Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0860

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0860

Fyens Stiftstidende får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader.

I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtale straffesag.

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn” og ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn: Brækkede 12 knogler på sin lille pige” , som blev bragt af Fyens Stiftstidende den 29. april 2022 henholdsvis i den trykte udgave og på netavisen fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Fyens Stiftstidende bragte den 29. april 2022 artiklen ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn” i den trykte udgave i sektion 2, side 9.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den [Alder] [Klager] blev torsdag idømt en ubetinget fængselsstraf for to gange at have påført sin nyfødte datter alvorlige skader.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BYNAVNET]: [Klager] træder ind i Retssal 1 i Retten i Svendborg.

Han ser glad ud, da han ser sin kæreste, som også er mor til deres fælles datter, som blev født 27. december sidste år.

Den spinkle [Alder] mand fra [Bynavnet] er klædt afslappet i en bordeauxrød trøje, grå cowboybukser og sorte sko af mærket ”Nike”.

Han har mellemlangt blond hår og en såkaldt ”stretch” i øreflipperne.

Han har været varetægtsfængslet siden den 29. januar og virker rolig på trods af, at han er tiltalt for at have påført sin nyfødte datter nogle meget alvorlige skader i forbindelse med to episoder i perioden fra den 27. december 2021 til den 28. januar 2022.

Anklagemyndigheden mener, at den lille pige blev udsat for kraftige sammenklemninger af brystkassen og træk eller sammenpresning af hendes venstre ben.

Babyen pådrog sig flere blå mærker på benene, en fod og en arm, to brud i venstre ben, brud på fire ribben i højre side og brud på seks ribben i venstre side.

Virker nervøs

[Klager] kigger ned i bordet, da sigtelsen bliver læst op.

Den unge mand virker nervøs, mens han svarer på anklagerens spørgsmål.

Han forklarer, at han mødte sin kæreste i 2019, og at de to efter noget tid flyttede sammen i en lejlighed i [Bynavnet].

I forvejen havde hun en søn på fire år, som de begge tog sig af.

Datteren var planlagt.

- Hvordan var det at blive far, spørger anklager [Anklageren].

- Det var rigtig dejligt.

Det er noget, jeg gerne har villet i flere år, lyder det fra den tiltalte, der nævner, at han nød de stunder, hvor han holdt sin datter og nussede hende.

Men, som mange småbørnsforældre kan nikke genkendende til, er det også en omvæltning at blive forældre.

Det var det også for [Klager].

Den [Alder] nybagte far fortæller, hvordan han sommetider følte sig utilstrækkelig, når han ikke kunne få datteren til at falde til ro.

Han oplevede, at moren var bedre til at trøste.

- Jeg blev frustreret og stresset, når vores datter var ked af det.

Jeg følte ikke rigtig, jeg slog til, når jeg havde prøvet i lang tid at trøste hende, fortæller [Klager], som ikke tidligere er straffet for kriminalitet.

Ikke et uheld

Den tiltalte husker to episoder, hvor han er gået over grænsen og har været for hård ved datteren.

- Det var det samme, der skete ved begge episoder.

Hun græd og græd.

Det slår klik for mig, og jeg bliver så frustreret, at det hele bliver for meget.

Så klemmer jeg hendes bryst ind mod mit bryst, fortæller han.

Da anklageren beder ham om at beskrive sammenklemningerne, fortæller han, at det var et hurtigt, men kraftigt tryk begge gange.

Desuden holdt han datteren på en måde, så også hendes ben kom i klemme.

Da det bliver forsvarer, [Forsvareren]s, tur til at stille spørgsmål, spørger han sin klient, hvad han tænkte lige efter, han havde klemt datteren.

- Jeg tænkte, at jeg var gået over grænsen.

At jeg havde gjort noget, man ikke må, svarer [Klager].

- Tænker du, at det er dig, der har forvoldt skaderne, spørger forsvareren.

- Ja.

Det stemmer overens med, hvordan jeg har holdt hende, lyder svaret.

- Var det et uheld, lyder endnu et spørgsmål fra forsvarsadvokaten.

[Klager] tager sig en lang tænkepause.

Han bliver rørt.

- Nej, det er påført.

Det var en fejl fra min side, siger den [Alder], mens tårerne presser sig på.

Vil gerne have hjælp

Ifølge den tiltalte fortalte han ikke barnets mor, at han to gange havde klemt datteren.

Men snart begyndte der at komme farverige mærker på pigens hud, og ved første øjekast troede forældrene, det var en sygdom.

I de to måneder, hvor den tiltalte har siddet varetægtsfængslet, har kæresten ikke besøgt ham, og han har ikke set sin datter.

- Ved du, om I stadig er sammen, spørger [Forsvareren].

- Vi er stadig kærester.

Men jeg ved ikke så meget om, hvad der er sket med min datter.

Hun er ved en plejefamilie nu, siger en berørt [Klager].

- Hvordan har du det med at skulle se din datter, spørger forsvareren sin klient.

- Jeg forstår godt, hvis kommunen ikke vil give mig lov til at se hende.

Men jeg håber, at de vil, siger den tiltalte og forsikrer om, at han er parat til at tage imod hjælp.

Anklageren foreslår en straf på ikke under 18 måneders ubetinget fængsel.

- Uanset hvor hårdt det så end er at blive forældre, så er det her langt over stregen, lyder begrundelsen.

Forsvareren beder om en mildere straf på ni måneders betinget fængsel, eventuelt kombineret med samfundstjeneste.

Han lægger blandt andet vægt på, at der er tale om en far, der har været yderst presset.

Det mest hjælpeløse offer

Efter få minutter er dommer [Dommeren] klar med dommen.

Den lyder på ét år og seks måneders ubetinget fængsel.

Desuden skal [Klager] betale sagens omkostninger samt en erstatning på 4515 kroner for svie og smerte til sin datter.

Dommeren har lagt vægt på, at datteren er blevet pådraget alvorlige skader.

- Og jeg lægger meget stor vægt på, at hun er én måned gammel og et værgeløst offer.

Et så lille barn er nok det tætteste, man kommer på det allermest hjælpeløse offer.

Og du er hendes omsorgsperson.

Der er slet ikke grundlag for at gøre dommen helt eller delvist betinget, fastslår dommeren.

[Klager] modtager dommen, og får ikke opfyldt et ønske om at blive løsladt, indtil han kan begynde afsoningen af sin dom.

”

Til artiklen er indsat et arkivbillede af en baby ledsaget af teksten

”En nybagt far fra [Bynavnet] blev så frustreret og stresset over ikke at kunne trøste sin nyfødte datter fra december 2021, at han i afmagt klemte hende hårdt ind til sig to gange med cirka fem dages mellemrum.

Torsdag fik han sin straf.

”

Fyens Stiftstidende bragte den 29. april 2022 artiklen ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn: Brækkede 12 knogler på sin lille pige” på netavisen fyens.dk.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn” bragt samme dag i den trykte udgave.

Efter offentliggørelsen

[Fuldmagtshaveren], som er bror til [Klager], skrev efter offentliggørelsen af de påklagede artikler med Fyens Stiftstidende via mail om sine indsigelser mod offentliggørelsen af [Klager]s navn i artiklerne.

Fyens Stiftstidende fjernede herefter [Klager]s navn fra artiklen ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn: Brækkede 12 knogler på sin lille pige” bragt den 29. april 2022 på netavisen fyens.dk.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. maj 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

Efter offentliggørelsen af artiklerne anmodede [Fuldmagtshaveren] Fyens Stiftstidende om at fjerne [Klager]s navn fra artiklerne.

Lokalredaktør [Lokalredaktøren] for Fyens Stiftstidende i [Bynavnet] svarede den 29. april 2022 følgende

”Hej [Fuldmagtshaveren]

Tak for din mail, som jeg tillader mig at svare på i min egenskab af lokalredaktør for Fyens Stiftstidende i [Bynavnet].

Din indvending er helt på sin plads, og derfor har vi også fjernet navnet i den digitale udgave på fyens.dk.

Desværre er det ikke praktisk muligt at gøre det samme i den trykte udgave.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil gå meget langt for at beskytte ofrene i den slags sager.

Faktisk fremgår det af vores eget etiske regelsæt, at vi ikke nævner navne på de tiltalte/dømte i sager, der omhandler børn.

Heller ikke, selv om den tiltalte i dette tilfælde fik mere end 1 års ubetinget fængsel.

Der er med andre ord tale om en menneskelig fejl, som jeg beklager meget.

m.v.h.

[Lokalredaktøren], lokalredaktør”

Fyens Stiftstidende har således erkendt, at offentliggørelsen af [Klager]s navn er et brud på avisens egne etiske retningslinjer, og avisen fjernede herefter hans navn fra online-artiklen.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at han og sin familie bor i en lille by, hvor ”alle kender alle”, og at han har været nødsaget til at lukke sin Facebook-profil på grund af hadefulde beskeder.

Familien har ikke stået i en lignende situation før, og omtalen af [Klager]s navn er potentielt noget, der kan ødelægge hans og familiens liv, hvis det ikke allerede har gjort det.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Retsreportage

Fyens Stiftstidende har indledningsvis anført, at der ikke skal herske tvivl om, at avisen beklager sagen og erkender at have handlet forkert ved at bringe navnet på den dømte [Klager].

Det er Fyens Stiftstidendes opfattelse, at spørgsmålet imidlertid er, om Fyens Stiftstidende alene har overtrådt avisens eget etiske regelsæt eller også de vejledende regler for god presseskik.

De vejledende regler for god presseskik forbyder ikke at nævne navn på dømte, men det følger af punkt C.

6, at

”Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

”

Den faste linje i medierne under Jysk Fynske Medier, som Fyens Stiftstidende hører under, er med ganske få undtagelser, at aviserne nævner navn på personer, som idømmes mindst et års ubetinget fængsel.

Det følger af Jysk Fynske Mediers etiske regelsæt, der bygger på og i en lang række tilfælde skærper de vejledende regler for god presseskik, at

”Vi nævner ikke navn på den dømte i incestsager eller andre alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret.

”

Det er dermed indiskutabelt, at Fyens Stiftstidende har krænket avisens egne etiske regler, og avisen overlader til Pressenævnet at vurdere, om avisen dermed bryder med kravet om ”en klar saglig linje”, som angivet i punkt C.

6.

Fyens Stiftstidende har oplyst, at [Klager]s navn omgående blev skrevet ud af online-artiklen, da den blev identificeret af redaktionsledelsen efter offentliggørelsen den 29. april 2022, men at det desværre var for sent til at afværge offentliggørelsen i den trykte udgave af avisen.

Fyens Stiftstidende har i den forbindelse bemærket, at lokalredaktør [Lokalredaktøren] med ansvar for artiklens udformning har beklaget fejlen over for de pårørende til sagens hovedpersoner.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkt C.

6.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 28. april 2022 ved Retten i Svendborg blev idømt en ubetinget fængselsstraf på et år og seks måneder for at have påført sin nyfødte datter alvorlige skader.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] modtog dommen.

Fyens Stiftstidende er en del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier, som har fastsat etiske retningslinjer for egne medier.

De etiske retningslinjer er gjort tilgængelige for Fyens Stiftstidendes læsere på mediets hjemmeside.

Af afsnittet ”retsreportage” fremgår blandt andet

”I politi- og retsreportager nævner vi ikke navne, initialer eller lignende på implicerede, før der er faldet dom i sagen.

Vi bringer navn og alder på dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel eller forvaring.

”

Af afsnittet ”undtagelser” fremgår blandt andet

”Vi nævner ikke navn på den dømte i incestsager eller andre alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret.

”

Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af hans straffedom må anses for en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag ikke har fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som er tilfældet i den omtalte straffesag.

Fyens Stiftstidende har derved ikke i den konkrete omtale fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i strid med de presseetiske regler punkt C.

6.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Fyens Stiftstidende for at nævne [Klager]s navn.

Da [Klager] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Fyens Stiftstidende, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af avisen at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 20. september 2022