Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.nr. 21-10297

En skolepædagog pådrog sig en hjernerystelse, hvorefter han var helt eller delvist sygemeldt frem til sin afskedigelse.

På baggrund af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der var tilstrækkelige holdepunkter til at fastslå, at skolepædagogens funktionsbegrænsning på tidspunktet for afskedigelsen var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede videre, at den indklagede kommune ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde skolepædagogen i en stilling som skolepædagog ved en rimelig tilpasning af hans arbejdsvilkår.

Kommunen havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde eller, at skolepædagogen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som skolepædagog.

Skolepædagogen fik derfor medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som skolepædagog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som skolepædagog.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 245.000 kr. med procesrente fra den 2. marts 2021, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 1. august 2019 en stilling som skolepædagog i en skole hos den indklagede kommune med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer.

Klager var den 7. oktober 2019 udsat for en arbejdsskade, da han blev ramt af et bordtennisbat i nakken, hvilket forårsagede en hjernerystelse.

Klager var efter arbejdsskaden fuldtidssygemeldt i en uge, hvorefter han var tilbage på skolen i en periode på tre uger.

Klager blev herefter delvist sygemeldt med nedsat arbejdstid på 6 effektive timer om ugen, og med arbejdsopgaver, som alene bestod af støtteopgaver til én bestemt elev.

I perioden fra den 4. december 2019 til den 23. juni 2020 deltog klager i seks sygefraværssamtaler med den indklagede kommune.

Af mødereferatet til en sygefraværssamtale den 4. december 2019 fremgår blandt andet

”d. 7. okt. var [klager] på boldbanen, hvor der var en dreng, der kastede et bordtennisbat som freesbee som ramte [klager] i nakken.

[Klager] fik en flænge, blev syet, og har efterfølgende haft bivirkninger i form af hovedpine, manglende koncentration mv. Arbejdskaden er blevet registreret.

”

Af mødereferatet til en sygefraværssamtale den 16. december 2019 fremgår blandt andet

”Lægen siger, at det kræver tid og tålmodighed.

Lægen vurderer, at der kan gå op til 3 mdr før [klager] er på fuld tid (men kan ændres).

Status: [Klager] har ondt i hovedet og har 6 timer i 4 uger.

”

Af mødereferatet til en sygefraværssamtale den 30. januar 2020 fremgår blandt andet

”[Klager] har stadig 6 timer og det er [klager] glad for, men bliver træt efter.

”

Til en sygefraværssamtale den 26. maj 2020 deltog, ud over klager og den indklagede kommune, en ergoterapeut fra en neurofaglig afdeling i kommunen.

Af mødereferatet fremgår blandt andet

”

Af et mødereferat til en sygefraværssamtale den 23. juni 2020 fremgår blandt andet

”Efter seneste møde d. 26.5.20 blev der udarbejdet en optrapningsplan, hvor hovedfokus fra optrapning fra 10 til 15 timer.

[Klager] fulgte planen de første uger, det var hårdt, men han var glad og motiveret.

Uge 25 lykkedes det ikke længere [klager] at følge planen.

Ophobet hjernetræthed over de seneste uger og opblussende symptombillede resulterede desværre i, at [klager] ikke kunne fuldføre skemaet, hverken de planlagte timer, eller de ændringer der kom.

Der forslås yderligere strukturerede rammer, mødetider mm og efter en god og konstruktiv snak, mellem alle mødedeltagere, er følgende blevet den fremadrettede plan

Klager blev den 10. august 2020 indkaldt til en tjenstlig samtale.

Det fremgår af samtalereferatet blandt andet

”Ledelsesforventning er at [klager] skal starte på 10 timer i morgen, med et opfølgningsmøde i denne uge, hvor der skal ligge en plan for at komme op på 30 timer snarest.

Hvis dette ikke imødekommes, indstilles til en afskedigelse på baggrund af sygdom.

[Klager] skal give besked senest d. 11/8/2020 til [indklagede].

”

Klager blev påtænkt afskediget den 27. august 2020 og endeligt afskediget den 29. september 2020.

Det fremgår blandt andet af afskedigelsesbrevet

” Årsagen til afskedigelsen er dit sygefravær og de manglende udsigter til snarlig tilbagevenden til arbejdet i fuldt omfang, hvilket ikke er foreneligt med driften.

”

Den 24. september 2020 afholdt klagers fagforening og den indklagede kommune en forhandling om klagers påtænkte afskedigelse.

Af forhandlingsreferatet fremgår blandt andet

”[Fagforening] opridser forløbet fra tilskadekomsten til d.d., hvor [klager] stort set igennem hele perioden fra arbejdsskadernes indtruffen i henholdsvis oktober 2019 og januar 2020 til opstart af det nye skoleår har arbejdet delvis med væsentlige funktioner i sin stilling som pædagog.

[Fagforening] efterlyser at ledelsen har indhentet lægelig dokumentation i form af mulighedserklæring, så man sammen kunne have forsøgt at lægge en plan for tilbagevenden og endvidere have fået lægens vurdering af mulighederne for tilbagevenden, inden man indledte påtænkt afsked.

[Indklagede] giver udtryk for at det er en beklagelig situation.

[Indklagede] ser ikke behovet for mulighedserklæring, da der ikke er nogen tvivl om at [klager] har været hårdt ramt og at man på den baggrund har forsøgt sig med alle de muligheder der var for at [klager] kunne vende tilbage.

Der har, i dialog med ergoterapeut, været forsøgt diverse tiltag, i form af nedsat arbejdstid og alternative arbejdsopgaver.

Efter så langt et sygefravær, hvor [klager] nu igen er fuldtidssygemeldt, vurderes det desværre ikke realistisk at det kan lykkes.

[…]

[Fagforening] anerkender, at [klager] har meget fravær og pt.

ikke er i stand til at varetage sit arbejde på fuld tid, men mener [indklagede] burde kunne gøre yderligere for [klager] i form af nærmere undersøge/se af mulighederne for at foretage tilpasningsforanstaltninger i forsøg på at fastholde [klager] trods [klagers] handicap.

Herunder kunne man f eks.

have udfyldt en mulighedserklæring, indhentet lægelig udtalelse, søgt hjælp fra fastholdelseskonsulent fra kommunen, overvejet om det var muligt på skolen fortsat at tilbyde [klager] andrearbejdsopgaver indenfor det pædagogiske felt, som han trods sin funktionsnedsætte/se fortsat ville kunne bestride.

[Klager] er ansat 30 timer, hvoraf 20 af timerne har været brugt på støtteopgave på børn.

[Klager] har siden arbejdsskadens indtræden fortsat fungeret med støtteopgaver på enkelte børn - dog på nedsat tid, men disse støtteopgaver er bortfaldet med det nye skoleårs start.

Alternativt kunne man undersøge muligheden for omplacering til anden arbejdsplads indenfor distriktet eller mere bredt indenfor kommunen, hvor skånehensynene kunne imødekommes.

Det fremgår ingen steder af sagen, at man har undersøgt ovennævnte muligheder, ligesom dette ej heller har været drøftet med [klager].

[Indklagede vurderer] At flytte [klager] til en anden institution vurderes ikke at være en mulighed, da der ikke er bedre muligheder for at skåne ham for støj andre steder end på nuværende arbejdsplads.

[…] "

Af en lægeerklæring af 13. december 2019 fremgår blandt andet

”Prognosen er god, men erfaringen ved commoti viser at det nogen gange kan tage mange måneder inden fuld arbejdsførlighed, så 3 mdr er vores bedste skøn pt.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. marts 2021.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 12 måneders løn.

Klager har under sagens behandling fremlagt en afgørelse af 17. maj 2021 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det fremgår heraf, at klagers hjernerystelse anerkendes som en arbejdsskade med en méngrad på 10 procent.

Klager har endvidere fremlagt en afgørelse af 27. maj 2021 fra den indklagede kommune.

Det fremgår heraf, at klager er berettiget til fleksjob på grund af varige og væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Den indklagede kommune har ikke undersøgt mulighederne for at fastholde klager i sin ansættelse hos kommunen.

Kommunen kan af samme årsag ikke dokumentere, at det ville have være været en uforholdsmæssig stor byrde at have klager ansat med relevante skånehensyn for eksempel i form af nedsat tid og med nærmere definerede opgaver.

Kommunen kunne ikke egenhændigt, uden at indhente en lægefaglig vurdering, beslutte, at der ikke var udsigt for klager til en tilbagevenden til arbejdet.

Det er dokumenteret i sygesamtalerne mellem klager og indklagede, at klager fungerer godt med nedsat tid og med bestemte opgaver.

Det fremgår således både af sygesamtalerne og af forhandlingen af 24. september 2020, at klager fungerer godt med en ugentligt arbejdstid på 6 timer, samt med støtteopgaver.

Indklagede har alligevel krævet, at klager skulle arbejde flere timer og varetage andre opgaver end støtteopgaver.

Klager fulgte en optrapningsplan, som blev udarbejdet i forbindelse med sygesamtalen den 26. maj 2020.

Klager blev dog undervejs i optrapningen nødt til at fuldtidssygemelde sig kort før sommerferien, da arbejdsopgaverne blev ændret og timetallet øget.

Disse ændringer var ikke forenelige med klagers helbredstilstand.

En væsentlig årsag til ændringerne var, at den elev, som klager var støttepædagog for, flyttede til en anden afdeling på samme skole.

Kommunen undersøgte ikke herefter konkret, om klager eksempelvis kunne flytte med eleven til den anden afdeling.

Efter sommerferien skulle klager fortsætte med de ændrede arbejdsopgaver og det forøgede timetal.

Klager mødte ind på arbejdet, men måtte igen sygemelde sig, da han ikke kunne holde til de nye arbejdsopgaver.

Kommunen har afvist at indhente relevant lægelig dokumentation, eksempelvis en mulighedserklæring.

En lægefaglig vurdering af klager kunne danne grundlag for en dialog om eventuelle skånehensyn.

Hvis kommunen havde indhentet en mulighedserklæring, og lægen kunne støtte en ugentlig arbejdstid på 6 timer i en støttefunktion, burde kommunen have flyttet klager til den anden afdeling, eller alternativt finde en støtteopgave et andet sted i kommunen.

Kommunen har ikke konkret undersøgt, overvejet eller afprøvet relevante tilpasningsforanstaltninger i forhold til en afklaring af, hvorvidt det har været muligt for klager at varetage sin stilling som skolepædagog.

Indklagede har anført, at man afskedigede klager fra stillingen som skolepædagog, da klager var sygemeldt helt og delvist fra den 4. november 2019.

Der har ikke været udsigt til, at klager ville blive i stand til at genoptage arbejdet fuldt ud, hvilket ikke var foreneligt med driften.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U 2018.830H og U 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager pådrog sig den 7. oktober 2019 en hjernerystelse.

Klager var på nær en periode på 3 uger helt eller delvist sygemeldt frem til afskedigelsen den 29. september 2020.

Nævnet finder derfor, at klager på dette tidspunkt havde en funktionsbegrænsning.

Klager skal herefter godtgøre, at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Nævnet vurderer, at klagers begrænsninger på tidspunktet for afskedigelsen den 29. september 2020 ikke havde haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om funktionsbegrænsningen på afskedigelsestidspunktet var af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet lægelige oplysninger, der fastslog, at klagers begrænsninger måtte anses for at have en lang varighed.

Blandt de indicier, der i en sådan situation kan udgøre holdepunkter for at fastslå, at en begrænsning er langvarig, er blandt andet den omstændighed, at funktionsbegrænsningen på tidspunktet for forskelsbehandlingen ikke har udsigt til på kort sigt at ophøre, eller at funktionsbegrænsningen kan vare ved i betydeligt længere tid, inden den pågældende er blevet rehabiliteret (EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i C395/15 Daouidi, præmis 56).

I vurderingen af, hvorvidt begrænsningen er langvarig, skal samtlige de objektive beviselementer, man råder over, lægges til grund – navnlig dokumenter og certifikater, vedrørende den pågældende persons tilstand, der er udarbejdet på grundlag af aktuel medicinsk og videnskabelig viden og oplysninger (EU-Domstolens dom af 1. december 2016 i C395/15 Daouidi, præmis 57).

Lægeerklæringen af 13. december 2019 angav, at prognosen for klager var god, men at erfaringen ved hjernerystelse (Commotio) var, at det kan tage mange måneder inden patienter opnår fuld arbejdsførlighed.

Det blev skønnet at vare 3 måneder for klager at vende tilbage til arbejdet på ordinære vilkår.

Af referat til sygefraværssamtalen den 26. maj 2020 mellem klager, skolens ledelse og en neurofaglig ergoterapeut anføres, at klager fortsat led af trykken bag øjnene, hovedpine, nedsat koncentrations-, hukommelses- og fokuseringsevne.

Det fremgår, at klager skulle starte i synstræning i august 2020.

Det fremgår videre, at det ikke på daværende tidspunkt var muligt at udtale sig om varigheden for, hvornår klager kunne vende tilbage til arbejdet på ordinære vilkår.

På mødet den 26. maj 2020 aftalte parterne en genoptrapningsplan.

Efter det oplyste skulle klagers arbejdstid opnormeres.

Der fremgår ikke af sagens oplysninger, hvornår klager eventuelt ville kunne arbejde fuld tid igen.

Klager måtte i juni 2020 fuldtidssygemelde sig, da han fik ændret sine arbejdsopgaver og forøget sit timetal.

Klager var herefter fuldtidssygemeldt ind til afskedigelsestidspunktet.

På den baggrund vurderer nævnet, at funktionsbegrænsningen på tidspunktet for afskedigelsen den 29. september 2020 var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager har således løftet bevisbyrden for, at han på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev afskediget under henvisning til sit sygefravær, og at han efter indklagedes vurdering ikke havde udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet i fuldt omfang.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det er ubestridt, at indklagede var bekendt med, at klagers sygemelding skyldtes gener som følge af hjernerystelsen.

Indklagede var således bekendt med eller burde være bekendt med, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Klager tiltrådte den 1. august 2019 en stilling som skolepædagog i en skole ved den indklagede kommune på 30 timer om ugen.

Klager har siden sin arbejdsskade den 7. oktober 2019 arbejdet på nedsat tid og i al væsentlighed med støtteopgaver for et enkelt barn.

Til sygefraværssamtalen den 26. maj 2020 aftalte parterne en optrapningsplan.

Målet var, at klager på et tidspunkt skulle opnå en arbejdstid med 24-25 børnetimer og 5-6 forberedelsestimer.

Klager måtte under optrapningsforløbet i juni 2020 sygemelde sig på fuld tid, da klager fik ændret sine arbejdsopgaver og forøget sit timetal.

Efter det oplyste var ændringerne i klagers arbejdsopgaver og arbejdstid ikke forenelige med hans helbredstilstand.

Indklagede afviste på et forhandlingsmøde den 24. september 2020 at indhente en mulighedserklæring for klager.

Nævnet vurderer, at en mulighedserklæring kunne have været med til at belyse, om og i givet fald i hvilket omfang, klager havde mulighed for at fortsætte i sin stilling som skolepædagog.

Indklagede valgte at afskedige klager den 29. september 2020.

Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, og de manglende udsigter til snarlig tilbagevending til arbejdet i fuld omfang, hvilket indklagede fandt uforeneligt med driften.

Det er nævnets vurdering, at indklagede på afskedigelsestidspunktet ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 245.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 245.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. marts 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Overordnet mål, er at hjælpe [klager] tilbage på ordinære vilkår på egen arbejdsplads.

-

Opsummering af [klagers] symptombillede hvoraf trykken bag øjnene og hovedpine er betinget af smerte.

Udtalt synsproblematik der er konstateret af optometrist […], hvor [klager] kan starte i synstræning i august.

Derudover nedsat koncentration, hukommelse og fokuseringsevne, disse symptomer bliver mere udtalte sidst på dagen.

-

Prognosen for at komme sig oven på en hjernerystelse er god, men det forventes at tage mere end 3 måneder.

Det er ikke muligt at udtale sig om, hvor længe [klager] har brug for, før han kan være tilbage på 30 timer.

Men det anbefales at en struktureret opnormeringsplan skal iværksættes med start fra næste uge.

I denne plan skal der være fokus på opnormering af tid/timer men også fagligt indhold, kompleksitet, ansvar og andre faktorer der kan/skal justeres på undervejs.

-

Arbejdsplads […] giver udtryk for at man ”rigtig gerne vil beholde [klager]”, at ”[klager] er en dygtig pædagog vi vil gå langt for at beholde”.

Der udtrykkes behov for udvikling snarest.

-

Mål resten af skoleåret i prioriteret rækkefølge

1.

6. klasse

2.

Forbered SFO2 med [indklagede]

3.

Evt.

afprøv tilstedeværelse i SFO

-

Mål efter sommerferien i prioriteret rækkefølge

1.

SFO2

2.

Timer i klasserne

-

Målet er, at [klager] opnår 24-25 børnetimer og 5-6 forberedelsestimer.

”

-

[Klager] er sygemeldt uge 26, men der forventes opstart mandag i uge 27.

-

Uge 27: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.

10-12, (det undersøges om det er støtte til enkelt elev, ellers SFO), onsdag restitutionsdag”

-

[Indklagede] tager initiativ til kontakt med [klager] hver uge, hvordan går det?

Første opringning er på mandag ca. kl.

12.

-

Uge 28-30: [Klager] holder ferie

-

Uge 31-32: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.

10-13, (det undersøges om det er støtte til enkelt elev, ellers SFO), onsdag restitutionsdag

-

Uge 32: Møde på skolen d. 6.8.20 kl.

9.00

-

Uge 33: skoleopstart.

Forslag til plan er faste mødetider mandag, tirsdag, torsdag og fredag eftermiddag, men ikke besluttet.

”

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a, om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde