Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0853

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0853

Ekstra Bladet får ikke kritik for svarfrist på 3 timer

Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en virksomhed og dennes direktør.

Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at virksomheden ikke fik rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene, som virksomheden fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation, samt at virksomhedens svar var medtaget i artiklen.

[Klager] ved [Bestyrelsesmedlemmet] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Obamas danske darling afsløret” , bragt den 5. februar 2022 på netavisen ekstrabladet.dk samt i den trykte avis den 6. februar 2022, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke gav virksomheden rimelig tid til at besvare avisens forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Pressenævnet har fra parterne modtaget kopi af en skriftlig korrespondance, som fandt sted mellem bl.a. [Klager]s direktør [Direktøren] og én af journalisterne bag artiklen forud for offentliggørelsen.

Fra Ekstra Bladet har Pressenævnet modtaget kopi af følgende besked, som Ekstra Bladet har oplyst blev sendt den 5. februar 2022 henholdsvis kl.

10.26 og 10.30 på mail og SMS til [Direktøren] og [Klager]s presserådgiver fra kommunikations- og rådgivningsfirmaet

”Kære [Direktøren] (cc [Rådgiveren], [Rådgivningsfirmaet])

Ekstra Bladet har gennem længere tid kigget på en række forhold, som vi gerne vil

interviewe dig om.

Af hensyn til vores deadline har vi brug for at tale med dig senest

søndag kl.

10.30.

Dels mener flere kilder, at du pynter på sandheden, når du fortæller om [Klager]s

brugere og kunder.

Dels om forskellige regnskabsforhold i [Direktørens virksomhed], [Klager] og [Klagers datterselskab].

Dels om de forudsigelser og løfter du er kommet med om [Klager]s udvikling.

Dels forskellige forhold vedr.

Vækstfonden og Innovationsfonden.

Dels om din forskning.

Dels en række udsagn, du har fremsat i offentligheden.

Det gælder både om [Klager]s udvikling – og faktuelle ting om dine personlige forhold, som du selv har fortalt om til medierne.

Dels om din opførsel og ledelsesstil overfor medarbejdere.

”

Samme dag sendte Ekstra Bladets journalist først kl.

12.19 og herefter kl.

13.49 følgende SMS’er til [Klager]s presserådgiver fra [Rådgivningsfirmaet]

”Jeg har fået oplyst at du rådgiver [Direktøren].

Jeg har sendt en

mail og sms til jer begge.

Jeg vil høre hvornår hun evt kan stille op til interview?

Og om hun overhovedet vil stille op?

”

og

”Kan du evt bekræfte eller afkræfte at du er rådgiver for [Direktøren]?

”

I umiddelbar forlængelse heraf svarede presserådgiveren pr. SMS og bekræftede over for journalisten, at hun var rådgiver for [Direktøren] i sagen.

Kort efter indledtes følgende SMS-korrespondance mellem [Direktøren] og Ekstra Bladets journalist

”[Kl.

13.54]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], Vil du sende de konkrete spørgsmål.

[Kl.

14.05]

Journalisten: Normalt sender vi jo ikke konkrete spørgsmål forud for interview.

Men har du besluttet at du ikke vil svare på skrift?

[Kl.

14.07]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], det tager jeg stilling til når jeg har læst dine spørgsmål.

[Kl.

14.50]

Journalisten: Det er jo normalt først i interviewet man stiller spørgsmålene :-) jeg har jo allerede sendt temaerne på skrift.

Så dit svar opfatter jeg som et nej til interview.

Jeg sender spørgsmålene på skrift – men af den årsag er vores deadline for svar ændret til kl.

18 i dag.

”

I umiddelbar forlængelse af ovenstående SMS sendte journalisten, ligeledes pr. SMS, 16 spørgsmål til [Direktøren].

Journalistens spørgsmål fremgår af [Direktøren]s mail med svar herpå, som er gengivet nedenfor.

Inden [Direktøren]s mail med svar på journalistens spørgsmål havde parterne følgende SMS-korrespondance

”[Kl.

15.19]

[Direktøren]: Det er naturligvis ikke garanteret at jeg kan svare inden for så kort frist på en weekend.

Det er også i klar strid med de presseetiske regler.

”

[Kl.

15.20]

Journalisten: Du har jo sagt nej til interview.

[Kl.

15.39]

Journalisten: Det her er forelagt i rimelig tid – og alle spørgsmålene er nemme at svare på.

[Kl.

15.42]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], jeg går ud fra at du er interesseret i at få både svar og dokumentation for svarene hvorfor at ændre fristen til om 2 timer når der er 16 spørgsmål er i klar strid med de presseetiske regler.

[Kl.

16.50]

Journalisten: Min redaktør mener også det er rimelig tid.

”

Kl.

18.22 sendte [Direktøren] følgende mail til journalisten med svar på de 16 spørgsmål fra Ekstra Bladet, som i mailen er gengivet i kursiv

”Herunder finder du mine svar på dine fremsendte spørgsmål.

Du må gerne bekræfte, at du har modtaget denne mail.

Til din orientering har jeg desuden vedhæftet relevant dokumentation, der knytter sig til dine spørgsmål.

På baggrund af dine spørgsmåls karakter kan jeg udlede, at hovedparten er baseret på en intern businessplan for [Klager], der stammer helt tilbage fra 2018.

Vores businessplan ulovligt blevet fjernet fra [Klager] og indeholder materiale om selskabet, der er at betragte som forretningshemmeligheder og beskyttet af lov om forretningshemmeligheder.

Afhængig af omstændighederne kan der ligge en strafbar handling til grund for, at I er kommet i besiddelse af [Klager]’s forretningsplan.

Der kan sagtens stå ting i vores businessplan, som ikke er blevet realiseret, fordi der efter 2018 er truffet andre beslutninger.

Det er i øvrigt meget almindeligt, at en businessplan løbende ændrer sig, når man går fra at være en start up- til en scale up-virksomhed, får nye medejere etc.

Jeg håber, at du vil være opmærksom på ovenstående, når du skriver din historie.

1.

Der har været regnskabsrod i både [Klager] og [Klagers datterselskab] med forkert momsindberetning og overtrædelser af bogføringslovgivningen og dit personlige holding-selskab er gået konkurs.

Hvis du gerne vil betragtes som en seriøs forretningskvinde, og [Klager] skal være 1 mia. dollars værd om få år, hvordan kan det så være, at du ikke har styr på de helt basale ting?

Vi har haft nogle udfordringer i forbindelse med vores revision, det er blevet løst ved at ansætte et nyt revisionsfirma.

Det er naturligvis beklageligt men det er der rettet op på.

Holdingselskabet havde ingen særlig økonomisk aktivitet og har intet med [Klager] at gøre.

Jeg brugte det mest til at fakturere andre små-indkomster i forbindelse med foredrag etc.

(Jeg mener ikke - uanset hvad jeg er citeret for - at [Klager] skal være 1 mia dollars værd “om få år”.

Jeg er sikker på, at selskabet har potentialet, men det er ikke sikkert, at det bliver inden for en så kort årrække).

2.

[Klager] har dundrende underskud gang på gang, og der bliver aldrig levet op til de løfter, som du giver i ledelsesberetningen.

Hvordan hænger det sammen med den solstrålefortælling, som du har skabt i medierne om [Klager]s store succes?

Det er den gængse strategi at tech-vækstvirksomheder vækster hurtigere end deres

omsætning tillader, hvorfor man henter ekstern kapital, som gør, at man kan erobre endnu større markedsandel, inden man fokuserer på bundlinjen.

Kig på de store amerikanske tech-giganter, der i årtier kørte med underskud, men fortsatte deres ekspansionsstrategi.

[Klager]s succes skal særligt måles i den vækst, vi ser på platformen.

Det er vores investorer helt bevidste om.

3.

På hjemmesiden fremgår der samarbejder, som for længst er afsluttet, og hvor flere ikke har givet penge i kassen.

Hvorfor benytter I stadig de referencer?

Vi har mange samarbejder, hvor det i første omgang ikke handler om at få penge i kassen.

F.eks. samarbejder vi med 120 NGO’er - med vidt forskellige projekter.

Det er langt fra alle, der har et direkte kommercielt formål.

4.

Hvis I er en så stor succes, som du påstår, hvorfor har I så ikke nye kunder på

hjemmesiden, og hvorfor markedsfører I jer med samarbejdspartnere, der aldrig har lagt penge i kassen?

Når vi fremhæver et samarbejde på vores hjemmeside, er det også for at kunne inspirere andre.

Vores overordnede mål er at give alle lige adgang til uddannelse, uanset hvor de er i verden.

Vi arbejder ofte med projekter, som lever op til netop dette, men som ikke nødvendigvis giver penge i kassen.

Dem vil vi alligevel gerne fremhæve.

I øvrigt er vi i gang med en større opdatering af vores hjemmeside.

5.

En række kilder, som har et stort kendskab til [Klager], fortæller, at dit modus

operandi er at puste platformen op til noget som den slet ikke er, du taler usandt om antal brugere af platformen og om kundeforhold etc. Hvad er din kommentar til det?

Vi har ekstern audit af dele af vores kunstige intelligens fra 2021, der klart tilbageviser den udokumenterede påstand om platformen.

Den udokumenterede påstand tager udgangspunkt i første generationer af teknologien tilbage i 2018.

Det svarer groft sagt til at sammenligne den første version af Windows med det, man har i dag.

En global platform skal vurderes på dens potentiale for vækst.

Vi kan se på [Klager], at der er fantastisk efterspørgsel i lande som Uganda, Sydafrika, Peru, Colombia og USA, hvilket blev understreget under corona, hvor vi er vokset med mere end 200% på brugersiden.

6.

Hvordan kan det være, at du i interviews siger, at I slutningen af 2021 forventer at være 100 ansatte, når der ifølge CVR kun var to ansatte i november?

Det er fordi, de fleste er ansat i de internationale afdelinger af selskabet.

Forventningen var naturligvis på globalt plan.

Vi er en global virksomhed med medarbejdere i en række forskellige lande.

Vi er pt.

i lande som Peru, Columbia, USA, Vietnam og Danmark.

7.

Anerkender du, at du har en tendens til at overdrive i din iver efter at portrættere dig selv og [Klager] som en succes?

Nej

8.

I skriver i 2020 regnskabet, at I havde en omsætning på fem millioner kroner.

Hvor kom de penge fra?

Omsætningen stammer blandt andet fra salg af software.

9.

Du siger i en podcast fra maj 2020, at jeres platform bliver benyttet af flere store

medievirksomheder.

Hvilke?

Tænker du her på samarbejdet med Altinget, som aldrig kom op at køre?

Det er ikke korrekt, at samarbejdet med Altinget ikke kom op at køre.

Af forskellige grunde har de valgt ikke at fortsætte.

De købte vores software til et etårigt pilotprojekt, hvor de ville teste om den kunne bruges til nogle af deres netværk.

Det var et interessant eksperiment for begge parter.

10.

Du har udtalt, at corona gav [Klager] et kæmpe boom og folk stod i kø for at

komme ind på platformen.

Hvordan kan det så være, at [Klager] alligevel har fået coronakompensation?

Vi sendte nogle danske medarbejdere hjem i perioder, men måtte stadig betale deres

lønninger.

11.

Hvad dækker det over?

Se ovenfor

12.

CBS mener ikke, at du ikke bruge deres reference på den måde, som du gør på

hjemmesiden, da det ikke klart fremgår, at samarbejdet for længst er afsluttet.

Hvad er din kommentar til det?

Vi skriver ikke, at det er en nuværende kunde.

Når det så er sagt, er det en god idé med årstal på de enkelte cases.

Det vil vi gøre fremadrettet.

CBS har godkendt casen, inden den er delt på hjemmesiden.

13.

Vi er besiddelse af noget investormateriale / businessplan fra 2018, hvor det

fremgår, at platformen blev benyttet af iværksættere tilknyttet CSE.

Det er ifølge CBS ikke rigtigt.

I stillede platformen til rådighed, men det kom aldrig op at køre.

Hvad er din kommentar til det?

Det er ikke korrekt, at projektet aldrig kom op at køre.

Vi vandt et mini-udbud på CBS om levering af en platform til et 3-årigt projekt.

Du må hjertens gerne komme forbi og se kontrakt samt mini-udbudsmateriale.

CBS har godkendt casen, inden den er delt på hjemmesiden og har efterfølgende aldrig rettet henvendelse om, at referencen skulle ændres.

14.

Hvem står bag følgende citat fra investormaterialet: “We use [Klager]’s learning software because it’s the most groundbreaking on the market.

[Klager] is your go-to place for a fun, social, and interactive learning experience online”.

-Copenhagen Business School

Det er [Person A], tidligere ansat på CBS.

15.

Hvorfor udtaler den tidligere bestyrelsesformand i investormaterialet fra 2018, at din baggrund som Phd var afgørende hans investering, når du ikke har en Phd?

Jeg er ikke bekendt med en sådan udtalelse fra min tidligere bestyrelsesformand.

Har du forelagt ham informationen?

Uanset hvad kan jeg ikke svare på hans vegne, men han ved udmærket godt, at jeg både er phd-studerende og direktør.

Det fremgår tydeligt af min ansættelseskontrakt, som er underskrevet af bestyrelsen, at jeg også er ph.d.-studerende.

16.

Har du fortalt investorer eller andre, at du har færdiggjort din Phd?

Jeg har ikke fortalt, at jeg har færdiggjort min Ph.d. Det fremgår desuden tydeligt af min Linkedin-profil samt af diverse interviews, at jeg er Ph.d.-studerende.

[Link 1]

[Link 2]

[Link 3]

Det er i øvrigt offentlig tilgængelig information via forskerportalen, hvad alle ph.d.

studerendes status er.

”

I forlængelse heraf sendte journalisten kl.

18.48 følgende mail til [Direktøren], som Pressenævnet har modtaget i kopi fra Ekstra Bladet

”Modtaget.

Du svarer ikke på, hvilke store medievirksomheder, der benytter jeres platform?

Altinget er ikke et stort medie – og deres licens til platformen stoppede i februar 2019.

Har I fx 100 ansatte?

Hvorfor sendte i danske ansatte hjem, når I havde så travlt?

En digital virksomhed, der har rygende travlt, kan vel arbejde trods corona?

”

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 5. februar 2022 kl.

19.36 artiklen ”Obamas danske darling afsløret” på netavisen ekstrabladet.dk.

Artiklen, som endvidere blev bragt i den trykte avis den 6. februar 2022, havde følgende underrubrik

”Insidere ødelægger glansbilledet: Trods nylig konkurs, regnskabsrod og mystiske forklaringer er [Direktøren] udråbt til en kæmpe succes og udnævnt til en stribe prestigefyldte poster.

”

Af artiklen fremgår bl.a.

”Tech-dronningen [Direktøren] har med massiv gennemslagskraft

portrætteret sig selv som en succesrig iværksætter og som en af de få kvinder, der

er lykkedes i en mandsdomineret verden.

Med påstanden om, at hendes selskab [Klager] om få år vil være 6,5 milliarder

kroner værd, er den 36-årige iværksætter blevet båret ind på en toppost i [Organisationen], udvalgt til Obama Fondens program for Europas fremtidige ledere og

udpeget til bestyrelsen for mediet [Mediet].

Kapitalindskud fra Mærsk McKinney Møllers barnebarn samt Saxo-stifteren [Person B], Vækstfonden og Innovationsfonden har manifesteret hendes succes,

og hun har fået massiv positiv omtale i en lang række danske medier, der er blevet

tryllebundet af hendes fortælling.

Men en række kilder med et stort kendskab til [Klager] og data fra Erhvervsstyrelsen tegner en helt anden fortælling.

Den omhandler en nylig konkurs, regnskabsrod, forkert momsindberetning, tvivlsomme kundeforhold og oppustede brugertal på selskabets platform for digital læring.

Således blev [Direktøren]s personlige selskab [Direktørens virksomhed] i sommer

taget under konkurs - og senere blev [Klager]s datterselskab i en periode fra

august til oktober 2021 sendt til tvangsopløsning.

Der var ikke afleveret rettidigt

årsregnskab.

Men da det blev afleveret, viste det sig, at også bogføringsloven var

overtrådt.

Tvivlsom markedsføring

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det meget begrænset, hvor mange kunder, som

reelt har betalt for [Klager]s læringsplatform.

På virksomhedens hjemmeside

markedsfører man sig stadig med kundeforhold, som for længst er afsluttet eller slet

ikke har givet penge i kassen.

Årsrapporterne for [Klager] - som er stiftet af administrerende direktør [Direktøren] og hendes mand [Bestyrelsesmedlemmet] - bugner ligeledes af fejlslagne forventninger og årlige millionunderskud.

[…]

Senest aflagte regnskab viser et underskud på fem millioner kroner i 2020, selvom

[Direktøren] i årsrapporten for 2018 lovede overskud i netop 2020.

Det

skulle være året, som brød med de konstante underskud, som selskabet har haft

siden starten i 2015.

”

I artiklen fremgår her følgende faktaboks

”Gratis adgang

[Klager] blev stiftet i 2015 af ægteparret [Direktøren] og [Bestyrelsesmedlemmet].

Selskabets produkt er en it-platform - angiveligt baseret på selvudviklet software - som kan bruges til kurser og onlineundervisning.

Ifølge selskabet selv kan platformen bruges til digital undervisning af eksempelvis skoleelever og studerende.

Men man forestiller sig også, at den kan være et stort hit for virksomheder, der har brug for oplæring og undervisning af medarbejdere.

[Klager] har valgt en lidt speciel strategi med at give platformen gratis væk til NGO'er og lignende i fx Afrika og Sydamerika, som eksempelvis har netværk af skolelærere i mindre udviklede lande.

Og samtidig forestiller man sig et stort kommercielt gennembrud med at sælge adgangen til den samme platform til virksomheder og institutioner.

Man vil altså tage penge for noget, som man samtidig forærer væk til nogle andre.

”

Herefter fortsætter artiklen

”Også i årsrapporten for 2020 står nye løfter i kø.

'Vi forventer at nå en million brugere i november 2021', fremgår det af

ledelsesberetningen, som også gentager direktionens og ejernes udtalte mål om at

skabe en såkaldt 'unicorn ultimo 2026'.

En unicorn (enhjørning) betyder i denne

sammenhæng et selskab med en værdi på en milliard dollars.

Altså 6,5 milliarder

danske kroner om senest fem år.

Luftige løfter

Ifølge en række kilder, der har et stort kendskab til virksomheden, er luftige løfter

sammen med oppustede påstande om kunder, brugere og efterspørgsel en typisk

modus, som [Direktøren] benytter overfor offentligheden og de

investorer, som tilsammen har pumpet cirka 18 millioner kroner i [Klager].

Derudover har [Direktøren]s selskab bl.a. lånt seks millioner kroner i

Vækstfonden - og fået en bevilling fra Innovationsfonden på 14 millioner kroner

sammen med blandt andre [Universitetet].

[…]

Ifølge [Direktøren] er 6,7 millioner fra Innovationsfonden øremærket

[Klager].

Derudover har andre offentlige kasser været med til at holde [Klager]

kørende, selvom stifteren i medierne har fortalt en succeshistorie, hvor investorerne, kunderne og brugerne står i kø.

Eksempelvis bragte mediet It-Watch [Navnet ”It-Watch” udgør et link til artiklen ”Dansk edtech-selskab rejser millioner og gør klar til større investeringsrunde” , som blev bragt på itwatch.dk den 16. februar 2021, Pressenævnet ] i februar sidste år en artikel om, at [Klager] havde fået en kapitalindsprøjtning på knap 10 millioner kroner fra blandt andre en finsk venturefond.

Men ifølge [Direktøren] ville der komme en ny investeringsrunde i

slutningen af 2021, hvor virksomheden ifølge hende ville være blevet to-tre gange

mere værd.

- Vores mål er at rejse 15 millioner dollar (98 millioner kroner), sagde hun til It-

Watch.

Til flere medier har hun slået fast, at [Klager] har oplevet enorm vækst

under coronapandemien.

Flere tusinde skoler stod ligefrem i kø for at få hendes

læringsplatform.

Derfor forventede hun at have 100 ansatte ved det seneste

årsskifte.

2 eller 100 ansatte?

¬Ifølge Erhvervsstyrelsen havde [Klager] [Efter en opdatering af artiklen den 25. april 2022 er der i artiklen tilføjet et ”A/S” efter [Klager], Pressenævnet ] dog blot to ansatte i november 2021 – og den store investeringsrunde er ikke blevet til noget.

Men trods den store vækst under pandemien søgte og modtog [Klager] Covid-

19-kompensation på 582.000 kroner fra staten i 2020.

Der findes talrige eksempler på, at [Direktøren]s offentlige udmeldinger

vækker mystik.

Eksempelvis i en podcast om kvindelige iværksættere fra maj 2020,

hvor hun udtalte følgende

- Vores platform (produkt) bliver brugt i store medievirksomheder, fx herhjemme i

Danmark.

Nichemedie spildte 200.000

Altinget er det eneste danske medie, som Ekstra Bladet har kunnet identificere som

betalende kunde hos [Klager].

Formentlig den første betalende kunde.

Den

daværende ledelse blev med en masse varm luft og smarte udtryk overbevist om, at

platformen var nyttig for Altingets branchenetværk.

Ekstra Bladet erfarer, at Altinget betalte 200.000 kroner eksklusive moms for et års licens til [Klager]s digitale

læringsplatform og software i perioden fra 1. marts 2018 til 28. februar 2019.

[Person C] var dengang direktør for Altingets netværksvirksomhed - og indgik

aftalen med [Klager].

- Men det viste sig, at det ikke passede ind i vores drift af de her netværk.

Det var

en slags pilotprojekt, fortæller han om det dyre fejlslagne samarbejde.

[Efter artiklens offentliggørelse er følgende sætning tilføjet som afslutning på dette afsnit i artiklen ”Han er ikke ansat på Altinget Arena længere” , Pressenævnet ]

Centrale personer omkring [Klager] - som har medvirket til denne artikel -

betinger sig anonymitet af frygt for repressalier fra direktøren.

Har skiftet revisor

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få et interview med [Direktøren],

men hun har valgt at svare på skrift.

I svaret anerkender hun, at der har været problemer med regnskaberne, men det

skulle være løst med et nyt revisionsfirma.

Her erkender hun også, at selskabet nok

ikke bliver en milliard dollars værd om få år, men hun mener stadig, at selskabet har

potentiale til det.

'Vi har haft nogle udfordringer i forbindelse med vores revision, det er blevet løst

ved at ansætte et nyt revisionsfirma.

Det er naturligvis beklageligt', skriver hun.

Ifølge direktøren er der intet odiøst i, at et vækstselskab som [Klager] har

præsenteret det ene underskud efter det andet.

'Kig på de store amerikanske tech-giganter, der i årtier kørte med underskud',

skriver hun.

Hun deler ikke den opfattelse, at samarbejdet med Altinget aldrig kom rigtig op at

køre, men hun svarer samtidig ikke på, hvorfor hun i en podcast siger, at produktet

bliver brugt at store medievirksomheder i Danmark, når det ikke passer.

Hun fastholder samtidig, at det er en del af deres forretningsmodel at indgå ikke

kommercielle samarbejder – ligesom hun påstår, at selskabets platform stormer

frem i lande som Uganda, Sydafrika, Peru, Colombia og USA.

Ifølge direktøren måtte de sende nogle medarbejdere hjem under corona, og derfor

fik de lønkompensation.

Uden at fortælle, hvor mange der er ansat i dag, så siger

hun også, at påstanden om, at de skulle være 100 ansatte var på globalt plan og

ikke Danmark.

På selskabets hjemmeside optræder syv medarbejdere, inklusive de

to stiftere.

[…]

Opdateret: [Klager] har bedt om at få tilføjet A/S i artiklen for at understrege, at Erhvervsstyrelsens data om selskabets blot to ansatte i november 2021 drejer sig om [Klager].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. april 2022.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] [Herefter [Klager], Pressenævnet ] har anført, at Ekstra Bladet har handlet i strid med punkt A.

3 i de vejledende regler for god presseskik ved ikke at have givet [Klager] rimelig tid til at besvare Ekstra Bladets forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.

[Klager] har henvist til, at virksomhedens direktør [Direktøren] lørdag den 5. februar 2022 modtog en SMS fra en journalist fra Ekstra Bladet, som ønskede at lave et interview om en række forhold i virksomheden.

I SMS’en blev disse forhold beskrevet på temaniveau.

[Klager] har udarbejdet følgende tidslinje for forløbet fra journalistens henvendelse til, at artiklen få timer senere blev offentliggjort [De omtalte SMS’er og mails er gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]

” Tidslinje

● 13.54 [Direktøren] [[Direktøren], Pressenævnet ] beder [Journalisten] [Journalisten, Pressenævnet ] om at få tilsendt de konkrete spørgsmål.

● 14.05 [Journalisten] spørger om [Direktøren] ikke vil deltage i et mundtligt interview.

● 14.07 [Direktøren] svarer, at hun endnu ikke har taget stilling til det.

● 14.50 [Journalisten] skriver at han opfatter svaret som et nej til interview og ændrer deadline fra søndag kl.

12 til samme dag kl.

18.

● 14.50 [Journalisten] sender de første 16 spørgsmål.

● 15.19 [Direktøren] svarer at det er i strid med de presseetiske regler med så

kort svartid.

● 15.20 [Journalisten] skriver, fejlagtigt, at [Direktøren] har sagt nej til et interview

● 15.39 [Journalisten] skriver igen og fastholder det er en rimelig frist

● 15.42 [Direktøren] svarer at det ikke er i overensstemmelse med de presseetiske regler og at materialet er omfangsrigt og hvis der skal deles dokumentation for svar skal dette først fremskaffes

● 16.50 [Journalisten] fastholder fristen er fair

● 18.22 [Direktøren] sender svar på mail

● 18.48 [Journalisten] sender opfølgende spørgsmål på mail uden tidsfrist

● 19.36 Artiklen publiceres uden [Klager] har haft mulighed for at svare på de opfølgende spørgsmål.

”

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at en frist på tre timer og 10 minutter til på en lørdag at besvare 16 omfattende spørgsmål modtaget på SMS, som både omfatter HR, bogføring, markedsføring, investor relations samt en række forhold omkring [Direktøren], ikke er rimelig.

På trods af adskillige indvendinger fastholdt Ekstra Bladet deres yderst korte deadline.

Kl.

18.22 indsendte [Klager] svar på de 16 spørgsmål, hvorefter Ekstra Bladet kl.

18.48 stillede supplerende spørgsmål uden angivelse af tidsfrist for svar.

Artiklen blev herefter offentliggjort på Ekstra Bladets netavis kl.

19.36 – altså 48 minutter efter modtagelsen af de supplerende spørgsmål, og inden [Klager] havde haft mulighed for at besvare dem.

[Klager] har anført, at ved en rimelig tidsfrist i forbindelse med forelæggelse vil svarene naturligvis være anderledes og dokumenterede, ligesom der ville have været mulighed for at konsultere øvrige medarbejdere.

Dette var ikke muligt en lørdag eftermiddag og aften, hvilket er aldeles uacceptabelt.

Det er ikke korrekt, som Ekstra Bladets journalist ellers konkluderede, at [Direktøren] under den forudgående korrespondance afviste at deltage i et interview.

Samtidig er det ikke et sagligt argument markant at forkorte fristen for at besvare forelæggelsesspørgsmål, hvis spørgsmålene besvares skriftligt.

[Klager] har henvist til, at det fremgår af artiklen ”Ekstra Bladet hængt ud for at bruge falsk identitet” , bragt på journalisten.dk den 21. april 2022, at det er Ekstra Bladets opfattelse, at det var fair at give en kort tidsfrist i forbindelse med forelæggelse, fordi man i første omgang tilbød et mundtligt interview dagen efter, og fordi [Klager] har et kommunikationsbureau.

[Klager] er uforstående overfor argumentet om, at virksomhedens valg om at håndtere pressen eksternt frem for internt kan bruges som argument for, at reglerne omkring forelæggelse ikke bør overholdes.

Til Ekstra Bladets bemærkninger under pressenævnssagen har [Klager] henledt opmærksomheden på, at den anden runde af spørgsmål, som journalisten sendte til den påklagede artikel, aldrig blev besvaret af [Klager], da artiklen blev offentliggjort under én time efter, at spørgsmålene blev fremsendt.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at [Klager] er blevet hørt eller har fået en fair frist.

Endvidere har [Klager] understreget, at virksomheden på intet tidspunkt, hvilket Ekstra Bladet ellers har lagt til grund, har afvist at deltage i et interview.

Virksomheden har alene bedt om at få spørgsmålene tilsendt skriftligt.

[Klager] har samtidig anført, at artiklen ikke havde noget element af ”breaking news”, hvorfor det udelukkende kan opfattes som et journalistisk greb eller chikanøs adfærd at insistere på tre timers svarfrist på en lørdag.

Det er [Klager]s opfattelse, at Ekstra Bladet havde kendskab til, at [Mediet] planlagde at skrive en historie om [Klager], hvilket kan forklare, hvorfor Ekstra Bladets journalister følte, at de havde travlt og derfor aktivt valgte at tilsidesætte de presseetiske regler for at komme først med historien.

I og med, at der var spørgsmål fra Ekstra Bladet, som ikke blev besvaret inden offentliggørelsen, er klagen over manglende forelæggelse ikke blot af principiel natur.

[Klager] har endvidere anført, at det at fremsende temaer for et interview er ikke det samme som at fremsende konkrete spørgsmål.

Først fra det tidspunkt, mediet fremsender de faktiske spørgsmål, som ønskes besvaret, har klager fået noget forelagt.

Ud fra Ekstra Bladets bemærkninger til Pressenævnet kan det konkluderes, at avisen slet ikke mener, at klager har ret til at svare, hvilket ikke er i overensstemmelse med de presseetiske regler, da hele formålet med artiklen og den efterfølgende artikelserie er at skade [Klager] økonomisk.

[Klager]s brug af kommunikationsbureau er irrelevant, da de presseetiske regler skal overholdes lige meget, om Ekstra Bladet har til hensigt at køre en kampagne over for en virksomhed med eksternt bureau eller et internt team.

Rimelig frist til at besvare forelæggelsesspørgsmål har heller ikke noget at gøre med, om man er pressetrænet eller ej.

Endelig må det indskærpes over for Ekstra Bladet, at et medie ikke har ret til et mundtligt interview på trods af, at mediet inderligt ønsker et.

Det må stå [Direktøren] frit for, om hun ønsker at stille op til et tabloidblad, hvilket ikke har været tilfældet.

At man så ikke respekterer et nej og møder op uanmeldt ni gange, bl.a. på en privatadresse med små børn hjemme, er rystende, og tiden vil vise, om det også er ulovligt.

Ca. fire måneder efter den første artikel er Ekstra Bladet af den opfattelse, at [Direktøren] ikke ønsker at forholde sig til kritik.

Det er et røgslør og en efterrationalisering.

[Direktøren] har i tidsperioden løbende deltaget i interviews med rigtige aviser, ligesom hun har lagt alle klager åbent ud på Kommunikationsforum.

[Klager] har bemærket, at det i Ekstra Bladets mere end 20 artikler med skandaleprægede overskrifter er ”afsløret”, at den tidligere ejer af [Klagers datterselskab] ikke har overholdt bogføringsloven, men at virksomheden har overholdt loven, efter den blev overtaget af [Klager].

Ekstra Bladet har endvidere ”afsløret”, at [Klager] har lavet en forkert momsindberetning, som er blevet korrigeret i henhold til gældende regler, og at [Direktøren] er indehaver af et IVS, som er blevet tvangslukket, ligesom ca. 20.000 øvrige IVS’er blev det samme dag.

Tvangslukningen skyldtes, at [Direktøren] ikke aktivt omdannede IVS’et, da hun ikke benyttede det længere.

Endelig har Ekstra Bladet ”afsløret”, at [Klager] har modtaget Covid-19 støtte i henhold til gældende regler.

Efter [Klager]s opfattelse er det både pinligt og grinagtigt, at Ekstra Bladet, fordi [Direktøren] er blevet udtaget til Obamas ledelsesprogram, har skrevet mere end 20 artikler med løgne og insinuationer.

Ekstra Bladets artikler er endt som en tabersag af dimensioner uden clicks på hjemmesiden, uden delinger på Twitter og med et katastrofalt reach.

Normalt har en sag en forurettet part.

Men der er ingen nuværende eller tidligere kunder, som er utilfredse, og der er ingen, der er blevet snydt eller har fået et utilfredsstillende produkt.

Der er ikke afdækket noget strafbart, [Klager] bliver ikke efterforsket, da der intet ulovligt er sket, og [Direktøren] sidder fortsat som næstformand i [Netværket], samt som deltager i Obamas ledelsesprogram.

Uden for Ekstra Bladets ekkokammer mødes man af den virkelighed, at offentligheden er helt og aldeles ligeglad.

[Klager] har endelig bemærket, at Ekstra Bladet i én af de 22 artikler om [Klager] har skrevet, at [Direktøren] og [Bestyrelsesmedlemmet] har fået udbetalt Covid-19-støttepakke til ”ægteparrets private NemKonto”.

Ifølge [Klager] skal man ikke være et geni for at kunne konstatere, at dette ikke er muligt.

For det første findes der ikke et koncept for en fælles NemKonto, og for det andet udbetaler Erhvervsstyrelsen ikke til private konti.

[Klager] har oplyst, at den fejlagtige oplysning har ført til, at der nu kører en politisag mod Ekstra Bladet.

Samtidig har [Klager] politianmeldt Ekstra Bladet for at have krænket privatlivets fred.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

God presseskik

Forelæggelse

Ekstra Bladet har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

Ekstra Bladet har indledningsvist henvist til, at [Direktøren] er stifter af og administrerende direktør for klager, [Klager].

[Direktøren] er næstformand for [Netværket], der repræsenterer 530 danske IT-tele- og elektronikvirksomheder, som Ekstra Bladet har oplyst er en branche, som i fjor omsatte for 324 milliarder kroner, og som beskæftigede 120.000 personer.

[Direktøren] var samtidig blevet udvalgt af Barack og Michelle Obama til Obama Foundation-programmet for Europas fremtidige ledere, og valget af [Direktøren] skete på anbefaling af statsminister Anders Fogh Rasmussens fond, Alliance of Democracies Foundation.

Ekstra Bladet har endvidere henvist til, at [Klager] og [Direktøren] har markedsført sig massivt over for offentligheden, og at [Klager] har fået stats- og EU-støtte og lån fra Vækstfonden, ligesom [Klager] har fået investorer til at indskyde millioner ind i klagers virksomhed.

[Klager] har over for offentligheden fremstillet sig som en succesfuld iværksættervirksomhed – så succesfuld, at [Direktøren] tidligere offentligt har påstået, at [Klager] om nogle år ville være 6,5 milliarder kroner værd.

[Klager] og [Direktøren] er meget medievante og vant til at håndtere henvendelser fra pressen og interviewsituationer mv., ligesom [Direktøren] for eksempel har medvirket i utallige både danske og internationale podcasts, artikler og tv-interviews mv. I forhold til medierne benytter [Klager] sig ofte af kommunikationsrådgivere og spindoktorer, og [Klager] er heller ikke uvant med at benytte sig af medierne i forbindelse med promovering og markedsføring af klagers virksomhed og af direktør [Direktøren].

Ekstra Bladet har oplyst, at avisen i slutningen af januar 2022 blev opmærksom på, at [Direktøren] samtidig var direktør i selskaber, der ifølge selskabernes officielle årsrapporter tilsyneladende havde problemer med at overholde gældende lovgivning om aflæggelse af regnskaber, bogføring og indberetning og afregning af moms.

Et selskab ejet af [Direktøren], [Direktørens virksomhed], var under konkursbehandling, og et andet selskab, [Klagers datterselskab] (et datterselskab af [Klager]), var i en periode blevet sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen.

I forbindelse med Ekstra Bladets research vedrørende [Klager] og [Direktøren] var Ekstra Bladet den 4. februar 2022 i kontakt med [Universitetet].

[Universitetet] henviste Ekstra Bladet til en rådgiver hos rådgiver- og kommunikationsvirksomheden [Rådgivningsfirmaet], da Ekstra Bladet ønskede svar på spørgsmål vedrørende [Klager] og [Direktøren].

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at [Rådgivningsfirmaet] er kendt for at rådgive virksomheder i forbindelse med kritiske forespørgsler fra pressen.

Samtidig har avisen henvist til en redegørelse over forløbet, som journalisten bag artiklen har skrevet til brug for Pressenævnssagen.

Det fremgår af redegørelsen, at der forud for, at [Universitetet] henviste Ekstra Bladet til presserådgiveren hos [Rådgivningsfirmaet], var gået et forløb, hvor universitetet både telefonisk og skriftligt havde svaret ufuldstændigt og/eller undvigende på faktuelle forhold samt givet upræcise og/eller forkerte oplysninger om [Direktøren]s ph.d.-forløb og status som ph.d.-studerende.

Ekstra Bladet oplevede forløbet som et forsøg på at hindre mediernes frie adgang til at indsamle informationer og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt.

Derfor besluttede Ekstra Bladet at bede om et interview med [Direktøren].

Det fremgår af journalistens redegørelse, at interviewanmodningen blev sendt på mail og SMS til både [Direktøren] og rådgiveren hos [Rådgivningsfirmaet] lørdag den 5. februar 2022 kl.

henholdsvis 10.26 og 10.30, hvor de fik 24 timer til at vende tilbage [En kopi af den omtalte mail/SMS og den efterfølgende korrespondance er indsat under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

Sidst i journalistens redegørelse fremgår det, at han, fortsat den 5. februar 2022, kl.

18.48 sendte den ønskede kvittering til [Direktøren] for modtagelse af svar på forelæggelse.

I den forbindelse har journalisten i redegørelsen bemærket, at han i mailen kl.

18.48 med tre tilfældige eksempler fremhævede over for [Direktøren], at hun ikke havde svaret på væsentlige dele af forelæggelsesspørgsmålene.

Ekstra Bladet har anført, at det på baggrund af journalistens redegørelse kan konkluderes, at [Direktøren] og [Klager] ikke ønskede at deltage i et interview.

Således bekræftede [Klager]s direktør [Direktøren] på intet tidspunkt, at [Klager] ønskede at deltage i et interview, og fremkom heller ikke med et forslag til gennemførelsen af et interview på et alternativt tidspunkt.

I stedet anmodede [Direktøren] om at få tilsendt skriftlige spørgsmål fra Ekstra Bladet, som hun efterfølgende samme dag og inden artiklens offentliggørelse valgte at besvare skriftligt.

I forlængelse heraf har Ekstra Bladet endvidere anført, at allerede ved at rette henvendelse til [Klager]s direktør og anmode hende om et interview med afsæt i nogle konkrete overordnede temaer og kritikpunkter, har Ekstra Bladet, som det fremgår af Pressenævnets praksis, forelagt sagen behørigt for klager, og der er allerede derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager], som nævnt ovenfor, ikke ønskede at deltage i et interview, og at klager bad om at få tilsendt skriftlige spørgsmål.

Hertil har avisen bemærket, at interviews hverken kan eller skal gennemføres ved fremsendelse af skriftlige spørgsmål – i så fald er der ikke længere tale om et interview, hvor journalisten kan stille kritiske og opfølgende/uddybende spørgsmål.

Svarene på skriftlige spørgsmål, som en virksomhed kender på forhånd, vil typisk ikke være nuancerede og vil ofte være konstruerede svar.

Skriftlige spørgsmål er i forhold til et egentligt interview ikke egnet til at få belyst en sag korrekt, nuanceret og grundigt.

Når mediet researcher en sag, er et interview derfor et vigtigt redskab, og da klager afviste at deltage i et interview, var Ekstra Bladet ikke forpligtet til at fremsende skriftlige spørgsmål til klager.

I forhold til forelæggelse kunne Ekstra Bladet således blot have konstateret og henholdt sig til, at [Klager] afviste at deltage i et interview om en række temaer og kritikpunkter, og at behørig forelæggelse dermed var sket.

Ekstra Bladet fremsendte dog en række spørgsmål til [Klager], som [Klager] besvarede skriftligt, hvorefter svarene blev medtaget i den påklagede artikel.

I sin mail til Ekstra Bladet skrev [Klager]s direktør [Direktøren] ”Jeg håber at du vil være opmærksom på ovenstående, når du skriver din historie” .

Ekstra Bladet har anført, at når en klager er blevet forelagt spørgsmål og kritikpunkter og rent faktisk har svaret herpå inden artiklens offentliggørelse, er det et faktum, at sagen er blevet forelagt behørigt for klager.

Som det fremgår af Pressenævnets praksis, er der ikke grundlag for at klage over en kort frist, hvis klager rent faktisk har svaret på den forelagte kritik, og klagers synspunkter er gengivet i artiklen, således som det er tilfældet i nærværende sag.

Som eksempler herpå har Ekstra Bladet henvist til Pressenævnets kendelse af 20. februar 2008 i sag nr. 2008-6-621, nævnets kendelse af 24. juni 2008 i sag nr. 2008-6-675 og nævnets kendelse af 1. november 2011 i sag nr. 11-70-00131.

Hertil har Ekstra Bladet bemærket, at det fremgår af Pressenævnets praksis, at nævnet ikke udtaler kritik, selv i sager hvor klagers synspunkter først efterfølgende er blevet bragt i en anden artikel.

Ekstra Bladet er i øvrigt heller ikke enig i, at den af avisen meddelte frist for besvarelse af spørgsmål til [Klager] skulle have været for kort.

Der er tale om relativt få spørgsmål til en person og et firma, som er medievant, og som derudover var repræsenteret af et professionelt kommunikationsbureau.

Spørgsmålene var relativt enkle, og det skal erindres, at det stod [Klager] frit at vælge at deltage i et interview næste dag den 6. februar 2022 i stedet for at svare på skriftlige spørgsmål den 5. februar 2022.

Herudover har Ekstra Bladet bemærket, at avisen har skrevet adskillige artikler om [Klager], og at Ekstra Bladet i den forbindelse har konstateret, at klager konsekvent har afvist at deltage i et interview med avisen.

Ekstra Bladet har således den 9. februar 2022, 2. marts 2022, 22., 26. og 28. april 2022 forgæves anmodet om et interview med [Klager], og Ekstra Bladet har derudover tre gange forsøgt at få et interview og forelægge kritik ved at møde op på [Klager]s adresse og på [Direktørens virksomhed] under konkurs’ adresse, som også er [Direktøren]s private adresse.

Derudover har Ekstra Bladet konstateret, at avisens mange henvendelser med anmodning om at besvare spørgsmål typisk ikke bliver besvaret af [Klager].

Generelt har Ekstra Bladet gjort den erfaring, at klager ikke ønsker at besvare spørgsmål eller forholde sig til kritik.

Det forekommer for Ekstra Bladet derfor barokt, at [Klager] har klaget over Ekstra Bladets forelæggelse i en sag, hvor klager rent faktisk har svaret Ekstra Bladet og fået gengivet sine synspunkter i artiklen.

Sammenfattende har Ekstra Bladet afvist den indgivne klage.

Ekstra Bladet har anført, at avisen har foretaget en grundig og omfattende research og i den forbindelse har forelagt klager kritikpunkterne i overensstemmelse med de presseetiske regler.

Ekstra Bladet havde således bedt om et egentligt interview med klager, hvilket klager afslog, hvorfor Ekstra Bladet allerede som følge heraf har opfyldt kravene til forelæggelse for klager.

Hertil kommer i øvrigt, at Ekstra Bladet derudover som ønsket af klager har fremsendt skriftlige spørgsmål til klager, som denne rent faktisk har besvaret inden offentliggørelsen af artiklen, og at klagers synspunkter er gengivet i artiklen.

Også derfor er der ifølge Ekstra Bladet ikke grundlag for klagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke gav virksomheden rimelig tid til at besvare avisens forelæggelsesspørgsmål forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for nogen skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

3.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Ekstra Bladet lørdag den 5. februar 2022 sendte følgende mail til [Klager]s direktør med kopi til klagers presserådgiver

”Kære [Direktøren] (cc [Rådgiveren], [Rådgivningsfirmaet])

Ekstra Bladet har gennem længere tid kigget på en række forhold, som vi gerne vil

interviewe dig om.

Af hensyn til vores deadline har vi brug for at tale med dig senest

søndag kl.

10.30.

Dels mener flere kilder, at du pynter på sandheden, når du fortæller om [Klager]s

brugere og kunder.

Dels om forskellige regnskabsforhold i [Direktørens virksomhed], [Klager] og [Klagers datterselskab].

Dels om de forudsigelser og løfter du er kommet med om [Klager]s udvikling.

Dels forskellige forhold vedr.

Vækstfonden og Innovationsfonden.

Dels om din forskning.

Dels en række udsagn, du har fremsat i offentligheden.

Det gælder både om [Klager]s udvikling – og faktuelle ting om dine personlige forhold, som du selv har fortalt om til medierne.

Dels om din opførsel og ledelsesstil overfor medarbejdere.

”

I forlængelse af en SMS til [Klager]s presserådgiver sendt fra Ekstra Bladets journalist kl.

13.49 bekræftede presserådgiveren over for journalisten, at hun repræsenterede [Klager] i den konkrete sag.

Herpå fulgte følgende SMS-korrespondance mellem [Klager]s direktør [Direktøren] og journalisten bag artiklen

”[Kl.

13.54]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], Vil du sende de konkrete spørgsmål.

[Kl.

14.05]

Journalisten: Normalt sender vi jo ikke konkrete spørgsmål forud for interview.

Men har du besluttet at du ikke vil svare på skrift?

[Kl.

14.07]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], det tager jeg stilling til når jeg har læst dine spørgsmål.

[Kl.

14.50]

Journalisten: Det er jo normalt først i interviewet man stiller spørgsmålene :-) jeg har jo allerede sendt temaerne på skrift.

Så dit svar opfatter jeg som et nej til interview.

Jeg sender spørgsmålene på skrift – men af den årsag er vores deadline for svar ændret til kl.

18 i dag.

”

Kl.

14.50 sendte Ekstra Bladets journalist samtidig 16 spørgsmål til [Direktøren] [Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], hvorefter SMS-korrespondancen fortsatte

”[Kl.

15.19]

[Direktøren]: Det er naturligvis ikke garanteret at jeg kan svare inden for så kort frist på en weekend.

Det er også i klar strid med de presseetiske regler.

”

[Kl.

15.20]

Journalisten: Du har jo sagt nej til interview.

[Kl.

15.39]

Journalisten: Det her er forelagt i rimelig tid – og alle spørgsmålene er nemme at svare på.

[Kl.

15.42]

[Direktøren]: Hej [Journalisten], jeg går ud fra at du er interesseret i at få både svar og dokumentation for svarene hvorfor at ændre fristen til om 2 timer når der er 16 spørgsmål er i klar strid med de presseetiske regler.

[Kl.

16.50]

Journalisten: Min redaktør mener også det er rimelig tid.

”

I en mail kl.

18.22 besvarede [Direktøren] Ekstra Bladets 16 forelæggelsesspørgsmål, og hun bad samtidig journalisten bekræfte modtagelsen heraf.

Kl.

18.48 sendte journalisten herefter følgende mail til [Direktøren]

”Modtaget.

Du svarer ikke på, hvilke store medievirksomheder, der benytter jeres platform?

Altinget er ikke et stort medie – og deres licens til platformen stoppede i februar 2019.

Har I fx 100 ansatte?

Hvorfor sendte i danske ansatte hjem, når I havde så travlt?

En digital virksomhed, der har rygende travlt, kan vel arbejde trods corona?

”

Kl.

19.36 blev artiklen offentliggjort på Ekstra Bladets netavis, uden at avisen havde modtaget svar fra [Klager] på ovenstående mail.

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at en forelæggelsesfrist på få timer på en lørdag kan være uhensigtsmæssig.

Nævnet finder imidlertid, at måden, hvorpå Ekstra Bladet forud for offentliggørelsen forelagde artiklens oplysninger for [Klager], er i overensstemmelse med god presseskik.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at [Klager]s direktør og presserådgiver om formiddagen lørdag den 5. februar 2022 af Ekstra Bladets journalist fik oplyst kernen i den fremsatte kritik, hvilket gav klager mulighed for at overveje og forberede, hvordan virksomheden ville forholde sig til Ekstra Bladets henvendelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de 16 spørgsmål, som [Klager] fik en frist på godt tre timer til at svare på, var af en karakter, så spørgsmålene hovedsageligt kunne besvares uden at blive ledsaget af dokumentation.

[Klager] besvarede også forelæggelsesspørgsmålene kort efter tidsfristens udløb, og virksomhedens svar er medtaget i artiklen.

Nævnet finder, at journalistens mail kl.

18.48, som [Klager] ikke besvarede inden artiklens offentliggørelse omkring tre kvarter senere, alene indeholder en gentagelse af spørgsmål fra journalistens mail sendt kl.

14.50, som [Klager] ikke havde forholdt sig til i sin besvarelse af avisens forelæggelsesspørgsmål.

Nævnet finder derfor, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at have offentliggjort artiklen uden at have modtaget en besvarelse af journalistens seneste mail.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. august 2022