Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - øvrige - ej medhold

J.nr. 22-34974

En mand fik ved nævnets afgørelse af 7. maj 2021 medhold i sin klage, hvorefter han blev tilkendt en godtgørelse.

Afgørelsen blev ikke efterlevet, hvorefter manden anmodede nævnet om at indbringe sagen for domstolene med de tre bestyrelsesmedlemmer som sagsøgte, idet det indklagede selskab var gået konkurs.

Nævnet fandt ikke, at lov om ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2 omfattede den situation, at klager ønskede at anlægge sag personligt mod bestyrelsesmedlemmerne, andre medlemmer af ledelsen eller øvrige personer tilknyttet et selskab, der ved nævnets afgørelse var pålagt at betale godtgørelse, og som efterfølgende blev taget under konkursbehandling.

Manden fik derfor ikke medhold.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Sagen angår krav om indbringelse af en tidligere afgørelse for domstolene.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet indbringer ikke klagers sag for domstolene.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Den 7. maj 2021 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sag nr.: 20-38861 mellem klager og indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse var som følger

”…

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at han er døv, og han har til dokumentation herfor fremlagt et audiogram.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager oplyste i sin mail af 1. september 2020 til personalekonsulenten hos indklagede, at han er døv.

Personalekonsulenten oplyste herefter, at idet klager er døv, kunne de desværre ikke tilbyde ham den stilling, som de havde i tankerne.

Efter indholdet af indklagedes afslag vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Efter indholdet af korrespondancen finder nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. september 2020, hvor klager nedlagde en beløbsmæssig påstand for nævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

…”

Det indklagede anpartsselskab efterlevede ikke afgørelsen og selskabets bo blev efterfølgende taget under konkursbehandling.

Kurator har herefter oplyst, at der ikke var midler i boet.

Godtgørelsen kunne derfor ikke blive betalt.

Ved e-mail af 16. maj 2022 rettede klager henvendelse til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om, at nævnet indtrådte som mandatar for klager i et søgsmål mod ejeren af det indklagede selskab personligt.

Den 13. juli 2022 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sag nr.: 22-24655 om indbringelse af den tidligere afgørelse for domstolene

” Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.

Nævnets afgørelse af 7. maj 2021 i sag 20-38861 er ikke blevet efterlevet af det i sagen indklagede selskab.

Nævnet finder ikke, at Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2 omfatter den situation, at klager ønsker at anlægge sag personligt mod direktøren i et selskab, der ved nævnets afgørelse er pålagt at betale godtgørelse, men som derefter er taget under konkursbehandling.

Nævnet indbringer herefter ikke klagers sag for domstolene.

”

Ved e-mail af 14. juli 2022 rettede klager på ny henvendelse til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om, at nævnet indtrådte som mandatar for klager i et søgsmål mod de tre bestyrelsesmedlemmer i det indklagede selskab.

Under henvisning til sagens karakter har Ligebehandlingsnævnet ikke foretaget høring af indklagede.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er den forurettede part, og at bestyrelsesmedlemmerne må stilles til ansvar for selskabets forskelsbehandling af klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.

Nævnets afgørelse af 7. maj 2021 i sag 20-38861 er ikke blevet efterlevet af det i sagen indklagede selskab.

Nævnet finder ikke, at Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, omfatter den situation, at klager ønsker at anlægge sag personligt mod bestyrelsesmedlemmerne, andre medlemmer af ledelsen eller øvrige personer tilknyttet et selskab, der ved nævnets afgørelse er pålagt at betale godtgørelse, og som efterfølgende er taget under konkursbehandling.

Nævnet indbringer herefter ikke klagers sag for domstolene.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling