Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0873

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0873

Nordvestnyt får ikke kritik for omtale af sognepræst

I artikler bragt i juni 2022 omtalte Nordvestnyt en menighedsrådsformands beskyldninger mod en sognepræst om at mobbe en kollega.

Den omtalte sognepræst klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udtalelser, som var groft krænkende og kunne være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklerne, hvilken relation kilden havde til sognepræsten, at omtalen angik forhold i relation til sognepræstens adfærd i sit offentlige virke som sognepræst, og at sognepræsten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Sognepræst beskyldes for at være en mobber ” og ”Sognepræst: - Jeg er tryg ved at lade borgerne dømme i konflikt” , som blev bragt af Nordvestnyt den 17. juni 2022 i den trykte udgave og på netavisen sn.dk/kalundborg, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder udtalelser, som er groft krænkende og kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Nordvestnyt bragte den 17. juni 2022 forsideartiklen ”Sognepræst beskyldes for at være en mobber” på Kalundborg-sektionen i den trykte udgave.

Artiklen har følgende underrubrik

”KRITIK: [Formand A], formand for [Kirke A]s menighedsråd, vil ikke anbefale nogen at søge stilling som præst i [Sogn A], så længe [Klager] er sognepræst ved [Kirke B], oplyser han.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BYNAVN A]: Det er meget kontante beskyldninger, som [Formand A], formand for menighedsrådet ved [Kirke A], kommer med i forhold til sognepræsten ved [Kirke B], [Klager]

- Hun har mobbet den dygtige, varme og favnende sognepræst [Sognepræsten] ud af sin stilling i [Kirke A] på groveste intrigante vis, siger menighedsrådsformanden.

[Kirke A] og [Kirke B] er sammen i [Pastoratet] og skal dele præster og have et tæt samarbejde.

Det har der ifølge [Formand A] været dårlige erfaringer med, og han understreger, at hans udmelding sker for at sikre [Kirke A]s overlevelse.

Ifølge [Formand A] er det også et problem for den mindre [Kirke A] at være koblet sammen med den større [Kirke B], hvor »det hele sejler«.

Sognepræst chokeret

Sognepræst [Klager] er blevet præsenteret for kritikken, og hun fortæller, at hun er chokeret.

[Formand B], der var formand for det nu nedlagte menighedsråd ved [Kirke B] - og betegnes som »medmobber« af [Formand A] - siger, at han er helt uforstående og meget overrasket.

Provst [Provsten] har ikke mange ord til offentligheden om det mildt sagt anspændte forhold i [Pastoratet]

- Det er en personalesag, så det vil jeg ikke udtale mig om, lyder det.

”

Inde i avisen bragte Nordvestnyt artiklen ”Sognepræst: - Jeg er tryg ved at lade borgerne dømme i konflikt” i Kalundborg-sektionen, sektion 1, side 5.

Artiklen har følgende underrubrik

”PERSONALESAG: Sognepræst [Klager], der beskyldes for mobberi, kan ikke sige ret meget om en personalesag.

Men hun kan fortælle, at hun føler, at borgerne i [Sogn A] og [Bynavn A] kender hende og ved, hvad hun står for.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BYNAVN A]: Det rumler voldsomt i [Pastoratet], hvor menighedsrådsformanden fra [Kirke A], [Formand A], beskylder sognepræsten ved [Kirke B] for at have mobbet [Kirke A]s præst, [Sognepræsten], ud efter kun et halvt års ansættelse.

- Vi var betænkelige ved pastorat-konstruktionen med delepræster og en lille og en større kirke sammen, hvor den større kirke er præget af strid og rod, og menighedsrådet har nedlagt sig selv, siger [Formand A] og tilføjer: - Så lige nu er [Kirke A] i et sært limbo.

Ifølge [Formand A] skulle der være et tæt samarbejde kirkerne imellem, men i stedet har der været et »betændt arbejdsmiljø« og mobning af en »dygtig, varm og favnende« sognepræst ved [Kirke A].

- Helt hen i vejret

Der gik en måned efter [Sognepræsten]s ansættelse i [Sogn A], til [Klager]s ansættelse ved [Kirke B].

Og et par uger efter [Klager]s tiltræden bad hun ifølge [Formand A] om et møde med ham.

- Her fortalte [Klager] blandt andet om, at [Sognepræsten] havde misforstået ting, og at hun slet ikke havde styr på sine sager, og desuden havde hun ingen arbejdserfaring og havde bare gået derhjemme og passet børn og taget tre uddannelser.

Og så var den også helt gal med nadverliturgien.

.

.

Det er helt hen i vejret at sige den slags, og det lovede ikke godt for et positivt fremtidigt samarbejde de to præster imellem, konkluderede [Formand A], der kontaktede biskop [Biskoppen] om problemstillingen.

[Formand A] fortæller, at der ikke kom noget ud af den henvendelse, og så skete der det, at [Sognepræsten] blev påvirket psykisk og fik det værre og værre, indtil hun blev sygemeldt.

I dag er hun vikarpræst i [Bynavn B], hvor [Formand A] i øvrigt håber, at hun har nogle gode kolleger.

Formanden for [Kirke A]s menighedsråd nævner, at personalet ved [Kirke B] også har klaget over sognepræst [Klager].

Den oplysning har avisen fået bekræftet hos kirkens personale, der sætter ord som »ubehageligt« og »hårdt« på situationen.

- Jeg kan ikke anbefale nogen at søge stilling som præst ved [Kirke A], så længe [Klager] er sognepræst ved [Kirke B], siger [Formand A].

Chokerende beskyldning

Sognepræst [Klager] - der fra 1994 til 2004 var sognepræst ved [Kirke A] - reagerer med chok, da hun bliver præsenteret for beskyldningerne

- Jeg kan ikke udtale mig om personalesager, men jeg kan godt sige, at jeg er chokeret.

Og så kan jeg også sige, at jeg føler, at både borgerne i [Sogn A] og [Bynavn A] kender mig og ved, hvad jeg står for.

Så jeg er tryg ved at lade dem dømme i denne konflikt, siger hun.

[Formand B], der var formand for [Kirke B]s nu nedlagte menighedsråd, er af [Formand A] blevet betegnet som »medmobber«, og det er han både meget overrasket og helt uforstående overfor

- Mere kan jeg ikke sige.

Andet end at det meget sjældent hjælper, når man står og råber ad hinanden, siger [Formand B], som henviser til »arbejdsgiveren« for [Pastoratet]s præster, provst [Provsten].

- Det er en personalesag, så det vil jeg ikke udtale mig om, lyder det fra provsten, inden han runder den meget korte samtale af med et »farvel«.

”

Til artiklen er indsat en række billeder blandt andet et billede af [Klager] med følgende billedtekst

”Sognepræst [Klager]: - Jeg er chokeret over beskyldningerne fra menighedsrådsformand [Formand A], men jeg føler, at folk kender mig og ved, hvad jeg står for.

”

Til artiklen er endvidere indsat et billede af [Formand A] med følgende billedtekst

”[Formand A], formand for [Kirke A]s menighedsråd, beskylder sognepræst [Klager] for at have mobbet præst [Sognepræsten] ud af sit job som præst ved [Kirke A].

”

Nordvestnyt bragte den 17. juni 2022 artiklen ”Sognepræst beskyldes for at være en mobber” på netavisen sn.dk/kalundborg.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Sognepræst beskyldes for at være en mobber” bragt samme dag på forsiden af den trykte udgave.

Nordvestnyt bragte endvidere den 17. juni 2022 artiklen ”Præst er tryg ved at lade borgerne dømme i konflikt” på netavisen sn.dk/kalundborg.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Sognepræst: - Jeg er tryg ved at lade borgerne dømme i konflikt” bragt samme dag i den trykte udgave.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. juni 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at hun ikke har brugt ordet ”konflikt” som angivet i artiklen.

[Klager] har bemærket, at hun i telefonsamtalen med journalisten rettede journalistens brug af ordet, men kun første gang han brugte det.

Det er [Klager]s opfattelse, at der mangler relevante oplysninger i artiklen, da såvel [Sogn B] som [Sogn A] sogne i årene inden hendes ansættelse har været præget af uregelmæssigheder, og begge sogne har været i medierne i den anledning.

Det havde været nærliggende, at Nordvestnyt havde overvejet, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem for eksempel sammenlægning af de to sogne, menighedsrådsmedlemmers udtræden af menighedsråd i begge sogne, og det pludselige angreb på [Klager]s integritet, ligesom en lang række episoder omkring de to kirker, i årene før [Klager]s flytning til pastoratet, heller ikke ser ud til at indgå i Nordvestnyts overvejelser.

Kildekritik og privatlivets fred

[Klager] har anført, at artiklerne indeholder udtalelser, som er groft ærekrænkende og kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Kilden har en åbenlys interesse i sagen, og han har formentlig selv opsøgt mediet.

Kildens udtalelser er egnet til og har skadet [Klager]s personlige anseelse, og Nordvestnyts viderebringelse af de meget skadende påstande viser på ingen måde respekt for hendes personlige integritet.

[Klager] har oplyst, at Nordvestnyt fik kendskab til klagen fra personalet over [Klager], inden hun selv fik kendskab til den, hvilket hun gjorde journalisten opmærksom på.

[Klager] blev således interviewet om noget, der vedrører hendes personlige anseelse, uden at kende det konkrete indhold.

[Klager] gjorde endvidere journalisten opmærksom på, at hun som embedsmand – selv hvis hun havde kendt indholdet – ikke kunne udtale sig til sit eget forsvar og slet ikke udtale sig offentligt om samarbejdsforhold, der jo naturligt omfatter kolleger.

Det er [Klager]s opfattelse, at der må forventes en høj presseetisk standard, når dette er tilfældet, og denne presseetiske standard er ikke opfyldt i artiklerne.

Brug af billede

[Klager] har anført, at Nordvestnyt har brugt et billede af hende fra hendes private Facebook-profil, uden at hun har givet samtykke hertil.

[Klager] har oplyst, at hun nu har lagt neutrale billeder ind på både hendes offentlige og private Facebook-profiler samt ændret indstillingerne, og at billedet af [Klager] på hendes offentlige profil var med præstekrave, så det har ikke været svært at tage fejl af de to profiler.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at hun har tillid til, at Nordvestnyt, som anført i svaret til Pressenævnet, har ret med hensyn til tidligere brug af billede af [Klager], selv om hun ikke har været opmærksom på denne.

2.2 Nordvestnyts synspunkter

Korrekt information

Nordvestnyt har indledningsvis oplyst, at avisen gennem længere tid har beskæftiget sig med den uro, der er omkring [Kirke B], [Kirke A] og det fælles pastorat mellem kirkerne.

Det valgte menighedsråd ved [Kirke B] har været gennem en periode med interne stridigheder blandt andet om vedligehold af kirken, personlige stridigheder, personalesager og deraf følgende medlemsflugt, indtil det stærk decimerede menighedsråd nedlagde sig selv i maj.

Dette er beskrevet i Nordvestnyt og på sn.dk/kalundborg, ligesom avisen har skrevet om [Kirke A], der har haft sine udfordringer med en pædofilidømt præst og problemer med efterfølgende at samle et menighedsråd.

Nordvestnyt fik nu kendskab til personalets klager over [Klager] samt [Sogn A]-præstens afgang efter sygdom.

De påklagede artikler skildrer disse to sager som en forlængelse af en virkelighed, som læserne kender til, og som de mindes om i det indledende citat af [Formand A] i artiklen ”Præst er tryg ved at lade borgerne dømme i konflikt” .

Nordvestnyt har ikke belæg for at konkludere, at der er en direkte sammenhæng til tidligere sager, som anført af [Klager], og kaster sig derfor ikke ud i den hypotetiske analyse.

Nordvestnyt har anført, at ordet ”konflikt” tjener til at klargøre meningen med det citerede udsagn fra [Klager], og at ordet ikke er meningsforstyrrende.

Nordvestnyt har oplyst, at rammen for samtalen mellem journalisten og [Klager] var, at der var en konflikt, og at journalisten selv brugte ordet ”konflikt”.

[Klager] anfægtede i samtalen ikke, at der var tale om en konflikt, men om hun selv udtalte ordet, husker journalisten ikke.

Nordvestnyt har i den forbindelse bemærket, at ordet ”konflikt” også er brugt i artiklens overskrift, som er journalistens formulering, og i denne sammenhæng er ordet utvivlsomt dækkende for artiklens indhold.

Kildekritik og privatlivets fred

Nordvestnyt har oplyst, at avisen erfarede, at en konflikt belastede samarbejdet mellem to præster i samme sogn i en sådan grad, at den ene præst valgte at forlade sit embede.

Nordvestnyt erfarede samtidig, at der ligger en officiel klage over [Klager]s adfærd, ligesom personalet i hendes egen kirke udtalte sig kritisk om et arbejdsmiljø, hvor præsten til tider taler grimt og råber højt.

På baggrund af disse oplysninger var det en oplagt sag at tage op for et lokalt nyhedsmedie, hvorfor Nordvestnyt tog kontakt til personer tæt på de to præster for at høre, hvad det handlede om.

Deres udsagn er gengivet i artiklen, og de konkrete anklager er forelagt [Klager], hvis svar er gengivet i artiklen.

Det er korrekt, som anført af [Klager], at hun gjorde Nordvestnyts journalist opmærksom på, at hun ikke kendte til den klage, som personalet ved [Kirke B] havde indgivet mod hende.

Journalisten beskrev derfor indholdet af klagen for [Klager] sammen med [Formand A]s beskyldninger og gengav loyalt hendes reaktion: ”hun reagerer med chok”, som indikerer, at det var nyt for hende, og derefter udsagnet om ikke at kunne udtale sig, fordi det er en personalesag.

Nordvestnyt har også beskrevet, at [Klager] er tryg ved at lade borgerne, der kender hende, dømme ”i denne konflikt” for at gøre sætningen forståelig.

Altså et udtryk for, at [Klager] ikke mener, at hun har gjort noget forkert.

Nordvestnyt har yderligere skrevet, at også den tidligere menighedsrådsformand er chokeret over beskyldningerne.

Nordvestnyt kan således dårligt komme nærmere på at beskytte [Klager]s integritet og anseelse end disse to citater, når hun grundet sagens indhold ikke kan kommentere den, som hun loyalt er citeret for.

For så vidt angår menighedsrådsformandens villighed til at udtale sig til Nordvestnyt, er der ikke noget usædvanligt i, at parter i en sag udtaler sig til medier – bagtanker eller ej.

Konflikten er relevant for lokalsamfundet, og Nordvestnyt har bestræbt sig på at belyse den bedst muligt fra begge sider.

Brug af billede

Nordvestnyt har anført, at billedet af [Klager] har ligget i Sjællandske Mediers billedarkiv siden 2019 og har været brugt flere gange siden, indtil nu uden henvendelser fra [Klager].

Sjællandske Medier respekterer ophavsretten og har ikke praksis for at downloade billeder fra Facebook.

Nordvestnyt har ikke oplysninger, der identificerer fotografen, men avisen har meget sandsynligt fået billedet med en pressemeddelelse.

Ingen har henvendt sig til Nordvestnyt omkring krænkelse af vedkommendes ophavsret til billedet, og det er usandsynligt, at billedet oprindeligt skulle være kommet Nordvestnyt i hænde via Facebook.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, samt hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at hun ikke har brugt ordet ”konflikt” som angivet i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklerne deltog i et telefonisk interview med Nordvestnyt, som indgår i artiklerne.

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at hun ikke har brugt ordet ”konflikt” som angivet i artiklen, og at hun i telefonsamtalen med journalisten rettede journalistens brug af ordet, men kun første gang han brugte det.

Nordvestnyt har over for Pressenævnet oplyst, at rammen for samtalen mellem journalisten og [Klager] var, at der var en konflikt, og at journalisten selv brugte ordet ”konflikt”, samt at [Klager] i samtalen ikke anfægtede, at der var tale om en konflikt, men om hun selv udtalte ordet, husker journalisten ikke.

På baggrund af parternes divergerende oplysninger, og som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt [Klager] under sit telefoniske interview med Nordvestnyt brugte ordet ”konflikt”.

Nævnet har derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

Kildekritik og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder udtalelser, som er groft krænkende og kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

I artiklen medvirker blandt andre [Formand A], som er formand for [Kirke A]s menighedsråd.

[Klager] er sognepræst ved [Kirke B], som sammen med [Kirke A] udgør [Pastoratet].

Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse at omtale arbejdsmiljøet i folkekirken.

I forhold til Nordvestnyts kildevalg finder Pressenævnet, at kilden [Formand A] har udtalt sig kritisk over for [Klager].

Nævnet finder, at dette gav Nordvestnyt anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklerne, hvem kilden er, hvilken relation han har til [Klager], at han er kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Hertil kommer, at [Klager] forud for offentliggørelsen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom det fremgår af omtalen, at hun ikke kan udtale sig om personalesager, men at hun er chokeret over beskyldningerne, og at hun føler, at folk kender hende og ved, hvad hun står for.

Nævnet finder endvidere, at den beskrevne omtale ikke er egnet til at krænke [Klager]s privatliv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] virker i et hverv af offentlig interesse, og at omtalen angår forhold i relation til [Klager]s adfærd i sit offentlige virke som sognepræst.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Nordvestnyt ikke har udvist den fornødne kildekritik, og nævnet udtaler ikke kritik af Nordvestnyt for at bringe udsagnene.

Brug af billede

[Klager] har klaget over, at Nordvestnyt har brugt et billede af hende fra hendes private Facebook-profil, uden at hun har givet samtykke hertil.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen.

Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet fra den lukkede profil, medmindre dette har en sådan samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen og de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen.

Det er bestridt, hvorvidt billedet af [Klager], der er anvendt i artiklerne, stammer fra [Klager]s private Facebook-profil og dermed kun var tilgængeligt for hendes ”Facebook-venner” på den konkrete profil, eller stammer fra en pressemeddelelse, som Sjællandske Medier, herunder Nordvestnyt, har modtaget.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet af [Klager] i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv, ligesom billedet ikke fremstår forvansket.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Nordvestnyt for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre billedet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 20. september 2022