Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 20-52661

En kvinde med en certificeret servicehund ønskede at handle på den indklagede tankstation.

Da kvinden trådte ind blev hun mødt af en medarbejder, der ønskede at se billedlegitimation på servicehunden.

En sådan billedlegitimation er ikke lovpligtig.

Efter lidt tid accepterede medarbejdere dokumentation i form af et mærkat på hundens vest.

Nævnet vurderede, at kvinden – på trods af den for kvinden ubehagelige oplevelse – ikke havde været udsat for ringere behandling på grund af handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers besøg på en tankstation.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager blev bedt om at vise dokumentation for sin servicehund.

Sagsfremstilling

Den 13. juli 2020 blev klager, der lider af PTSD, med sin servicehund forsøgt afvist på den indklagede tankstation, idet indklagedes medarbejder forlangte at se billedlegitimation som dokumentation for, at der var tale om en servicehund.

Medarbejderen mente, at dette var et lovkrav.

Klager har oplyst, at hun forklarede, at det ikke var lovpligtigt med billedlegitimation.

Klager har videre oplyst, at hun fik tilladelse til at blive i butikken, da hun viste medarbejderen servicehundeforeningens logo på servicehundens vest.

Klager har fremlagt et billede af sin hund med vest på.

Der er tale om en neongrøn vest med mærkater på ryggen af hunden og siderne, der indikerer, at hunden er en servicehund.

Der var endvidere et stort skilt på hundesnoren, hvorpå der stod anført, at der er tale om en servicehund.

Klager fik det som følge af konfrontationen så dårligt, at hun måtte forlade butikken.

Klager var herefter påvirket af oplevelsen i flere dage med øget angst, flashbacks og mareridt.

Klager rettede den 13. juli 2020 henvendelse til indklagede via Facebook med en beskrivelse af sin oplevelse, herunder at indklagedes medarbejder ikke vidste, hvad en servicehund er.

Indklagede svarede den 16. juli 2020 følgende

”…

Jeg har været i dialog med folkene på stationen i [by], og de husker, at du og din servicehund var på besøg.

Oplevelsen af hændelsen var, at der i dit tilfælde desværre var tvivl om, hvorvidt hunden var en servicehund.

Da du fremviser dokumentationen, så fjernes dog al tvivl, og du kan handle videre.

Det er selvfølgelig vigtigt som medarbejder at have fingerføling med hvert enkelt tilfælde.

Men vores retningslinjer er (uanset hvilken form for legitimation eller dokumentation der er tale om), at man skal bede kunden om at fremvise dokumentation, hvis man som medarbejder er i det mindste tvivl.

Det gælder både i forhold salg alkohol og cigaretter (hvor man skal påvise sin alder) og hvis man ønsker at bringe en hund med ind på stationen, at man skal kunne vise gyldig legitimation, hvis man bliver spurgt om det.

Det er udelukkende udtryk for sikkerhed og hygiejne for både medarbejderen og for kunden i alle tilfælde.

…”

Indklagede har oplyst, at man ikke kan genkende, at medarbejderen ikke vidste, hvad en servicehund er.

Klager har fremlagt ministerbesvarelse af spørgsmål nr. 1279 til Social- og Indenrigsministeren af 14. september 2020

”…

Spørgsmål nr. 1279

”Kan ministeren bekræfte, at brugere af servicehunde i dag ikke får udleveret et officielt ID på, at hunden er en 'godkendt' servicehund, herunder at hunden har bestået offentlighedstest og dens færdigheder er holdt ved lige, jf. bekendtgørelse om fødevarehygiejne § 37, stk. 2 [link]?

Og vil ministeren i bekræftende fald indføre et officielt ID til servicehunde, så brugeren kan påvise, at der er tale om en servicehund?

”

Svar

Der stilles i dag ikke lovgivningsmæssige krav om, at brugere af servicehunde skal have udleveret et officielt ID på, at hunden er en ”godkendt” servicehund, og jeg har

aktuelt ingen planer om at indføre et sådant krav.

Der findes således allerede i dag i ét af de firmaer, som er specialiseret i at uddanne og udplacere servicehunde, nemlig foreningen Servicehunde til Handicappede (STH), en

ordning, hvor brugerne har et identifikationskort med foto, som kan forevises efter anmodning, ligesom hundene bærer en særlig blå STH ID-vest, som signalerer, at ”servicehunden er på arbejde”.

Også de servicehunde, som non-profit organisationen Trinitas certificerer, bærer en særlig hundevest.

Jeg har ikke holdepunkter for at antage, at der skulle være behov for indførelse af krav om officielt ID eller andre tiltag på området fra centralt hold på nuværende tidspunkt.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. november 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes krav om billedlegitimation for servicehunden udgjorde en adgangsbegrænsning som følge af handicap.

Det var ikke lovpligtigt at have billedlegitimation til sin servicehund, og servicehundeforeningen udleverede ikke et sådant ID.

Klagers hund bar vest og andet udstyr, der tydeliggjorde, at der var tale om en servicehund på job.

Det var vesten, der indikerede, at klagers hund er en servicehund.

Indklagede stillede sig ikke tilfreds med denne dokumentation, da man mente, at billedlegitimation var lovpligtigt.

Krav om dokumentation ud over ID-vest var en adgangsbegrænsning som følge af handicap.

Medarbejderen var blevet instrueret i at kræve billedlegitimation, og at dette var lovpligtigt.

Indklagede gør gældende, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af handicap, da klager fik lov til at medbringe sin servicehund i butikken.

Hunde er som udgangspunkt ikke tilladte i butikken, da der håndteres, tilberedes og opbevares madvarer.

Der gælder dog en undtagelse for fører- og servicehunde.

Der findes ingen officielle ID-kort til servicehunde, men i praksis var det nødvendigt for indklagede at modtage en eller anden form for sandsynliggørende dokumentation.

Enhver vest, som kan have forskellig udformning, farve m.v., kan ikke alene fremstå som dokumentation.

Personalet må ikke komme i kontakt med hunden som følge af håndtering af fødevarer, hvorfor det kan være vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af eventuel vest m.v.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af PTSD, og at klager i den forbindelse er blevet tildelt en certificeret servicehund til hjælp i hverdagen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klagers sygdom har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at klager er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Klagers sygdom udgør derfor et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Klager ønskede at handle i den indklagede butik med sin servicehund.

Klagers servicehund var efter det oplyste markeret med vest, skilt og mærkater.

Da klager trådte ind i butikken, blev hun mødt af en medarbejder fra indklagede, der bad om at se billedlegitimation som dokumentation for, at der var tale om en servicehund.

En sådan billedlegitimation er ikke lovpligtig.

Efter lidt tid endte medarbejderen med at acceptere dokumentation i form af et mærkat på servicehundens vest.

Klager fik herefter lov til at fortsætte med at handle i butikken.

Selv om klager har haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med indklagede medarbejders håndtering af klagers mulighed for at handle i butikken sammen med sin servicehund, er det nævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klager på grund af sit handicap har været udsat for ringere behandling.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10, om delt bevisbyrde