Legislator Case Law & Legislation
W20220998825 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 05.04.2022

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9988 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 05.04.2022 – Studie – Formodning

KEN#LOKDOK23 2022 9988 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 5. april 2022 – Studie – Formodning

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2022 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende.

Sagens faktiske omstændigheder

Ansøgeren indgav i oktober 2020 en ansøgning om opholdstilladelse som studerende i Danmark ved en videregående uddannelsesinstitution til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ansøgeren havde i 2019 fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring under henvisning til sin herboende mor, som han flere gange havde besøgt i perioden fra 2017 til 2020.

Udlændingenævnets afgørelse

”Ansøgeren kan ikke gives opholdstilladelse som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. § 9.

Udlændingenævnet vurderer, at det afgørende formål med ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som studerende ikke kan anses at være, at ansøgeren ønsker at gennemføre en uddannelse ved en videregående uddannelsesinstitution, men at formålet må anses for at være et ønske om at opnå et længerevarende ophold i Danmark.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren har søgt om familiesammenføring til sin mor, og at ansøgeren har fået afslag på denne ansøgning i marts 2019, at ansøgeren påklagede denne afgørelse, at han på baggrund af Udlændingenævnets hjemvisning i maj 2019 atter blev meddelt afslag i juli 2019, og at han ikke ses at have påklaget denne afgørelse.

Udlændingenævnet har i den sammenhæng videre lagt vægt på, at ansøgeren i ansøgningen har oplyst, at have besøgt sin mor i følgende perioder: marts 2017 til april 2017, juni 2017 til juli 2017, januar 2018 til januar 2018, marts 2018 til april 2018, juni 2018 til marts 2019, juli 2019 til september 2019 og fra december 2019 til januar 2020.

Hans seneste indrejse var oplyst som i juli 2020.

Der er ikke oplyst en udrejsedato.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at ansøgeren til støtte for klagen har anført, at han har en stor motivation for at studere og er meget aktiv på sin uddannelse, at dette er bekræftet af lærerne fra skolen, at uddannelsesinstitutionen er den eneste skole i Europa, der tilbyder en international uddannelse, og at han har ansøgt om et kollegieværelse på skolens kollegie.

Udlændingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke ændrer formodningen for, at det afgørende formål med ansøgningen er at opnå et længerevarende ophold i Danmark, og at denne formodning yderligere styrkes af, at ansøgeren i sin ansøgning har angivet, at ansøgeren skal bo hos sin mor.

” ERH/2022/37

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →