Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

J.nr. 22-3077

En mand klagede over, at det alene var hans hustru, som kunne redigere i deres fælles børns profiler på Aula, ligesom det alene var hustruen, som blev bedt om at svare på konkrete spørgsmål om samtykke vedrørende deres datter.

Manden mente sig derfor udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede oplyste, at alle forældremyndighedsindehavere har adgang til at redigere i oplysninger om fælles børn på Aula.

Ved oprettelse af nye samtykker vedrørende et barn er det den forælder, som først logger ind, som bliver bedt om at besvare spørgsmål om samtykke vedrørende barnet.

Svaret bliver efterfølgende tilgængeligt for og kan redigeres af alle forældremyndighedsindehavere.

At klagers hustru blev bedt om at besvare spørgsmål om samtykke for datteren skyldtes alene, at hun loggede ind på Aula før klager.

Hvis klager havde logget ind først, var han i stedet blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålene om samtykke for datteren.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at der ikke kunne gives medhold i klagen, og nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgangen til at afgive og redigere oplysninger om fælles børn i Aula.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, har en søn og en datter, som har en profil på Aula.

Klager er samboende med børnenes mor.

De har fælles forældremyndighed.

Klager har oplyst, at kun børnenes mor kan rette i deres profil på Aula.

Det er også kun børnenes mor, som via Aula er blevet bedt om at svare på konkrete spørgsmål om blandt andet visning af adresse og fotos.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klagers kone blev via Aula bedt om at tage stilling til en række spørgsmål, som blandt andet vedrørte visning af fotos og adresse.

Klager fik derimod ikke en henvendelse fra Aula om at svare på spørgsmål vedrørende sin datter.

Klager kan alene se børnenes profiler på Aula, men kan ikke redigere i dem.

Den adgang har hans kone.

Klager føler sig diskrimineret som far og mand.

Han ønsker, at fædre og mødre skal have de samme muligheder på de digitale platforme.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Aula er designet således, at alle forældre (”kontaktpersoner”) med forældremyndighed, uanset køn, har adgang til de samme oplysninger om sine børn og har samme muligheder for at redigere i sine børns profiler.

Alle kontaktpersoner med forældremyndighed kan således redigere i samtykker, supplerende stamdata og tilladelser for sine børn i Aula.

I Aula kan alle oplysninger om ens børn tilgås under brugerens profil, som findes i øverste højre hjørne.

Når der klikkes på brugerens profil, vises en liste med oplysninger opdelt i punkterne ”kontaktinformationer”, ”stamkort” og ”samtykker”.

Under hvert af disse punkter findes der oplysninger om ens børn, som kan redigeres af brugeren.

Oplysningerne kan ses og redigeres af begge forældremyndighedsindehavere, uanset køn.

Når der er oprettet nye samtykker, supplerende stamdata eller tilladelser for et barn, er det den første bruger (forælder), uanset køn, der logger ind, som skal tage stilling til besvarelse af disse.

Når brugeren har gemt svarene, vil svarene være tilgængelige i Aula for alle forældremyndighedsindehavere, og alle forældremyndighedsindehavere har herefter mulighed for at redigere svarene i Aula.

Årsagen til, at klagers kone blev mødt med spørgsmål om visning af billeder (”samtykke”) for barnet, er, at klagers kone var den første bruger, der loggede ind, efter der var blevet oprettet nye samtykker i Aula.

Hvis klager havde været den første til at logge ind, efter der var oprettet nye samtykker, ville det i stedet have været ham, som var blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om visning af billeder (”samtykke”) for barnet.

Alle forældre, uanset køn, har således adgang til de samme oplysninger og har samme mulighed for at redigere i oplysningerne om deres børn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager som far ikke kunne rette i sine børns profiler på Aula, og at det alene var hans hustru, som blev bedt om at svare på konkrete spørgsmål om samtykke vedrørende deres fælles datter.

Indklagede har oplyst, at alle forældremyndighedsindehavere, uanset køn, har adgang til at redigere i oplysninger om fælles børn på Aula.

Ved oprettelse af nye samtykker på Aula, er det den forældremyndighedsindehaver, der først logger ind, som skal tage stilling til besvarelse af spørgsmål om samtykke vedrørende barnet.

Svarene bliver efterfølgende tilgængelige for og kan redigeres af alle forældremyndighedsindehavere.

At klagers kone blev bedt om at besvare spørgsmål om samtykke for datteren skyldtes således alene, at hun loggede ind på Aula før klager.

Hvis klager havde været den første til at logge ind, efter der var oprettet nye samtykker, ville det i stedet have været ham, som var blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om visning af billeder (”samtykke”) for barnet.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klagers køn har haft betydning for hans adgang til at afgive og redigere oplysninger om sine børn i Aula.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde