Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - medhold

J.nr. 20-54480

En kvinde fik afslag på en uopfordret ansøgning som elev på en skønhedssalon under henvisning til, at hun bærer tørklæde.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion i forbindelse med afslag på ansættelse.

Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen blev det ikke tillagt betydning, at der var tale om en uopfordret ansøgning.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at klager fik afslag på en uopfordret ansøgning som elev.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på en uopfordret ansøgning som elev.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente af 5.000 kr. fra den 7. december 2020, hvor klager fremsatte krav om en godtgørelse svarende til dette beløb.

Sagsfremstilling

Klager sendte en uopfordret ansøgning som elev hos den indklagede skønhedssalon.

Af klagers CV fremgik et foto af hende, hvor hun bærer hovedtørklæde.

Indklagede svarede den 7. december 2020 følgende på klagers ansøgning

”hej med dig tak for dine fine ansøgning, du er meget dygtig til makeup wauw, og negle?

Hvordan negle laver du?

Dit arbejde er virkelig fint, men dit tørklæde er fuldstændig en killer for mig det er jeg SÅ ked af at sige med det er sandheden :(”

Klager svarede indklagede samme dag

”Hej,

Det er helt fint, jeg finder bare et andet sted og skaffer dem kunder i stedet, men jeg skal nok huske at advare folk på min sociale medier om at holde sig væk fra jer da der ikke er nogen der kan lide at støtte en racistisk klinik.

”

Samme dag svarede indklagede følgende til klager

”Du overregerer.

Jeg er ked af du skal kalde mig rasist, jeg tror ikke på kvinder eller andet skal pakkes ind.

Husk også jeg er i alle grupper for selvstændige kosmetolog og kosmetikker hvis vi skal bruge den tone.

Hvor går du på skole i A-by”

Indklagede skrev få minutter efter igen til klager

”I stedet for kunne jeg anbefale dig steder som jeg ved er ejet af muslimske kvinder.

Det betaler sig aldrig at smække med døre eller true folk med at hænge dem ud.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. december 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Indklagede har for nævnet fremlagt kopi af et udateret opslag indrykket af klager i en Facebook-gruppe med over 46.000 medlemmer.

I opslaget skrev klager følgende

”Hej piger, jeg skriver for at advare folk som kender til [indklagede] her i [Y-by].

Det er en skønheds klinik og jeg sendte dem en mail da jeg leder efter en elevplads som kosmetiker og de gad ikke have mig på grund af mit tørklæde.

Hold jer væk fra salonen med mindre I er ok med at støtte en racistisk klinik.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afslaget på ansættelse som elev var udtryk for forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Klager ville søge ind på uddannelsen som kosmetiker med holdstart i august.

For at komme direkte ind på uddannelsen havde hun brug for en elevplads.

Hun sendte derfor en uopfordret ansøgning med CV til mange forskellige skønhedssaloner, herunder indklagede.

Indklagede svarede hende, at hendes tørklæde var en ”killer” for dem, og at de derfor ikke ønskede at have hende som elev på trods af hendes flotte arbejde og portfolio.

Klager oplyste dem om, at det var helt fint, men at hun ville advare andre om deres forskelsbehandling af hende på grund af race/religion.

Indklagede oplyste klager, at de ville gøre præcist det samme.

De prøvede at skræmme klager ved at spørge, hvor i A-by hun gik i skole.

Som forklaring på, hvorfor indklagede ikke ville have klager som elev, når hun anvender tørklæde, henviste indklagede alene til, at de ”ikke tror på, at kvinder skal pakkes ind”.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Den indklagede virksomhed er en salon, hvor medarbejderne til dagligt har flotte håropsætninger og kjoler på.

Indklagede søgte ikke medarbejdere, da de modtog klagers ansøgning.

Hun er derfor ikke blevet fravalgt til en ledig stilling.

Indklagedes ejer tilbød klager at sætte hende i kontakt med nogle saloner, som hun tænkte måske kunne være relevante for klager i stedet.

Klager udstillede efterfølgende salonen og indklagedes ejer i en gruppe på Facebook med over 46.000 medlemmer, hvilket førte til, at indklagede i dagene efter opslaget modtog talrige hadbeskeder.

Da indklagede anså dette som bagvaskelse, anmeldte hun episoden til politiet.

Indklagedes ejer er ikke racist, og salonen har kunder fra hele verden.

Hos indklagede behandler de alle ligeværdigt.

En stor del af salonens kunder er mænd, og indklagede kan i sagens natur ikke vælge kunder fra, selv hvis en ansat ikke ønsker at behandle mænd.

Indklagede har tidligere haft en kvinde fra Tunesien ansat.

Kvinden havde begrænsninger ved behandlingen af mænd, og derfor måtte indklagedes ejers kæreste lære at vokse ryg på mandlige kunder.

Da kvinden sagde, at hun ikke kunne behandle mænd, kunne indklagede desværre ikke længere have hende ansat, da hun stillede for mange begrænsninger op.

Indklagede kan ikke forskelsbehandle sine kunder.

Indklagede gav over for klager udtryk for, at hun gerne ville henvise hende til andre klinikker, som særligt henvender sig til kvinder, og hvor der ikke må være mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at klager fik afslag på sin uopfordrede ansøgning som elev hos den indklagede skønhedsklinik under henvisning til, at hun bærer hovedtørklæde.

Nævnet lægger til grund, at klager bærer hovedtørklæde af religiøse årsager.

Som svar på klagers uopfordrede ansøgning angav indklagede den 7. december 2020, at klagers arbejde var virkelig fint, men at hendes tørklæde ”fuldstændig var en killer”.

I den efterfølgende korrespondance med klager tilkendegav indklagede, at de ikke troede på, at ”kvinder eller andet skulle pakkes ind”.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion i forbindelse med afslag på ansættelse.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlings-princippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers religion ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at meddele hende afslag på ansøgningen.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgik direkte af afslaget og den efterfølgende korrespondance mellem klager og indklagede, at afslaget var begrundet i klagers religiøse hovedbeklædning.

Klager får herefter medhold.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Det er ved denne vurdering efter praksis uden betydning, at der var tale om en uopfordret ansøgning.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente af 5.000 kr. fra den 7. december 2020, hvor klager fremsatte krav om en godtgørelse svarende til dette beløb.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde