Legislator Case Law & Legislation
W20220991825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0837

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2022 9918 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0837

KEN#LOKDOK23 2022 9918 Valid

Fyns Amts Avis får ikke kritik for redigering af læserbrev

En person sendte i februar 2022 til Fyns Amts Avis sit læserbrev og en skriftlig introduktion til læserbrevet, som alene var tiltænkt som information til redaktionen.

Fyns Amts Avis bragte ved en fejl i to omgange introduktionen som et læserbrev af personen i stedet for selve læserbrevet.

Personen anmodede herefter Fyns Amts Avis om at bringe det oprindelige læserbrev samt et nyt læserbrev, hvilket avisen afviste.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde bragt privat information som læserbreve, og at avisen havde afvist at bringe såvel hans oprindelige som det nye læserbrev.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i de offentliggjorte læserbreve ikke fremstod forvansket på grund af Fyns Amts Avis’ redigering, at personens kommentarer fortsat kom til udtryk i læserbrevene, og at den offentliggjorte introduktion til læserbrevet i al væsentlighed indeholdt de samme synspunkter, som det oprindelige læserbrev, der ikke var blevet bragt.

KEN#LOKDOK23 2022 9918 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over læserbrevene ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” , som blev bragt af Fyns Amts Avis den 1. marts 2022 og den 4. marts 2022 i den trykte udgave, samt over Fyns Amts Avis’ afvisning af at bringe hans læserbreve af 6. marts 2022 og 7. juni 2022, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at oplysningerne i de offentliggjorte læserbreve alene var tiltænkt som information til redaktionen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 21. februar 2022 sendte [Klager] følgende mail til Fyns Amts Avis, som var ledsaget af en række fotos

”Redaktionen

FAA

Bedes bragt.

.

.

læserbrevet nederst.

.

.

.

Overskrift skal være: [Kommunen] efterlever ikke sin egen Bevaringsplan og Planlov for [Bynavn A]!

Introduktion: Dette smukke område i [Bynavn A] har EU[RO]CARD Information valgt til forside af sit blad den 2. maj 1995 i sin rosende omtale af [Bynavn A] som kulturarv!

Men denne kulturarv har [Person A] og hendes mand [Person B], [Adresse A], ikke forstået at forvalte, men udnyttet, idet de har omdannet den ca. 1 td.

land store have først til planteskole og senere til ”[Haven]”, hvorfra der sidste sommer hver weekend var et tilløb af kunder i biler, så området med vejsvinget og [Området] samt næsten hele [Vejnavn A] var pakket med parkerede biler og tilhørende støj og larm fra smækkende bildøre, bagagerumsklap samt motorstøj!

[Bynavn A] er planbyggeri med husene helt ud til vejen.

Derfor meget generende!

Stedet for EU-fotoet er så pakket til med biler – selv i svinget, at busser f.eks. ikke kan komme igennem før chaufføren har fundet bilejerne i [Husnummer A] for at flytte deres biler!

På fotoet ses til venstre [Husnummer A] – jeg bor i huset til højre og kan til tider ikke køre ud eller ind til mit hus!

Har et par gange måttet parkerer min bil 2-300 m fra mit hus og gå hjem!

Der er talt 50-60 biler i [Vejnavn A] alene.

Ejerne har selv 3 biler, som de køre ud på vejen og parkerer, for de inddrager også deres gårdsplads til forretningen og hyggested med stole etc.

Hen ad vejen er den ca. 1 td.

store grund fræset op og tilplantet med stier og kaldt ”[Haven]”!

Flag og skilte med åbningstid står ud til vejen, og der kom flere og flere biler og parkerede.

Der var tilsyneladende et stort salg af planter, for store lastbiler med påhængsvogne kom jævnligt og aflæssede 4-etagers stålreoler på hjul fyldt med potteplanter.

De holdt ud for mit hus og indkørsel, så jeg hverken kunne komme ud eller ind, og når de så kørte videre frem mod svinget og [Herregården], påkørte de den nye gadelampe specielt fabrikeret til [Bynavn A] (ikke så høje som andre gadelamper og malet grønne) - stående samme sted som træmasten på fotoet fra 1995.

Den samme lampe blev påkørt den ene gang efter den anden og knuste selve lampekuplen - og kørte videre!

Sidste år så og hørte jeg påkørsler mindst 12 gange – den sidste gang sad den blå lastbil fast.

I stedet for at gå ud og se årsagen, gav chaufføren gas og rykkede hele gadelampe og elkabler ud af jorden!

Jeg nåede at komme ud og stille mig foran lastbilen inden den forsvandt, og sikrede mig navn og bilnummer samt foto, ligesom ved de andre påkørsler.

Sendte derefter en mail til kommunen med foto hver gang og fortalte om situationen og om “[Planteskolen]”, som den hed i starten, så kommunen kunne få de mange regninger betalt af lastbilforsikringen!

Jfr.

snakken i [Bynavn A], skal det dog ikke være sket, selvom det drejer sig om mange tusinde kroner.

Hvorfor er det ikke sket?

En undren mere: Jeg har aldrig fået tak eller henvendelse fra kommunen for mit arbejde.

Hvorfor?

Er der ikke rent mel i posen?

Se vedlagte fotos.

Jeg har efterfølgende erfaret, at kommunen har kontaktet politiet, men det er ikke en sag for politiet;

det er en kommunal sag omkring en tilladelse, der ikke overholdes!

Forslag: Jeg har bemærket [Journalisten] har skrevet nogle af de efterhånden mange sager om kommunalt svigt, og det har han gjort godt.

Det vil være fint, om han fulgte op på mit indlæg.

Jeg har allerede nævnt nogle ”hvorfor.er”!

Jeg købte [Adresse B] og reddede huset, for det var i dårlig stand, og mine 2 piger på 12-13 år sled og slæbte, bankede mursten osv. Jeg har gjort meget for [Bynavn A] – også forhindret, at [Person C] fik lov til at lave en bådehavn for rige tyskere i bugten ud for [Herregården]!

Et par år før han døde, sagde han tak til mig med ordene: Tænk, hvis jeg også have stået med en bådehavn uden både!

Mine piger var her i fredags på min 89 års fødselsdag.

De er ret påvirket af, at området med den smukkeste del i [Bynavn A] skal ødelægges af nogen, der er flyttet hertil for at bruge kulturarven til forretning, som tilmed er ulovlig!

Jfr.

[Person A] tjener hun nemt 10.000,-kr. per dag!

Det adelige [Herregården] er lukket – også for busser, og Sixsten Sparre og Elvirasagen er en løgn, så der er rent faktisk kun [Bynavn A] på [Øen], der kan tække turister, og når de så kommer, skal de gå og kigge på biler og måske kravle udenom fremfor, som Bevaringsplanen påbyder;

at hække mod vejen højest må være 130 cm for at besøgende kan se ind i de store haver!

[Kommunen] har været meget fraværende i sagen!

!

!

Jeg tror [Journalisten] kan slå et slag for [Bynavn A].

Det er mine fotos, og jeg har flere, ligesom jeg har mere skriftligt!

Mail til [Journalisten] også.

[Klager]

[Titel]

[Adresse B],

[Bynavn A].

Redaktionen

FAA

Bedes bragt: Overskrift: [Kommunen] tilsidesætter bevaringsplan og planlov!

FAA har det sidste års tid kunnet fortælle om vrede borgere, der stiller spørgsmål om værdien af lokalplaner, når kommunen ikke efterlever dem.

Der tales endda om at oprette en modstandsforening?

Jeg kan tilføje endnu en sag!

I 1974 købte jeg dødsboet [Adresse B] i [Bynavn A].

Advokat [Advokaten] spurgte som det første, hvad jeg ville bruge huset til, og jeg svarede “til mine 2 mindreårige piger og mig efter skilsmisse – vi sætter det i stand”!

[Advokaten]: “Jeg spørger, for en datter til afdøde ville med sin mand flytte en lillebilcentral fra [Bynavn B] til [Bynavn A];

asfaltere halvdelen af grunden og bygge garager m.m. Men byplanchef [Byplanchefen] sagde nej.

Der måtte ikke drives virksomhed, som var til ulempe for omboende eller fremkaldte behov for parkeringer ud over på egen grund!

Af samme grund købte jeg huset, og var med til at vedtage bevaringsplanen året efter.

Derfor undrede det mig, at [Person A] og hendes mand kunne købe [Husnummer A] i [Vejnavn A], og efter nogle få år omdannede den store grund til planteskole og hver weekend havde skilte med åbningstider og flag ved vejen – noget, der efterhånden fremkaldte trafikale vanskeligheder med parkeringer overalt i [Vejnavn A] fra [Området] næsten til [Vejnavn B] – totalt fremmet for det sårbare kulturområde og til irritation for beboerne med smækkende døre/bagagerum og motorstøj – ikke mindst mig, der bor over for [Husnummer A]!

Modkørende biler måtte finde et hul, så én af dem kunne køre videre!

Busser har ikke kunnet komme igennem før chaufføren fandt frem til ejere af biler, der skulle flyttes!

I tilfælde af brand- eller ambulancekørsel, ville det være katastrofalt!

Og som det ikke var nok, kom i ugedagene sommeren igennem busser med besøgende – nu til “[Haven]” – alle hvidhårede og mange med kørestole, så busserne spærrede tit vejen 20-30 min.

ved af og påstigning af bussen!

Men der kom også store lastbiler med påhængsvogne og aflæssede stålreoler på hjul med nye planter næsten hver uge og spærrede vejen og min indkørsel.

Men ikke nok med dét.

De påkørte og ødelagde de specialfremstillede gadelamper, som kommunen skulle reparere – sidste gang i sæsonen rev en lastbil hele lampen op af jorden og ødelagde den!

Hver gang sikrede jeg mig bilnumre og tid, og anmeldte sagen til kommunen, men mærkeligt nok var der ingen reaktion fra kommunen!

Da jeg bad kommunen om en forklaring om den ødelæggelse af [Bynavn A]s smukkeste bydel i strid med Bevaringsplanen/planlov, fik jeg ingen svar – ej heller på en rykker, hvorfor kommunaldirektøren måtte svare, at

[Kommunen] har på baggrund af den gældende lokalplan 386 for [Bynavn A] vurderet at de aktiviteter, som gennemføres i forbindelse med virksomheden på ejendommen [Adresse A], en havearkitektvirksomhed med havedesign og rådgivning, og den heraf afledte parkering, kan rummes inden for lokalplanens rammer, jævnfør lokalplanens § 3.4.

- (det vil sige, parkering på egen grund).

Hvorfor [Kommunen] ikke greb ind, da jeg anmeldte mindst 12 påkørte lamper og samtidig orienterede om de store trafikale problemer, står hen i det uvisse?

Dermed svigter kommunen borgerne og egen planlov!

Det er ellers utroligt nemt at bringe ulovlighederne på plads ved at forlange, at [Person A] skal overholde sin tilladelse!

[Klager]

[Titel]

[Adresse B],

[Bynavn A].

Vedlagte foto af væltet og ødelagt gadelampe bedes bragt, men også EU-fotoet.

”

Det første påklagede læserbrev

Fyns Amts Avis bragte den 1. marts 2022 læserbrevet ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” i den trykte udgave i sektion 1, side 7.

[Klager], [Adresse B], [Bynavn A], var angivet som læserbrevets skribent.

Af læserbrevet fremgår følgende

”LÆSERBREV: Dette smukke område i [Bynavn A] har Eu[ro]card Information valgt til forside af sit blad den 2. maj 1995 i sin rosende omtale af [Bynavn A] som kulturarv.

Men denne kulturarv har [Person A] og hendes mand [Person B], [Adresse A], ikke forstået at forvalte, men udnyttet, idet de har omdannet den cirka en tønde land store have først til planteskole og senere til [Haven], hvorfra der sidste sommer hver weekend var et tilløb af kunder i biler, så området med vejsvinget og [Området] samt næsten hele [Vejnavn A] var pakket med parkerede biler og tilhørende støj og larm fra smækkende bildøre, bagagerumsklap samt motorstøj.

[Bynavn A] er planbyggeri med husene helt ud til vejen.

Derfor meget generende.

Stedet for EU-fotoet er så pakket til med biler, selv i svinget, at busser for eksempel ikke kan komme igennem, før chaufføren har fundet bilejerne i nummer 37 for at flytte deres biler.

På fotoet ses til venstre nummer 37.

Jeg bor i huset til højre og kan til tider ikke køre ud eller ind til mit hus.

Har et par gange måttet parkere min bil 2-300 meter fra mit hus og gå hjem.

Der er talt 50-60 biler i [Vejnavn A] alene.

Ejerne har selv tre biler, som de køre ud på vejen og parkere, for de inddrager også deres gårdsplads til forretningen og hyggested med stole et cetera.

Hen ad vejen er den cirka en tønde store grund fræset op og tilplantet med stier og kaldt [Haven].

Flag og skilte med åbningstid står ud til vejen, og der kom flere og flere biler og parkerede.

Der var tilsyneladende et stort salg af planter, for store lastbiler med påhængsvogne kom jævnligt og aflæssede fireetagersstålreoler på hjul fyldt med potteplanter.

De holdt ud for mit hus og indkørsel, så jeg hverken kunne komme ud eller ind, og når de så kørte videre frem mod svinget og [Herregården], påkørte de den nye gadelampe specielt fabrikeret til [Bynavn A] (ikke så høje som andre gadelamper og malet grønne), stående samme sted som træmasten på fotoet fra 1995.

Den samme lampe blev påkørt den ene gang efter den anden, og selve lampekuplen blev knust, hvorefter de kørte videre.

Sidste år så og hørte jeg påkørsler mindst 12 gange.

Den sidste gang sad den blå lastbil fast.

I stedet for at gå ud og se årsagen gav chaufføren gas og rykkede hele gadelampe og elkabler ud af jorden.

Jeg nåede at komme ud og stille mig foran lastbilen, inden den forsvandt, og sikrede mig navn og bilnummer samt foto ligesom ved de andre påkørsler.

Sendte derefter en mail til kommunen med foto hver gang og fortalte om situationen og om [Planteskolen], som den hed i starten, så kommunen kunne få de mange regninger betalt af lastbilforsikringen.

Jævnfør snakken i [Bynavn A] skal det dog ikke være sket, selvom det drejer sig om mange tusinde kroner.

Hvorfor er det ikke sket?

En undren mere: Jeg har aldrig fået tak eller henvendelse fra kommunen for mit arbejde.

Hvorfor?

Er der ikke rent mel i posen?

Fyns Amts Avis har givet [Person A] mulighed for at skrive et svar på kritikken, men det har hun ikke ønsket.

”

Korrespondance mellem parterne

Efter offentliggørelsen af læserbrevet ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” skrev [Klager] med Fyns Amts Avis via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 1. marts 2022 skrev [Klager] følgende til Fyns Amts Avis

”Chefredaktør [Chefredaktøren]

Journalist [Journalisten]

Ikke læserbrev

FAAs sagsbehandling under al kritik!

Det er tydeligt, at det ikke er det største intellekt, der har ”opsat” side 7 i FAA i dag!

Den 21. febr.

i år fremsendte jeg mit læserbrev, og af hensyn til min ”anklage” mod kommunen og evt.

konsekvenser for [Person A], skrev jeg INTRODUKTION i et forord til FAA og anbragte mit læserbrev nederst!

Heldigvis fik [Journalisten] en kopi, så den side er klar.

Og hvordan forvalter FAA så noget så alvorligt?

FAA bringer først i dag den 1. marts så mange dage efter min INTRODUKTION, der henviser til vedlagte fotos om påkørte lamper og store lastbiler, der spærre [Vejnavn A] osv. uden at vise de fotos, der henvises til, men ikke mit læserbrev!

!

!

Til gengæld bringes på samme avisside 2 indlæg, hvor man bringer fotos af en parkeret bil og en kendt forretning, som der ikke henvises til!

Det råber til Himlene!

Det er under al kritik og i strid med god presseetik!

Derfor har jeg trukket mit læserbrev ud af mailen fra 21. febr., så det ikke bliver for svært for redaktionen, og jeg forventer det bragt i morgen med fotos, der fortæller om en uholdbar situation i [Bynavn A], men også en beklagelse fra FAA!

Da jeg netop henviser til, at FAA har bragt flere artikler om kommunale problemer med lokalplaner – nogle skrevet af [Journalisten], har jeg tilsendt ham en kopi, så jeg ønsker, at han tager sig af sagen NU og det videre forløb!

Min tillid til FAA kan ligge på et lille sted!

Den 23. febr.

kunne jeg konstatere, at [Person E] kunne få en hel side i FAA med et stort foto af både?

under overskriften: “Luk af for kørsel i sommerperioden til følsomme kultur- og naturområder”!

Det er netop det jeg kæmper for i det allermest følsomme kulturområde på [Øen] – nemlig den næsten 300 år gamle by – [Bynavn A]!

Det ligner ond vilje over for mig og positiv særbehandling mht.

[Person E]?

Må jeg få et hurtigt svar på mine spørgsmål og sagsbehandling?

Kopi sendt til [Journalisten].

Tænk, hvis jeg havde skrevet noget anstødeligt?

[Klager]

[Titel].

Redaktionen

FAA

Bedes bragt: Overskrift: [Kommunen] tilsidesætter bevaringsplan og planlov!

FAA har det sidste års tid kunnet fortælle om vrede borgere, der stiller spørgsmål om værdien af lokalplaner, når kommunen ikke efterlever dem.

Der tales endda om at oprette en modstandsforening?

Jeg kan tilføje endnu en sag!

I 1974 købte jeg dødsboet [Adresse B] i [Bynavn A].

Advokat [Advokaten] spurgte som det første, hvad jeg ville bruge huset til, og jeg svarede ”til mine 2 mindreårige piger og mig efter skilsmisse – vi sætter det i stand”!

[Advokaten]: ”Jeg spørger, for en datter til afdøde ville med sin mand flytte en lillebilcentral fra [Bynavn B] til [Bynavn A];

asfaltere halvdelen af grunden og bygge garager m.m. Men byplanchef [Byplanchefen] sagde nej.

Der måtte ikke drives virksomhed, som var til ulempe for omboende eller fremkaldte behov for parkeringer ud over på egen grund!

Af samme grund købte jeg huset, og var med til at vedtage bevaringsplanen året efter.

Derfor undrede det mig, at [Person A] og hendes mand kunne købe [Husnummer A] i [Vejnavn A], og efter nogle få år omdannede den store grund til planteskole og hver weekend havde skilte med åbningstider og flag ved vejen – noget, der efterhånden fremkaldte trafikale vanskeligheder med parkeringer overalt i [Vejnavn A] fra [Området] næsten til [Vejnavn B] – totalt fremmet for det sårbare kulturområde og til irritation for beboerne med smækkende døre/bagagerum og motorstøj – ikke mindst mig, der bor over for [Husnummer A]!

Modkørende biler måtte finde et hul, så èn af dem kunne køre videre!

Busser har ikke kunnet komme igennem før chaufføren fandt frem til ejere af biler, der skulle flyttes!

I tilfælde af brand- eller ambulancekørsel, ville det være katastrofalt!

Og som det ikke var nok, kom i ugedagene sommeren igennem busser med besøgende – nu til ”[Haven]” – alle hvidhårede og mange med kørestole, så busserne spærrede tit vejen 20-30 min.

ved af og påstigning af bussen!

Men der kom også store lastbiler med påhængsvogne og aflæssede stålreoler på hjul med nye planter næsten hver uge og spærrede vejen og min indkørsel.

Men ikke nok med dét.

De påkørte og ødelagde de specialfremstillede gadelamper, som kommunen skulle reparere – sidste gang i sæsonen rev en lastbil hele lampen op af jorden og ødelagde den!

Hver gang sikrede jeg mig bilnumre og tid, og anmeldte sagen til kommunen, men mærkeligt nok var der ingen reaktion fra kommunen!

Da jeg bad kommunen om en forklaring om den ødelæggelse af [Bynavn A]s smukkeste bydel i strid med Bevaringsplanen/planlov, fik jeg ingen svar – ej heller på en rykker, hvorfor kommunaldirektøren måtte svare, at

[Kommunen] har på baggrund af den gældende lokalplan 386 for [Bynavn A] vurderet at de aktiviteter, som gennemføres i forbindelse med virksomheden på ejendommen [Adresse A], en havearkitektvirksomhed med havedesign og rådgivning, og den heraf afledte parkering, kan rummes inden for lokalplanens rammer, jævnfør lokalplanens § 3.4.

- (det vil sige, parkering på egen grund).

Hvorfor [Kommunen] ikke greb ind, da jeg anmeldte mindst 12 påkørte lamper og samtidig orienterede om de store trafikale problemer, står hen i det uvisse?

Dermed svigter kommunen borgerne og egen planlov!

Det er ellers utroligt nemt at bringe ulovlighederne på plads ved at forlange, at [Person A] skal overholde sin tilladelse!

[Klager]

[Titel]

[Adresse B],

[Bynavn A].

Vedlagte foto af væltet og ødelagt gadelampe bedes bragt, men også EU-fotoet.

”

Den 3. marts 2022 svarede Fyns Amts Avis følgende

”Hej [Klager]

Du har ret.

Det er for tyndt, at vi ikke har fået de billeder med, og det vil jeg gerne beklage.

Vi gør som du foreslår og bringer det igen.

Mvh [Debatredaktøren]”

Det andet påklagede læserbrev

Fyns Amts Avis bragte den 4. marts 2022 læserbrevet ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” på ny i den trykte udgave i sektion 1, side 5.

[Klager], [Adresse B], [Bynavn A], var angivet som læserbrevets skribent.

I begyndelsen af læserbrevet var indsat følgende beklagelse fremhævet med kursiv

”Ved en fejl bragte vi dette læserbrev tidligere på ugen, men uden nogle af de billeder, som der refereres til.

Derfor genudgiver vi nu læserbrevet.

Vi beklager fejlen.

”

Læserbrevet var ledsaget af tre billeder med billedteksten

”[Klager] er utilfreds med mængden af trafik hos en af naboerne.

For det foregår nemlig i den bevaringsværdige del af [Bynavn A].

”

Korrespondance mellem parterne

Efter offentliggørelsen af læserbrevet ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” skrev [Klager] med Fyns Amts Avis via mail om sine indsigelser mod offentliggørelsen, herunder at Fyns Amts Avis fortsat ikke havde bragt hans læserbrev, men oplysninger, som alene var tiltænkt som information til redaktionen.

[Klager] anmodede herefter Fyns Amts Avis om at bringe en opdateret version af 6. marts 2022 af læserbrevet ”[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]!

” , og den 7. juni 2022 anmodede [Klager] Fyns Amts Avis om at bringe læserbrevet ”Korrekt orientering om [Haven], [Adresse A], [Bynavn A]” .

Fyns Amts Avis afviste at bringe [Klager]s læserbreve.

Af læserbrevet ”Korrekt orientering om [Haven], [Adresse A], [Bynavn A]” fremgår følgende

”Samtidig med, at [Person F] begræder situationen omkring det historiske [Herregården], begræder vi andre, at [Person A] fortsætter sin ulovlige forretning med plantesalg og tilbehør - nu i dagene 20, 21 og 22. maj 2022 til store gener for omboende.

Denne gang har hun ”udvidet forretningen med grimme parkeringsskilte”, der jo også rammer beboerne i det mest natur- og kulturfølsomme område i [Bynavn A] i vejens østlige side fra [Husnummer B] til [Husnummer C], mens vestlige side må lide med tæt parkering af kunder til ”[Person A]s have” og deraf følgende motor- og dørstøj, ”Small-talk” 3-4 m ud for ens vinduer, samt CO2 udledning, mens bilerne læsses med mange planter, som skal i bagagerummet, og hovedsageligt ældre personer – mange dårligt gående, samt kørestole.

Det er langt udover, hvad man kan byde sine naboer.

.

.

og så er det tilmed ulovligt!

Og da [Bynavn A]s beboerforening, [Kommunen] og Fyns politi står bag tilladelsen, medvirker de til ulovligheden!

I bevaringsplanen fra 1975 står om boligområdet, ”at ejendommene ikke må benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed.

.

.

eller udøve handels-, vognmands-, fabrik, værksted eller oplagsvirksomhed, pensionater, klublejligheder eller drives erhvervsmæssig udlejning”!

Videre: Der må inden for området ikke udøves nogen art af virksomhed, som ved støv, lugt, røg, støj, rystelser eller sit udseende eller på anden måde være til ulempe for de omboende”!

Det kan dog tillades, at der fra ejendommen drives en mindre virksomhed, (som fra en lejlighed), så kvarterets præg ikke brydes;

der ikke fremkaldes ulemper for de omboende eller fremkalder behov for parkeringsmulighed, som ikke er til stede på egen grund!

”

[Person A] har tilladelse til: [Kommunen] har på baggrund af den gældende lokalplan 386 for [Bynavn A] vurderet at de aktiviteter, som gennemføres i forbindelse med virksomheden på ejendommen [Adresse A], en havearkitektvirksomhed med havedesign og rådgivning, og den heraf afledte parkering, kan rummes inden for lokalplanens rammer, jævnfør lokalplanens § 3.4.

- med parkering på egen grund.

Jeg kan fortælle, at Bevaringsplanen skyldtes, at flere enlige kvinder/enker ikke kunne klare de gamle huse i [Bynavn A], og ville sælge de store grunde fra som koteletgrunde ”og få nogle penge ud af det”!

Det ønskede kommunen med borgmester Sv.

Aa.

Andersen (S) ikke i 1975, så stor tak til ham!

I 1974 købte jeg dødsboet [Adresse B] i [Bynavn A].

Advokat [Advokaten] spurgte som det første, hvad jeg ville bruge huset til, og jeg svarede ”til mine 2 mindreårige piger og mig efter skilsmisse – vi vil sætter det i stand”!

[Advokaten]: ”Jeg spørger, for en datter til afdøde ville med sin mand flytte en lillebilcentral fra [Bynavn B] til [Adresse B], og asfaltere halvdelen af grunden på 1 td.

land og bygge garager, vaskepladser m.m., men byplanchef [Byplanchefen] sagde nej.

Af samme grund købte jeg huset, og var med til at vedtage bevarings-planen året efter, samt redde de ikke vedligeholdte huse, [Adresse B], og senere [Adresse C], som jeg købte af [Person C].

Om nogen har jeg kæmpet for kulturperlen [Bynavn A] gennem snart 50 år!

Hvorfor [Kommunen] ikke greb ind, da jeg anmeldte mindst 12 påkørte lamper og samtidig orienterede om de store trafikale problemer, står hen i det uvisse?

Kommunen svigter borgerne og egen planlov!

Det er ellers utroligt nemt at bringe ulovlighederne til ophør ved at forlange, at [Person A] skal overholde sin tilladelse!

NB: I stedet for at bringe dette læserbrev, bragte FAA mit private ledsagebrev til avisen – bragt den 1. marts 2022 i FAA.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. marts 2022.

[Klager] udvidede den 12. juni 2022 sin klage til Pressenævnet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Læserbrevene ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]”

[Klager] har anført, at Fyns Amts Avis den 1. marts 2022 og den 4. marts 2022 har bragt privat information med/uden billeder som læserbreve, selv om disse oplysninger i hans henvendelse til Fyns Amts Avis om optagelse af læserbrev alene var tiltænkt som information til redaktionen.

[Klager] har oplyst, at han i sin henvendelse af 21. februar 2022 til Fyns Amts Avis tydeligt markerede de indledende afsnit i mailen som ”introduktion” til læserbrevet ”[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]!

” og oplyste, at læserbrevet var i slutningen af mailen, da det var første gang, at forholdet blev offentligt kendt, og Fyns Amts Avis’ redaktionsmedarbejdere var af ”nyere årgange”.

Efter [Klager]s henvendelse til Fyns Amts Avis med anmodning om at optage hans læserbrev blev han få dage efter kontaktet telefonisk af en praktikant fra Fyns Amts Avis, som oplyste, at ferieafløseren havde læst [Klager]s læserbrev om [Bynavn A], hvorfor hun gerne ville interviewe ham om sagen.

Som forhenværende politianklager betragtede [Klager] sit læserbrev som et anklageskrift mod kommunen, og det skulle kommunen og planteskolen have mulighed for at læse.

Fyns Amts Avis bragte herefter den 1. marts 2022 [Klager]s private information – introduktionen til hans læserbrev – og ingen af de vedlagte seks fotos blev bragt.

[Klager] klagede herefter til Fyns Amts Avis og forlangte sit læserbrev bragt, da avisen i stedet for læserbrevet havde bragt hans begrundelse og henvisning til, hvorfor han havde skrevet læserbrevet.

Den 4. marts 2022 bragte Fyns Amts Avis på ny [Klager]s private information – introduktionen til hans læserbrev.

Ikke bragte læserbreve

[Klager] har anført, at Fyns Amts Avis har afvist at bringe hans læserbreve ”[Kommunen] tilsidesætter bevaringsplan og planlov!

” og ”Korrekt orientering om [Haven], [Adresse A], [Bynavn A]” , selv om Fyns Amts Avis’ chefredaktør [Chefredaktøren] og debatredaktør [Debatredaktøren] har erkendt fejlene i forløbet.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge Fyns Amts Avis at bringe læserbrevene med en beklagelse eller henstille avisen til at bringe læserbrevene, som indeholder begrundelse og elementer, som er nødvendige for at forstå sagen.

[Kommunen] har blandet politiet ind i sagen, selv om det er en kommunalsag at drive forretning med plantesalg/haveudstyr uden tilladelse, jf. fredningsloven og planloven, idet ikke al forretning/virksomhed kan tillades i [Bynavn A].

Kommunen og politiet har nu givet tilladelse til ”afskiltning” af parkeringsforbud i [Vejnavn A] med udgangspunkt i [Person A]s ulovlige forretning.

[Klager] har bemærket, at han på grund af manglende viden nu udpeges som ”gerningsmanden”, der har ødelagt [Person A]s forretning, hvilket er helt utilstedeligt og vanærende for [Klager].

[Klager] har henvist til, at han er kendt som en ordentlig polititjenestemand og anklager siden 1964, sagkyndig med udstedelse af ca. 10.000 kørekort på Sydfyn, kompagnichef og leder af Politihjemmeværnet på Sydfyn, formand og trompetist i [Bandet], ”Fyns Amts Avis’ flittigste medarbejder”, jf. redaktør [Redaktøren], og meget mere.

2.2 Fyns Amts Avis’ synspunkter

Læserbrevene ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]”

Fyns Amts Avis har indledningsvis oplyst, at [Klager] den 21. februar 2022 skrev en mail til avisen om en lokal sag i [Bynavn A], hvor han var utilfreds med, at en nabo havde mange biler og lastbiler på besøg i forbindelse med, at naboens have er blevet en form for turistmål.

[Klager]s mail bestod af i alt mere end 8.000 anslag, som kan deles op i fem dele

Redaktionen læste introduktionen og vurderede, at det godt kunne være en sag, og det undersøgte redaktionen nærmere.

Samtidig sendte Fyns Amts Avis ved en fejl introduktionen til sagen, altså punkt 2, til indskrivning til et debatindlæg.

Fyns Amts Avis må erkende, at avisen ikke havde læst [Klager]s mail ordentligt – måske troede redaktionen, at mailen sluttede efter punkt 3, der slutter med [Klager]s navn og adresse, og der er derefter et stort tomt felt.

Fyns Amts Avis har i den forbindelse bemærket, at introduktionen i punkt 2 fint beskriver sagen uden injurierende, personligt krænkende eller hemmelige påstande og dermed fremstod som et læserbrev.

Redaktionen opgav at bringe redaktionel omtale af sagen og bragte læserbrevet den 1. marts 2022.

Ved en ny fejl forsømte Fyns Amts Avis dog at bringe de billeder, som [Klager] havde vedhæftet mailen af 21. februar 2022.

Dette beklagede redaktionen over for [Klager] den 3. marts 2022.

Fyns Amts Avis begik herefter endnu en fejl, da avisen ikke havde fanget, at der var et andet læserbrev (det rigtige læserbrev) i den oprindelige mail.

I [Klager]s anden mail af 3. marts 2022 havde han fjernet dette læserbrev.

Fyns Amts Avis har erkendt, at avisen ved mere grundig læsning kunne have indset sagens rette sammenhæng i tide.

I stedet bragte Fyns Amts Avis den 4. marts 2022 introduktionen til læserbrevet igen nu sammen med de billeder, der viste det, som læserbrevet omhandlede.

Da [Klager] efterfølgende skrev til Fyns Amts Avis, gik sagens rette sammenhæng (endelig) op for avisen.

Fyns Amts Avis’ vurdering er dog fortsat, at avisen har formidlet [Klager]s budskab fint, fordi introduktionen, som anført ovenfor, fint beskriver problemstillingen, uden at nogen kan have lidt overlast udover, hvad de måtte føle for sagens (trafikproblemernes) faktiske omstændigheder.

Dette understøttes af, at beskrivelsen i introduktionen til læserbrevet og selve læserbrevet i høj grad fokuserer på de gener, farer og materiel skade, der sker i forbindelse med de mange biler.

Fyns Amts Avis har erkendt, at forløbet ikke er kønt, men avisen mener fortsat, at sagen er irrelevant for reglerne om god presseetik.

Der er tale om simple misforståelser i en mailkorrespondance, og de misforståelser har heldigvis kun haft beskedne konsekvenser af indholdsmæssig karakter på det læserbrev, som avisen har publiceret.

Den grundlæggende belysning af sagens kerne, trafikproblemet i [Bynavn A], foranlediget af [Klager]s henvendelse, har til gengæld ikke lidt nogen overlast.

Fyns Amts Avis har endvidere anført, at avisen ikke har lovet [Klager] noget udover det, som avisen har gjort: Publiceret et læserbrev.

Fyns Amts Avis har beklaget det, som avisen troede var fejlen, for så at bringe læserbrevet igen med de billeder, som rettelig skulle have været med.

Fyns Amts Avis har på intet tidspunkt ændret i ordlyden.

Da Fyns Amts Avis havde bragt det, avisen havde troet var læserbrevet og fandt det fyldestgørende, valgte avisen ikke at bringe endnu et læserbrev med samme budskab.

For at rette op på kommunikationen og undgå fejlkilder fremadrettet bad chefredaktør [Chefredaktøren] den 14. marts 2022 [Klager] om fremover kun at indsende relevante læserbreve til rette mailadresse – debatmailen debat@faa.dk – så der her kan opnås samme ensartede kommunikation, som avisen har med de øvrige faste læserbrevsskribenter.

Fyns Amts Avis har bemærket, at avisen har sørget for at bringe et relevant læserindlæg, uagtet at det var omtale til redaktionen og ikke til læserne, avisen kom til at bringe.

Ikke bragte læserbreve

Fyns Amts Avis har anført, at avisen har afvist at bringe [Klager]s læserbreve af 6. marts 2022 og 7. juni 2022.

Det er [Klager]s påstand, at Pressenævnet skal pålægge Fyns Amts Avis at bringe specifikke læserbreve, men som Pressenævnet blandt er nået frem til i sag nr. 2021-80-0681 – også en klage fra [Klager] – ”gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen”.

Derfor afviste Pressenævnet omtalte del af en tidligere klage som ”åbenbart grundløs”.

En afvisning, som er helt i tråd med talrige tidligere kendelser, der fastslår, at det er op til redaktionen at afgøre, hvilke debatindlæg man ønsker at bringe.

Fyns Amts Avis har bemærket, at [Klager]s læserbrev af 6. marts 2022 blot er en ny og længere version af det oprindelige læserbrev af 21. februar 2022, og at avisen har oplyst [Klager] om baggrunden for beslutningen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at bringe et læserbrev.

God presseskik

Læserbrevene ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]”

[Klager] har klaget over, at Fyns Amts Avis den 1. marts 2022 og den 4. marts 2022 har bragt privat information med/uden billeder som læserbreve, selv om disse oplysninger i hans henvendelse til Fyns Amts Avis om optagelse af læserbrev alene var tiltænkt som information til redaktionen.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 21. februar 2022 skrev til Fyns Amts Avis med anmodning om at optage hans læserbrev ”[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]!

” .

Læserbrevet var ledsaget af en række fotos.

Den første del af mailen havde den indledende markering ”introduktion”, og læserbrevet, som [Klager] ønskede bragt, var i slutningen af mailen.

Fyns Amts Avis bragte herefter ved en fejl den 1. marts 2022 læserbrevet ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” , hvis indhold var [Klager]s introduktion til hans læserbrev.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] efter offentliggørelsen skrev til Fyns Amts Avis og påpegede, at redaktionen havde bragt hans ”introduktion” til sit læserbrev uden de vedlagte fotos.

Fyns Amts Avis bragte herefter den 4. marts 2022 på ny samme læserbrev ”[Kommunen].

[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]” med de indsendte fotos og følgende beklagelse

”Ved en fejl bragte vi dette læserbrev tidligere på ugen, men uden nogle af de billeder, som der refereres til.

Derfor genudgiver vi nu læserbrevet.

Vi beklager fejlen.

”

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Fyns Amts Avis havde kontaktet [Klager] med henblik på at få præciseret, hvilke dele af hans henvendelse af 21. februar 2022, der skulle danne grundlag for læserbrevet.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at budskabet i de offentliggjorte læserbreve – set i forhold til det anførte i [Klager]s henvendelse med anmodning om optagelse af læserbrev – ikke fremstår forvansket på grund af Fyns Amts Avis’ redigering, og at [Klager]s kommentarer til de fremkaldte trafikale vanskeligheder med parkeringer i [Vejnavn A] og støj generelt samt kritik af [Kommunen]s ageren i den forbindelse, fortsat kommer til udtryk i læserbrevene, som de blev bragt i Fyns Amts Avis.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at indholdet af de offentliggjorte læserbreve stammer fra [Klager], og at det må have stået [Klager] klart, at en henvendelse til et medie angående et emne, som han ønsker at debattere offentligt, må være begrundet i et ønske om at bringe omtale af emnet.

Nævnet bemærker hertil, at det er nævnets opfattelse, at indsendelse af et læserbrev til et medie betragtes som samtykke til offentliggørelse, og at læserbrevsskribenten må kunne forvente, at mediet kan foretage en redigering af læserbrevet.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at Fyns Amts Avis ikke har overskredet rammerne for redigering, og nævnet udtaler ikke kritik af Fyns Amts Avis.

Ikke bragte læserbreve

[Klager] har klaget over, at Fyns Amts Avis har afvist at bringe hans læserbreve ”[Kommunen] tilsidesætter bevaringsplan og planlov!

” og ”Korrekt orientering om [Haven], [Adresse A], [Bynavn A]” .

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder indholdet af mailkorrespondancen mellem [Klager] og Fyns Amts Avis, lægger Pressenævnet til grund, at Fyns Amts Avis over for [Klager] havde tilkendegivet, at avisen ville optage hans læserbrev ”[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]!

” af 21. februar 2022.

Pressenævnet finder, at [Klager] på baggrund af Fyns Amts Avis’ tilkendegivelse over for ham kunne have en berettiget forventning om, at han ville få optaget sit oprindelige læserbrev af 21. februar 2022.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at Fyns Amts Avis i den konkrete situation ikke har tilsidesat god presseskik ved at afvise at bringe læserbrevet.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den offentliggjorte introduktion til læserbrevet i al væsentlighed indeholder de samme synspunkter, som det oprindelige læserbrev, der ikke blev bragt.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. august 2022

KEN#LOKDOK23 2022 9918 Valid

1.

Et læserbrev, som [Klager] ønsker bragt med overskriften ”[Kommunen] efterlever ikke sin egen bevaringsplan og planlov for [Bynavn A]!

” .

2.

Introduktion til læserbrevet.

3.

Forslag til, at redaktionen går ind i sagen.

4.

Et billedfelt, hvor billedet ikke blev downloadet, eller blev blokeret af mailprogrammet.

5.

Læserbrevet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →