan læse, at man fuldstændig afviser, at der er nogen problemer, når jeg ved, at bestyrelsesformanden forsøgte at få [Direktøren] gemt væk fra medarbejderne," siger hun.

Hvorfor deltog du i middagen?

"Den bar præg af at være en holdkæft-middag, og min advokat mente, at jeg skulle blive væk, fordi jeg som bestyrelsessuppleant også ville kunne stilles til ansvar for, hvad der måtte foregå i [Klager 1]-regi.

Jeg kunne ikke længere stå inde for driften og ledelsen i [Klager 1], og jeg havde mest af alt lyst til at følge rådet fra min advokat om at løbe langt væk fra alt, hvad der havde med [Klager 1] at gøre, hvilket jeg kan forstå at også andre har gjort før mig," siger [Person B].

"Jeg valgte i stedet at deltage i middagen for at blive klogere på, hvordan vi som bestyrelse var blevet ført bag lyset.

Vores opfattelse var, at [Direktøren] var blevet indsat som ordførende direktør uden ledelsesansvar, men det viste sig, at hun var blevet indsat med direkte ledelsesansvar.

Det opfattede jeg som et stort problem med de sager, vi allerede kendte til, og de sager der efterfølgende er kommet frem," fortæller hun.

"Så er jeg skredet"

Udover planerne om at installere [Direktøren] i en separat lejlighed, fremgår det af optagelsen, at [Klager 2] var ved at miste tålmodigheden med den tidligere vinder af [Prisen] [Direktøren].

”

Herefter er der i artiklen indsat en lydoptagelse, hvor følgende fremgår

” [Klager 2] : Jeg har sagt rent ud til [Direktøren]: Første gang der er en personalesag igen, hvor du er involveret [Direktøren], så er jeg skredet.

Det gider jeg ikke.

Jeg gider ikke en gang til at skulle sidde og diskutere med a-kasser og fagforeninger og alt muligt lort, fordi halvdelen af centret melder sig syge.

Deltager : Har hun lært det?

[Klager 2] : Næ, det tror jeg ikke.

Jeg håber, at det kan hjælpe at flytte hende derop [i lejligheden, red.

].

Jeg håber, at I kan se logikken i det.

Deltager : Ja, ja, ja.

[Klager 2] : Jeg håber, at hvis vi får et center i [Bynavn 1], at hun får så travlt med at lave ansøgninger, så hun koncentrerer sig om det, hun er god til – netop at søge penge.

Deltager : Ja, ja.

Og fundraising.

[Klager 2] : Ja, og at hun ikke går ned og blander sig.

”

Artiklen fortsætter

”“Jeg har sagt rent ud til [Direktøren]: Første gang der er en personalesag igen, hvor du er involveret, så er jeg skredet.

Det gider jeg ikke," siger han på lydfilen.

"Jeg gider ikke en gang til at skulle sidde og diskutere med a-kasser og fagforeninger og alt muligt lort, fordi halvdelen af centret melder sig syge,” lyder det videre på optagelsen.

[Klager 2] stoppede som leder af [Klager 1]s bestyrelse i april 2021.

Posten blev overtaget af hans forretningspartner [Person C], der var direktør i [Klager 1] i [Klager 2]s formandsperiode.

[Klager 2] er fortsat menigt medlem af [Klager 1]s bestyrelse.

[Klager 1] er blevet præsenteret for optagelserne, men har ikke kommenteret historien.

”

Herefter er der i artiklen indsat en lydoptagelse, hvor følgende fremgår

” [Klager 2] : [Direktøren] kan ikke se det.

Og det er faktisk det, der er det største problem.

Det er, man kan sige til hende: ’[Direktøren], nu trådte du over stregen igen’.

’Nej, jeg gjorde da ikke’.

’Jo, du gjorde’.

”

Artiklen fortsætter

”Ekspert: Fuldstændig abnormt

Ifølge Altingets oplysninger lykkedes det ikke [Klager 1]-toppen at få [Direktøren] placeret i en separat lejlighed, væk fra personalet.

Men alene planerne er særdeles opsigtsvækkende, vurderer ledelsesekspert [Professoren].

"Det er fuldstændig abnormt.

Det er jo det modsatte af det, der skulle foregå.

En leder skal jo være tæt på sine medarbejdere og kunne tale med sine medarbejdere," siger [Professoren], der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved [Universitet 1].

"At man (bestyrelsesformanden, red.) ville fjerne hende, så hun havde svært ved at komme i kontakt med sine medarbejdere, det er jo simpelthen sygt.

Det strider mod al mulig sundt fornuft," tilføjer han.

Lektor og arbejdsmiljøforsker ved [Universitet 2] [Forskeren] mener heller ikke, det er en holdbar løsning at placere en leder væk fra medarbejderne.

”Når der er så mange indikatorer på, at direktøren ([Direktøren], red.) er hovedårsagen til de langvarige arbejdsmiljøproblemer, som [Klager 1] har kæmpet med, så ville den oplagte løsning være at fjerne hende fra stillingen, eller sørge for, at hun ikke længere har medarbejderansvar," siger han.

”

[Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. juni 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]

[Klager 1] (herefter [Klager 1]) og [Klager 2] har indledningsvist anført, at Altinget i foråret 2022 har skrevet en række negative artikler om [Klager 1].

I artiklerne har Altinget slavisk fulgt det samme mønster: et negativt afsæt baseret på statements fra udvalgte tidligere ansatte, hvor en del har været bestyrelsesmedlemmer/suppleanter, forelæggelse af de negative afsæt for ”eksperter”, afsluttende med en negativ konklusion om [Klager 1] primært baseret på ”eksperternes” udsagn.

Klagerne har bemærket, at disse artikler ikke anfægtes, idet de hverken er i strid med injurielovgivningen eller de presseetiske regler, men at der alene klages over artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ”.

God presseskik

Skjulte optagelser

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at Altinget har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre dele af en skjult lydoptagelse i artiklen.

I den forbindelse har klagerne anført, at artiklen er baseret på en skjult optagelse, og at [Klager 1] og [Klager 2] ikke har givet samtykke til anvendelsen af denne.

Forud for offentliggørelse af artiklen, meddelte [Klager 1] til Altinget, at [Klager 1] ville indlevere en klage til Pressenævnet, hvis Altinget baserede sin artikel på den skjulte optagelse.

[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til punkt B.

7 i de vejledende presseetiske regler, og har anført, at reglen pålægger mediet som minimum to bevisbyrder: 1) at den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og 2) at dokumentationen ikke kan skaffes på anden vis.

Klagerne har gjort gældende, at disse to bevisbyrder ikke er og/eller kan løftes af Altinget.

- Den samfundsmæssige interesse

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at [Direktøren] er delvist kendt i snævre fagkredse, hvilket er naturligt efter mange års virke, men at hun ikke er en offentligt kendt person, som Altinget hævder.

Hvis man googler [Direktøren] og fratrækker de artikler, der stammer fra Altingets kampagne mod [Klager 1] i 2022, er der relativt begrænsede hits.

Allerede fordi [Direktøren] ikke er kendt uden for snævre faglige kredse, har hun et særligt krav på beskyttelse.

Ligeledes er [Klager 2] ej heller offentligt kendt.

Hertil har [Klager 1] og [Klager 2] anført, at den samfundsmæssige interesse klart skal overstige den enkeltes krav på beskyttelse.

Derfor er det relevant, at personerne, der omtales i de skjulte optagelser, ikke er kendt i offentligheden, herunder er antallet af hits en indikator på ”kendthed”.

Det er ikke nok, at Altinget alene peger på, at [Klager 1] modtager offentlig støtte.

Artiklen vedrører forhold, der foregik i 2020, og Altingets kampagne, herunder den påklagede artikel, beskriver alene et ”opgør” mellem ansatte og visse bestyrelsesmedlemmer i 2019/2020.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere anført, at siden 2020, hvor der skete en udskiftning af en række ansatte og en del af bestyrelsen, har [Klager 1] fungeret uproblematisk, og der er i dag intet, der indikerer, at der i 2022 er problemer på arbejdspladsen, ligesom der hverken er uoverensstemmelser mellem ansatte og bestyrelse/ledelse eller mellem bestyrelsesmedlemmerne indbyrdes.

Hertil kommer, at der ikke er registreret arbejdsmiljøproblemer, og at der er adgang til aktindsigt i tilsynsrapporterne fra arbejdsmiljø- og sociale myndigheder efter 2020, hvori der ingen anmærkninger er.

Klagerne er af den opfattelse, at Altinget benytter den skjulte optagelse i artiklen til at bibringe læseren den opfattelse, at artiklen angår forhold i [Klager 1] i 2022 med underrubrikken

”(…) Nu afslører lydoptagelse, at organisationens bestyrelse i årevis har været bekendt med direktørens rolle i de mange arbejdsmiljø-sager, der har præget [Klager 1]”.

Disse udsagn er ifølge [Klager 1] og [Klager 2] vildledende, da det ikke i overskriften oplyses, at de skjulte optagelser angår 2019/2020, og at der ikke er problemer i dag.

Formålet med overskriften må antages at være, at Altinget ville skjule mest muligt, at der i juni 2022 blev benyttet skjulte optagelser fra 2020, som ikke har nogen som helst nyhedsværdi, endsige offentlig interesse.

Således kan arbejdsmiljøproblematikken fra 2019/2020 ikke legitimere brug af skjulte optagelser fra 2020 i 2022.

Det fremgår af de skjulte optagelser, at [Klager 2] under middagen i 2020 udtrykte sin mening om [Direktøren].

Klagerne har oplyst, at [Klager 2] indtrådte som bestyrelsesformand i august 2020 og aftrådte i april 2021, hvor [Person C] blev valgt til posten på en ordinær generalforsamling.

[Klager 2] er i dag menigt bestyrelsesmedlem, og han fungerer fint med [Direktøren].

Hertil kommer, at alle bestyrelsesreferater for perioden er gennemgået i forbindelse med pressenævnssagen, og der var ingen andre medlemmer af bestyrelsen, der i 2020 delte [Klager 2]s mening om [Direktøren].

[Klager 2]s udsagn om [Direktøren] under middagen har således ingen offentlig interesse, og slet ikke en sådan offentlig interesse, at det kan begrunde brug af skjulte lydoptagelser.

[Klager 1] og [Klager 2] har bemærket, at [Klager 1] i 2019/2020 havde en betydelig personaleomsætning samt uro i bestyrelsen, hvilket aldrig har været bestridt.

Det klinger derfor hult, når Altinget over for Pressenævnet hævder, at [Klager 1] ikke ville vedkende sig dette, og at det derfor var nødvendigt at bruge skjulte optagelser som dokumentation.

Sagen er imidlertid den, at problemerne i 2019/2020 var løst, da Altinget begyndte at skrive om ”sagen”.

Ingen i [Klager 1] kan i dag se nogen problemer, og derfor er der ikke aktuelle arbejdsmiljømæssige problemer at beskæftige sig med.

Klagerne har henvist til [Person C]s udtalelse til Altinget i artiklen ” Prisvindende ngo-chef overlevede sag om betændt arbejdsmiljø: Nu bliver hun igen beskyldt for "grotesk dårlig ledelse" ” bragt den 11. februar 2020

”Sådan som jeg ser det, så kan du ikke sammenligne noget fra 2019 med nu.

”

Således har Altinget i kampagnen mod [Klager 1] valgt ikke at beskæftige sig med nutidige forhold i [Klager 1], og hensynet til den person, som er optaget i det skjulte, vejer derfor tungere end hensynet til Altinget i den konkrete sag.

- Dokumentation kan skaffes på anden vis

Det fremgår af artiklen, at en række tidligere bestyrelsesmedlemmer i [Klager 1] deltog i en privat middag i slutningen af 2020, hvor den skjulte optagelse blev foretaget.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at det ikke vides, hvem der foretog lydoptagelsen, men at [Person B], [Person D], [Klager 2] og [Person E] deltog i middagen.

Klagerne har endvidere anført, at Altinget i forvejen har fuld tilgang til forhenværende bestyrelsesmedlemmer fra tidligere artikler om [Klager 1] i 2022.

Som eksempel har [Person B] optrådt som hovedkilde til en række af Altingets artikler, herunder artiklen ” Centrale kilder modsiger ngo-top i sag om millionrenovering ”, som blev bragt af Altinget den 8. april 2022, samt den påklagede artikel.

[Klager 1] og [Klager 2] har om [Person B] oplyst, at hun har et privatøkonomisk begrundet horn i siden på [Klager 1], idet [Person B] i efteråret 2020 ønskede at få vederlag for et oplæg, hun havde afholdt om erstatning for personalet i [Klager 1]s krisecenter.

Altinget har endvidere benyttet [Person D] som kilde i andre artikler fra 2022 om [Klager 1].

Som eksempel har klagerne henvist til følgende uddrag af artiklen ” Centrale kilder modsiger ngo-top i sag om millionrenovering ” af 8. april 2022

”“Den forklaring er helt ny for mig,” siger [Person D] nu, som stoppede i [Klager 1]s bestyrelses i slutningen af 2020.

“Når jeg spurgte ind til sagen oplyste [Person C] og [Klager 2] til mig, at det var dem, som ejer ejendommen, der stod for renoveringen,” fortsætter hun.

[Person D] er flere gange blevet forsikret om, at [Klager 2] blot var frivillig, men den forklaring tvivler hun meget stærkt på.

“[Klager 2] forsøgte også at overbevise mig om, at han bare var frivillig konsulent.

På et tidspunkt sagde han, at han havde brugt 2-300 timer derinde.

Jeg har selv været selvstændig, og jeg må bare sige;

at det har jeg meget svært ved at se, hvordan man kan få tid til,” siger hun.

”.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at under den middag, hvorfra den skjulte optagelse stammer, deltog to af de kilder, som Altinget i forvejen har benyttet i tidligere artikler om [Klager 1].

Det havde således været problemløst for Altinget at udspørge de tilgængelige kilder, som Altinget kendte i forvejen, om de udsagn, som [Klager 2] fremkom med under middagen i 2020 om [Direktøren].

Idet Altinget på sædvanlig vis kunne have benyttet de kilder, som var umiddelbart tilgængelige for Altinget, var der efter klagernes opfattelse derfor intet behov for at benytte skjulte optagelser for at dokumentere [Klager 2]s mening om [Direktøren] i 2020.

Allerede af den grund kan det ikke hævdes, at det af hensyn til den offentlige interesse var nødvendigt at benytte den skjulte optagelse.

[Klager 1] og [Klager 2] har endelig anført, at når Altinget benytter en skjult optagelse i dette tilfælde, er det ikke begrundet i et journalistisk behov, men for at sværte [Klager 1] til under anvendelse af et sensationspræget virkemiddel.

Der er intet afsløret med den skjulte optagelse, som ikke ville kunne oplyses ved brug af udsagn fra tilgængelige kilder, og dem var der nok af.

Hertil kommer, at der i Altingets indlæg til Pressenævnet intet anføres konkret til støtte for, at det var nødvendigt at benytte skjulte optagelser.

2.2 Altingets synspunkter

God presseskik

Skjulte optagelser

Altinget har anført, at Altinget ikke har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre en lydoptagelse, der er foretaget skjult under en middag, hvor blandt andre [Klager 1]s daværende bestyrelsesformand (og nuværende bestyrelsesmedlem) [Klager 2] deltog.

- Den samfundsmæssige interesse

Først og fremmest har Altinget henvist til, at organisationen [Klager 1] modtager omtrent halvdelen af sine midler fra kommuner, der køber organisationens ydelser.

De resterende midler kommer stort set alle fra offentlige puljer og fra fonde, og alene af den grund har det offentlighedens interesse, hvordan organisationen forvalter disse midler.

Altinget har endvidere anført, at organisationens direktør, [Direktøren], er en offentlig kendt person, der er blevet prisbelønnet for sit sociale arbejde, og derfor er det i offentlighedens interesse, hvis hendes ledelsesstil har ført til utrygt arbejdsmiljø og usædvanligt stor udskiftning blandt medarbejderne.

Dette er netop, hvad Altingets artikelserie har beskrevet og dokumenteret med et stort antal kilder.

Nogle af kilderne er stået frem med navn, mens andre har udtalt sig anonymt, da de har frygtet arbejdsmæssige konsekvenser, hvis de stod frem.

Altinget har fra offentliggørelsen af den første artikel i februar 2022 forsøgt at få et interview med [Direktøren], som ikke har villet udtale sig til Altinget.

I stedet har forpersonen for [Klager 1]s bestyrelse, [Person C], udtalt sig på [Klager 1]s vegne, og [Person C] har gennemgående afvist anklagerne om et utrygt arbejdsmiljø.

Ifølge [Person C] er der tale om problemer fra 2019 eller tidligere, som nu er overstået.

Altinget har som eksempel henvist til følgende uddrag fra artiklen ” Prisvindende ngo-chef overlevede sag om betændt arbejdsmiljø: Nu bliver hun igen beskyldt for "grotesk dårlig ledelse" ” af 11. februar 2022

”"Det er svært at kommentere på anonyme anklager af den her karakter.

Det går jo uden om de officielle kanaler, virksomheden har for at håndtere den slags problemer," siger [Person C].

Gør det indtryk på dig, at der er medarbejdere, som har følt sig nødsaget til at sende det her brev til Arbejdstilsynet?

"Jeg har det sådan, at hvis der er nogen, der er kede af deres arbejdsplads i [Klager 1], så håber jeg, at de bruger de officielle kanaler, der er.

Det er mit svar til det," siger hun.

Det er ikke første gang, at der er anklager af den her karakter.

Fem fagforeninger sendte et brev i 2019, hvor de advarede om problemer med arbejdsmiljøet.

Og i samme periode var der flere [Klager 1]-medarbejdere, der delte vidnesbyrd med lignende kritik, som præsenteres i brevet her.

Hvordan ser du på, at der nu for anden gang på få år er anklager af den her karakter?

"Sådan som jeg ser det, så kan du ikke sammenligne noget fra 2019 med nu.

Vi har en god og saglig og fornuftig dialog med de fagforeninger, der repræsenterer medarbejderne i [Klager 1].

Det har vi haft igennem hele forløbet.

Senest har vi talt om overenskomst og ikke arbejdsmiljø," forklarer [Person C].

”,

samt

”[Klager 1]s forperson, [Person C], "genkender dog ikke billedet af", at hverken sygemeldinger eller medarbejderudskiftninger har noget at gøre med [Direktøren]s ledelsesstil.

"Hvis det skulle relatere sig til noget, så må det være den organisationsudvikling, som bestyrelsen anser for at være nødvendige for at få [Klager 1] igennem den gendannelsesproces, som organisationen har været inde i," forklarer [Person C].

”

Altinget har endvidere henvist til artiklen ” Mobning og overfusninger: 20 tidligere ansatte står frem med hård kritik af prisvindende ngo-chef ” af 23. marts 2022, hvor samme billede går igen, og hvor 22 tidligere ansatte stod frem med navn og kritiserede [Direktøren]s ledelse

”[Klager 1]-ledelsen afviser dog, at der er aktuelle problemer med organisationens arbejdsmiljø.

De påpeger, at de fleste af erklæringens underskrivere ikke har været i [Klager 1] inden for de seneste par år.

"Aktualitetsværdien kan vi diskutere.

Jeg tænker, det vigtige er at kæmpe for de udsatte kvinders rettigheder,” siger [Klager 1]s forperson, [Person C].

”

I forhold til tidsforløbet har Altinget anført, at ”opgøret mellem ansatte og visse bestyrelsesmedlemmer” fandt sted i januar 2020, da den nuværende direktør blev genansat.

Den offentliggjorte lydoptagelse er foretaget 11 måneder senere, nemlig i slutningen af 2020.

Det er således misvisende, når klagerne anfører, at ”problemerne i 2019/2020 var løst, da Altinget begyndte at skrive om sagen”.

Som det er fremgået af Altingets dækning, har der også efter indsættelsen af den aktuelle ledelse været stor personaleudskiftning og en række sygemeldinger i personalegruppen.

Ifølge Altinget nåede to chefer, som blev ansat efter det såkaldte ”opgør”, kun at være ansat i omkring et år.

Den ene af dem stoppede i slutningen af 2021 og var medunderskriver på et åbent brev, der i marts 2022 rettede en kritik af de årelange problemer med arbejdsmiljøet i [Klager 1].

Når klagerne anfører: ” Ingen i [Klager 1] kan i dag se nogen problemer, og derfor er der ikke aktuelle arbejdsmiljømæssige problemer at beskæftige sig med ”, udstiller dette derfor meget præcist, hvorfor det har været både relevant og nødvendigt at fremlægge dokumentation for, at en forhenværende bestyrelsesformand, der fortsat er bestyrelsesmedlem i [Klager 1], faktisk har vidst langt mere om det dårlige arbejdsmiljø, end han og organisationen vil stå ved.

Altinget har efter det oplyste omhyggeligt sikret sig, at lydoptagelsen er ægte.

Det tæller med i Altingets overvejelse, at en af deltagerne i den middag, hvor lydoptagelsen er foretaget, har valgt at stå frem med navn i artiklen, og at vedkommende har bekræftet de forhold, optagelsen bringer frem.

Altinget har noteret, at klagerne ikke anfægter lydoptagelsen eller de oplysninger, den indeholder.

Altinget har endvidere oplyst, at Altinget ad flere omgange har bedt [Klager 1]s ledelse om at forholde sig til disse anklager og fremlagt massiv dokumentation i form af vidneudsagn fra en lang række tidligere ansatte – heriblandt udsagnene fra 22 navngivne personer – men [Klager 1] har fastholdt, at bestyrelsen ikke var bekendt med væsentlige problemer.

Altinget har selvsagt ikke haft noget ønske om at udstille nogen.

Den fulde lydoptagelse har en varighed på næsten to timer, og Altinget har valgt udelukkende at bringe nogle meget korte klip, der har direkte relevans for historien.

På denne baggrund har Altinget valgt at offentliggøre de skjulte lydoptagelser.

Modsat hvad [Klager 1] har hævdet i flere artikler i Altinget, dokumenterer lydoptagelsen, at [Klager 1]s daværende bestyrelsesformand (og nuværende bestyrelsesmedlem) [Klager 2] har været vidende om det dårlige arbejdsmiljø i [Klager 1], og at han har været vidende om [Direktøren]s medansvar herfor.

Lydoptagelserne dokumenterer desuden, at [Klager 1]s bestyrelse overvejede konkrete og drastiske tiltag for at skærme medarbejderne fra direktøren, [Direktøren].

Således vejer hensynet til offentlighedens interesse i at få sagen belyst tungere end hensynet til den person, der udtaler sig på lydoptagelsen.

- Dokumentation kan skaffes på anden vis

Altinget har anført, at den fornødne dokumentation ikke kunne være fremskaffet på anden vis, og at den heller ikke kunne være fremskaffet ”ved brug af udsagn fra tilgængelige kilder”, som klagerne foreslår.

Altinget har netop forsøgt dette gennem en række artikler, og lydoptagelsen dokumenterer, at kildernes udsagn har noget på sig, og at ledelsens afvisning af kritikken er fremsat mod bedre vidende.

Lydoptagelsen er ifølge Altinget blevet forelagt for [Klager 2], som er det bestyrelsesmedlem, der optræder i optagelsen, men [Klager 2] har ikke svaret på Altingets henvendelser.

Såfremt [Klager 2] havde bekræftet de forhold, der fremgår af optagelserne, havde det ikke været nødvendigt at lægge dokumentationen frem.

Ligeledes afviste [Klager 1] at kommentere forløbet, men forsøgte i stedet at standse Altingets journalistiske historie ved at true med en sag ved Pressenævnet.

Altinget havde således ikke andre muligheder end at fremlægge dokumentation for, at den daværende bestyrelsesformand (og nuværende bestyrelsesmedlem), var vidende om såvel det dårlige arbejdsmiljø som direktørens rolle i den forbindelse.

Altinget har endelig anført, at klagernes forsøg på at tillægge deltagerne i middagen personlige og økonomiske motiver understreger behovet for at fremlægge dokumentation for, hvad den daværende bestyrelsesformand sagde.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Skjulte optagelser

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Altinget i artiklen ” Lydfil afslører: Ngo-top ville installere direktør i lejlighed for at få hende væk fra medarbejderne ” uden samtykke har bragt en skjult lydoptagelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser

kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde, jf. punkt B.

7.

Pressenævnet finder, at de presseetiske regler om skjulte optagelser først og fremmest er begrundet i hensynet til fysiske personers beskyttelse;

dvs. omhandlende optagelser, hvorpå der er deltagere eller tilsvarende ligestillede forhold.

Det er således den/dem, der medvirker på en skjult optagelse, der skal give samtykke til offentliggørelse.

I artiklen er der bragt dele af en skjult lydoptagelse, hvor [Klager 1]s daværende bestyrelsesformand (nuværende bestyrelsesmedlem), [Klager 2], og to unavngivne personer optræder.

Pressenævnet lægger til grund, at den skjulte lydoptagelse er foretaget under en privat middag i slutningen af 2020, hvor flere af [Klager 1]s daværende bestyrelsesmedlemmer deltog.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet endvidere til grund, at [Klager 2]s samtykke ikke var indhentet forud for offentliggørelsen af artiklen med lydoptagelsen, men at [Klager 2] forud herfor blev tilbudt at kommentere oplysningerne, hvilket han ikke ønskede.

Artiklen omhandler arbejdsmiljøet i [Klager 1] og bestyrelsens kendskab hertil og er en del af en artikelserie, som Altinget har bragt i perioden fra februar 2022 til juni 2022.

Pressenævnet lægger til grund, at 22 navngivne tidligere ansatte i et åbent brev i marts 2022 stod frem og kritiserede arbejdsmiljøet i [Klager 1], og at [Klager 1] afviser, at foreningen har aktuelle problemer med arbejdsmiljøet.

Pressenævnet finder, at det som udgangspunkt er betænkeligt, at medierne anvender skjulte

lydoptagelser, som er optaget af og videregivet til mediet fra tredjemand, og som kan være

optaget under sådanne omstændigheder, at optagelsen er strafbar.

Pressenævnet finder imidlertid også, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøproblemer i foreninger, der modtager offentlige tilskud.

Ved bedømmelse af, om offentliggørelsen af den skjulte lydoptagelse var berettiget, har nævnet lagt vægt på, at lydoptagelsen i artiklen blev anvendt til at illustrere den daværende bestyrelsesformand [Klager 2]s kendskab til arbejdsmiljøproblemerne i [Klager 1].

Uanset, at den skjulte lydoptagelse er foretaget i slutningen af 2020, finder Pressenævnet, at omtalen af arbejdsmiljøproblemerne i [Klager 1], herunder bestyrelsens kendskab hertil, i lyset af at 22 navngivne tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev i marts 2022 er stået frem og har kritiseret arbejdsmiljøet i [Klager 1], har aktuel samfundsmæssig interesse.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at [Klager 2] fik mulighed for at kommentere indholdet inden offentliggørelsen, og at Altinget forud for offentliggørelsen havde forsøgt at få de pågældende oplysninger bekræftet hos ham, hvorved brugen af den skjulte lydoptagelse kunne være undgået.

Det bemærkes, at det af artiklen fremgår, at lydoptagelsen er optaget i slutningen af 2020.

Nævnet finder derfor efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Altinget for at offentliggøre den skjulte lydoptagelse.

Afgjort den 20. september 2022